DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE - Miljøstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Forårsjagten på hvidhvaler foregår i Grønland med kajak fra iskanten, om efteråret med joller på åbent hav. Lars Jensen forårsfangsten skyldes det afstanden ud til iskanten. Kajakken transporteres på hundeslæden ud til iskanten, hvor fangeren venter på sæl, narhval eller hvidhval. Som museumsmand er Bo Albrechtsen interesseret i, hvordan tingene er foregået førhen. "Jeg har lavet nogle optegnelser over, hvordan kajakfangere tidligere fordelte fangsterne af narhval og hvidhval", fortæller Bo Albrechtsen. "Der var helt bestemte regler for, hvordan en hval blev delt i fem portioner og hvilke fem personer, der så skulle
modtage hver sin portion. Først fordeles mattaqen, huden – som er en delikatesse - så kødet og endelig knoglerne. Derved er der traditionelt fem familier, der får andel i en hval." Det er noget helt andet, når der bliver fanget mange hvaler på en gang. Så kan der være tale om indhandling til indhandlingsskibe eller lokale småfabrikker. Dette sidste er der dog ikke i Upernavik-området, hvor fabrikkerne udelukkende indhandler hellefisk. Indhandlingsskibe opkøber mattaq Mario Acquarone og kød af fangerne til videresalg på kysten. Ifølge Bo Albrechtsen har der været debat over alt om hvidhvalernes og fangernes situation. I radio og fjernsyn, hvor også fangerne fra Upernavik-distrikt har deltaget og i dagspressen. Enkelte af de lokale fangere har været inviteret til Nuuk for at deltage i paneldebatter, nu hvor det trækker op til stramninger – det vil sige kvoter – på hvidhvalsfangsterne. Repræsentanter for biologerne og for myndighederne har været til diskussion i forsamlingshusene osv. I de tyve år, der er foretaget tællinger af hvidhvalsbestanden, er bestanden gået kraftigt tilbage. Hvis politikerne ikke skal sidde det overhørigt, er de nødt til at lave stramninger, dvs. kvoter på hvidhvalerne nu. Men det får følger for lokalsamfundet. De indgreb, der kommer fra Hjemmestyret, vil ændre ved den traditionelle måde at fordele hvalkødet på. "Det har jeg selv oplevet længere nordpå i en af bygderne, hvor jeg boede, da forbuddet mod omringningsfangst blev indført i 1995", fortæller Bo Albrechtsen. "Pludselig var hvalfangsten og fordelingen af kødet og mattaqen ikke en sag for hele bygden." Med et slag gik fangsten og kødfordelingen fra at være en fælles sag til at være en del af den enkeltes pengeøkonomi. I bygderne i Upernavik-distrikt indhand- Jensigne Jensen Skal det fremover udelukkende være fuldtidsfangere, der må jage hvidhvaler? DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE 21
Page 1 and 2: DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARB
Page 3 and 4: DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARB
Page 5 and 6: ARKTIS - EN DEL AF VERDEN Danmark h
Page 7 and 8: Mario Acquarone MILJØ- OG NATURBES
Page 9 and 10: om bæredygtig udvikling - også i
Page 11 and 12: Mads Fægteborg formandskabet for d
Page 13 and 14: FANGERE OG FORSKERE Hvem skal have
Page 15 and 16: målet er, om hjemmestyret vil betr
Page 17 and 18: Thomas Bjørneboe Gomez Berg dygtig
Page 19 and 20: Henning Thing Frank Sejersen påpeg
Page 21: Hvidhvalen er i fokus. Der er lagt
Page 25 and 26: Mads Fægteborg dagspressen eller i
Page 27 and 28: "Det er rigtigt," siger Bjørn Rosi
Page 29 and 30: KLIMAET I ZACKENBERG, GRØNLAND, VE
Page 31 and 32: Henning Thing Det er en enestående
Page 33 and 34: Henning Thing mamodellerne giver fo
Page 35 and 36: virker. Derfor er det nødvendigt a
Page 37 and 38: mere lys ned i havet. Derved øges
Page 39 and 40: Henning Heide-Jørgensen DEN LIVGIV
Page 41 and 42: skulle have troet, at det netop var
Page 43 and 44: delige stråler. Her er der meget s
Page 45 and 46: ikke er meget højere end den, der
Page 47 and 48: SMÅ DYR MED STOR BETYDNING Kun spe
Page 49 and 50: hos polar-humlebi. Man finder aldri
Page 51 and 52: Det er et imponerende værk. Tyk so
Page 53 and 54: Mads Fægteborg rien. Alle undersø
Page 55 and 56: Rune Dietz fra ringsæler, får en
Page 57 and 58: hele livet. Anderledes med hunnerne
Page 59 and 60: GRØNLÆNDERE, MILJØGIFTE OG OVERV
Page 61 and 62: Mads Fægteborg sen kunne passe. He
Page 63 and 64: Mads Fægteborg "Det er mig, der in
Page 65 and 66: Som mange sikkert ved, tager man p
Page 67 and 68: RENSDYR OG MOSKUSOKSER ER KØD OG O
Page 69 and 70: Knud Falk DET DANSK-GRØNLANDSKE MI
Page 71 and 72: kg renkød om året, hvis renkødet
Page 73 and 74:
ver skudt om vinteren, bliver slagt
Page 75 and 76:
BYGGESJUSK FRA VIKINGETIDEN Kirkeru
Page 77 and 78:
de kirkeruin fra nordbotiden. Men d
Page 79 and 80:
"Der er blandt andet sket det, at v
Page 81 and 82:
leder vandet direkte mod havet. Tun
Page 83 and 84:
DEN NØDVENDIGE NATURFORVALTNING OG
Page 85 and 86:
Henning Thing betyder, at de nogen
Page 87 and 88:
tror ikke på, at lomvierne kun få
Page 89 and 90:
Knud Falk DET SMAGER GODT - men der
Page 91 and 92:
TIL LANDS, TIL VANDS OG I LUFTEN Tu
Page 93 and 94:
området undtagen med helikopter. A
Page 95 and 96:
Han mener ikke, at al turisme på G
Page 97 and 98:
"Hvis jeg skal nævne en succes, s
Page 99 and 100:
140 O 130 O 120 O 110 O 100 O 90 O
show all

DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE - Miljøstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?