Nr. 5 - Tranbjerg.dk

More documents

Recommendations

Info

4 • Kirke og Sogn Præstens rubrik Anders Klostergaard Petersen Kristendom og politik Det siges ofte, at kristendom og politik ikke har noget med hinanden at gøre. Man henviser gerne til Jesus’ ord om, at man skal give kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er. Så er den hellige grav velforvaret. På den måde legitimerer man en forståelse af kristendommen som en religion, der ikke har noget med politik at gøre, og som er i stand til at skelne mellem det verdslige og det åndelige, det religiøse og det sekulære. Kristendom drejer sig om menneskets forhold til Gud, hedder det, mens man overlader indretningen af verden til den politiske debat. Præster kan derfor som privatpersoner tage del i den politiske diskussion – men kun som privatpersoner og ikke i embeds medfør. Fanden er løs i Laksegade, hvis præster påkalder sig deres embede, når de går ind i den politiske debat. Det så vi senest i forbindelse med det såkaldte præsteinitiativ “Der er stadig ikke plads i herberget”, hvor en række præster opfordrede til, at man ved julegudstjenesten i 2006 skulle tale regeringens restriktive flygtningepolitik midt imod. Derved forbrød de sig, lød kritikken, mod den hævdvundne skelnen mellem politik og kristendom. De gjorde kristendommen til en lovreligion, som ikke i troskab mod evangeliet indskrænkede sig til til at skænke det syndige menneske syndernes forladelse. I stedet forfaldt de til en naiv forestilling om at kunne drive politik på kristent grundlag. Man skal imidlertid være varsom med den slags bombastiske udsagn. Og man skal overveje, hvis interesse de tjener. Er det virkelig rigtigt, at kristendom og politik ikke har noget med hinanden at gøre? Jeg vil her se bort fra de mange åbenlyse vesteuropæiske eksempler, der tydeligt dokumenterer, at man ikke kan løsrive kristendom og politik fra hinanden. I stedet vil jeg stille det mere principielle spørgsmål om kristendommens forhold til politik. Hvordan skal man tænke de to størrelser i forhold til hinanden? Det er et vigtigt problem, som aktuelt nyder særlig bevågenhed, fordi det rører ved debatten om islams stilling i Vesteuropa – og dermed en mere grundlæggende diskussion om religionens/ernes tilstedeværelse i det offentlige rum. Der er ingen let løsning på problemet. Hvis man ser på kristendommens historie, kan man hurtigt konstatere, at relationen mellem politik og kristendom har været og er meget forskellig alt afhængig af, hvor man retter blikket hen. Nogle steder er der en tæt forbindelse, andre steder er sammenhængen mere løs. Til nogle tider har der eksisteret en tæt relation, i andre epoker en direkte modsætning. Det er da også tankevækkende, at den tekst, der ofte tages til indtægt for en skarp skelnen mellem kristendom og politik, Jesus’ føromtalte sondring mellem Guds og kejserens domæner, i sin historiske kontekst har haft modsat betydning. Det er ikke en fredfyldt hjemmel til at skelne mellem to sfærer, men derimod en opfordring til, at kejseren kan gå et vist sted hen og hans mønt ligeså. Den lutherske sondring mellem fyrste og kirke, det åndelige og det verdslige regimente, kan også, mener nogle, begrunde en moderne skelnen mellem det sekulære og det religiøse rum; men også her skal man passe på. I Luthers verden var begge rum religiøse, fordi Luther opfattede fyrsten som indsat af Gud. Historien er altså ikke til megen hjælp. Den er mildest talt diffus. Dertil kommer, at man i en luthersk tradition vel nok
skal bruge Skriften – og subsidiært bekendelserne – som målestok for sand kristendom, men traditionen skal nu en gang altid fyldes og tolkes på ny, hvis ikke den skal miste sin betydning. Blot at gentage den for at bevare den er at forråde den, fordi man så slet ikke tager højde for, at verden og samfund forandrer sig. Ord og skrifter ændrer betydning, når de placeres i nye sammenhænge. Det er derfor enhver ny generations opgave og udfordring at levendegøre traditionen på ny i et sam- og modspil med den omgivende kultur. Det er da også pointen i den bibelske fortælling, at Gud har haft så stort et mod, at han har udleveret sig selv på de menneskelige tydningers vilkår. Men hvad betyder det for politik og kristendom? Som politiker er det naturligvis bekvemt at mene, at kristendom og politik ikke har noget med hinanden at gøre. Så undgår man potentielle modsigelser; men samtidig overser man et grundlæggende træk i kristendommen. Som al anden religion er kristendom et betydningssystem, der styrer og fremmer en ideal fortolkning af tilværelsen og en ideal praksis; men netop derved griber man også ind i det politiske: Spørgsmålet om, hvordan vi indretter vort samfund bedst muligt. Kristendom er ganske vist ikke en opskrift på en samfundsorden, for kristendommen ved godt, at mennesket er en synder, der hele tiden kommer til kort, fordi det vil sig selv og ikke den andens interesser. Det gælder selvfølgelig også i politik. Hvis man tror, man kan føre kristen politik, tager man ikke menneskets fejlbarlighed eller synd alvorligt. Men netop derfor er kristendommen politisk, fordi den altid kræver den rådende politik til regnskab for evangeliet. Om politikken (og politikerne) så forstår, at den/de er under anklage eller ej, er en anden diskussion. Som i relationen mellem mennesker kan i politik alt undskyldes: Vi slår Kirke og Sogn • 5 tilbage, fordi vi blev slået. Vi må begrænse flygtningestrømmen, for ellers undergraves vort samfund. Over for Gud er der imidlertid ingen undskyldning. Dér kommer vi alle til kort, for i forholdet til Gud tæller den politiske relativering ikke. Netop derfor er det afgørende at have evangeliet som stadigt korrektiv, der tilsiger os, at vi kan forbedre samfundsindretningen, uanset hvilken type politik der føres. For ingen politik er identisk med Guds. Derfor kan ingen politiker påberåbe sig at have kristendommen på sin side, men den politiker, der forstår sig som kristen, må altid i sin politik stå til regnskab for Gud. Det samme gælder alle andre. Præster kan som privatpersoner være partipolitikere, men ikke som forkyndere. Dér skal de være upartiske, men netop ikke upolitiske. Tværtimod. Uanset hvilken politisk fløj, der sidder på regeringsmagten, skal præster som andre kristne på vegne af evangeliet tale den førte politik imod. Ikke for at tilskynde til indretningen af en kristen stat, men for at føre en absolut standard på banen over for hvilken, vi alle kommer til kort. Som et korrektiv til at forbedre samfundsindretningen og erindre os om, hvilke krav Gud møder os med. Forudsætningen er selvsagt en klar skelnen mellem kirke og samfund, kristendom og politik, for ellers var der jo netop ikke tale om et korrektiv, men derimod om et forsøg på at føre kristen politik. Samtidig, og det er min pointe, udspringer forståelsen af en bevidsthed om, at kristendommen altid som en absolut politik skal tale den førte politik imod. Kristendommen er det himmelspejl i mulde, vi skal spejle os selv, vore handlinger og vort samfund i. Dermed bliver den et værn mod at stille sig tilfreds med det rådende og en beskyttelse mod selvgodhed og selvretfærdighed. Over for Gud kommer vi alle til kort.
Page 1 and 2: tranbjerg TIDENDE Hård tur til Par
Page 3 and 4: Tranbjerg Bibliotek Udstillinger I
Page 5 and 6: Aktivitetskalender for september 20
Page 7 and 8: Å Tranbjerg lokalhistoriske Samlin
Page 9 and 10: S A D F klummen Børnelopper ig
Page 11 and 12: F orny din garderobe... Hos ANNETTE
Page 13 and 14: opslag Aktive Kvinder i Tranbjerg-M
Page 15 and 16: Udsmykning af tunnelen under Grønl
Page 17 and 18: ÅÅBENT HUS taljer vil jeg dog ger
Page 19 and 20: VI ER DE NYE OPTIKERE Du kan få b
Page 21 and 22: Gode råd fra dyrlægen … af dyrl
Page 23 and 24: Foto: A. Brunn Foto: Ruth Frederiks
Page 25 and 26: ALTID TID GLÆDE LÆDE sig til noge
Page 27 and 28: Fotokonkurrence orientering Sidste
Page 29 and 30: Små nåle - stor effekt AKU-ZONEN
Page 31 and 32: Hele holdet på vej til Paris Syv d
Page 33 and 34: Kirke og Sogn Ny sæson 2008-2009 m
Page 35: Gudstjenesteliste Søndag 10. augus
Page 39 and 40: Nyt kursus i Babysalmesang for 3-8
Page 41 and 42: Aftenhøjskolen 2008 - 2009 Velkomm
Page 43 and 44: IRKE KAFEEN Sensommerudflugt Lørda

Nr. 5 - Tranbjerg.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?