Københavns Ældre Raadhus.pdf - Hovedbiblioteket.info

More documents

Recommendations

Info

$bt i !\jÃ¸brnboun i - Hovedbiblioteket.info$

KØBENHAVNS ÆLDRE RAADHUSE. AAR man kalder Biskop Absalon Københavns Grundlægger, plejer man i Reglen kun at tænke paa Opførelsen af Fæstnings værket, Taarnet, paa Holmen uden for Havn. Det var det, der gav Læ for Udviklingen af Handelspladsen derinde paa Kysten, det gamle Havn, der havde været til længe før Absa lons Tid, men som paa Grund af sin udsatte Beliggenhed aldrig havde kunnet blive til noget; det var det som, for at bruge Sakses Ord, holdt Røvere og Ugerningsmænd borte, saa „Landets Indbyggere finge Tryghed til Sejling og Havn". Og saa hurtigt benyttede de Søfarende og Handlende sig af de forbedrede Forhold paa Stedet, at Sakse senere, naar han taler derom, ikke længere kalder Stedet slet og ret Havn, men Købmændenes Havn eller København. Med den hurtige Udvikling, Byen har haft, er det utænkeligt, at Absalon ikke skulde have gjort andet for den, end at yde den Læ mod Sørøvernes sværmende Skarer ved Taarnet ude paa Holm. Absalon, der paa saa mange Omraader fremmede Landets Kultur i Alminde lighed, har sikkert ogsaa med sin myndige Haand taget sig af den By, der voksede op paa hans egen Grund, og bragt Plan og Orden i Byens Udvikling, først og fremmest indrettet et Torv, paa hvilket en ordnet Handel med Landboerne og Andre kunde finde Sted. Torvehandelen er et af Kendetegnene paa Købstaden i Modsætning til Landsbyen. Men Torvet brugtes ikke alene til Markedsplads, det brugtes ogsaa til Rettergang. Og det er det næste Kendetegn paa Købstaden, at den i retlig Henseende bliver skilt ud fra den øvrige Del af Herredet, og at Købstadsmændene faar deres egen Øvrighed og den Særret at møde paa deres eget Byting i Stedet for paa Herreds tinget, og at de faar deres egen efter den tætte Bebyggelse i Byen og efter de for den særlige Handels- og Søfartsforhold afpassede Ret, den saakaldte Stadsret, samt egne Friheder eller Privilegier. Disse forskellige, for en Købstad ejendommelige Kendetegn har København ikke faaet paa een Gang, men lidt efter lidt. I de Vedtægter, som Biskoppen Jakob Erlandsen gav for Byen 1254, og som man ikke Københavns ældste vaaben. .
- 67 - ganske med Rette kalder Københavns første Stadsret, gøres der ingen Forskel paa de Mænd, der vogter Stadens Segl, og andre Borgere. Ved at paatrykke Dokumenter („Breve") Stadens Segl fik de først Retskraft, og, hedder det, „ingen maa tiltage sig at forsegle Breve med Stadens Segl, uden at de forud er nøje undersøgt af to Kanniker og andre Borgere". Byen synes saaledes i 1254 endnu ikke at have haft nogen særlig borgerlig Øvrighed. Paa Byens Herres — Roskildebispens — Vegne optræder de to gejstlige Mænd og tager sig sammen med Borgerne af Byens Sager, men om Borgmestre og Raadmænd — pron- cules og consules, som de kaldes paa Latin — er der endnu 1254 ikke Tale. Raadmænd - consules - nævnes i Københavns Historie første Gang 1275, og af Byens første, virkelige Stadsret 1294 ser man, at dens Segl forvares nu af to Raad mænd, der — ligesom Bispens Foged paa Borgen og hans Klærk — skulde have Nøglerne til Seglets Gemme. I Tiden mellem 1254 og 1294 har altsaa Byen faaet et Raad — bestaaende af 12 Raad mænd — og i første Halvdel af det føl gende Aarhundrede fik de to, undertiden de fire ældste eller mest ansete af Raad- mændene under Navn Borgmestre — pro- consules — Forsæde for de øvrige. Dog har man Eksempel paa, at Mænd blev valgt til Borgmestre uden at have været Raadmænd først. Men naar en By har en Magi strat, Borgmestre og Raad, har det næppe varet længe, inden den ogsaa fik et Raad- hus. I Begyndelsen har Byens Raad maaske samlet sig skiftevis hos Raad- mændene. Men med Byens Udvikling har man sikkert snart følt Trang til at have en egen tt Bygaard" eller Raadhus, „det Sted, hvor Raadet sidder". Det var en given Ting, at Raadhuset maatte ligge paa Torvet, Midtpunktet for Byens egentlige Virksomhed. Og som Borgernes Hus, det Sted hvor Byens Tarv blev røgtet, hvor Retten plejedes paa Tinge, hvor Forbrydelser imod Byen og Byfreden paa dømtes, hvorfor ogsaa Strafferedskaberne Kag, Halsjern og Galge stod i dets umiddelbare Nærhed, blev det i Reglen bygget tæt ved Byens Hovedkirke. Det var Udtrykkene for den gejstlige og den verdslige Myndighed, der laa her, Side om Side. Københavns Hovedkirke var — i alt Fald paa den Tid Byens første Raadhus blev bygget — Vor Frue Kirke. Syd for den strakte sig ned imod Skibsbroen „Ladbro", der laa nede ved Stranden imellem nuværende Vandkunst og Knabrostræde, Byens Torv, som først senere hen i Tiden er bleven bebygget paa den østlige Side. Paa denne store Plads rejste sig i Markedstiden de Handlendes Boder, Telte eller Træskure, i Læ af hvilke de udstillede og solgte deres Varer. Og det er disse Bodegader, Færdselsvejene mellem
Page 4 and 5: - 68 - Bodernes Rækker, der i Tide
Page 6 and 7: - 70 - med Strikken om Halsen var f
Page 8 and 9: - 72 - Under Grevens Fejde har Raad
Page 10 and 11: - 74 - langs Rummets ene Side sad M
Page 12: - 76 - noget helt nyt. Her er ikke

Københavns Ældre Raadhus.pdf - Hovedbiblioteket.info

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?