Afgangsprojekt – redegørelse - Thea Bech-Petersen
Afgangsprojekt – redegørelse - Thea Bech-Petersen
Afgangsprojekt – redegørelse - Thea Bech-Petersen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
og en fyldestgørende <strong>redegørelse</strong> er da heller ikke på nogen måde mulig og i og for sig<br />
heller ikke ønsket her, hvor jeg nærmere vil give en kort rids af de overordnede tendenser<br />
og de begivenheder, som har fået stor indflydelse på kirkebygningen.<br />
Ud over at kirkehistorien er både ganske utrolig og yderst interessant at studere, er det<br />
vigtigt at have blik for hele historien og ikke kun arkitekturhistorien, da religion, bygning<br />
og historie i kirkerne smelter sammen og bliver uadskillelige dele i forhold til forståelsen<br />
af bygningen. Nogle forandringer i kirkerne gennem tiden er af rent praktisk eller<br />
bekvemmelig karakter, mens andre, hvis udtryk kan synes tilfældigt opstået, er af helt<br />
afgørende teologisk karakter, og for at lave vellykkede forandringer i/på kirken må disse<br />
forhold studeres og inkluderes i arbejdet. De i mine øjne mest vellykkede nyindretninger<br />
og tilbygninger såvel som nybyggede kirker er foretaget af de arkitekter, som har forstået<br />
og taget højde for både praktiske, æstetiske og religiøse forhold uden nødvendigvis at<br />
sidestille disse.<br />
De tidligste kirker<br />
Den første kendte kirke er fra 232<br />
eller 233 og findes i Dura-Europos<br />
i det sydøstlige Syrien. Det er<br />
et almindeligt privathus, som er<br />
blevet indrettet til kirkelig brug (se<br />
fig 1).<br />
De næste kendte kirker har alle en<br />
klar basilikaform, som ikke afslører<br />
megen eksperimenteren. Basilikaen<br />
forstås som et langhus med<br />
indgang på den ene kortside gennem en søjlehal.<br />
Modsat indgangen findes apsis, i hvis grundlinje<br />
alteret er placeret. På apsidens bagvæg står en<br />
bispe-/præstestol. Kirken har et hovedskib med to<br />
eller fire sideskibe, og murene mellem hoved- og<br />
sideskibe bæres af søjler. Blikket styres mod alteret<br />
i apsis, hvor der gerne findes et mosaikvindue.<br />
Fig. 2 viser basilikaformen i den gamle Peterskirke<br />
i Rom fra det 4. årh.<br />
Da springet fra nødtørftigt indrettet beboelseshus til kirkebasilikaen er meget stort, må<br />
man spørge, hvordan denne form mon er opstået. Hvilke forbilleder har der været?<br />
Der forskes stadig i udviklingen af den kristne kirketype, hvor der endnu er mange<br />
ukendte forhold. Med hensyn til inspiration kan man formentlig se helt bort fra de hedenske<br />
templer. Mere oplagt kunne man mene, at synagogen (og dermed templet i<br />
10<br />
Fig. 1: Skitse af huset i Dura-Europos<br />
Fig. 2: Planskitse af den gamle Peterskirke i<br />
Rom, påbegyndt år 324