Hector Berlioz og det parisiske boulevardmelodramas æstetik

44
Jens Hesselager
Es pflegt manchem seltsam und lächerlich aufzufallen, wenn die Musiker von
den Gedanken in ihren Kompositionen reden … Wer aber Sinn für die wunderbaren
Affinitäten aller Künste und Wissenschaften hat, wird die Sache wenigstens
nicht unter dem platten Geschichtspunkt der sogenannten Natürlichkeit betrachten,
nach welcher die Musik nur die Sprache der Empfindung sein soll, und eine
gewisse Tendenz aller reinen Instrumentalmusik zur Philosophie an sich nicht
unmöglich finden. Muss die reine Instrumentalmusik sich nicht selbst einen Text
erschaffen? Und wird das Thema in ihr nicht so entwickelt, bestätigt, variiert und
kontrastiert wie der Gegenstand der Meditation in einer philosophischen Ideenreihe?
102
Ligesom Hoffmann fremhævede det motivisk-tematiske arbejde som det der skaber enhed
og sammenhæng i det instrumentale musikværk, 103 er instrumentalmusikken for
Schlegel, for så vidt man kan betragte den som et ægte sprog og ikke blot et ‘følelsernes
sprog’ – en ide han opfatter som ‘plat’ –, netop legitimeret, når den afspejler et forløb,
der minder om en tankerække. Man kunne sige, at Schlegel foreslår en slags filosofiens
dramaturgi som model for instrumentalmusikken. Og betoningen kommer dermed,
som Dahlhaus gør opmærksom på, til at falde på spørgsmålet om tematisk ‘logik’. 104
Instrumentalmusikkens ordløse kunst og spørgsmålet om dens formale logik kan
imidlertid konstrueres og besvares på andre måder end ved at sætte temaer og motiver
i centrum for ens undersøgelser. Ved at holde boulevardmelodramaets æstetik og virkemidler
op som baggrund for en læsning af Berlioz’ instrumentalmusik synes således
ikke bare det generelle spørgsmål om romantikkens forhold til den ordløse musik at
få tilføjet endnu et par nuancer, også spørgsmålet om hvad der udgør den musikalske
logik i Berlioz’ formsprog, kan dermed behandles med fornyet interesse.
102 Her citeret efter Carl Dahlhaus: Die Idee der absoluten Musik (1978), Kassel 3 1994, s. 108-09.
103 Hoffmann: Kreisleriana, s. 30 ff.
104 Dahlhaus: Die Idee, s. 109.
MUSIK & FORSKNING 30 · 2005 – © DEPARTMENT OF MUSICOLOGY, UNIVERSITY OF COPENHAGEN