Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
4 • Kirke og Sogn<br />
Præstens<br />
rubrik<br />
Anders Klostergaard Petersen<br />
Kristendom<br />
og politik<br />
Det siges ofte, at kristendom og politik<br />
ikke har noget med hinanden at gøre.<br />
Man henviser gerne til Jesus’ ord om, at<br />
man skal give kejseren, hvad kejserens er,<br />
og Gud, hvad Guds er. Så er den hellige<br />
grav velforvaret. På den måde legitimerer<br />
man en forståelse af kristendommen som<br />
en religion, der ikke har noget med politik<br />
at gøre, og som er i stand til at skelne<br />
mellem det verdslige og det åndelige, det<br />
religiøse og det sekulære.<br />
Kristendom drejer sig om menneskets<br />
forhold til Gud, hedder det, mens man<br />
overlader indretningen af verden til den<br />
politiske debat. Præster kan derfor som<br />
privatpersoner tage del i den politiske<br />
diskussion – men kun som privatpersoner<br />
og ikke i embeds medfør. Fanden er løs i<br />
Laksegade, hvis præster påkalder sig deres<br />
embede, når de går ind i den politiske<br />
debat. Det så vi senest i forbindelse<br />
med det såkaldte præsteinitiativ “Der er<br />
stadig ikke plads i herberget”, hvor en<br />
række præster opfordrede til, at man<br />
ved julegudstjenesten i 2006 skulle tale<br />
regeringens restriktive flygtningepolitik<br />
midt imod. Derved forbrød de sig, lød<br />
kritikken, mod den hævdvundne skelnen<br />
mellem politik og kristendom. De gjorde<br />
kristendommen til en lovreligion, som ikke<br />
i troskab mod evangeliet indskrænkede<br />
sig til til at skænke det syndige menneske<br />
syndernes forladelse. I stedet forfaldt de<br />
til en naiv forestilling om at kunne drive<br />
politik på kristent grundlag.<br />
Man skal imidlertid være varsom med<br />
den slags bombastiske udsagn. Og man<br />
skal overveje, hvis interesse de tjener. Er<br />
det virkelig rigtigt, at kristendom og politik<br />
ikke har noget med hinanden at gøre?<br />
Jeg vil her se bort fra de mange åbenlyse<br />
vesteuropæiske eksempler, der tydeligt<br />
dokumenterer, at man ikke kan løsrive<br />
kristendom og politik fra hinanden. I<br />
stedet vil jeg stille det mere principielle<br />
spørgsmål om kristendommens forhold<br />
til politik. Hvordan skal man tænke de<br />
to størrelser i forhold til hinanden? Det<br />
er et vigtigt problem, som aktuelt nyder<br />
særlig bevågenhed, fordi det rører ved<br />
debatten om islams stilling i Vesteuropa<br />
– og dermed en mere grundlæggende<br />
diskussion om religionens/ernes tilstedeværelse<br />
i det offentlige rum.<br />
Der er ingen let løsning på problemet.<br />
Hvis man ser på kristendommens historie,<br />
kan man hurtigt konstatere, at relationen<br />
mellem politik og kristendom har været<br />
og er meget forskellig alt afhængig af,<br />
hvor man retter blikket hen. Nogle steder<br />
er der en tæt forbindelse, andre steder er<br />
sammenhængen mere løs. Til nogle tider<br />
har der eksisteret en tæt relation, i andre<br />
epoker en direkte modsætning. Det er<br />
da også tankevækkende, at den tekst,<br />
der ofte tages til indtægt for en skarp<br />
skelnen mellem kristendom og politik,<br />
Jesus’ føromtalte sondring mellem Guds<br />
og kejserens domæner, i sin historiske<br />
kontekst har haft modsat betydning.<br />
Det er ikke en fredfyldt hjemmel til at<br />
skelne mellem to sfærer, men derimod<br />
en opfordring til, at kejseren kan gå et<br />
vist sted hen og hans mønt ligeså. Den<br />
lutherske sondring mellem fyrste og kirke,<br />
det åndelige og det verdslige regimente,<br />
kan også, mener nogle, begrunde en<br />
moderne skelnen mellem det sekulære<br />
og det religiøse rum; men også her skal<br />
man passe på. I Luthers verden var begge<br />
rum religiøse, fordi Luther opfattede<br />
fyrsten som indsat af Gud.<br />
Historien er altså ikke til megen hjælp.<br />
Den er mildest talt diffus. Dertil kommer,<br />
at man i en luthersk tradition vel nok