Nr. 70 - Isbjørne i Nordvestgrønland - Grønlands Naturinstitut

More documents

Recommendations

Info

RESULTATER blevet mere ustabil og ligger i kortere tid. De, der jager i Ikeq/Smith Sund-Ikersuaq/Kane Bassin, nævnte at det ikke længere er muligt at køre nordover langs kysten pga. manglende havis ved Ullersuaq/Kap Alexander, og fordi der ikke længere er en farbar isfod at køre på (isfod/qaanngoq: en op til flere meter bred ”hylde” af havis, der dannes under tidevandsbevægelserne, og som sidder fast på kysten). På grund af fraværet af havis anvender man slæderuterne over bræerne, men disse har også ændret sig i de senere år. På grund af afsmeltning er det således ikke længere muligt at køre nordpå via Itillersuaq-bræen ved Pitoraarfik/Cap Chalon eller via bræen ved Neqi, og de eneste farbare bræer er nu Itilliarsuk (bræen umiddelbart syd for og op ad Ullersuaq) og Arfalluarvik/Diebitsch Gletscher. En rute går via bræen Ikineq i bunden af Siorapaluup Kangerlua/Robertson Fjord (Fig. 8). En fanger havde hørt fra andre, at man muligvis også kunne køre via bræen ved Pitoraarfik/Kap Chalon (dvs. Clement Markham Gletscher). I ”midter”området (dvs. Område 2) er der nu ofte usikker is og vand mellem Qeqertarsuaq/Herbert Ø og Kiatak/ Northumberland Ø, og pga. af våger (aakkarneq) og usikker is er det ofte umuligt at køre med slæde langs sydsiden af Qeqertarsuaq vestover (dvs. mod iskanten i Kiatak området), og ruten må derfor lægges langs nordsiden af øen. Den kendte og meget anvendte forbindelsesrute via Itillersuaq/Politikens Bræ er ikke længere farbar på grund af store sprækker i dens nordlige bræfront ved Ikeq/Hvalsund (se også afsnittet ”Har du set ændringer med gletschere?”); Fig. 8. I de senere år har der været usikker is og åbent vand i området mellem Kangaarsussuaq/Kap Parry og Appat/ Saunders Ø, så man har været nødt til at køre tæt under land, når man tager på hvalrosfangst i området omkring vestspidsen af Appat. Fangerne fra Savissivik, der hovedsageligt jager i Qimusseriarsuaq/Melville Bugt og i drivisen vest for denne (dvs. ”udenskærs”), gav udtryk for, at ruterne har ændret 24 Nunataami/Kap Jackson på sydkysten af Washington Land (april 1994). Før issituationen i Ikersuaq/Kane Bassin blev mere usikker kom bjørnejægerne så langt nordpå med slæde. Foto: E.W. Born sige på grund af nedgangen i islæg og isens usikkerhed. For eksempel er isen omkring Innaanganeq/Kap York blevet usikker, og hvor man før kunne tage på fangst med slæde i dette område engang i november har det i de senere år kun været muligt fra engang i januar. Mangel på is og/eller usikker is i dette område og langs Sanerarsuaq (kysten mellem Innaanganeq og Kangaarsuk/Kap Atholl) har gjort det vanskeligt at køre ad kystruten nordover mod Pituffik. Det er desuden ikke længere muligt at køre med hundeslæde til Igannaq/Conical Rock der ligger ca. 4 km vest for Sanerarsuaq. En nævnte, at man nu ikke engang kan køre til spidsen af Serfarmiut, fordi der er en våge der. Desuden har sprækker i bræen bevirket, at man ikke kan køre ad slæderuten mellem Illaarsuk/Sidebriksfjord og Ikera/Meteorit Bugt. I stedet anvender man nu andre bræer som rejserute mellem Savissivik og Pituffik (Fig. 8; se også afsnittet ”Har du set ændringer med gletschere?”; s. 34). En 32-årig fanger fortalte, at han plejede at sætte sine garn lidt øst for Nallortuup nuua/Kap Melville, men forekomst af dårlig is og våger i de senere år i dette område, har medført, at han nu sætter garnene længere mod vest ved ved Sermipaluk vest for Akuliaruseq. Det er nu ikke længere muligt at tage med slæde ud i drivisen på bjørnefangst, hvilket skyldes, at der er blevet mindre is og den er blevet for usikker. En 32-årig fortalte, at han sidste gang havde været på børnejagt ”udenskærs” i 1994, hvorefter det i stigende grad var blevet vanskeligt at køre derud. En 48-årig fanger, der også udtrykte, at det ikke længere er muligt at køre udenskærs, nævnte, at det tidligere var det eneste sted, hvor det var muligt at støde på bjørne. Han tilføjede, at nu hvor isen ikke længere lægger sig rigtigt, kommer isbjørnene nærmere land, og at man fx kan støde på dem, mens man ser til sine sælgarn. Denne fanger fortalte i øvrigt, at man er begyndt at fange isbjørne hvor som helst i nærheden af Savissivik, og at man nu tager på slæde til bunden af fjorden ved Innaanganeq/Kap York
(dvs. Puisilluusarsuaq/De Dødes Fjord) for at jage bjørn. Det skyldes, at bunden af fjorden, er det eneste sted, der er dækket af is, hvilket tiltrækker bjørnene. En 43-årig fanger fra Siorapaluk svarede på spørgsmålet ved at sige, at ruterne havde ændret sig i den forstand, at det ikke længere er nødvendigt at tage nordpå til Ikersuaq/ Kane Bassin, idet man nu kan støde på bjørne, når man var på vej nordover (dvs. i båd) gennem Ikeq/Smith Sund. En 49-årig Qaanaaq-fanger, der dog kun rapporterede om fangst af i alt fire isbjørne, mente imidlertid ikke, at ruterne under bjørnejagt, har ændret sig. 8. Er der blevet fanget flere isbjørne fra båd end tidligere? Blandt 22, der blev stillet spørgsmålet, svarede 13 (59%) ”ja”, 8 (36%) nej, mens 1 (5%) ikke havde en mening om emnet (Tabel 7). Tabel 7 Fordeling af svar i Qaanaaq kommune på spørgsmål 8: ”Er der blevet fanget flere isbjørne fra båd end tidligere?”. I alt Siorapaluk Qaanaaq- Qeqertarsuaq Savissivik Ja 13 3 6 4 Nej/samme 8 1 4 3 Ingen mening 1 - 1 - N total (fangere spurgt) 22 4 11 7 Fangerne fra Siorapaluk fortalte om en ændring i fangstmønstret på grund af ændringerne i isen i Ikeq/Smith Sund og Ikersuaq/Kane Bassin. Således berettede en 44-årig, at der i 19<strong>70</strong>érne og 1980érne, var meget ”gammel is” (det vil sige is, der har lagt sig om efteråret, og som ligger frem til næste sommer; forf. bemærkn.) i Ikersuaq, mens isen siden ca. 1996 har lagt sig senere, er blevet tyndere, og bry- RESULTATER der tidligere op. Disse ændringer har medført, at sæsonen for bådjagter er begyndt tidligere. En anden (58 år) fortalte, at man ikke før i tiden tog med båd til det nordlige Ikeq på grund af isen, mens en tredje (46 år) sagde, at man siden 2003 har fanget flere bjørne langs iskanten dér. Seks fangere fra Qaanaaq-Qeqertarsuaq gav også udtryk for, at der er sket en øgning i andelen af isbjørne, der nedlægges fra båd. Ifølge to informanter (hhv. 44 og 49 år) har man siden 1980érne set flere isbjørne i åbentvandsæsonen, og at de er lettere at støde på, fordi de er kommet nærmere; de er fx blevet set svømmende nær Moriusaq. En 54-årig fanger mente dog, at man bl.a. ser flere bjørne, fordi der er sket en øgning i bådtrafikken; der var således kun 3 kuttere i Qaanaaq, da han var ung. En sådan sammenhæng mellem øget fangstindsats med brug af joller og kuttere, og øget observation af isbjørn nævntes af en anden (46 år), der desuden mente, at der kunne være en sammenhæng mellem, at man nu kan komme hurtigere og længere rundt med jolle og opfattelsen af, at forekomsten af isbjørne er øget. Flere informanter fra Savissivik gav også udtryk for, at der bliver fanget flere bjørne fra båd. En 48-årig fanger sagde, at der er sket en øgning i antallet af bjørne, der nedlægges fra båd, fordi man efter at have fået joller med påhængsmotor kommer hurtigere omkring. Han nævnte desuden, at der kun var få kuttere før i tiden, hvorfra der kun blev skudt nogle få bjørne. Tre af de fangere, der svarede ”ja” til spørgsmålet tilføjede dog, at man som regel undlader at skyde isbjørne fra båd (dvs. som regel om sommeren), idet deres skind er dårligt, fordi dyrene er i fældning. Fem af de 8, som svarede ”nej” til spørgsmålet, angav samme årsag til, at der ikke er sket en ændring i, hvor mange bjørne, der skydes fra båd, nemlig at skindet er for dår- I de senere år er der blevet fanget forholdsvis flere isbjørne fra kutter og jolle i de nordlige dele af Ikeq/Smith Sund. Foto: J. Danielsen 25
Page 1: Isbjørne i Nordvestgrønland - En
Page 5 and 6: Isbjørne i Nordvestgrønland - En
Page 7 and 8: Resumé Born, E.W., A. Heilmann, L.
Page 9: sulting in an increase in the fract
Page 12 and 13: 10 26. Har de isbjørn som du har f
Page 14 and 15: INDLEDNING Aujuittuq Grise Fjord Fi
Page 16 and 17: Forberedelse og udvælgelse af info
Page 18 and 19: MATERIALER OG METODER kommune er s
Page 20 and 21: MATERIALER OG METODER Fig. 4 Det å
Page 22 and 23: De interviewede I begge kommuner ud
Page 24 and 25: RESULTATER og at man dengang var n
Page 28 and 29: RESULTATER ligt i sejlsæsonen. En
Page 30 and 31: RESULTATER ger om en vandring i apr
Page 32 and 33: RESULTATER Ellesmere Island 69 o W
Page 34 and 35: RESULTATER dannes fastis mellem isf
Page 36 and 37: RESULTATER 69 o W dring i strømfor
Page 38 and 39: RESULTATER fanger har dog boet mang
Page 40 and 41: RESULTATER 24. Har du bemærket and
Page 42 and 43: RESULTATER bredelse skyldes de ænd
Page 44 and 45: RESULTATER fanger fra Qeqertarsuaq
Page 46 and 47: RESULTATER 44 Men nogen tid efter v
Page 48 and 49: RESULTATER Den ene af de to, der sv
Page 50 and 51: RESULTATER Et par fangere fra Kullo
Page 52 and 53: RESULTATER 69 o W 74 o N 50 apr apr
Page 54 and 55: RESULTATER Bedøvet hun med unger (
Page 56 and 57: RESULTATER ved Nuussuaq), der tidli
Page 58 and 59: RESULTATER Et udsagn fra en 50-åri
Page 60 and 61: RESULTATER Tabel 64 Kategorier af u
Page 62 and 63: RESULTATER 60 Air Base var under op
Page 64 and 65: RESULTATER 30. Har du set isbjørne
Page 66 and 67: RESULTATER En 46-årig jæger fra A
Page 68 and 69: RESULTATER ker, der løber langs ky
Page 70 and 71: RESULTATER 63 o W 68 BAFFIN BUGT 57
Page 72 and 73: RESULTATER Tabel 85 Kategorier af u
Page 74 and 75: RESULTATER Klimaændringer 18. Har
Page 76 and 77:
RESULTATER lagt land og nunatakker.
Page 78 and 79:
RESULTATER Tabel 100 Fordeling af s
Page 80 and 81:
RESULTATER ligere”. En 49-årig f
Page 82 and 83:
RESULTATER 80 dem også mere. Hvis
Page 84 and 85:
RESULTATER Fangsten i tal I dette a
Page 86 and 87:
RESULTATER nedlagt isbjørne, som m
Page 88 and 89:
RESULTATER Tabel 113 Metode anvendt
Page 90 and 91:
RESULTATER tests; P > 0,133); Tabel
Page 92 and 93:
RESULTATER 10- og 5-års Område 3
Page 94 and 95:
Vi interviewede isbjørnejægerne i
Page 96 and 97:
DISKUSSION vand-området siden 1990
Page 98 and 99:
DISKUSSION ge vaner mht. at checke
Page 100 and 101:
Vi takker alle fangerne og andre i
Page 102 and 103:
gelige Danske Geografiske Selskab o
Page 104:
6. Nannut nammineerlutik takkuttart
show all

Nr. 70 - Isbjørne i Nordvestgrønland - Grønlands Naturinstitut

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?