Nr. 70 - Isbjørne i Nordvestgrønland - Grønlands Naturinstitut
Nr. 70 - Isbjørne i Nordvestgrønland - Grønlands Naturinstitut
Nr. 70 - Isbjørne i Nordvestgrønland - Grønlands Naturinstitut
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Som i det øvrige Grønland har isbjørnen – nanoq – (Ursus<br />
maritimus) også stor traditionel betydning i Qaanaaq og<br />
Upernavik kommuner i <strong>Nordvestgrønland</strong> (fx Rasmussen<br />
1919a,b, 1921). Bjørnejagten forsyner folk med skind og<br />
kød, og produkter som skind, kløer og kranier kan sælges<br />
og dermed bidrage i en ellers trængt fangerøkonomi (fx<br />
Rasmussen 2005). <strong>Isbjørne</strong>n og jagten på den er desuden<br />
traditionelt af stor identitetsmæssigt og mytisk betydning<br />
(fx Rasmussen 1919a).<br />
Fangsten af isbjørne i Vestgrønland er øget markant i de<br />
senere år; en øgning der har været mest påfaldende i Upernavik<br />
kommune (Born & Sonne 2006, denne undersøgelse;<br />
Fig. 1), og et nærliggende spørgsmål var: Hvorfor?<br />
Øgningen i fangsten er sket samtidig med, at der er sket<br />
storstilede forandringer i den grønlandske natur inklusive<br />
i <strong>Nordvestgrønland</strong> (Comiso & Parkinson 2004) – forandringer,<br />
der skyldes den globale opvarmning (e.g. ACIA<br />
2005). Oplysninger fra satellitter antyder, at (1) havisens<br />
udbredelse i Baffin Bugt er gået tilbage med 8,6% pr. 10-år<br />
i perioden 1979-2004 (UNEP 2007), (2) mængden af havis<br />
ikke mindst er gået tilbage i de østlige dele af Baffin Bugt<br />
siden ca. 2000 (Born & Sonne 2006, denne undersøgelse),<br />
og (3) isopbrud er sket tidligere og tidligere i Baffin Bugten<br />
(Stirling & Parkinson 2006).<br />
Der var forlydender om, at fangsten i disse dele af Grønland<br />
var påvirket af forandringerne ikke mindst i det mindskede<br />
islæg (fx Ehrlich 2006).<br />
Biologiske data antyder, at bestandene i Ikersuaq/Kane<br />
Bassin og Baffin Bugt har været overudnyttet i en årrække<br />
(Aars m.fl. 2006). En antagelse, der bygger på oplysninger<br />
om antallet af dyr i bestandene i Ikersuaq/Kane Bassin og<br />
Baffin Bugten (Taylor m.fl. 2003, 2008, Aars m.fl. 2006) og<br />
en forholdsvis høj fangst af isbjørne, og i Upernaviks tilfælde<br />
en klart øget fangst (Born & Sonne 2006).<br />
I lyset af efterretningerne om en øget fangst af isbjørne,<br />
de påfaldende økologiske forandringer i jagtområderne, og<br />
indikation fra biologiske undersøgelser af overudnyttelse<br />
af isbjørnebestandene, var det nærliggende at skaffe oplysninger<br />
om isbjørnejægernes egne iagttagelser og opfattelse<br />
af forholdene. Bjørnejægerne i Qaanaaq og Upernavik<br />
kommuner får gennem deres fangstaktiviteter og dermed<br />
forbundne jævnlige ophold i naturen, et intimt kendskab til<br />
forekomsten af dyr og forandringer i omgivelserne. En systematisk<br />
indsamling af lokale observationer kan være et<br />
væsentligt supplement til videnskabelige, biologiske undersøgelser,<br />
der som bekendt anvender andre teknikker.<br />
Interview af fangere og andre ”lokale” har været anvendt<br />
i adskillige studier af arktiske, levende ressourcer (se<br />
Indledning<br />
Antal<br />
160<br />
140<br />
120<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
Qaanaaq<br />
Upernavik<br />
1993<br />
1994<br />
1995<br />
1996<br />
1997<br />
1998<br />
1999<br />
2000<br />
2001<br />
2002<br />
2003<br />
2004<br />
2005<br />
Fig. 1 Fangst af isbjørn rapporteret i ”Piniarneq”-fangstregistreringen<br />
i Qaanaaq og Upernavik kommuner for perioden 1993-2005<br />
(Kilde: Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Nuuk, 2007).<br />
Øgningen i fangsten var statistisk signifikant i Upernavik kommune<br />
(r2 = 0,631, z = 3,426, P = 0,0006, n = 13), men ikke i<br />
Qaanaaq kommune (r2 = 0,159, z = 1,334, P = 0,182, n = 13).<br />
fx Ferguson & Messier 1997, Usher 2000, Riedlinger & Berkes<br />
2001, Nichols m.fl. 2004 og referencer i disse kilder).<br />
For nyligt – og særligt relevant for vores undersøgelse – interviewede<br />
man i 2005 i alt 47 fangere og andre folk fra<br />
bygderne Mittimatalik/Pond Inlet, Kangiqtugaapik/Clyde<br />
River og Qikiqtarjuaq/Broughton Island på østkysten af<br />
Baffin Island, der begrænser Baffinbugten mod vest (Dowsley<br />
2005, Dowsley & Taylor 2006). I denne undersøgelse<br />
indsamlede man oplysninger om ændringer i den fysiske<br />
omverden og i forekomst og fangst af isbjørne.<br />
I Grønland er der flere eksempler på indsamling af lokale<br />
oplysninger om forekomsten af dyr – inklusive isbjørne<br />
– og fangsten på dem (Born 1983, Sandell & Sandell<br />
1991, 1996, Petersen 1993a,b, Glahder 1995, Dietz m.fl.<br />
2001, Aastrup m.fl. 2005). Forskellige forhold vedrørende<br />
isbjørne og isbjørnefangsten i Qaanaaq og Upernavik kommuner<br />
baseret på lokalt indhentede oplysninger er tidligere<br />
beskrevet af Vibe (1968), Haller (1978), Born (1987),<br />
Rosing-Asvid & Born (1990) og Rosing-Asvid (2002). Af<br />
særlig relevans for vores studium er Rosing-Asvids og<br />
Borns (1990) interviewundersøgelse foretaget i 1989 og<br />
1990, hvor hhv. <strong>70</strong> og 21 fangere blev interviewet i Qaanaaq<br />
og Upernavik kommuner for at skaffe detaljerede oplysninger<br />
om isbjørnejagten. Med basis i disse oplysninger<br />
suppleret med data fra biologisk prøveindsamling fra fang-<br />
År<br />
11