42 <strong>DET</strong> <strong>DANSK</strong>-<strong>GRØNLANDSKE</strong> <strong>MILJØSAMARBEJDE</strong> Henning Heide-Jørgensen
ikke er meget højere end den, der optræder normalt i naturen. Desuden kan man også se ændringer inde i cellerne som et symptom på, at planterne begynder at bruge løs af de reserver, de har inde i cellerne. Derved bliver de dårligere rustet til at modstå andre stresssituationer. På grønlandske lavheder og ved feltforsøg har man kunnet gøre lignende iagttagelser. "Jeg forventer, at lavgruppen som sådan bliver reduceret. De, der bliver tilbage, er arter som af mere eller mindre tilfældige årsager er beskyttet mod UV-B, fordi de indeholder lavsyrer, som beskytter dem på samme måde som de pigmenter, de højere planter har", konkluderer Ib Johnsen. MILJØBESKYTTELSE I GRØNLAND Når man går i det grønlandske landskab, er terrænet mange steder nærmest dækket af lav. Laverne lever og vokser i hundreder, ja i tusinder af år. Man kender så nogenlunde væksthastigheden af laver, fordi man har fotograferet det samme område med 10 års mellemrum og kan derfor anslå en blottet flades alder ud fra diameteren af de skorpeformede laver på fladen. Hvis væksten som følge af øget UV-B stråling hæmmes, kan man ikke bruge denne metode længere. Men samtidig er det et varsel om en miljøpåvirkning, der påvirker alle levende organismer. Hvis laverne ikke vokser så godt længere, kan det betyde en hel del for mange dyr. Hvis fx lige præcist rensdyrlav går meget tilbage, så skal man holde udkig efter rensdyrbestandene og disses reaktion. Bestanden af rensdyr er ikke mindst begrænset af muligheden for vinterføde, som især består af rensdyrlav, der er rimeligt næringsrigt. Derved kan nedgang i rensdyrlav betyde nedgang i rensdyrbestanden. Når fangerne i de tidlige forårsmåneder skal ud og fange sæler, er både fangernes og sælernes øjne særligt udsatte. "Hvis jeg var grønlænder og interesseret i miljøbeskyttelse, ville jeg tage det her rime- Henning Heide-Jørgensen ligt seriøst. Jeg ville ikke være så bekymret over, at lavvegetationen ændrer sig. Det betyder nok ikke så meget. Der skal meget UV-B stråling til, før det bliver et rigtigt stort problem for rensdyrpopulationerne. Men jeg ville være meget bekymret for menneskelig sundhed og især synet. Arktiske egne har betydelige stigninger i UV-B stråling i de tidlige forårsmåneder", slutter Ib Johnsen. Således kan man bruge laverne som måleinstrumenter til at vise nogle biologiske effekter af UV-strålingen i nogle af de planter, der er derude altid. Man kan bruge laverne som indikator. Det er ikke skaden i sig selv, der er det vigtigste, men de afledte effekter på dyr og mennesker. Sundt eksemplar af Mild rensdyrlav, Cladonia mitis, fra Tisvilde Kantlyng hede ved Qaanaaq med Mild rensdyrlav, Cladonia mitis. "Hvis jeg var grønlænder og interesseret i miljøbeskyttelse, ville jeg tage det her rimeligt seriøst. Jeg ville ikke være så bekymret over, at lavvegetationen ændrer sig. Det betyder nok ikke så meget. Der skal meget UV-B stråling til, før det bliver et rigtigt stort problem for rensdyrpopulationerne. Men jeg ville være meget bekymret for menneskelig sundhed og især synet. Arktiske egne har betydelige stigninger i UV-B stråling i de tidlige forårsmåneder" Ib Johnsen, botaniker, Københavns Universitet. <strong>DET</strong> <strong>DANSK</strong>-<strong>GRØNLANDSKE</strong> <strong>MILJØSAMARBEJDE</strong> 43
- Page 1 and 2: DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARB
- Page 3 and 4: DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARB
- Page 5 and 6: ARKTIS - EN DEL AF VERDEN Danmark h
- Page 7 and 8: Mario Acquarone MILJØ- OG NATURBES
- Page 9 and 10: om bæredygtig udvikling - også i
- Page 11 and 12: Mads Fægteborg formandskabet for d
- Page 13 and 14: FANGERE OG FORSKERE Hvem skal have
- Page 15 and 16: målet er, om hjemmestyret vil betr
- Page 17 and 18: Thomas Bjørneboe Gomez Berg dygtig
- Page 19 and 20: Henning Thing Frank Sejersen påpeg
- Page 21 and 22: Hvidhvalen er i fokus. Der er lagt
- Page 23 and 24: modtage hver sin portion. Først fo
- Page 25 and 26: Mads Fægteborg dagspressen eller i
- Page 27 and 28: "Det er rigtigt," siger Bjørn Rosi
- Page 29 and 30: KLIMAET I ZACKENBERG, GRØNLAND, VE
- Page 31 and 32: Henning Thing Det er en enestående
- Page 33 and 34: Henning Thing mamodellerne giver fo
- Page 35 and 36: virker. Derfor er det nødvendigt a
- Page 37 and 38: mere lys ned i havet. Derved øges
- Page 39 and 40: Henning Heide-Jørgensen DEN LIVGIV
- Page 41 and 42: skulle have troet, at det netop var
- Page 43: delige stråler. Her er der meget s
- Page 47 and 48: SMÅ DYR MED STOR BETYDNING Kun spe
- Page 49 and 50: hos polar-humlebi. Man finder aldri
- Page 51 and 52: Det er et imponerende værk. Tyk so
- Page 53 and 54: Mads Fægteborg rien. Alle undersø
- Page 55 and 56: Rune Dietz fra ringsæler, får en
- Page 57 and 58: hele livet. Anderledes med hunnerne
- Page 59 and 60: GRØNLÆNDERE, MILJØGIFTE OG OVERV
- Page 61 and 62: Mads Fægteborg sen kunne passe. He
- Page 63 and 64: Mads Fægteborg "Det er mig, der in
- Page 65 and 66: Som mange sikkert ved, tager man p
- Page 67 and 68: RENSDYR OG MOSKUSOKSER ER KØD OG O
- Page 69 and 70: Knud Falk DET DANSK-GRØNLANDSKE MI
- Page 71 and 72: kg renkød om året, hvis renkødet
- Page 73 and 74: ver skudt om vinteren, bliver slagt
- Page 75 and 76: BYGGESJUSK FRA VIKINGETIDEN Kirkeru
- Page 77 and 78: de kirkeruin fra nordbotiden. Men d
- Page 79 and 80: "Der er blandt andet sket det, at v
- Page 81 and 82: leder vandet direkte mod havet. Tun
- Page 83 and 84: DEN NØDVENDIGE NATURFORVALTNING OG
- Page 85 and 86: Henning Thing betyder, at de nogen
- Page 87 and 88: tror ikke på, at lomvierne kun få
- Page 89 and 90: Knud Falk DET SMAGER GODT - men der
- Page 91 and 92: TIL LANDS, TIL VANDS OG I LUFTEN Tu
- Page 93 and 94: området undtagen med helikopter. A
- Page 95 and 96:
Han mener ikke, at al turisme på G
- Page 97 and 98:
"Hvis jeg skal nævne en succes, s
- Page 99 and 100:
140 O 130 O 120 O 110 O 100 O 90 O
Change language