Fiskenes krav til passageløsninger i vandløb med dambrug

Konklusioner
Med udgangspunkt i,
• at laks og ørreder samt evt. andre arter hovedsagelig vandrer opstrøms i perioder med stor
vandføring.
• at der naturligt må forventes en forsinkelse eller reducering i antallet af ørreder og laks på
opstrøms vandring i vandløb i perioder med lille vandføring, samt at bortledning af vand fra
vandløbet kan forlænge perioden og reducere antallet af forbipasserende fisk (idet fiskene da
skal passere gennem en vandløbsstrækning med en unaturligt lille vandføring).
• at dambrugene efter 1.april 2005 altid skal afgive mindst halvdelen af medianminimum til
vandløbet.
• at der bør være krav om faunapassage, hvis der er A- eller B målsatte vandløb i
vandsystemet opstrøms opstemningen, og
• at vandløbenes målsætninger iflg. Vandrammedirektivet alle steder skal være opfyldt senest
i 2015 (der skal være opnået en god økologisk tilstand)
bør følgende løsningsforslag overvejes til sikring af gode faunapassageforhold ved bygværker som
f.eks. opstemninger:
• Den bedste fiskepassage skabes ved at fjerne spærringen og genskabe de naturlige forhold
med fuld vandføring gennem vandløbet og ubrudt bund, så passagen samtidig sikrer såvel
op- som nedstrøms passage. Alle undersøgelser viser, at nogle fisk ledes bort fra vandløbet,
hvis man bortleder noget af vandet fra vandløbene - jo større vandmængder, det drejer sig
om, jo større problemer. Desuden er der ofte tale om en negativ effekt af selve spærringen
for både opstrøms og nedstrøms vandrende fisk, også selv om der ikke bortledes vand.
• Hvis spærringen ikke kan fjernes, bør det altid overvejes, om stemmehøjden kan reduceres
som ved Vingsted Dambrug, og der bør da samtidig skabes passage ved etablering af
naturlignende stryg med ringe fald og lave vandhastigheder.
• Bortledningen af vand fra vandløbet bør være så lille som muligt og være en fast, mindre
vandmængde, så alle naturlige udsving i vandføringen føres gennem fiskepassagen, og der
altid løber betydeligt mere vand uden om produktionsanlægget, end der bortledes fra
vandløbet. Vandet bør løbe ud samme sted, som det indtages, så man undgår en strækning
med reduceret vandføring.
• Indvindingen af overfladevand fra vandløb med ørred- eller laksebestande bør ikke overstige
halvdelen af medianminimum på enkeltlokaliteter (hvis flere dambrug tager vand ind samme
sted, bør den samlede indvinding ikke overstige ½ Qmm).
• Man bør nøje vurdere vandføringsforholdene i det enkelte vandløb, før der træffes afgørelse
om den vandmængde, der kan bortledes fra vandløbet (er vandløbet hovedsagelig
grundvandsfødt eller ej, hvilke arter hører naturligt hjemme i vandløbet ?)
• Den tilladte indvinding af overfladevand i grundvandsfødte vandløb med en relativt stabil
vandføring året rundt bør principielt være væsentligt mindre end indvindingen fra vandløb,
der har større udsving i vandføringen.
• De bedste passageløsninger formodes at kunne etableres ved modeldambrug, hvor
vandindtaget ved det enkelte dambrug begrænses til max. 15-125 l/s/100 tons årligt
foderforbrug.
• Alle vandindtag fra vandløbet og udløb fra produktionsanlægget bør ske gennem effektiv
afskærmning for fisk, vandløbsinsekter m.m., f.eks. gennem dræn, bioblokke, Johnsonskærme
el. lign. Hvis man ønsker at holde alle fisk og større vandløbssmådyr ude fra
dambrugene, må man afskærme vandindtag og udløb med sigter o.lign. med en hulstørrelse
79