Fiskenes krav til passageløsninger i vandløb med dambrug

More documents

Recommendations

Info

Vandføring (l/s) 2200 2000 1800 1600 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 01-01-1998 01-04-1998 Delrapport 1 – Fiskenes krav til passageløsninger ved dambrug Funder Å uden om Banbjerg Dambrug ved fast vandindtag på Qmm Qmm = 670 l/s 01-07-1998 01-10-1998 01-01-1999 01-04-1999 01-07-1999 01-10-1999 01-01-2000 01-04-2000 01-07-2000 01-10-2000 01-01-2001 01-04-2001 Vandføring uden om dambrug Bedste vandføring for vandring Vandføring ved start på vandring Figur 3.8 Beregnet vandføring 1998-2002 i Funder Å uden om Banbjerg Dambrug, hvis dambruget indtager Qmm. Vandføring (l/s) 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 2000 0 01-01-1998 Hadsten Lilleå uden om Løjstrup Dambrug ved fast vandindtag på Qmm Qmm = 1.050 l/s 01-04-1998 01-07-1998 01-10-1998 01-01-1999 01-04-1999 01-07-1999 01-10-1999 01-01-2000 01-04-2000 01-07-2000 01-10-2000 01-01-2001 01-04-2001 01-07-2001 01-07-2001 21 01-10-2001 01-10-2001 01-01-2002 01-01-2002 01-04-2002 01-04-2002 01-07-2002 01-07-2002 01-10-2002 Vandføring uden om dambrug Bedste vandføring for vandring Vandføring ved start på vandring Figur 3.9 Beregnet vandføring 1998-2002 i Hadsten Lilleå uden om Løjstrup Dambrug, hvis dambruget indtager Qmm. 01-10-2002
Delrapport 1 – Fiskenes krav til passageløsninger ved dambrug Passageforholdene vil stort set blive ødelagt i Funder Å, hvor selv FAO’s minimumskrav til mindste vandføring kun sjældent vil blive opfyldt. I Hadsten Lilleå vil der også være perioder, hvor FAO’s minimumskrav til mindste vandføring kun sjældent er opfyldt, og der vil kun være ”bedste” vandføring eller mere i 36 % af tiden. Passageforholdene vil være forringede det meste af tiden hvert år fra ca. 1. april til 1. oktober. Dette vil være meget uheldigt, idet laksen starter sine vandringer op i vandløbene i april og havørreden i maj. Og da gydningen finder sted fra oktober (laks) og november (ørred), vil et vandindtag på Qmm forringe gydemulighederne for de to arter. Det kan sammenfattende konkluderes, • at laks og ørreder hovedsagelig vandrer opstrøms i perioder med stor vandføring, selv om der også kan findes et mindre træk af fisk ved mindre vandføringer. • at der naturligt må forventes en forsinkelse eller reducering i antallet af ørreder og laks på opstrøms vandring i vandløb i perioder med lille vandføring. Bortledning af vand fra vandløbet kan forlænge perioden og reducere antallet af forbipasserende fisk, idet fiskene da skal passere gennem en vandløbsstrækning med en unaturligt lille vandføring. • at man nøje bør vurdere vandføringsforholdene i det enkelte vandløb, før der træffes afgørelse om den vandmængde, der kan bortledes fra vandløbet (er vandløbet hovedsagelig grundvandsfødt eller ej, hvilke arter hører naturligt hjemme i vandløbet ?) • at den tilladte indvinding af overfladevand i grundvandsfødte vandløb med en relativt stabil vandføring året rundt principielt bør være væsentligt mindre end indvindingen fra vandløb, der har større udsving i vandføringen. • det vurderes, at indvindingen af overfladevand fra vandløb med ørred- eller laksebestande ikke bør overstige halvdelen af medianminimum på enkeltlokaliteter, hvis en optimal faunapassage skal tilgodeses (hvis flere dambrug tager vand ind samme sted, bør den samlede indvinding ikke overstige ½ Qmm). 3.4 Vandføringens betydning for nedstrøms vandringer Nielsen (1997c & 1998) lavede et litteratursammendrag over smoltvandringer hos laks og ørred, hvorfra en del af nedenstående er bragt: De fleste smolt starter vandringerne alene, men slutter sig efterhånden sammen i grupper på få fisk eller egentlige stimer. Det sker specielt, når smolten når de dybe dele af vandløbet eller strækninger, hvor der er rovfisk m.m. (Bakshtanskiy m.fl. 1980 & 1988). Stimeadfærden er en beskyttelse for den enkelte fisk, som er langt mere udsat for at blive ædt, hvis den svømmer alene. Hvis der er fare på færde, synes vandringerne at blive "forvirrede" og kan evt. stoppe helt. Laksesmoltene kan bevæge sig på flere måder under sit træk mod saltvand - dels passivt, hvor den følger med hovedstrømmen (Hesthagen & Garnås 1986), dels aktivt ved nedstrøms svømning eller ved at holde sin position mod strømmen, så den ikke flytter sig (Fried m.fl. 1978). Laksesmolt i stimer vandrer som regel i overfladen i det åbne vand og kan bevæge sig hurtigt nedstrøms, når betingelserne er gode (Bakshtanskiy m.fl. 1980 & 1988, Hvidsten & Johnsen 1993). Gode betingelser defineres som situationer, hvor rovfisk m.m. har dårlige jagtbetingelser som f.eks. ved stor vandføring, uklart vand, i mørke nætter eller kraftigt solskin, som blænder rovfiskene og får de sølvblanke smolt til at falde i med omgivelserne. 22
Page 1 and 2: Faunapassageudvalget Fiskenes krav
Page 3 and 4: Faunapassageudvalget Fiskenes krav
Page 5 and 6: Delrapport 1 - Fiskenes krav til pa
Page 9 and 10: Antal fisk på vandring 100 75 50 2
Page 13 and 14: 3. Fiskenes vandringsmønster Delra
Page 23: Vandføring (l/s) 2200 2000 1800 16
Page 35 and 36: 5. Fiskenes svømmeevner. Delrappor
Page 43 and 44: 7.1 Stryg og glat strøm Et stryg e
Page 55 and 56: 7.5 Bassin fisketrapper Delrapport
Page 67 and 68: Vandindtagene til Vingsted Dambrug,
Page 69 and 70: Fødevareministeriet har længe væ
Page 71 and 72: Sa nds ynlighe d for tilba ge ho 1
Page 73 and 74: Tabel 8.2 Det relative smolttab ved
Page 75 and 76:
Figur 8.4 Faunasigten, som Danmarks
Page 77 and 78:
En alternativ løsning kan være br
Page 79 and 80:
9. Sammendrag og konklusioner. De d
Page 81 and 82:
vurderet, at der sker en ophobning
Page 83 and 84:
på 1 mm. Hvis man kun vil hindre u
Page 85 and 86:
Balleby, K. (2002a): Effektundersø
Page 87 and 88:
Grande, R. (2002): Ten different fi
Page 89 and 90:
Kelly, F.L. & J.J. King (2001): A r
Page 91 and 92:
Nielsen, J. (1997c): Smoltvandringe
Page 93 and 94:
Tveskov, E. (1999): Populationsdyna
Page 95 and 96:
Stk. 2. Det kan ikke pålægges eje
Page 97 and 98:
Bilag 2: Betydningen af opstemninge
Page 99:
Dambrug er ofte langt i områder me
show all

Fiskenes krav til passageløsninger i vandløb med dambrug

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?