Afgangsprojekt – redegørelse - Thea Bech-Petersen

More documents

Recommendations

Info

Den nye placering af tilbygningen faldt mere eller mindre sammen med placeringen af kirkens kapel, en hvidkalket teglstensbygning fra ca. 1920 og således en ældre bygning. Kapellet i Øse er i stil med en række nabokirkers kapeller; meget små bygninger med enkle murværksdetaljer og åbninger i stil med kirkernes. Det lille kapel har en vis værdi i forhold til den historiske udvikling og egnspræget, ikke desto mindre foreslår jeg kapellet fjernet. Der var naturligt nok lange overvejelser bag denne beslutning, som også betød, at en ny bygning skulle indeholde kapel. For at en ny bygning kan give mening i sammenhæng med kirken og aktiviteter, hvor tilbygningen skal supplere kirken, mener jeg, at den skal placeres på kirkens nordside og altså forholdsvis tæt på indgangen, ligesom det er fordelagtigt med visuel kontakt fra kirke mod tilbygning. Desuden finder jeg det meget problematisk med yderligere en bygning inden for kirkediget, men kapellet foreslås også fjernet ud fra tanker om moderne krav til et kapel. Bygningen er svær at temperaturregulere og er ikke ventileret tilstrækkeligt, så det har været nødendigt at montere et stort udluftningsanlæg på kapellets nordgavl, et anlæg, der bestemt ikke klæder bygningen (se fig. 37). Kirkediget og afgrænsning af kirkegård Kirkediget løber rundt langs kirkegården mod nord, vest og syd, men ikke mod øst, hvor det ikke er muligt at afgøre, hvor kirkegården holder op, og markerne begynder. Med placering af en ny bygning i kirkegårdens nordøstlige del og dermed tæt på markerne mod øst ville jeg gerne tage kirkegårdens afslutning, eller rettere mangel på samme, op til overvejelse. Derfor har jeg skitseret på et samlet, enkelt hovedgreb, der omfatter tilbygningens umiddelbare udearealer, de bevarede gravsteder og afslutning af kirkegården mod øst, et greb, som knytter ankomsten til tilbygningen sammen med kirkens. Kirkegården får på denne måde et udtryk mod nord og øst, som repræsenterer noget Fig. 39: Diagram tv. viser ønsket afslutning af kirkegård mod øst, diagram th. viser princip for hovedgreb, som omfatter tilbygning og afslutning af kirkegård mod øst 44
mindre styret og systematisk end den øvrige kirkegård, et udtryk, der minder mere om tidligere tiders måde at benytte kirkegården, hvor et ”græstæppe” skal være det sammenbindende element. Inspiration Fig. 42: Øverst ny præstebolig i Vorbasse ved Billund, nederst sognehus i Ebeltoft Fig. 40: Princip for kirkegårsdige - tv. eksisterende forhold, th. principforslag for kirkedige Fig. 41: Eksempler på velfærdsbygninger ved kirker, fra venstre ses en gavl af tilbygning ved Starup kirke, omkr. 13 km øst for Øse, i midten materialhus ved Vester Nebel kirke ved Esbjerg og til højre tilbygning med toiletter mm. ved Øksendrup kirke syd for Nyborg Jeg har ofte spurgt mig selv, hvorfor det typiske ligkapel ved en mere eller mindre hvidkalket landsbykirke er en ligeledes hvidkalket/-malet bygning med saddeltag og med murværksdetaljer, som minder om dem, man finder på kirken? Det samme udtryk findes ofte også ved materialhuse og andre ”velfærdsbygninger” ved kirkerne. Selv om mange sognegårde, kirkecentre, præsteboliger ikke ligger i direkte forbindelse med kirken, er de dog eksempler på samme fænomen, som jeg ikke ønsker at efterligne. Den hvide farve, materialerne og saddeltaget giver nok bygningerne en vis sammenhæng med kirkebygningen, men i mine øjne kan det også ende med at tage noget af magten fra det væsentligste, kirken. Landsbykirkerne tiltrækker sig pga. proportioner og beliggenhed i landskabet vores opmærksomhed, 45
Page 1: Øse Kirke - en landsbykirke i Vest
Page 5 and 6: INDLEDNING Kirkedebatten i dag De d
Page 7 and 8: Opdeling af sammenfattende redegør
Page 9 and 10: I det følgende vil jeg i deloversk
Page 11 and 12: Jerusalem) er, men dette er der ikk
Page 13 and 14: Gotikken Gotikken spredte sig i Eur
Page 15 and 16: tallet at sælge kirkerne for at d
Page 17 and 18: kecentre. I byerne er der flere eks
Page 19 and 20: Fig. 10: Øse kirkegård set fra t
Page 21 and 22: I senmiddelalderen udvides også me
Page 23 and 24: Katolikkerne tager derimod nadveren
Page 25 and 26: ØSE KIRKE I det følgende vil jeg
Page 27 and 28: Kontekst Om kirkens umiddelbare kon
Page 29 and 30: Præsentation af kirken Øse Kirke
Page 31 and 32: sokkelsten findes der mod syd nogle
Page 33 and 34: Kirkens nuværende indretning er et
Page 35 and 36: Materialer Øse Kirke er opført af
Page 37 and 38: Fig. 30: Nabokirker til Øse Kirke
Page 39 and 40: Det må nævnes som værende proble
Page 41 and 42: at ændre ved kirkens inventar, en
Page 43: Fig. 36: Del af analyse ud fra para
Page 47 and 48: forhold, hvis kirkerummet skal kunn
Page 49 and 50: Der er mange forhold at tage hensyn
Page 51: forskelligartede udtryk og kirkens
Page 54 and 55: 1953 Nordisk Forlag, København Jø
Page 56 and 57: BILAG - eksempel på registrering/s
Page 58 and 59: BILAG - eksempler fra logbog 58

Afgangsprojekt – redegørelse - Thea Bech-Petersen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?