DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE - Miljøstyrelsen

Narhval nedlagt i
Kullorsuaq. Narhvalens
tand kan alene
indbringe omkring
5.000 kr.
ler man hellefisk, hvalros og isbjørn. Det er
disse fangstdyr, der virkelig er penge i sammen
med hvidhvalerne.
En hvidhval af mellemstørrelse (knap 3
meter) kan indbringe 10-15.000 kroner og
er der tale om en narhval, som er større og
med tand, kan indtjeningen nå op på
20.000 kroner.
Timothæus Petersen er formand for den
lokale fanger- og fiskerforening i Kullorsuaq,
den nordligste bygd i Upernavik-distrikt.
Nordpå strækker sig Melvillebugtens isøde.
Da Timothæus så mit kort over området,
konstaterede han med det samme, at det
var forældet. Gletcherne er smeltet væk i et
sådant tempo, at der er opstået øer og nye
skær foran isranden.
Hvad er fangernes syn på debatten om
hvidhvalerne? "Biologerne siger, der er bare
8.000 hvidhvaler tilbage, og fangerne siger,
at der er flere. Det er os, der ser dem, når
de svømmer forbi Kullorsuaq", siger Timothæus
Petersen og fortæller, at om foråret
fanger de gerne en til to hvidhvaler fra
iskanten i Kullorsuaq. Om efteråret sejler
man ud i joller efter alt muligt, men "hvis vi
ser hvidhval, så kalder vi hinanden over
VHF´en".
Der er allerede kvoter for, hvor mange
finhvaler og vågehvaler, der må nedlægges.
"Hjemmestyret vil sikkert kræve, at vi
22 DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE
Lars Jensen
kun må skyde 400 hvidhvaler om året",
siger Timothæus Petersen, "men fra vores
side har vi sagt til Hjemmestyret, at biologerne
mangler beviser. Vi mener, der skal
mere end to år til at få foretaget nogle pålidelige
tællinger. Hvis vi samarbejder med
biologerne om det, er vi tilfredse."
Hvalros og isbjørn er forbeholdt fuldtidsfangere.
"Hvis Hjemmestyret siger, at der kun må
skydes 400, så mener vi, at det kun er fuldtidsfangere,
der skal kunne jage hvidhvaler."
Skal man meget kort opsummere livet
som fanger i Kullorsuaq, så består arbejdet
til daglig i at skyde sæler. Det giver mad til
hunde og mennesker, skind til salg.
"Vi indhandler kun hellefisk omkring 4
måneder om året, der er ikke lagerplads til
mere", siger Timothæus Petersen. "Derfor er
det meget vigtigt med hvidhvalerne, fordi
de giver meget mere end sælskind. Vi har
husleje, telefon og elektricitet, som vi skal
betale. Hvis ikke vi fanger hvidhvaler, har
vi ikke til huslejen."
Timothæus Petersen er fortaler for at
vente nogle år med at indføre kvoter, så
man finder ud af, om det er rigtigt, at der er
sket en voldsom tilbagegang i antallet af
hvidhvaler.
"Vi siger ikke, at vi aldrig tror på biologerne,
men i de sidste to år har vi samarbejdet
meget lidt med biologerne. Hvis biologerne
skal vide mere om hvidhvaler, skal
vi samarbejde mere end før. Biologerne tror
ikke altid på fangerne, hvad vi mener om
hvidhvaler, og hvor mange vi tror, der er.
Men fx i 1999 kom biologerne meget sent
og fløj herfra meget tidligt. Før de kom, så
vi hvidhvaler, og da de var fløjet væk, så vi
hvidhvaler."
"Hvis biologerne skal vide mere om hvidhvaler,
skal de komme tidligt og blive længere,"
slutter den lokale fanger- og fiskerforenings
formand.
Diskussionerne går fortsat højt om hvidhvalerne.
Hjemmestyrets synspunkter varetages
af en konsulent i hvalspørgsmål. Hans
arbejde drejer sig om at tage del i diskussionerne,
ligegyldigt om de udfolder sig i