SIMAC NEWS nr. 5

Nummer 5
14. december 2007
Succesfuld uddannelsesmesse
s. 5
Billeder fra sygeplejerskefesten
s. 8 + 9
Skoleblad for studerende og ansatte på SIMAC

Det er de færreste
mennesker i dagens
Danmark, der er i stand
til at begynde i et nyt job
uden forudgående introduktion
til jobbet. Afhængig
af jobfunktion skal introduktionen/oplæringen
være lang eller kort.
En succesfuld introduktion/oplæring af en
nyansat kræver naturligvis, at den nyansatte
er villig til at lære nyt, er indstillet
på at se verdenen på en anden måde, og
er klar til udfordringer. Dertil kræver det
også, at den eller de personer, der skal
stå for oplæringen af den nyansatte, er
uddannet til opgaven og har forstand på
jobbet. Ekstra godt bliver det, hvis de
også besidder pædagogiske evner.
Alt dette gælder naturligvis også i vores
erhverv – den maritime sektor. For at vi
skal blive gode til vores fremtidige job,
uanset om det er som maskinmester eller
som navigatør, skal vi igennem både uddannelse
og en oplæring i vores nye job.
Uddannelsen står som bekendt SIMAC
for. Det klarer de vha. en masse undervisere,
som giver os studerende undervisning
efter en undervisningsplan, de selv
har lavet. Den plan er lavet på baggrund
af en studieplan, som er kontrolleret af
eksterne instanser. Formålet med deres
kvalitetsstyringssystem er også netop
at sørge for, at undervisningen følger internationale
standarder, så vi kan få en
uddannelse, der opfylder internationale
krav.
Redaktionel info:
Redaktør:
Lars Nydam Jensen
0105224@edu.simac.dk
Semester: BJ5
Journalistik:
Kirsten Lørup
kl@processupport.dk
Proces Support A/S
Læserbreve o.a.
Debatindlæg, læserbreve, artikler o. a. kan indsendes
til bladet på email:
simacnews@simac.dk
Ordentlig Oplæring
Det Blå Danmark skal Bruge veluDDanneDe maskinmestre, navigatører og Duale.
Det kan kun en goD skoleuDDannelse og en goD praktisk oplæring sikre.
Der er i det hele taget en del kontrol med
at den undervisning, som SIMAC udbyder,
også er i orden kvalitetsmæssigt. I den
sidste ende får vi studerende heller ikke
lov til at slutte et semester, før vi har gennemført
en række eksamener, som også
er et led i at sikre en høj uddannelsesmæssig
standard.
Så langt, så godt. Hvad så med oplæringen,
som foregår i praktikken?
Når vi kommer i praktik, er det meningen,
at vi skal lære, hvordan forskellige arbejdsopgaver
skal udføres i praksis. Den
læring tager ældre kollegaer sig af, og det
er typisk folk, der har samme jobfunktion
og har haft den i et stykke tid.
Som eksempel kan man til søs i APM’s
skoleskibe tage DTO’ens funktion, som
netop er at sikre en ordentlig oplæring af
rederiets aspiranter.
Som det ser ud lige nu, bestrides DTOjobbet
af juniorofficerer, som ikke har
anden uddannelse end den, de har fået
fra SIMAC. De får ikke nogen ekstra færdigheder
i at undervise eller have med
aspiranter at gøre - ud over det, et TACS
kursus kan give dem.
Udnævnelsen af dem står skibsledelsen
for, og det er sådan set forståeligt, efter
som det er skibsledelsen der bedst kan
vurdere, om en mand/kvinde er egnet
til jobbet eller ej. Derudover har de også
skibets drift at skulle varetage.
Som DTO står man med ansvaret for at
oplære en håndfuld førstegangs-aspiranter
til at forstå, hvordan et skib fungerer.
Allerede i 1. pratikperiode er det vigtigt,
Thomas K. Demant
0106041@edu.simac.dk
BJ4
Susie Simonsen
sus@simac.dk
Underviser - SIMAC
Næste udgivelse:
Skolebladet udgives 1 gang om måneden.
Ansvarshavende:
Torben Jessen
tje@simac.dk
Direktør - SIMAC
at en aspirant får en rigtig god forståelse
for skibets drift og gerne, hvordan man
udfører de mest basale jobfunktioner.
Søfartsstyrelsens uddannelsesbog er et
redskab, der bruges til at sikre, at alle
aspiranter får den samme forståelse, men
den kan ikke selv sørge for, at aspiranterne
får den nødvendige oplæring. Det er
DTO’en og skibets officerer, der skal sørge
for det i samarbejde aspiranterne.
En juniorofficer, der lige er blevet udnævnt
til DTO, står i den situation, at han
skal finde ud af, hvad der kræves af ham.
Her bliver han på nuværende tidspunkt
slemt skuffet, for der findes ikke nogen
håndbog for DTO’er.
Han vil naturligvis gerne vide, hvilken
slags undervisning han skal give aspiranterne,
hvilke vagter de skal gå og følge,
hvilke rettigheder de har, hvordan deres
afleveringer skal rettes, eksempler på undervisning
og metoder og især tidligere
DTO’ers erfaringer med aspiranter.
Ligesom aspiranter skal læres op, burde
der så ikke være en oplæring af DTO’er
efter en fastsat standard, så man øger
sandsynligheden for, at aspiranter får nogenlunde
den samme oplæring, uanset
om de sejler på Arthur Maersk eller Clementine
Maersk? Det er jo aspiranterne,
der efter endt uddannelse skal overtage
skibets drift og navigere det sikkert.
Med venlig hilsen
Lars Nydam Jensen
Tryk:
TrykTeam
Grønnemosevej 13
5700 Svendborg
Designer:
Elisabet Karberg
Tidsfrist:
Indhold der skal med i næste udgivelse skal
være redaktionen i hænde senest 10 dage før
næste udgivelse.
SIMAC’s værdier:
SIMAC - a mile ahead
Hr-partner Og ”eventmager”
Af: Kirsten Lørup, In-house journalist.
Fysisk fylder hun ikke meget i landskabet. Men
man skal ikke tage fejl! For når det handler om
vilje og gennemslagskraft, energi og initiativ fylder
hun indtil flere pladser ud. Smilende, engageret
og altid i aktivitet sætter hun sit personlige
aftryk på en lang række af SIMAC’s aktiviteter
HR – en vigtig funktion
Officielt er hendes titel HR-partner og direktionsassistent
– uofficielt ifølge hende selv ”eventmager i spøg og
skæmt”.
Det handler om Birgitte Pless, som siden 1998 på tæt hold har
fulgt den udvikling, der har resulteret i SIMAC, som det ser ud
i dag, hvor Torben Jessen som nærmeste chef giver hende det
nødvendige modspil og medspil.
I dag er HR-funktionen i enhver moderne virksomhed af stor
betydning både i forhold til de ansatte, og når det handler om at
tiltrække nye kvalificerede medarbejdere – i disse år en mangelvare
overalt. Og gamle dages ”personaleafdeling” er på SIMAC
erstattet af en dynamisk selvstændig enhed i virksomheden,
hvor kompetenceudvikling, ansættelsessamtaler, tests i form af
medarbejder – og fokusprofiler, konfliktløsning og gruppesammensætning
blot er nogle af opgaverne.
Balancegang
- Jeg synes, jeg har et fantastisk spændende job, fortæller Birgitte.
– Der er mange bolde i luften hele tiden, og mange ting
jeg skal være ajour med for at udfylde den rolle, jeg har, som
bl.a. indebærer, at jeg er involveret i alle ledelsesfunktioner og
med til alle møder og arrangementer i ledelsen. – Jeg skal have
antennerne ude hele tiden og i hele organisationen, fordi jeg
skal forholde mig til både ledelsen og de ansatte på samme
objektive og loyale måde. Det kan godt somme tider minde noget
om linedans eller den berømte balancegang på en knivsæg,
indrømmer hun.
- Men det er jo lige mig at kunne være med overalt og så vidt
muligt forsøge at opfange signaler, der måske kan betyde, at
problemer, ønsker eller konflikter bliver taget i opløbet, eller at
mangelfuld kommunikation bliver forbedret.
Nye udfordringer
- Jeg startede i 1998 som kursussekretær på Svendborg Navi-
Vi arbejder efter et fælles værdigrundlag og vil kendes for:
• at vi har et inspirerende studiemiljø
• at vi har kvalitetssikrede og internationalt anerkendte uddannelser på højt niveau
• at vi leverer udviklings- og samarbejdsorienterede dimittender
• at vi arbejder med respekt for hinanden og i åben dialog
• at vi arbejder professionelt og selvudviklende
• at vi er en professionel samarbejdspartner, der tager udgangspunkt i branchens behov
gationsskole, og i kraft af en uddannelse som merkonom i marketing
blev jeg involveret i nogle marketingopgaver, så inden
der var gået lang tid var jeg IT-koordinator og marketingkoordinator,
konstaterer Birgitte. Derefter tog jeg en uddannelse som
HR-konsulent på Center for Ledelse, ligesom der senere er fulgt
mere uddannelse i form af projektlederkurser og senest løbende
kurser i at arbejde med medarbejder- og fokusprofiler, som vi
nu bruger i forbindelse med de fleste ansættelser. Jeg har således
arbejdet med HR på forskellige måder med de tre direktører
jeg har arbejdet for på SIMAC og jeg er glad for, at jeg nu har
fået en decideret rolle som HR-partner, dvs. støtte for alle med
personaleansvar på SIMAC.
Det handler om at lytte
- Netop via disse profiler får jeg mødt alle medarbejderne, og
det er vigtigt for mig at kende alle i hele huset, ikke mindst fordi
det gør det nemmere at vide, hvor evt. problemer kan opstå,
og hvor der er udviklingspotentialer. Jeg samarbejder jo også i
en lang række arrangementer med mine kollegaer og de studerende
og er tovholder på alle officielle arrangementer – bortset
fra festerne, som ligger i personaleforeningens hænder.
Det er jo spændende, at alle mennesker er forskellige, og at
man ikke kan læse sig til alt i en HR-funktion. Det handler i høj
grad om empati og om at være god til at lytte – og det bliver
man bedre til med årene,
SIMAC har et godt ry
- Vi er ofte ude og fortælle om SIMAC og vores uddannelser
i forbindelse med uddannelsesarrangementer, ligesom vi tager
ud på skolerne og holder foredrag. Og i den forbindelse er det
jo dejligt at opleve, at vi faktisk har et godt ry, og at de unge
mennesker tilsyneladende synes godt om det, de hører. Derfor
var det heller ikke noget problem for os at få nye kontorelever
– de henvendte sig selv efter et foredrag, og det ser jeg som et
tegn på, at det ikke er helt forkert, det vi går og laver.
Når Birgitte holder fri – og det gør hun af og til – slapper hun
af med ridning. – Det er en interesse jeg har taget op igen efter
mange år, og det hygger jeg mig rigtigt meget med slutter
Birgitte
Og ”selvfølgelig ridning” kunne man næsten tilføje – for ligesom
i jobbet handler ridning om udfordringer, om at nå resultater
igennem samarbejde, og om at blive bedre til det man gør, samtidig
med at man har det sjovt.
2 3
Birgitte Pless
Chefsekretær

dtO’er - Har vi brug fOr dem?
HvaD fungerer BeDst – et uDDannelsesforløB meD en Dto eller uDen en Dto?
Af: Kirsten Lørup, In-house journalist
Det spørgsmål kan bedst besvares af
en, der har prøvet begge muligheder
– og det har Rune Nilsson fra BJ5.
Rune sejlede i efteråret 2006 i første
praktikperiode med containerskibet
Clementine Maersk, hvor der var tilknyttet
en DTO. Pga. et uheld, der resulterede
i et brækket ben, blev Runes sejlperiode
imidlertid afbrudt og senere genoptaget
– først på containerskibet Cornelius Maersk
og i sommeren 2007 på supplyskibet
Promotor Maersk, begge gange uden tilknyttet
DTO.
- På Clementine Maersk var vi 9 cadetter
og 1 DTO, fortæller Rune, og det var
en rigtigt god oplevelse, synes jeg - selv
om 9 cadetter måske er lige i overkanten.
– DTO’en bliver udpeget af kaptajnen, og
har til opgave at fungere som kontaktperson
og koordinator for cadetterne og
sørge for at planlægge arbejdet og undervisningen,
opgaverne osv. Så der er
nok at se til! – Første gang man er ude
at sejle er der jo mange spørgsmål, der
skal besvares. Man er måske lidt usikker
på det hele og langt væk fra alting. Alt er
nyt – og der opstår hele tiden situationer,
man måske ikke lige ved, hvordan man
skal angribe, fortsætter Rune.
- Derfor er det godt, at man har én person,
man ved, man kan kontakte, uanset
hvad det drejer sig om. En, som ved,
hvordan tingene hænger sammen, og
som har været igennem hele forløbet
selv, understreger Rune.
- For det var det, der i mine øjne var problemet,
da jeg oplevede at sejle uden en
DTO. Der manglede dual-officerer, og det
betød, at der faktisk var ikke var nogen,
der rigtigt vidste, hvad vores uddannelse
handler om. Når det så samtidig forventes,
at man selv skal stå med hele ansvaret
for at få lært det, der forudsættes, kan
det godt blive svært ind imellem. – For
selv om man som studerende naturligvis
altid selv har ansvaret for sin uddannelse,
er det er ikke altid muligt på forhånd at
vide, hvad man skal nå undervisningsmæssigt,
forklarer Rune videre.
- For mit eget vedkommende resulterede
Sproglærerens genvordigheder:
Maersk Pacer ved Okume C 3.
1) Fra en opgave om Karen Danielsen, der påsejlede Storebæltsbroen:
”...so the chief officer was very properly asleep in his chair (...as they hit the bridge)”
Det var åbenbart passende, at overstyrmanden sov på vagten, da de sejlede ind i Storebæltsbroen
2) ”The Philippines have been a sea fearing nation for a very long time”
det derfor også i, at der var nogle skriftlige
opgaver, jeg ikke fik lavet, fordi jeg
ikke vidste, at det skulle gøres. Det gav
så noget ekstra arbejde bagefter, men jeg
har da heldigvis indhentet det tabte og er
på omgangshøjde igen.
- Efter at have prøvet begge muligheder,
mener jeg derfor, at uanset om der udpeges
en officer til at varetage opgaven,
eller der er tilknyttet en DTO, så er det
vigtigt, at man som studerende har én
kontaktperson – en der kender til uddannelsen
- når man er ude at sejle, så man
altid ved, hvem man skal henvende sig
til, slutter Rune.
Utroligt at landet så er blevet en verdens største søfartsnationer, siden de åbenbart er så bange
for havet.
SucceSfuld uddannelSeSmeSSe
simaC’s Dag på uDDannelsesmessen forløB rigtig goDt, og Det er takket være
Af: Kirsten Lørup, In-house journalist
”Fedt, at vi har vores studerende!”
- Uden deres medvirken ville uddannelsesdagen i SG-hallen ikke
være blevet så stor en succes for SIMAC, fastslår Birgitte Pless,
der gerne vil uddele store roser til de frivillige, der var med på
Uddannelsesdag Sydfyn den 20. november.
- Det er i høj grad deres skyld, at vi havde så mange besøgende,
og vi kan jo klart konstatere, hvor stor betydning det har, at
vores stand er bemandet med unge. De kan jo på en helt anden
måde end os andre formå at trække de besøgende til og gøre
dem interesserede i det, vi tilbyder, fortæller Birgitte. – Og man
skal jo hele tiden huske på, at det er meget unge gæster fra
folkeskolen. De er måske ikke lige kommet for at beslutte sig
for, hvad deres uddannelse på langt sigt skal handle om, men
kun for at snuse til de forskellige muligheder, der er for dem
efter folkeskolen.
- Og så er det måske mere interessant at få lov til at prøve nogle
praktiske ting, som f.eks. at binde knob på tid eller deltage i en
konkurrence om, hvem der kan komme hurtigst i en overlevelsesdragt.
Det er da vores indtryk, at det var meget populært
– i hvert fald hvis man skal dømme efter ”kødranden” omkring
Ved SIMAC’s
stand kunne
man øve sig i
at trække i en
overlevelsesdragt
så hurtigt som
muligt, og måske
vinde en præmie,
hvis man var den
hurtigste.
en værDifulD Hjælp fra nogle af skolens stuDerenDe.
standen! Og også her var det vores egne studerende, der stod
for at gøre det underholdende! Det er sådan noget, der er med
til at ”sælge” en uddannelse – at det ikke kun er tørre facts og
fagkombinationer, der bliver talt om, vurderer Birgitte.
- Man bliver jo rigtigt glad over at se,
hvor stor entusiasme og fagstolthed,
der bliver lagt for dagen fra vores
studerende, hver gang vi deltager
i sådan nogle arrangementer. Det
giver en fantastisk dynamik og en
udstråling af at ”det her er spændende”.
Det kan ikke undgå at smitte af,
og hos nogle af de unge besøgende
tror jeg helt sikkert, det efterlader
lige det ekstra positive indtryk, der
måske senere kan være grunden til,
at deres tanker falder på SIMAC som
uddannelsessted.
Deltagere fra
SIMAC:
Studerende:
Benjamin Petersen
Nanna Hahn
Tommy Jørgensen
Andreas Mikkelsen
Linus Pedersen
Lærke Dyrhauge
Ansatte:
Lene Stampe Thomsen
Birgitte Pless
- Jeg synes vi kan være stolte over
at have studerende, der på denne
måde tager ansvar for deres uddannelsessted, og det glæder
mig, hver gang vi har mulighed for at få vores studerende til at
være aktivt medvirkende, slutter Birgitte.
4 5

engøring på Simac
nogle ansatte er i Det Daglige skjult for stuDerenDe og unDervisere. selv
Af: Kirsten Lørup, In-house journalist.
om vi ikke ser Dem, Har De en særDeles vigtig funktion.
”Jeg er glad for at gå på arbejde hver eneste dag”,
Sådan siger Kirsten Nordby, der igennem de seneste 5 år som
rengøringsleder på SIMAC har sørget for, at de fysiske rammer
for undervisningen har været i orden, når de studerende møder
om morgenen.
Selv om arbejdsdagen starter kl. 05.00, synes Kirsten, at hun
har et dejligt job - med gode kollegaer og med stor selvstændighed
og indflydelse på sin egen hverdag. – Jeg har gjort rent
på SIMAC siden 2001, og jeg regner bestemt med at fortsætte i
mange år endnu, fortæller Kirsten. - Jeg startede som ansat hos
ISS, dengang de stod for rengøringen, men da SIMAC besluttede
selv at overtage opgaven, blev jeg spurgt, som jeg havde
lyst til at være leder – og det har jeg ikke fortrudt, at jeg sagde
ja til.
Vi har et godt team.
- Vi er i alt 6 ansatte til at tage os af rengøringen – heraf 1 i
flexjob. Jeg er selv på fuld tid på A.P. Møllersvej og én er på
fuld tid på Graaesvej om natten. Resten er på deltid, fra 5-8 om
morgenen, så det er ikke fordi vi render og falder over hinanden
til hverdag. To af medarbejderne kommer fra hhv. Indien og
Thailand og det er da en ekstra udfordring for mig at sørge for,
at de bliver oplært rigtigt og bliver integreret i gruppen. Men jeg
synes det fungerer rigtigt godt, selv om der da en gang imellem
kan opstå nogle misforståelser pga. sproget. Heldigvis finder vi
ud af det.
I det hele taget har vi et utroligt godt sammenhold, og rent
fagligt mødes vi fast en gang om måneden for at planlægge
opgaverne fremover og få talt om alt, hvad der kan være dukket
op siden sidst.
”selv om det kniber lidt med at huske det der
med at sætte stolene på plads, driller Kirsten
med en skjult opfordring til de studerende!”
- Ud over det faglige ses vi også til nogle arrangementer socialt
i løbet af året, ligesom vi flere gange har været sammen på rengøringsmesser
forskellige steder i landet for at følge med i, hvad
der sker på området. På SIMAC er man heldigvis opmærksom
på arbejdsmiljøet og på, at vi har de bedste arbejdsbetingelser,
og derfor er vi faktisk forskånet for sygdom og nedslidning i stor
stil, som det ofte kan være tilfældet i vores fag. I den forbindelse
skal jeg da også lige nævne vores massørordning, som vi
har glæde af hver 14. dag, når han kommer og masserer os. For
Kirsten Nordby
Rengøringsleder
Marianne Andersen
Rengøring
Anette Madsen
Rengøring
Pushpa Johannesen
Rengøring
Patima Simonsen
Rengøring
Estrid Hansen
Rengøring
udover at massagen er rigtigt god, er det jo en ekstra behaglighed,
at vi får det gjort her på stedet, og at SIMAC giver tilskud
til det, understreger Kirsten.
- Det er vigtigt at vi kan beholde de samme medarbejdere, som
kender skolerne, og som vi ved vi kan stole på – både mht.
kvaliteten af deres arbejde og deres stabilitet. Det er jo ikke
helt nemt at få gode medarbejdere mere! Og på et tidspunkt
skal vi jo afløses af nye, friske kræfter, og så er det vigtigt at
man har et godt navn som arbejdsplads, hvis man skal tiltrække
medarbejdere.
Det evige stoleproblem!
- PÅ SIMAC bliver vores arbejde heldigvis værdsat og respekteret
som et ikke uvæsentligt element i skolens hverdag – og
jeg synes i det store hele at de studerende er gode til selv at
hjælpe til med at holde orden – selv om det kniber lidt med at
huske det der med at sætte stolene
på plads, driller Kirsten med
en skjult opfordring til de studerende!
- Men det er et dejligt
miljø – jeg kommer jo til at kende
mange af de unge, fordi jeg kommer
rundt over det hele og er her
i dagtimerne.
- M.h.t. mine øvrige kollegaer på
SIMAC synes jeg også at vi har
det godt indbyrdes. Jeg holder tit
mine pauser sammen med nogen
fra studiekontoret, og jeg har kontor sammen med pedellerne.
På den måde hører jeg også lidt om, hvad der ellers sker rundt
omkring. Og så er jeg med i ikke mindre end fire udvalg – det
er rigtigt spændende. For det giver en god fornemmelse af,
at man medvirker til skolens udvikling og at der bliver hørt
på, hvad man har at sige. Bl.a. er jeg med i byggeudvalg og
indretningsudvalg i forbindelse med byggeriet på Graaesvej
– det er jo sjovt at være med til! Og jeg glæder mig, til vi
bliver samlet ét sted – det vil gøre det nemmere for os at
koordinere arbejdet.
Aktivitet året rundt
- Det, at man deltager i udvalgsarbejde, giver naturligvis også
en anden form for ansvarsfølelse overfor arbejdspladsen og
gør i det hele taget arbejdsgangene nemmere og mere uformelle,
fordi man kommer til at kende mange af kollegaerne fra
andre sammenhænge.
På en stor uddannelsesinstitution som SIMAC med mange
mennesker og mange aktiviteter i gang hele året, er der altid
opgaver ud over den daglige rengøring. Der skal gøres hovedrent
en gang imellem, gardinerne skal vaskes, og man skal helt
ud i krogene ind i mellem og have fjernet alt spindelvævet.
- Selv om der er perioder, med knap stå mange studerende
– i ferier og i eksamenstiden – så har vi jo til gengæld mange
kursister, der også skal have pæne og ordentlige omgivelser,
forklarer Kirsten.
- Så nej. Vi keder os aldrig!
Stor, tung og erfaren maskinmester på hjemmelavet badevægt.
brain fryer
Vil du vinde opgavens præmie, er du nødt til at aktivere mange
af dine ellers normalt stillestående hjerneceller.
Indsend din løsning til simacnews@simac.dk inden den 25.
januar. Så trækker vi på redaktionen lod blandt de rigtige,
indsendte løsninger. Vinderen får besked pr. mail og præmien
er:
5 pølsehorn på en onsdag
1 omgang frokost på en torsdag
5 stykker kage og en kande kaffe på en fredag
Opgavetekst
Hydraulik / Hydrostatik
Husk: Kun 1 vinder får præmien.
En velvoksen maskinmester, af typen der stryger skjorte på en
oppustet badebold, har bygget sig en hydraulisk vægt. Årsagen
er simpel nok – badevægten kvitterede hans sidste besøg
med at spytte fjederstumper og forvredne metalstykker ud på
gulvet.
Den hydrauliske vægt består af et oliefyldt stempel med diameteren
45 centimeter. Hertil er der koblet en slange, der står
i direkte forbindelse til en væskesøjle med diameteren 1 centimeter.
Væskesøjlen holdes i et gennemsigtigt rør, der er åbent
i toppen.
Højdeforskellen mellem stempelbund og toppen af væskesøjlen
aflæses til 109 cm.
Massefylden af hydraulikolien er 970 kg/m³. tyngdeaccelerationen
er 9,82 m/s².
Beregn maskinmesterens vægt, idet der ses bort fra tab, massen
af det stempel han står på o.a.
Vinder af forrige Brain Fryer
Den heldige vinder blev: Ingen, da der ikke var nogen der
svarede rigtigt.
Løsning på forrige Brain Fryer
Den hjemmelavede pram-lignende genstand ramte betonklodsen
med 30,77 m/s, svarende til knap 59,8 knob.
Styrmanden overlevede sammenstødet, men det gjorde restbeholdningen
af øl desværre ikke.
6 7

SygeplejerSkefeSt
et BilleDe siger mere enD tusinD orD.
8 9

Nyansatte:
Flemming Grüning
Han har læst til maskinmester i Svendborg og har
sejlet hos A. P. Møller. Senere blev det til kraftværkssektoren,
og da havet stadig trak, kom han
tilbage i handelsflåden hos J. Lauritzen. Pga. kæresten
skiftede han job til Storebæltsoverfarten,
hvor han har været i 10 år.
Fra 1996 til 1999 blev han ansat hos Superkøl
i Odense. Her arbejdede han med at udvikle en fjernovervågningscentral
til overvågning af køle- og frostinstallationer i supermarkeder.
I 1999 tilbød Sydfyns Elforsyning ham et barselsvikariat som energirådgiver,
og i 2000 bliver han fastansat som energirådgiver og
har været kampagneansvarlig for ”Årets Energisparekommune”,
Spareventilator®kampagnen og Sparepumpe®kampagnen.
Undervisning af skoleelever på niende klassetrin i energirigtig
brug af el. Eleverne fik desuden en viden om el-sikkerhed og
miljøbelastninger ved forskellige energiformer.
Uddannet energiledelseskonsulent på Teknologisk Institut i Tåstrup
i 2004.
Flemming Grüning skal undervise i termiske maskiner, hydraulik
og pumper samt valgfaget hjælpe- og servicesystemer.
Vi vil fra rengøringsholdet på de 2 skoler, sige tak til
de studerende og andre brugere, som - når de forlader
lokalerne - efter endt brug sætter deres stole op, og
smider deres affald i skraldespanden, således det ikke
ligger og flyder på borde og gulve.
I er med til at gøre skolerne behagelige at være i,
da vi rengøringsfolk kan koncentrere os om det, vi
er ansat til - nemlig at gøre rent - og ikke skal bruge
halvdelen af vores arbejdstid på stoleopsætning og
indsamling af affald.
Tak skal i have fra:
Kirsten, Patima, Pushpa, Anette, Estrid og Marianne
perSOnaleinfO
Frances Fischer - timelærer i engelsk.
fra gulvSpanden
Sådan må klasseværelset
ikke
efterlades
Hun kom til Danmark fra Arizona i USA i 1973,som
love refugee - én, der flytter sammen med en
dansk kæreste. Når man kommer til Danmark
med et hovedsprog som modersmål og en god
uddannelse, er det så sikkert som amen i kirken,
at man gang på gang havner bag et kateder, lige
meget hvad man har lavet før.
Hun startede med IBL (International Business Languages), og
har gennem årene været næsten hele vejen igennem det danske
uddannelsessystem, fra leder af en SFO over voksenundervisning
for Ældresagen til undervisningsassistent på (dengang)
Odense Universitet, hvor hun lige tog et bifag i historie.
Et job som projekt manager for IUC-Europe, International Uddannelsescenter,
bragte hende, med familie, til Svendborg.
Her lærte hun endnu mere om Danmark, både politik og uddannelse,
og om EU i selskab med programdeltagere fra hele
Europa.
For 2½ år siden stiftede hun bekendtskab med SIMAC som det
amerikanske indslag i navigationsklassens kulturorientering før
afgangseksamen.
Hun var allerede fra starten imponeret over elevernes viden og
engagement, så det var en velkommen udfordring for hende at
starte som timelærer i engelsk på SIMAC.
tøSerneS julefrOkOSt på arne b.
pigerne på simaC HavDe julefrokost på arne B. Den 23.
novemBer. Det Blev, efter rygterne at Dømme, en vellykket aften.
10 11

25 tegn på at du er
blevet voksen!
1. Dine planter i huset er i live, og ingen af dem kan ryges.
2. At have sex i en smal seng er udelukket.
3. Du har mere mad end øl i køleskabet.
4. Du står op kl. 6.00 i stedet for at gå i seng kl. 6.00.
5. Du hører din yndlingssang i supermarkedet.
6. Du ser vejrudsigter på tv.
7. Dine venner gifter sig og bliver skilt i stedet for at være kærester
og slå op.
8. Du går fra at have 130 dages ferie til at have 25.
9. Cowboybukser og t-shirt er ikke nok til, at du mener, at du er
klædt pænt på.
10. Det er dig, der ringer til politiet, fordi de unge inde hos naboen
ikke vil skrue ned for musikken,
11. Ældre slægtninge fortæller gerne sex-vittigheder, når du er
til stede.
12. Du ved ikke mere, hvornår døgnkiosken lukker.
13. Dine bilforsikringer bliver billigere, og dine afdrag på bilen
dyrere.
14. Du fodrer din kat med Whiskas i stedet for rester fra McDonalds.
15. Når du har sovet på sofaen, får du ondt i ryggen.
16. Du tager ikke længere en lur fra middag til kl 18.
17. En middag og en film i biffen er hele dit stævnemøde i stedet
for begyndelsen på ét.
18. At spise en stor bøf klokken 3 om morgenen vil give dig et
alvorligt mavetilfælde snarere end at få dig til at falde til ro.
19. Du går på apoteket for at hente hovedpinepiller, ikke kondomer
og graviditetstests.
20. En flaske rødvin til 20 kr. er ikke lækkert mere.
21. Du spiser faktisk morgenmad om morgenen.
22. Du siger snarere »Jeg kan ikke drikke så meget, som jeg plejer«
fremfor »jeg skal aldrig drikke så meget mere.«
23. 90 procent af den tid, du tilbringer foran computeren, bruges
ikke til at spille computerspil.
24. Du varmer ikke op derhjemme med at drikke for at spare
penge, når du går i byen.
25. Du har læst alle disse punkter for at finde bare ét, der ikke
gælder for dig.
the geography of
women and men
The geography of a woman:
• Between the ages of 18 - 21 a woman is like Africa or Australia.
She is half discovered, half wild and naturally beautiful with
bush land around the fertile deltas.
• Between the ages of 21 - 30 a woman is like America or Japan.
Completely discovered, very well developed and open to trade
especially with countries with cash or cars.
• Between the ages of 30 - 35, she is like India or Spain. Very
hot, relaxed and convinced of its own beauty.
• Between the ages of 35 - 40 a woman is like France or Argentina.
She may have been half destroyed during the war but can
still be a warm and desirable place to visit.
• Between the ages of 40 - 50 she is like Yugoslavia or Afghanistan.
She lost the war and is haunted by past mistakes. Massive
reconstruction is now necessary.
• Between the ages of 50 - 60 she is like Russia or Canada. Very
wide, quiet and the borders are practically unpatrolled but the
frigid climate keeps people away.
• Between the ages of 60 - 70 a woman is like England or Mongolia.
With a glorious and all conquering past but alas no future.
• After 70, they become Albania. Everyone knows where it is,
but no one wants to go there.
The geography of a man:
• Between the ages of 15 - 70 a man is like Iraq - ruled by a
dick.
Journal-bøffer
• Patienten afslog at lade sig obducere.
• Patienten har ingen fortilfælde af selvmord.
• Patienten har efterladt sine hvide blodlegemer på et andet
hospital.
• Patientens tilstand har været bemærkelsesværdig stabil, og
hun har kun taget 20 kg på i løbet af de sidste tre dage.
• Hun faldt på isen, og tilsyneladende gik hendes ben i hver sin
retning i begyndelsen af december.
• Patienten oplevede et alvorligt tilfælde af åndenød hjemme,
mens hun havde sex, der gradvist forsvandt på skadestuen.
• Patientens storebror er ikke med i dag. Han sejler, men har en
normal penis.
• Moderen kendt som skøge i byen. Hun har siden efteråret gået
på Teknisk Forberedelseskursus.
???
Spørgsmål: Hvordan kan det være at lyset på gangene altid er slukket,
men lyset i gården på Graaesvej altid er tændt? Det giver ikke
mening, hvis argumentet er at spare på strømmen.