Københavns Ældre Raadhus.pdf - Hovedbiblioteket.info
Københavns Ældre Raadhus.pdf - Hovedbiblioteket.info
Københavns Ældre Raadhus.pdf - Hovedbiblioteket.info
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
- 74 -<br />
langs Rummets ene Side sad Magistraten under Oplæsningen. Til højre førte en Dør ind<br />
til Raadstuen. Langs den nordre Væg under Vinduerne ud til Gammeltorv løb en Bænk,<br />
belagt med Bænkedyner, og foran den stod et stort Bord til Brug for Borgmestre og Raad.<br />
Der var Skorsten i Rummet, men Udstyrelsen synes ellers at have været noget spartansk.<br />
Saaledes omtales kun et Timeglas, der stod midt paa Bordet, samt en jærnbeslaaet Kiste<br />
til de Fattiges Midler og Dokumenter under Bordet.<br />
Raadstueskriveren havde sin særegne Plads med en Pult for sig.<br />
Paa den anden Side Forstuen var der en Vagtstue for Byvagten og „Hørekammeret"<br />
eller Overformynderiet og paa 1ste Sal fandtes den egentlige <strong>Raadhus</strong>sal, Byens officielle<br />
Festsal, senere kaldet Komediantsalen, endvidere Byens Rustkammer og andre Lokaler, der<br />
iblandt et forsynet med Pinebænk, Tommelskruer, Tænger o. s. v. til den skarpe Eksamination.<br />
I Kælderen var stadig Vinkælderen mod Øst og Fange<br />
kældrene mod Vest. De sidste har næppe været behagelige<br />
som Opholdsrum; i 1765 betegnes det som umenneskeligt at<br />
bruge disse mørke, stinkende Rum til Arrester. Vinkælderen<br />
eller Stadskælderen, som Værten skulde holde velforsynet med<br />
fremmede Vine „som andre reputerlige Stadskældere", fik senere<br />
en Udvidelse, idet Værten, Deichmann, lod indrette et Værelse<br />
under Buegangen i dennes østre Ende, „hvorudi de, som vil<br />
være for sig selv og drikke et Glas Vin, kan have deres Mage<br />
lighed." I den vestre Ende af Buegangen holdtes der fra<br />
1632 Byting, der indtil da stadig var bleven holdt under aaben<br />
Himmel.<br />
Stadskælderen synes i Tidens Løb at have haft nogen<br />
Nedgang i Besøget. I alt Fald klager Værten derover i 1694. Han antager, at „det kom<br />
mer af en Frygtelse, formedelst deres Velbyrdigheder", d. v. s. den høje Magistrat, „som<br />
altid mesten er her i Nærværelsen og moksen kontinuerlig frem og tilbage passerer".<br />
Efter Enevældens Indførelse pyntedes der noget mere paa <strong>Raadhus</strong>ets Udstyrelse<br />
end før. Griffenfeld — der i sin Person var et Udtryk for, hvor højt en københavnsk<br />
Borgersøn nu kunde naa — skænkede til Forhallen Portrætter af de Danske Konger lige<br />
fra Kong Dan til Christian V., et Ur med Sangværk, der hver Time spillede en Salme, og<br />
et stort islandsk, sølvbeslaaet Drikkehorn. I Forhallen blev endvidere indmuret et Par<br />
svenske Kugler, der var skudt ind i Bygningen, ophængt en Kugletang til Minde om Be<br />
lejringen. Inde paa Kæmneriet stod Byens Fane fra samme Tid tillige med en Del ældre<br />
Standarter, og i Raadstuen eller Magistratens Forsamlingssal blev der ophængt Malerier af<br />
Kongerne Christian IV, Frederik III og Christian V, Prospekter af Byen, et Maleri fore<br />
stillende Salomos Dom, hvor Christian V var afmalet som denne vise Konge, samt flere<br />
andre Malerier og Herligheder som Sølvblækhus o. lign.<br />
Men paa Hjørnet mod Nygade kunde man lige til Branden 1728 se Hovedet af<br />
den i Corfits Ulfeids Sted halshuggede Trædukke.<br />
En lige saa simpel som smuk og tiltalende Prydelse havde <strong>Raadhus</strong>ets Ydre faaet<br />
mod Nytorv, idet der i 1674 var bleven plantet 7 hollandske Lindetræer langs Facaden,<br />
et ud for hver Bue.<br />
Under den store Ildebrand i 1728 gik ogsaa <strong>Raadhus</strong>et og dermed det for Byens