DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE - Miljøstyrelsen

Henning Heide-Jørgensen
DEN LIVGIVENDE OG DØDBRINGENDE
Solens lys er en af betingelserne for livet på jorden. Samtidig kan den
kortbølgede del af solens stråler give solbrændthed (UV-A), ødelægge
plante- og dyrevæv (UV-B) og slå ihjel (UV-C). Derfor er det livsvigtigt
at beskæftige sig med, hvad der i disse år sker med ozonlaget, der
beskytter mod UV-stråling.
Når solen efter det arktiske vintermørke
første gang viser sig på himmelen, bliver
det behørigt fejret. Sådan har det været til
alle tider. Men det varer ikke mange uger,
førend det let kan blive for meget. Is og
sne kan gøre solen fuldstændig blændende.
I et solarie er det UV-strålingen, der bruner
og de langbølgede infrarøde stråler, der varmer.
Nøjagtigt som med den rigtige højfjeldssol.
Først nogle oplysninger som burde være
skolelærdom, men som desværre ikke er
det, til trods for at de kan være afgørende
for det fortsatte liv på jorden:
Ozonlaget er beliggende over atmosfæren
i stratosfæren. Før mennesker begyndte
at sende klor og brom ud i atmosfæren
– fra køleskabenes kølemidler, transformatorer,
isolationsmateriale mv. - var
ozonlaget tykkest ved polerne og i øvrigt
nogenlunde lige tykt over Nordpolen og
Sydpolen. Når klor og brom sendes ud, forstyrrer
man den hårfine ligevægt i bunden
af stratosfæren. Atmosfærebevægelserne
Opstilling til UV-B
bestråling af laver
ved Qaanaaq.
Mild rensdyrlav,
Cladonia mitis, der
menes beskadiget af
naturlig UV-B
bestråling ved
Qaanaaq.
DET DANSK-GRØNLANDSKE MILJØSAMARBEJDE 37