Fiskenes krav til passageløsninger i vandløb med dambrug

Delrapport 1 – Fiskenes krav til passageløsninger ved dambrug
Problemet med dårligt fungerende fiskepassager gælder dog ikke kun ved de danske dambrug. I en
omfattende generel håndbog om fiskepassager konkluderer Clay (1995), at der har været lavet
fiskepassager ved spærringer i flere hundrede år med de største fremskridt i udviklingen de sidste
50 år - men også, at selv i denne sidste periode har fremskridtene være små pga. en manglende
viden om fiskenes biologiske krav. Her kommer den nyeste teknologi til hjælp, idet indførslen af
radiosendere og andre mærkningsformer til fisk har og vil udvide vores kendskab til fiskenes
vandringer betydeligt, også omkring opstemningsanlæg og fiskepassager (Lucas & Baras 2001).
Der er en indbygget konflikt i at udnytte vandet til flere formål på en gang, idet der altid opstår
passageproblemer, når man leder betydelige mængder vand væk fra vandløb. Så kan fiskene fare
vild ved at følge en forkert vandstrøm i stedet for en vandstrøm gennem en fiskepassage. Efter en
stor international konference om fiskepassage i 1996 konkluderede Northcote (1998),
• at mange fiskepassager virker rimeligt godt for de fisk, der finder ind i dem - men at
problemet ofte er, at for få fisk finder derind pga. en dårlig lokkevirkning fra passagen.
• at vi stadig mangler essentiel information om vandringsmønster- og evne for mange arter
• at vi ikke tilstrækkeligt har udviklet fiskepassager, der både kan tilgodese op- og nedstrøms
passage på samme tid.
• at vi ud over at skabe fri fiskepassage også skal huske at sikre gode levesteder for fiskene i
de områder, de vandrer imellem (gyde-, fødesøgnings- eller overlevelsesområder)
Tilsvarende konkluderes det i internationale håndbøger om fiskevandringer og genskabelse af
vandløb for fisk (Cowx & Welcomme 1998, Lucas & Baras 2001), at den bedste løsning for
fiskepassage ved en spærring er at fjerne spærringen og bedst muligt genskabe egenskaberne af det
naturlige vandområde. Herunder ved at stoppe med at bortlede vand fra vandløbene, idet vandrende
fisk primært fordeler sig efter vandføringen og forsinkes, forvirres, stoppes eller ledes med vandet
ind i dambrug o.lign., hvis der bortledes vand fra vandløbet. Det må også formodes at gælde for den
øvrige vandløbsfauna (insekter m.fl.), hvoraf mange drifter (Friberg 2003, se bilag 2).
I situationer, hvor man imidlertid ønsker, at noget af vandet fra vandløbene udnyttes til
dambrugsdrift o.lign., må man i hver enkelt situation vurdere, hvordan man samtidig kan tilgodese
de naturmæssige interesser (den erhvervsmæssige udnyttelse af vandet iflg. kravene i amternes
regionplaner og EU’s vandrammedirektiv må ikke hindre, at vandløbets målsætning som fiskevand
bliver opfyldt). Her stiller Cowx & Welcomme (1998) følgende krav til fiskepassagen:
• Den bedste løsning for fiskepassage ved en spærring er at fjerne spærringen og bedst muligt
genskabe egenskaberne af det naturlige vandområde
• Passagen skal dimensioneres relativt i forhold til vandløbets størrelse og vandføring
• Passagen skal være designet, så den tillader passage af de langsomst svømmende fiskearter i
alle livsstadier
• Passagen skal altid være i funktion og skal fungere ved alle vandføringer i vandløbet
• Indgangen til passagen skal være let at finde for vandrende fisk
5