Nr. 70 - Isbjørne i Nordvestgrønland - Grønlands Naturinstitut

hvordan bjørne lader deres bytte afkøle, inden de æder
det.
En fanger fra Qaanaaq havde gjort nogle detaljerede
iagttagelser af isbjørnes jagtadfærd. Han fortalte, at der
ved Nuussuaq/Washington Land er mange remmesæler,
og at bjørnene fanger mange remmesæler der.
”Når man kommer til at forstyrre en bjørn, der lige har fanget
en voksen remmesæl, tager den remmesælen mellem
tænderne og løber af sted med den” (en voksen remmesæl
vejer 250-300 kg; forf. bemærkn.).
Samme mand berettede også om en bjørn, der havde dræbt
en hvalros ved at anvende en isklump:
”Vi var taget af sted i februar for at fejre solens tilbagekomst,
hvor vi fangede 4 bjørne [……..] jeg var netop kørt
fra Anoritooq/Kap Inglefield og havde passeret Qamaaqvik,
og var ved at nå Naujaat, da jeg så to hvalrosser på isen.
Jeg holdt og ventede på de andre. Da de kom frem til mig
sagde jeg, at jeg ville skaffe hundefoder, som ikke var frosset,
og at jeg ville forsøge at tage den mindste hvalros. Jeg
havde ellers foder nok til hundene. Så begyndte jeg at nærme
mig dem på isen, og da jeg kom tættere på, kunne jeg se,
at det så underligt ud – der var blod omkring. Det viste sig,
at det var en hvalros, som en hanbjørn lige havde fanget.
Jeg så mig omkring efter dens spor, og det var meget koldt,
og sprækken i isen var ikke langt fra mig. Jeg satte fingeren
på dens urin, og min finger gik igennem, den var ikke frosset
endnu. Da bjørnen opdagede, at der var nogen i nærheden,
havde den tisset. Bjørnen havde fanget en hvalros. Før
den satte sig for at vente på hvalrossen, havde den fra tidevandszonen
hentet et stykke saltvandsis, som var så stor
(tegning; forf. bemærkn.), og havde bearbejdet det, så det
var jævnt over det hele. Den havde lavet et redskab som den
kunne slå hvalrossen i hovedet med. Det var helt glat over
det hele uden én eneste ujævnhed. Så havde den sat sig bag
nogle fastfrosne skosser, og da hvalrossen kom op for at
ånde, var den sprunget hen til den, dens kløer havde sat
dybe spor på nyisen [……..] Den havde angrebet hvalros-
Foto: E.W. Born
RESULTATER
sen, og var begyndt at slå den i hovedet med sit våben. Det
var en gammel drægtig hvalros, som havde meget fine
stødtænder. Nu er en hvalros meget smidig, når den er i
vandet, fordi den har store forluffer, men bjørnen havde
slået den i hovedet og havde smadret dens hjerneskal, lige
fra lidt over dens ”overlæbe” og helt tilbage til dens baghoved;
skindet dér var revet i stykker, så hårdt havde den slået
den i hovedet. Da den havde trukket den op af vandet, havde
den slæbt rundt med den et stykke væk fra hvalrossens
åndehul og til sidst placeret den igen, der hvor den havde
trukket den op af vandet. Hvalrossen, den havde fanget,
var en stor gammel hun [……..] Den var så friskfanget, at
den ikke var frosset endnu, så jeg blot kunne skære hovedet
af den. Efter at bjørnen havde slæbt rundt på sit bytte, havde
den placeret det tilbage, og havde lagt sit slagvåben ved
siden af den døde hvalros; havde trukket dens foster ud,
spist af fosterets mave og havde lagt det til afkøling, for
bagefter at æde sig mæt i fosteret, som var dens livret. Den
fik imidlertid ikke mere af det, fordi jeg tog det på slæden,
da det ikke var frosset”.
Denne hændelse fra marts 1989 er også beskrevet i kortfattet
form i Rosing-Asvid & Born (1990).
31. Er der sket ændringer i, hvad isbjørnene æder?
Dette spørgsmål blev stillet til 16 fangere, hvoraf 2 (13%)
svarede ”ja”, og 14 (ca. 87%) sagde ”nej” (Tabel 37).
Tabel 37 Kategorier af uddybende svar i Qaanaaq kommune på
spørgsmål 31: ”Er der sket ændringer i, hvad isbjørne æder?”.
I alt Siorapaluk
Qaanaaq-
Qeqertarsuaq
Savissivik
Ja 2 - - 2
Nej 14 4 5 5
Ntotal (fangere spurgt) 16 4 5 7
45