Afgangsprojekt – redegørelse - Thea Bech-Petersen

hvilket jeg mener, vi gør bedst ved at betragte den som en bygning i stadig udvikling,
eller med Johannes Exners ord ”et levende væsen”, hvis liv fortsætter længe efter, vi er
væk.
Ændringer på selve kirken er den ene side af sagen, men ændringer af kirkens umiddelbare
omgivelser er den anden, som bør behandles med samme respekt og forståelse.
Johannes Exner satte engang et meget vigtigt arbejde i gang for at sætte fokus på
den store værdi, det er, at opleve kirken i landskabet. Arbejdet bestod i at sikre, at der i
kirkens nærmeste kontekst ikke blev opført alt for højt eller på anden måde upassende
byggeri, som ville forstyrre oplevelsen af kirken både tæt på og på afstand. Disse fredninger
gælder stadig i dag. Inden for kirkegårdsdigerne bygges der ved landsbykirkerne
endnu materialhuse, kapeller, toiletbygninger mm., og man fristes til at spørge, om de
altid får den fornødne bearbejdning, så de lever op til den høje standard, vi ellers har for
ændringer ved kirken?
Diskussion
Folkekirkens værdier, arkitektur og historie præger vores kultur og samfund; som institution
har kirken en uddannende og opbyggende tradition, som fortsætter, dog i andre
former end tidligere. Kirkens tradition er ydermere tilgodeset ved ikke at være elitær eller
finkulturel. Bygningerne er en meget væsentlig del af vores kulturlandskab, og den enkelt
kirke er bygningskunst for alle. Den samlede bestand af kirker er en kostbarhed for os
alle, og derfor mener jeg også, at folkekirkens udvikling på alle disse niveauer vedkommer
os, uanset hvor meget man måtte komme der.
Jeg har gennem processen lagt stor vægt på at være ved Øse kirke så meget som
muligt, og at udvide undersøgelser og registreringer efterhånden som jeg tilegnede mig
ny, relevant viden. Det har gjort, at skitseringsprocessen fra tid til anden er gået helt i
stå, til gengæld føler jeg mig mere rolig i forhold til, at beslutninger er truffet på et solidt
grundlag. Ved at være ved kirken har jeg løbende kunnet diskutere forslag med kirkens
ansatte, ligesom jeg har haft stor glæde af at samtale med menighedsrådet, som har
levet sig ind i ideerne og udvist stor interesse for projektets udvikling.
Diskussionen om kirkens udvikling og fremtid er det bærende i mit afgangsprojekt. Hvordan
ser folkekirkens fremtid ud, og hvordan vil vi, at den skal se ud? I en sådan diskussion
må perspektiverne være lange, så vi foretager de rigtige og nødvendige ændringer.
Kirkernes fascinationskraft ligger bl.a. i den lange historie og tradition, som vi med tiden
ufravigeligt vil blive en del af. Det almindelige vedligehold, som menighedsrådene varetager,
udgør også små ændringer, som udgør et af kirkens mange lag. I nogle kirker
foretages der af forskellige årsager store forandringer i kirkerummet, men uanset om
indgrebene er store eller små gælder det, at der ingen standardløsninger findes. For mig
er det vigtigste i forbindelse med forandringer i kirkerummet at værdsætte og forstå de
50