Nr. 70 - Isbjørne i Nordvestgrønland - Grønlands Naturinstitut

More documents

Recommendations

Info

10 26. Har de isbjørn som du har fanget/set ændret sig? 58 27. Har du iagttaget ændringer i forekomsten af isbjørne? 59 Bjørnebiologi og -adfærd 60 28. Har du set parringer, parringsadfærd eller evt. spor, som tyder på dette? 60 29. Hvad æder bjørne udover ringsæl? 61 30. Har du set isbjørne jage? 62 31. Er der sket ændringer i, hvad isbjørnene æder? 63 Område 4 (Området syd for Nuussuaq sydpå til Upernavik by) 63 Fangst- og rejseforhold 63 3. Fanger du flerwe bjørne end tidligere? 63 4. Fanger man flere bjørne end tidligere her i bygden? 63 5. Har du/I faste rejseruter efter isbjørne? 64 6. Ankommer flere isbjørne af sig selv/kommer på besøg? 65 7. Har ruten/ruterne ændret sig i de senere år? 65 8. Er der blevet fanget flere isbjørne fra båd end tidligere? 66 9. Er der blevet fanget flere isbjørne på land end tidligere? 66 Forekomst af isbjørne og hi 67 10. Optræder bjørnene i særlige områder? 67 11. Hvor har du set bjørnespor? 68 12. Har bjørnene faste vandringsveje? 69 13. Har du set helt små bjørnespor? 69 14. Hvor opholder bjørnene sig om sommeren? 69 15. Har du set hi med hunner med helt små unger (”yngle-hi”)? 70 16. Har du set hvile-hi? 70 17. Er der sket ændringer i forekomsten af hi gennem årene? 71 Klimaændringer 72 18. Har du iagttaget ændringer i isforhold? 72 19. Har du set ændringer med isfjeldene? 73 20. Har du set ændringer med gletscherne? 73 21. Har du set ændringer med sneen? 74 22. Har du set ændringer i strømforhold? 74 23. Har du set ændringer i vejret? 75 24. Har du bemærket andre ændringer? 75 Ændringer i fangst og forekomst af isbjørne 77 25. Har ændringerne påvirket jagten på isbjørne? 77 26. Har de isbjørn som du har fanget/set ændret sig? 78 27. Har du iagttaget ændringer i forekomsten af isbjørne? 78 Bjørnebiologi og -adfærd 80 28. Har du set parringer, parringsadfærd eller evt. spor, som tyder på dette? 80 29. Hvad æder bjørne udover ringsæl? 80 30. Har du set isbjørne jage? 81 31. Er der sket ændringer i, hvad isbjørnene æder? 81 Fangsten i tal 82 Qaanaaq kommune 82 Antal nedlagt 82 Fangstens geografiske udbredelse 83 Tidsmæssig fordeling 84 Fangstmetode 85 Køns- og aldersfordeling 86 Kuldstørrelse og -sammensætning 88 Upernavik kommune 89 Antal nedlagt 89 Fangstens geografiske udbredelse 89 Tidsmæssig placering 89 Fangstmetode 90 Køns- og aldersfordeling 90 Kuldstørrelse og -sammensætning 91 Diskussion 92 Interviewundersøgelse som metode 92 Ændringer i den fysiske omverden 93 Klimaændringer og bjørne 94 Ændret kropskondition 95 Ændret føde 95 Fangsten i tal 96 Tidsmæssig placering af fangsten 96 Ændrede fangstmetoder 96 Områdefordeling 96 Alders- og kønssammensætning 97 Hi og ”nyfødte” unger 97 Tak 98 Citeret litteratur 99 Appendiks 1 101 Spørgsmål – Bjørnefangst i Upernavik og Qaanaaq kommuner, 2006 101
Som i det øvrige Grønland har isbjørnen – nanoq – (Ursus maritimus) også stor traditionel betydning i Qaanaaq og Upernavik kommuner i Nordvestgrønland (fx Rasmussen 1919a,b, 1921). Bjørnejagten forsyner folk med skind og kød, og produkter som skind, kløer og kranier kan sælges og dermed bidrage i en ellers trængt fangerøkonomi (fx Rasmussen 2005). Isbjørnen og jagten på den er desuden traditionelt af stor identitetsmæssigt og mytisk betydning (fx Rasmussen 1919a). Fangsten af isbjørne i Vestgrønland er øget markant i de senere år; en øgning der har været mest påfaldende i Upernavik kommune (Born & Sonne 2006, denne undersøgelse; Fig. 1), og et nærliggende spørgsmål var: Hvorfor? Øgningen i fangsten er sket samtidig med, at der er sket storstilede forandringer i den grønlandske natur inklusive i Nordvestgrønland (Comiso & Parkinson 2004) – forandringer, der skyldes den globale opvarmning (e.g. ACIA 2005). Oplysninger fra satellitter antyder, at (1) havisens udbredelse i Baffin Bugt er gået tilbage med 8,6% pr. 10-år i perioden 1979-2004 (UNEP 2007), (2) mængden af havis ikke mindst er gået tilbage i de østlige dele af Baffin Bugt siden ca. 2000 (Born & Sonne 2006, denne undersøgelse), og (3) isopbrud er sket tidligere og tidligere i Baffin Bugten (Stirling & Parkinson 2006). Der var forlydender om, at fangsten i disse dele af Grønland var påvirket af forandringerne ikke mindst i det mindskede islæg (fx Ehrlich 2006). Biologiske data antyder, at bestandene i Ikersuaq/Kane Bassin og Baffin Bugt har været overudnyttet i en årrække (Aars m.fl. 2006). En antagelse, der bygger på oplysninger om antallet af dyr i bestandene i Ikersuaq/Kane Bassin og Baffin Bugten (Taylor m.fl. 2003, 2008, Aars m.fl. 2006) og en forholdsvis høj fangst af isbjørne, og i Upernaviks tilfælde en klart øget fangst (Born & Sonne 2006). I lyset af efterretningerne om en øget fangst af isbjørne, de påfaldende økologiske forandringer i jagtområderne, og indikation fra biologiske undersøgelser af overudnyttelse af isbjørnebestandene, var det nærliggende at skaffe oplysninger om isbjørnejægernes egne iagttagelser og opfattelse af forholdene. Bjørnejægerne i Qaanaaq og Upernavik kommuner får gennem deres fangstaktiviteter og dermed forbundne jævnlige ophold i naturen, et intimt kendskab til forekomsten af dyr og forandringer i omgivelserne. En systematisk indsamling af lokale observationer kan være et væsentligt supplement til videnskabelige, biologiske undersøgelser, der som bekendt anvender andre teknikker. Interview af fangere og andre ”lokale” har været anvendt i adskillige studier af arktiske, levende ressourcer (se Indledning Antal 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Qaanaaq Upernavik 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Fig. 1 Fangst af isbjørn rapporteret i ”Piniarneq”-fangstregistreringen i Qaanaaq og Upernavik kommuner for perioden 1993-2005 (Kilde: Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Nuuk, 2007). Øgningen i fangsten var statistisk signifikant i Upernavik kommune (r2 = 0,631, z = 3,426, P = 0,0006, n = 13), men ikke i Qaanaaq kommune (r2 = 0,159, z = 1,334, P = 0,182, n = 13). fx Ferguson & Messier 1997, Usher 2000, Riedlinger & Berkes 2001, Nichols m.fl. 2004 og referencer i disse kilder). For nyligt – og særligt relevant for vores undersøgelse – interviewede man i 2005 i alt 47 fangere og andre folk fra bygderne Mittimatalik/Pond Inlet, Kangiqtugaapik/Clyde River og Qikiqtarjuaq/Broughton Island på østkysten af Baffin Island, der begrænser Baffinbugten mod vest (Dowsley 2005, Dowsley & Taylor 2006). I denne undersøgelse indsamlede man oplysninger om ændringer i den fysiske omverden og i forekomst og fangst af isbjørne. I Grønland er der flere eksempler på indsamling af lokale oplysninger om forekomsten af dyr – inklusive isbjørne – og fangsten på dem (Born 1983, Sandell & Sandell 1991, 1996, Petersen 1993a,b, Glahder 1995, Dietz m.fl. 2001, Aastrup m.fl. 2005). Forskellige forhold vedrørende isbjørne og isbjørnefangsten i Qaanaaq og Upernavik kommuner baseret på lokalt indhentede oplysninger er tidligere beskrevet af Vibe (1968), Haller (1978), Born (1987), Rosing-Asvid & Born (1990) og Rosing-Asvid (2002). Af særlig relevans for vores studium er Rosing-Asvids og Borns (1990) interviewundersøgelse foretaget i 1989 og 1990, hvor hhv. 70 og 21 fangere blev interviewet i Qaanaaq og Upernavik kommuner for at skaffe detaljerede oplysninger om isbjørnejagten. Med basis i disse oplysninger suppleret med data fra biologisk prøveindsamling fra fang- År 11
Page 1: Isbjørne i Nordvestgrønland - En
Page 5 and 6: Isbjørne i Nordvestgrønland - En
Page 7 and 8: Resumé Born, E.W., A. Heilmann, L.
Page 9: sulting in an increase in the fract
Page 14 and 15: INDLEDNING Aujuittuq Grise Fjord Fi
Page 16 and 17: Forberedelse og udvælgelse af info
Page 18 and 19: MATERIALER OG METODER kommune er s
Page 20 and 21: MATERIALER OG METODER Fig. 4 Det å
Page 22 and 23: De interviewede I begge kommuner ud
Page 24 and 25: RESULTATER og at man dengang var n
Page 26 and 27: RESULTATER blevet mere ustabil og l
Page 28 and 29: RESULTATER ligt i sejlsæsonen. En
Page 30 and 31: RESULTATER ger om en vandring i apr
Page 32 and 33: RESULTATER Ellesmere Island 69 o W
Page 34 and 35: RESULTATER dannes fastis mellem isf
Page 36 and 37: RESULTATER 69 o W dring i strømfor
Page 38 and 39: RESULTATER fanger har dog boet mang
Page 40 and 41: RESULTATER 24. Har du bemærket and
Page 42 and 43: RESULTATER bredelse skyldes de ænd
Page 44 and 45: RESULTATER fanger fra Qeqertarsuaq
Page 46 and 47: RESULTATER 44 Men nogen tid efter v
Page 48 and 49: RESULTATER Den ene af de to, der sv
Page 50 and 51: RESULTATER Et par fangere fra Kullo
Page 52 and 53: RESULTATER 69 o W 74 o N 50 apr apr
Page 54 and 55: RESULTATER Bedøvet hun med unger (
Page 56 and 57: RESULTATER ved Nuussuaq), der tidli
Page 58 and 59: RESULTATER Et udsagn fra en 50-åri
Page 60 and 61: RESULTATER Tabel 64 Kategorier af u
Page 62 and 63:
RESULTATER 60 Air Base var under op
Page 64 and 65:
RESULTATER 30. Har du set isbjørne
Page 66 and 67:
RESULTATER En 46-årig jæger fra A
Page 68 and 69:
RESULTATER ker, der løber langs ky
Page 70 and 71:
RESULTATER 63 o W 68 BAFFIN BUGT 57
Page 72 and 73:
RESULTATER Tabel 85 Kategorier af u
Page 74 and 75:
RESULTATER Klimaændringer 18. Har
Page 76 and 77:
RESULTATER lagt land og nunatakker.
Page 78 and 79:
RESULTATER Tabel 100 Fordeling af s
Page 80 and 81:
RESULTATER ligere”. En 49-årig f
Page 82 and 83:
RESULTATER 80 dem også mere. Hvis
Page 84 and 85:
RESULTATER Fangsten i tal I dette a
Page 86 and 87:
RESULTATER nedlagt isbjørne, som m
Page 88 and 89:
RESULTATER Tabel 113 Metode anvendt
Page 90 and 91:
RESULTATER tests; P > 0,133); Tabel
Page 92 and 93:
RESULTATER 10- og 5-års Område 3
Page 94 and 95:
Vi interviewede isbjørnejægerne i
Page 96 and 97:
DISKUSSION vand-området siden 1990
Page 98 and 99:
DISKUSSION ge vaner mht. at checke
Page 100 and 101:
Vi takker alle fangerne og andre i
Page 102 and 103:
gelige Danske Geografiske Selskab o
Page 104:
6. Nannut nammineerlutik takkuttart
show all

Nr. 70 - Isbjørne i Nordvestgrønland - Grønlands Naturinstitut

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?