DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE - Miljøstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

I øvrigt kan der sagtens være forskellige ordninger i forskellige byer eller bygder. Kommunalbestyrelsen kan fordele kvoten, som den finder det mest hensigtsmæssigt. JAGTOPLEVELSE Betyder mængden af rensdyrkød fra de 68 DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE nedlagte dyr for alvor noget for fødeforsyningen af den lokale grønlandske befolkning? Et simpelt regnestykke viser, at kvoten i år, der er på 24.000 rensdyr, drejer sig om mere end 800 t renkød (et gennemsnitsrensdyr har en kødvægt på 35-37 kg). Det vil sige, at hver grønlænder får mere end 15
kg renkød om året, hvis renkødet blev fordelt ligeligt. "Men lige så vigtigt er oplevelsen", påpeger Peter Nielsen. "Det er simpelthen det mest eventyrlige i løbet af hele året. De ture ind på rensdyrjagt i smukt vejr om efteråret har en enorm social betydning, og det har Mads Fægteborg en enorm psykisk betydning for folks velbefindende. Det har mange funktioner." Alle vildrener bliver spist i Grønland. Tamrenkødet kan eksporteres, fordi det slagtes på et EU-godkendt slagteri i Narsaq. MOSKUSOKSEJAGT Trofæjagt startede i 90erne på moskusokser. Dog ikke uden gnidninger mellem erhvervsfangere, bierhvervsfangere og trofæjægere. "Vi kender problemet fra Kangerlussuaq", fortæller Peter Nielsen, "hvor erhvervsfangerne først drager af sted og derpå trofæjægerne. Når der har været masser af hundeslæder og masser af snescootere rundt i terrænet, inden der kommer trofæjægere, så er det svært at sælge en illusion om, at det her er uberørt natur. Fangerjagten foregår også på en anden måde, end trofæjægeren normalt vil synes om. Fangerne er mere kontante i deres aflivningsmetoder. Det er mere lige på og hårdt, mens trofæjægerne jo opnår en stor del af nydelsen ved at gå og udvælge lige præcist det dyr, de ønsker." Der er jagt på moskusokser i to perioder: En efterårsjagt – sammenfaldende med rensdyrjagten – og en vinterjagt. Efterårsjagten indebærer altid sejlads, og jagten foregår tæt på kysten. Alligevel er det hårdt slæb, da kødvægten af en moskusokse ligger på omkring 100 kg (de største 150 til 160 kg). På grund af den lange og vanskelige transport er kødet ikke altid højkvalitet. Hovedparten af vinterjagten foregår så tæt på indlandsisen som muligt, således at man fordeler jagten om efteråret tæt ved kysten med en beskydning langt fra kysten om vinteren. Samtidig kan man bruge sneen som køreunderlag for hundeslæde eller snescooter Gennem tusinder af år har moskusokserne skullet forsvare sig mod ulve. Derfor stiller flokkene sig op i forsvarsposition med moskustyrene forrest med front mod faren. Men denne adfærd giver det problem, at resten af moskusflokken bliver stående, selv om der bliver nedlagt et enkelt dyr. Er man nødt til at nedlægge hele flokke? Der findes mere end 5.000 moskusokser i Kangerlussuaq (Sdr. Strømfjord) og der nedlægges mere end 1.000 om året, hvilket bestanden godt kan tåle. Nogle af moskusokserne nedlægges som trofæjagt af turister. DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE 69
Page 1 and 2:
DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARB
Page 3 and 4:
DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARB
Page 5 and 6:
ARKTIS - EN DEL AF VERDEN Danmark h
Page 7 and 8:
Mario Acquarone MILJØ- OG NATURBES
Page 9 and 10:
om bæredygtig udvikling - også i
Page 11 and 12:
Mads Fægteborg formandskabet for d
Page 13 and 14:
FANGERE OG FORSKERE Hvem skal have
Page 15 and 16:
målet er, om hjemmestyret vil betr
Page 17 and 18:
Thomas Bjørneboe Gomez Berg dygtig
Page 19 and 20: Henning Thing Frank Sejersen påpeg
Page 21 and 22: Hvidhvalen er i fokus. Der er lagt
Page 23 and 24: modtage hver sin portion. Først fo
Page 25 and 26: Mads Fægteborg dagspressen eller i
Page 27 and 28: "Det er rigtigt," siger Bjørn Rosi
Page 29 and 30: KLIMAET I ZACKENBERG, GRØNLAND, VE
Page 31 and 32: Henning Thing Det er en enestående
Page 33 and 34: Henning Thing mamodellerne giver fo
Page 35 and 36: virker. Derfor er det nødvendigt a
Page 37 and 38: mere lys ned i havet. Derved øges
Page 39 and 40: Henning Heide-Jørgensen DEN LIVGIV
Page 41 and 42: skulle have troet, at det netop var
Page 43 and 44: delige stråler. Her er der meget s
Page 45 and 46: ikke er meget højere end den, der
Page 47 and 48: SMÅ DYR MED STOR BETYDNING Kun spe
Page 49 and 50: hos polar-humlebi. Man finder aldri
Page 51 and 52: Det er et imponerende værk. Tyk so
Page 53 and 54: Mads Fægteborg rien. Alle undersø
Page 55 and 56: Rune Dietz fra ringsæler, får en
Page 57 and 58: hele livet. Anderledes med hunnerne
Page 59 and 60: GRØNLÆNDERE, MILJØGIFTE OG OVERV
Page 61 and 62: Mads Fægteborg sen kunne passe. He
Page 63 and 64: Mads Fægteborg "Det er mig, der in
Page 65 and 66: Som mange sikkert ved, tager man p
Page 67 and 68: RENSDYR OG MOSKUSOKSER ER KØD OG O
Page 69: Knud Falk DET DANSK-GRØNLANDSKE MI
Page 73 and 74: ver skudt om vinteren, bliver slagt
Page 75 and 76: BYGGESJUSK FRA VIKINGETIDEN Kirkeru
Page 77 and 78: de kirkeruin fra nordbotiden. Men d
Page 79 and 80: "Der er blandt andet sket det, at v
Page 81 and 82: leder vandet direkte mod havet. Tun
Page 83 and 84: DEN NØDVENDIGE NATURFORVALTNING OG
Page 85 and 86: Henning Thing betyder, at de nogen
Page 87 and 88: tror ikke på, at lomvierne kun få
Page 89 and 90: Knud Falk DET SMAGER GODT - men der
Page 91 and 92: TIL LANDS, TIL VANDS OG I LUFTEN Tu
Page 93 and 94: området undtagen med helikopter. A
Page 95 and 96: Han mener ikke, at al turisme på G
Page 97 and 98: "Hvis jeg skal nævne en succes, s
Page 99 and 100: 140 O 130 O 120 O 110 O 100 O 90 O
show all

DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE - Miljøstyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?