Nr. 70 - Isbjørne i Nordvestgrønland - Grønlands Naturinstitut

så mange – angiveligt pga. fangstregulering – at de nu konkurrerer
om føde i en sådan grad, at de bliver magre:
”Jeg vil sige som de andre, at tidligere var de bjørne, der
blev fanget, meget fede, dengang vi tog ud mod det store
hav. Nu bliver bjørnene magrere og magrere efterhånden,
som der laves restriktioner på dem. Bjørnene er begyndt at
klumpe sig sammen således, at når én bjørn sidder og venter
ved et åndehul, så kommer der en anden bjørn løbende
hen til den, så den flygter, og ingen af dem får fangst. De er
begyndt at løbe hen til hinanden og forstyrre hinanden,
fordi de opholder sig i samme område [……..]. Da jeg var
barn, kom der ikke bjørne på besøg hertil. Selv ikke ved
nyislæg, så vi bjørne. Men nu kommer de ofte på besøg
[……..]. De kan jo lugte hinanden, og opsøger hinanden, og
derved forstyrrer de hinanden”.
En 46-årig fanger fra Savissivik fortalte, at han i de senere
år havde lagt mærke til, at bjørne, der har mørkere pels
(dvs. mere gul pels), er magrere end andre bjørne.
Blandt informanter, der mente, at der ikke var sket nogen
ændring med bjørnene, var der dog en fra Qaanaaq,
der tilføjede, at han havde hørt, at de bjørne man har fanget
ved Savissivik i løbet af de senere år er magre. Andre
udsagn i denne svargruppe var, (1) at bjørne, der er dygtige
jægere er fede, mens de dårlige er magre, og (2) at gamle
bjørne er tynde.
27. Har du iagttaget ændringer i forekomsten af isbjørne?
Samtlige 21 fangere svarede bekræftende på, hvorvidt de
havde set ændringer i forekomst. Flere af svarene på dette
spørgsmål var sammenfaldende med dem på spørgsmålet
25 om, hvorvidt ændringerne i de fysiske forhold har påvirket
bjørnejagten.
I alt 20 (95%) af svarene indeholdt udsagn om, at bjørnene
nu optræder tættere på ”nærområdet”. Ca. 43% af
disse svar gav ikke nogen uddybende årsagsforklaring,
mens ca. 38% udtrykte, at det skyldes ændringerne i isen;
3 (ca. 14%) fangere fra Siorapaluk mente, at det skyldes, at
der som helhed er blevet flere bjørne. Et enkelt svar (5%)
indeholdt oplysning om spor (Tabel 31).
Tabel 31 Kategorier af uddybende svar i Qaanaaq kommune på
spørgsmål 27: ”Har du iagttaget ændringer i forekomsten af
isbjørne?”.
Antal
svar
Siorapaluk
Qaanaaq-
Qeqertarsuaq
Savissivik
Nærmere 9 1 4 4
- pga. ændring i isen 8 1 3 4
- fordi, der er flere 3 3 - -
Andet 1 1 - -
Ntotal (antal svar) 21 6 7 8
RESULTATER
Blandt de 9 fangere, der sagde, at bjørnene generelt er
kommet nærmere, var der én fra Siorapaluk, der præciserede,
at dette også gælder området i Ikersuaq/Kane Bassin
ved Nunarsuaq/Inglefield Land. En fanger fra Qaanaaq
fortalte, at det er meget let at støde på bjørnespor, når man
er på tyndisfangst i mundingen af Iluleerloq/Murchison
Sund, mens en 63-årig informant fra Savissivik sagde, at
de bjørne, der optræder ved kysterne især er unge dyr.
Denne fanger foreslog som forklaring på den ændrede forekomst,
at det dels kan skyldes de ringere isforhold, og dels
at der er blevet flere bjørne:
”Vi har også lagt mærke til, at spor af mindre bjørne er blevet
meget almindelige, spor af mindre bjørne, som for eksempel
er fra sidste år. Det er blevet meget normalt at se
dem [……..]. Jeg forstår ikke, hvorfor der ses så mange spor
af små bjørne i disse år, og tillige er de meget magre.
[……..]. Det ser ud som om, de har mistet deres mor. Det er
jo blevet sagt, at bjørne er begyndt at dø, fordi der ikke er
is, det kan godt være, det er derfor. Jeg mener, det kan være
derfor, måske fordi deres mor dør, bliver de alene, eller kan
ikke finde deres mor. Jeg ved det ikke. [……..] som for eksempel
i år er der blevet fanget tre bjørne som ikke er så
store, og som er alene [……..] Måske er bjørnene blevet så
mange, at de forstyrrer hinanden og bruger tiden til andet
end at jage og sulter derved, så de mangler fedt, fordi de
forstyrrer hinanden. Jeg har en mistanke om, at det kan
forholde sig sådan”.
Af 8 svar fremgik, at ændringen i isforholdene er hovedårsagen
til, at isbjørnene er begyndt at optræde nærmere kysten.
Af svarene fremgik, at nedgangen i drivis ”ude til
havs” (dvs. i Ikersuaq/Kane Bassin, Ikeq/Smith Sund, og
nordlige del af Baffin Bugt) betyder, at isbjørnene må søge
nærmere land, og i følge et par informanter er det for at
opsøge områder med fastis i fjordene. En 48-årig fanger fra
Savissivik sagde, at ændringen i udbredelsen var observeret
fra slutningen af 1990´erne, hvor bjørnene ifølge ham
også var begyndt at blive mere magre. En 49-årig fra Qaanaaq
mente dog, at bjørnene begyndte at optræde tættere
på land fra engang i 1980´erne. Denne mand formodede i
øvrigt, at isbjørne foretrækker at jage, hvor isen er stabil og
belagt med sne. Han sagde, at der bliver mærkbart flere og
flere bjørne, hvilket bevirker, at de spreder sig mere og
mere. Under denne proces, er der en tendens til at de opholder
sig nær hinanden, fordi bjørnene ”godt kan lide ikke
at være for langt fra hinanden”.
Tre fangere – alle fra Siorapaluk – var af den opfattelse,
at der er sket en øgning i antallet af isbjørne (Tabel 31).
Den ene (46 år) sagde, at det var vanskelig at fange isbjørne
i 1970´erne og 1980´erne, mens der i løbet af perioden
1980-1990 langsom kom flere bjørne. Han ville dog ikke
udelukke, at den øgede forekomst kan skyldes, at ”der kom
mere hav” (dvs. nedgang i havis), men var mere af den opfattelse,
at det skyldes en øgning i bestanden. En 64-årig
41