Fiskenes krav til passageløsninger i vandløb med dambrug

Delrapport 1 – Fiskenes krav til passageløsninger ved dambrug
Aborren (t.v.) og grundlingen er dårlige svømmere, der ikke kan svømme mere end ca. ½ m/s længere tid ad gangen.
Fotos Jan Nielsen.
Det kan måske være overraskende, men den spæde yngel af stalling og ørred samler sig også langs
bredderne i den første periode efter klækningen. Mangel på egnet bredareal kan være et stort
problem, specielt i de større vandløb (Nielsen 1995b&c, 1997b,1998b, Bangsgaard 1995,
Bangsgaard & Sivebæk 1996, Giles & Summers 1996, Søholm & Jensen 2003).
Det kan altså konkluderes, at de dårlige svømmere og yngel af de fleste fisk (herunder ørredyngel)
ikke kan klare sig eller passere opstrøms i hurtigtstrømmende vand, hvis der ikke er strømlæ med
vandhastigheder på 0,2-0,5 m/s (som f.eks. på rørlagte strækninger eller områder med betonbund).
Det er specielt vigtigt med strømlæ ved bunden og lavt vand langs bredderne, da ynglen af de fleste
fisk holder til her, og da de dårlige svømmere og visse fisk, der vandrer om natten, specielt bevæger
sig opstrøms langs bredderne (Pavlov 1989).
Det er interessant at sammenligne fiskenes svømmeevne med vandhastigheden i de stryg og omløb,
der anlægges til at skabe fiskepassage ved spærringerne i de danske vandløb. I et omløb med 10
o/oo fald ved Holstebro Vandkraftværk var den mindste vandhastighed i et typisk tværprofil 0,02-
0,28 m/s ved vandføringer på 328-979 l/s, mens den maksimale vandhastighed var 1,16 m/s (tabel
5.2). Målingerne viser således, at vandhastigheden ikke kan forventes at give problemer for
opstrøms passage af lidt større individer af vores ferskvandsfisk, hvilket da også blev bekræftet af
de grundige undersøgelser, der er gennemført i omløbet (Davidsen & Mathiesen 1992, Jørgensen
1992 & 1993). Nogle fisk kan rent hydraulisk svømme opstrøms gennem omløbet, selv om den
beregnede middelvandhastighed er større, end de dårlige svømmere normalt kan klare, selv ved
forceret svømning (Davidsen & Mathiesen 1992). Men undersøgelserne har ikke klarlagt, hvor stor
en del af bestandene, der finder omløbet og svømmer op gennem det.
I modsætning til undersøgelserne ved Holstebro har Mader (2002) vist, at en øgning af
vandføringen i et omløb mod forventning ikke øgede antallet af vandrende fisk i omløbet, idet der
ved stor vandføring opstod kritiske forhold på de strækninger, der ligger mellem hvilebassinerne
(for høj vandhastighed). Det viser, at stryg og omløb skal være dimensioneret til at rumme de
vandmængder, der afgives gennem dem. Dvs. at der ved dimensionering af faldet og udformningen
Tabel 5.2
Samhørende værdier for vandføring, målt minimums- og maksimums- samt beregnet middelvandhastighed, beregnet
middeldybde og målt maksimumsdybde i et typisk tværprofil i omløbet ved Holstebro Vandkraftværk (Jørgensen 1993).
Vandføring (l/s)
Vandhastighed (m/s) Vanddybde (m)
Min. Middel Max. Middel Max.
328 0,28 0,53 0,88 0,21 0,30
772 0,02 0,65 1,03 0,36 0,50
979 0,02 0,74 1,16 0,37 0,61
35