SIMAC NEWS nr. 22

Outsourcing af
arbejdskraft s. 4
SIMAC på øvelse s. 8
Inspektionsskibet
Thetis s. 16
Skoleblad for studerende og ansatte på SIMAC
Nummer 22
13. september 2010

Henrik Sloth
Bestyrelsesformand
2
Der er ingen tvivl om, at de sidste 12 til 18
måneder har budt på mange forandringer.
Der har været store udfordringer i den maritime
verden; mange skibsredere har afleveret
regnskaber med røde tal på bundlinjen.
På SIMAC har vi også haft nogle udfordringer
i forhold til vores daglige drift. Både medarbejderundersøgelser
og studentertrivselsundersøgelsen
viste, at der var plads til forbedringer
på en række områder.
Bestyrelsen besluttede i forsommeren, at et ledelsesskifte var
nødvendigt. Hen over sommeren har vi med hjælp af et rekrutteringsfirma
søgt efter en ny direktør. Vi er stolte af nu at kunne
præsentere Jesper Bernhardt som ny direktør. Jesper har en fortid
inden for både den maritime verden og undervisningsverdenen,
og vi er sikre på, at han er den rette mand til opgaven. Jesper
begynder d. 1. oktober, men vil allerede blive præsenteret af mig
på et personalemøde d. 8. september.
Et ledelsesskifte er en stor beslutning, som selvklart får en indflydelse
på alles hverdag på SIMAC. Det er naturligvis bestyrelsens
forventning, at alle – studerende, medarbejdere og de øvrige ledere
– støtter op om den nye direktør. Uden denne støtte kan vi lave
nok så mange direktørskift, uden at det kommer til at fungere.
Derfor er det af største betydning for mig at slå fast, at jeg især
hos medarbejdere og ledere forventer opbakning.
Mange af de tiltag, som forårets arbejdsmiljøproces har søsat, vil
fortsætte med uformindsket styrke, mens andre vil tage lidt længere
tid at implementere. Når den ny ledelse snart er på plads, vil
der være et tæt samarbejde mellem bestyrelse og ledelse omkring
den fortsatte implementering af disse tiltag, således at vi sikrer, at
alle kommer i mål.
Fremtidens officerer
Der har været meget snak og mange skriverier om fremtidsmulighederne
for danske officerer. Lad mig endnu en gang understrege,
at jeg tror på, at der fortsat vil være behov for veluddannede danske
officerer. Og jeg tror fortsat på, at SIMAC er det sted, der
er i stand til at give den bedste uddannelse med den bredeste
anvendelsesmulighed inden for Det Blå Danmark og dermed også
de bedste jobmuligheder i fremtiden. Men der er ligeledes ingen
Redaktionel info:
Redaktør:
Kjartan Ross
simacnews@simac.dk
Studerende, semester SO4
En ti d i fo r a n d r i n g ...
Ansvarshavende:
Jan Askholm
askholm@simac.dk
Studierektor - SIMAC
Læserbreve o.a.
Debatindlæg, læserbreve, artikler o. a.
kan indsendes til bladet på email: simacnews@simac.dk
tvivl om, at der bliver behov for at kigge ind i uddannelsen, og at
vi må forberede os på, at der vil ske forandringer.
Forandring fryder … eller?
Når forandringens vinde blæser, er der nogle, der bygger læskure,
og andre der bygger vindmøller. For at vi på SIMAC har størst mulig
eksistensberettigelse i fremtiden, skal vi bygge vindmøller.
Jeg anerkender, at forandringer ikke altid fryder, for dem, der står i
den stride vind. Derfor er det også nødvendigt, at vi bliver bedre til
at kommunikere de rigtige ting og på den rigtige måde. Personligt
tror jeg på den direkte kontakt mellem medarbejdere og ledelse
for derigennem at øge kommunikationen og forståelsen for forandringsbehovet.
Vi skal tro på og arbejde efter, at forandring er lig med forbedring.
Tryk:
TrykTeam
Grønnemosevej 13
5700 Svendborg
Tidsfrist:
For næste nummers deadline, kontakt venligst:
simacnews@simac.dk.
Næste udgivelse:
November 2010

Lisbeth er uddannet Dual Seniorofficer
fra SIMAC i 2005. Hun har siden bl.a.
sejlet som officer i TORM og været
VTS-operatør. Lisbeth kommer til
SIMAC fra en stilling som teknisk medarbejder
på et lokalt rederi. Lisbeth
bliver tilknyttet Grundteori-teamet,
og hun har kontor i lokale 214.
8. september:
Personalemøde kl. 14.00 i Auditoriet
16. september:
Fodboldturnering for maritime skoler arrangeret af
Handelsflådens Velfærdsråd.
SIMAC’s værdier:
SIMAC - a mile ahead
Vi arbejder efter et fælles værdigrundlag og vil kendes for:
•
•
•
•
•
•
Adjunkt
Lisbeth Anna Skræ
Ansat pr. 1.8 2010
Orlov:
25/6 2010 - Maria Lundsby Marcussen er
på barselsorlov
1/8 til 31/10 2010 - Elin Dorthea Kragesand
Hansen holder orlov.
I denne periode arbejder hun
som videnskabsassistent i et
projekt for MFI, Esbjerg.
at vi har et inspirerende studiemiljø
at vi har kvalitetssikrede og internationalt anerkendte uddannelser på højt niveau
at vi leverer udviklings- og samarbejdsorienterede dimittender
at vi arbejder med respekt for hinanden og i åben dialog
at vi arbejder professionelt og selvudviklende
PEr s o n a l E n y t
Timelærer
Graham Thompson
Ansat pr. 8.9 2010
Graham vil undervise i
engelsk og maritim engelsk.
akt i v i t E t E r På si m a c
18. september:
Travaljekaproning på Svendborgsund arrangeret af Handelsflådens
Velfærdsråd.
Kontorelev
Jette Nielsen
Ansat pr. 1.9 2010
Jette har en højere han-
delseksamen og er uddannet
social- og sundhedshjælper.
Fratrædelser:
30/6 2010 - Frances Terry Fischer stopper som timelærer
at vi er en professionel samarbejdspartner, der tager udgangspunkt i branchens behov
31/8 2010 - Laila Møller Serup er færdig med sin uddannelse som kontorassistent
31/8 2010 - Vibeke Nymark Busch Jensen er færdig med sin uddannelse som
ejendomsservicetekniker
31/8 2010 - Leo Andersen går på efterløn
29. august – 11. september:
SIMAC får besøg af to japanske studerende.
13. – 17. september:
SIMAC får besøg af 25 kinesere fra forskellige Maritime
Safety Administrations.
De er her primært for at få VTS-kursus af Poul Vibsig
Pedersen.
25. september:
Whiskysmagning i Los Lagos kl. 19.00
Direktør
Jesper Bernhardt
Ansat pr. 1.10 2010
Jesper har siden 2001 været forstander
for Korinth Efterskole – Spejderskolen.
Han er uddannet cand.techn.soc og
har en lang karriere inden for militæret
bag sig ved bl.a. Flådestation Korsør.
3

Uds k i f t n i n g af da n s k E sk i b s o f f i c E r E r mE d
Henrik Sornn-Friese
De seneste 25-30 år har den internationale
udvikling i økonomi og handel
grundlæggende forandret forholdene
for alverdens søfolk. Antallet af søfolk
fra de traditionelle (OECD) søfartsnationer er faldet drastisk,
og det er desuden blevet stadig vanskeligere at tiltrække og
fastholde søfolk fra disse lande. Hvor livet til søs i gamle dage
var et kald, har rederierne i den sidste del af det tyvende århundrede
skullet konkurrere intenst med andre erhverv om at
tiltrække kvalificeret hjemlig arbejdskraft, ligesom det altså
har været et stigende problem at få hjemlige søfolk til at blive
til søs i mere end blot nogle få år. Fastholdelsesraten for danske
søfolk (dvs. procentandelen af søfolk, der forbliver ansat ved
samme rederi over en længere, men dog ikke nærmere defineret
periode) er således i dag meget lav sammenlignet med
fastholdelsesraten for eksempelvis Filippinske søfolk på dansk
kontrollerede skibe. 1
Lektor og leder af Center
for Shipping Economics
and Innovation ved CBS.
Sammenholdt med rederiernes ønske om eller – alt efter hvem
man spørger – behov for at reducere de samlede variable omkostninger,
hvoraf bemanding udgør omkring halvdelen, har
denne udvikling ført til en øget efterspørgsel efter udenlandske
søfolk fra især Filippinerne, Indien og Polen. Hver fjerde sømand
ombord på skibe i den danske handelsflåde kommer i
dag fra Filippinerne. I starten var det primært jobs for menige
besætningsmedlemmer, der på denne måde blev outsourcet
til andre lande, men i de senere år er en stigende andel af
officersstillingerne ombord på danske skibe også blevet besat
med udenlandsk arbejdskraft. Tal fra Søfartsstyrelsens mønstringsstatistik
viser således, at andelen af danske menige besætningsmedlemmer
i den danske handelsflåde (det nationale
såvel som det internationale danske skibsregister) er faldet
drastisk fra 86 procent fra 1989 til 47 procent i 2009, mens
de tilsvarende tal for danske skibsofficerer viser et fald fra 95
procent i 1989 til 68 procent i 2009 (se figur 1). Det skal un-
1.
2.
3.
4
HENRIK SORNN-FRIESE
Det er med stor glæde, at vi kan præsentere Henrik Sornn-Friese, lektor og leder af Center for Shipping
Economics and Innovation ved CBS, her i SIMAC NEWS.
Henrik Sornn-Friese har gennem en længere årrække forsket i Det Blå Danmark, og i artiklen her deler
han ud af sin store viden om erhvervet, som han også gjorde det til dette års MSSM-konference, hvor
han var en af hovedtalerne. Du kan læse mere om MSSM-2010 i næste nummer af SIMAC NEWS.
derstreges, at der her er tale om den relative udvikling, idet
grafen viser andelen af danske søfolk i den danske handelsflåde.
Reelt dækker det over en stigning i antallet af danske
skibsofficerer i den danske handelsflåde og et fald i antallet
af menige besætningsmedlemmer. Der var således godt 1.000
flere danske officerer påmønstret i den danske handelsflåde i
2009 end i 1989 svarende til en stigning på næsten 40 procent,
mens antallet af menige besætningsmedlemmer faldt fra
2.886 i 1989 til 2.786 i 2009. Over samme periode er tonnagen
i den danske handelsflåde imidlertid vokset mere end to
en halv gange fra 4.3 millioner bruttotons i 1989 til mere end
10.9 millioner ved begyndelsen af indeværende år.
Vi har set samme udvikling i de øvrige traditionelle søfartsnationer.
Ifølge Baltic and International Maritime Council (BIMCO)
og International Shipping Federation (ISF) er det primært
juniorstillinger, der besættes med skibsofficer fra Sydøstasien
og fra Central- og Østeuropa, mens seniorofficerer fortsat
kommer fra primært OECD-lande. 2
I det samlede billede ser vi altså en langsigtet strukturel udvikling,
hvor det internationale arbejdsmarked for søfolk er blevet
todelt: et stigende antal menige besætningsmedlemmer og til
dels juniorofficerer i OECD-landenes handelsflåder er søfolk fra
tredjeverdenslande, som er villige til at mønstre til en meget
lavere hyre. En del af flådens stillinger er således besat med
udenlandske søfolk til en lav hyre og en anden del af stillingerne
med ”egne folk” til en højere hyre – i nogle lande også
med diverse bonusordninger. 3
En række græske undersøgelser tyder på, at der er primært
tre grunde til, at rederierne indtil videre foretrækker at
besætte de højeste poster på skibene med hjemlige skibsofficerer,
nemlig at hjemlige officerer er økonomisk mere
effektive, mere loyale og bedre uddannede. Den økonomiske
Hvor danske søfolk næsten alle er rederiansatte, er filippinske søfolk i den danske handelsflåde i stedet skibsansatte, og derfor udregnes deres
fastholdelsesrate på en anden måde.
“BIMCO/ISF manpower 2005 update: the worldwide demand for and supply of seafarers” (Coventry: Warwick Institute for Employment Research, 2005).
Herhjemme har Torm haft overvejelser om indførsel af individuel aflønning for skibsofficerer

U d E n l a n d s k E – E r dE t ko m m E t fo r at bl i v E ?
effektivitet kommer til udtryk ved, at de er bedre til at udnytte
skibets kapacitet og samtidig minimere driftsomkostningerne
gennem disciplin og evnen til at koordinere opgaverne ombord,
holde vedligeholdelsesomkostningerne nede og få det
bedst mulige ud af de menige besætningsmedlemmer. Loyaliteten
hænger sammen med deres langvarige professionelle
relation til rederiet, hvilket øger deres interesse i at arbejde
for rederiets bedste. At danske skibsofficerer er rederiansatte,
mens de udenlandske officerer typisk er skibsansatte, gør altså
en forskel for deres relative værdi for rederen. Endelig er det
evident, at deres bedre maritime træning og uddannelse øger
deres produktivitet og gør dem i stand til bedre at møde og
reagere på uforudsete hændelser undervejs. Professor Ioannis
Tsamourgelis fra School of Business and Management ved det
Ægæiske Universitet har udviklet en matematisk sofistikeret,
men i øvrigt intuitivt simpel model til at forklare rederens valg
i forbindelse med ansættelse af hjemlige i stedet for uden-
Figur 1. Andelen af danske søfolk i den danske handelsflåde pr. 30. september (DIS + DAS)
Kilde: Søfartsstyrelsen, mønstringsstatistikken (tilgængelig online på www.dma.dk)
4.
5.
landske søfolk. Ifølge denne model vil ansættelse af hjemlige
i forhold til udenlandske søfolk baseres på en afvejning mellem
løn- og produktivitetsforskellen mellem de to grupper: jo
større lønforskel mellem hjemlige og udenlandske søfolk, jo
større tilbøjelighed til at ansætte udlændingene og omvendt
ved jo større produktivitetsforskel. 4
Alligevel har vi senest kunnet observere, at de toneangivende
danske internationale rederier, med Maersk Line i spidsen, nu
har valgt også at erstatte danske seniorofficerer med billigere
filippinske skibsofficerer. Man kan sige, at de danske rederiers
outsourcing således er kommet op på et mere strategisk niveau. 5
Rederiernes vækst og velstand har i stigende grad været koblet
til beskæftigelsen af billige udenlandske menige søfolk. Nu
gælder det så også skibsofficererne. De umiddelbare effekter
kan være vigende muligheder og lønninger til danske officerer,
og det svækker tilgangen til
fagområdet, hvilket yderligere
vil forstærke tendensen
til at mønstre udenlandske
officerer. Vi aner konturerne
af en negativ spiral.
Ifølge Maersk Line handlede
udskiftningerne om besparelser.
Dels er danske officerer
dyrere end tilsvarende
fra Sydøstasien, og dels betød
den lave aktivitet inden
for containerfragt sidste år,
at rederiet havde et stort
overskud af skibsofficerer.
Man kan således diskutere,
om den seneste udvikling
har været et midlertidigt
fænomen forårsaget af den
økonomiske krise, eller om
det er det naturlige næste
skridt i en langsigtet
strukturel udvikling, som i
virkeligheden startede, da
Se f.eks. I. Tsamourgelis, “Employment Practices and Greek Shipping Competitiveness” (Research in Transportation Economics, Maritime Transport:
The Greek Paradigm, Vol. 21, 2005, s. 121-170) og I. Tsamourgelis,”Selective replacement of national by non-national seafarers in OECD
countries and the employment function in the maritime sector” (Maritime Policy & Management, Vol. 36, Nr. 5, 2009, s. 457-468).
I de senere år har vi samtidig set en udvikling, hvor rederierne outsourcer landbaserede maritime funktioner til udlandet. Funktioner i relation
til bemanding og ship management blev sendt offshore allerede i 1980’erne. Nu er turen kommet til funktioner inden for backoffice – såsom
lønudbetalinger, IT, regnskab osv., som flere af de store containerrederier, heriblandt A. P. Møller-Maersk, i dag har outsourcet til Kina og Indien
– og havneoperationer, hvor f.eks. rederiet Norden har outsourcet en række nøgleopgaver til firmaet DaDesk i Dubai. Også dette kan anskues
som outsourcing på strategisk niveau. Jeg skal ikke komme nærmere ind på denne del af fortællingen i denne artikel.
5

de danske storkøbmænd outsourcede rederidelen til de
første egentlige skibsredere i det tidlige 18. århundrede!
Hvis vi kigger på den strukturelle udvikling i rederierhvervet
over en længere periode, er der ikke meget, der tyder
på, at strategisk outsourcing er et midlertidigt fænomen.
Jeg mener, at der er tre vigtige årsager til, at det er et
fænomen, der er kommet for at blive. For det første er søfartens
produktionsfaktorer blevet stadig mere mobile, og
der er derfor få barrierer for at lægge produktionen der,
hvor det bedst kan betale sig. Søfart er faktisk et af de
ganske få erhverv, hvor man kan sige, at alle typer af produktionsfaktorer
er mobile. En meget væsentlig del af
rederiernes KAPITAL, nemlig skibet, er jo naturligt mobilt, og
6.
7.
Henrik Sornn-Friese - Lektor og leder af Center for Shipping Economics and Innovation ved CBS
(Handelshøjskolen i København) - var en af hovedtalerne ved MSSM-2010 konferencen.
6
det behøver ingen nærmere uddybning. Med muligheden for
bareboat-registrering efter 2. verdenskrig samt fremvæksten
af åbne registre – også kaldet bekvemmelighedsflag – i perioden
fra især 1960’erne til midt-1980’erne og de traditionelle
søfartsnationers etablering af parallelle og internationale
registre fra midt-1980’erne og frem er også produktionsfaktoren
LAND blevet international mobil. Og endelig har den
oven for beskrevne udvikling af de internationale vilkår for
søfolk gjort ARBEJDSKRAFTEN internationalt mobil. Alverdens
søfolk har tillagt sig en nærmest kosmopolitisk attitude. 6
Med tiltagende faktormobilitet bliver rederierhvervet ”footloose”.
For det andet – og dette er delvist afledt af den tiltagende
faktormobilitet – ser vi, at de nye søfartsnationer (Rusland,
M. Borovnik, ”Are Seafarers Migrants? – Situating Seafarers in the Framework of Mobility and Transnationalism” (New Zealand Geographer,
Vol. 60, Nr. 1, 2004, s. 36-43).
B. Wu, “Seafarers Supply and Rural Development in China. Survey Findings and Policy Implications” (Nottingham: China Policy Institute, School
of Contemporary Chinese Studies, Nottingham Universitet, 2010).

Kina, Filippinerne, Indonesien, Singapore, Indien og mange,
mange flere) når op på siden af og i visse sammenhænge
måske endda videre end Danmark og de øvrige traditionelle
søfartsnationer (England, Norge, Holland, Grækenland, Tyskland,
Sverige, USA og et par stykker mere). Dels lærer disse
nye søfartsnationer gennem deres deltagelse i den internationale
skibsfart. Danske rederiers brug af indiske søfolk er
derfor med til at opbygge indisk maritim kompetence på de
syv have og, via sø-til-land karriereveje, også i land – i Indien.
Og dels satser de nye søfartsnationer fra politisk side
bevidst på at opgradere deres kompetencer i relation til
skibsfart både som skibsredere og som udbydere af søfolk
til verdensmarkedet. OECD-rederes brug af udenlandske søfolk
har skabt et internationalt marked for tredjeverdenslandes
søfolk, hvilket har skabt et attraktivt alternativ til øvrige
former for beskæftigelse i disse lande (ofte landbrug), hvor
løn og arbejdsvilkår er ringere. Dette giver myndighederne i
disse lande et incitament til at øge udbuddet af egnede søfolk,
hvilket sker ved opbygningen af en internationalt konkurrencedygtig
maritim trænings- og uddannelsesinfrastruktur. 7
Der er endnu store kvalitetsforskelle på søfartsskolerne i disse
lande sammenlignet med OECD-landene, og der er også
regionalt inden for f.eks. Kina store kvalitetsforskelle på
skolerne, men de er godt på vej, og de bliver stadigt bedre. 8
Samtidig sker der i lande som Indien og Kina en voldsom
investering i anden form for relevant uddannelse – eksempelvis
inden for IT, økonomi, de tekniske videnskaber og transport
og logistik.
Endelig er det ikke trivielt, at rederierne selv er blevet gradvist
bedre til international outsourcing. Også her har der været
tale om en læreproces, og de erfaringer, rederne har gjort i
forbindelse med outsourcing af menige besætninger, udmønter
sig nu i en kompetence, der gør dem i stand til effektivt også
at erstatte seniorofficerer. Kompetencen er en koordineringskompetence
og består blandt mange andre ting i evnen til at
forhandle med de forskellige involverede parter, udforme de
rette belønnings- og incitamentssystemer, samarbejde med
udenlandske maritime uddannelsesinstitutioner og koordinere
et netværk af globalt spredte aktiviteter. Et væsentligt element
i denne kompetenceopbygning har været ekstern i form af
fremkomsten af følgeerhverv såsom bemandingsbureauer og
ship management-firmaer Dels har rederierne lært at forhandle
med bemandingsbureauerne, og dels er disse bureauer i sig
8.
9.
selv med til at skabe den gennemsigtighed på faktormarkedet,
der gør det muligt for rederierne at ansætte de rette personer
til det rette job, uanset hvorfra i verden de kommer. Den fortsatte
udvikling af internationale maritime og relaterede organisationer
såsom BIMCO, International Maritime Organization
(IMO), International Labour Organization (ILO), International
Transport Workers’ Federation (ITF) osv., bidrager ligeledes til
øget gennemsigtighed.
Der er muligvis en grænse for, hvor langt den her skitserede
udvikling vil gå. Danske rederier vil fortsætte med at hyre
danske officerer, så længe de fortsat er mere økonomisk
effektive og qua deres uddannelse mere produktive, og så
længe loyalitet og gensidig tillid gør, at de bedre end udenlandske
søfolk varetager rederiernes interesser. Desuden er der en
øvre grænse for, hvor mange funktioner rederierne kan lægge
ud til tredjepart i andre lande og i hvor stort omfang. En ting
er, at rederierne er blevet bedre til at koordinere, men de har
samtidig brug for en vis portion praktisk maritim knowhow for
at bevare en kompetence til praktisk problemløsning til søs
og i land og til fortsat innovation på både det kommercielle
og det tekniske område. Denne problemløsningskompetence
kan vise sig i sig selv også at være central for rederiernes
koordineringskompetence, idet det vil kræve et vist mindstemål
af praktisk maritim knowhow at kunne udpege, kontrollere
og lede de rette leverandører, hvad enten disse er officerer til
søs eller tidligere officerer, som er gået i land.
Vi ved ikke, hvor disse grænser går for rederierne, og vi kender
heller ikke i detaljer de udfordringer, som strategisk outsourcing
af maritime funktioner kan tænkes at få for de øvrige maritime
erhverv i Danmark. Søfartsstyrelsen har i en større analyse af
danske søfarendes karriereveje dokumenteret, at en væsentlig
del af de danske skibsofficerer på et tidspunkt går i land og bringer
deres knowhow med videre ind i andre jobs i Det Blå Danmark. 9
Hertil er knyttet et sæt af problemstillinger, som vi i Center for
Shipping Economics and Innovation arbejder med at afdække
og udvikle. Hvor skal den maritime kompetence, der er brug
for i land, komme fra, hvis antallet af danske søfolk, der går
i land, falder til et niveau under den kritiske masse? Der er
en stor forskningsmæssig udfordring i og en for dansk skibsfart
strategisk vigtig grund til at forstå disse sammenhænge
bedre.
M. Zhou & M. S. V. Amante, ”Chinese and Filipino Seafarers: A Race to the Top or the Bottom?” (Modern Asian Studies, Vol. 39, Nr. 3, 2005,
s. 535-557).
”Forløbsanalyse for danske søfarende – rekruttering, uddannelse og beskæftigelse” (København: Søfartsstyrelsen, 2003).
7

Klaus Rosholm Tørresø
Adjunkt
8
Repræsentanter fra SIMAC har været
med på 3 spændende øvelser.
2 undervisere fra kursus-/simulatorafdelingen
deltog i en MES-øvelse på Mols-
Linien. Fælles med Frederiksøen deltog
jeg i en SAR-øvelse på m/f MARSTAL under
SOK. Samme øvelse udviklede sig til
en olieforureningsulykke, hvor jeg deltog
ombord på miljøskibene MILJØ 103 og
GUNNAR THORSON.
1. flue: MES på MAX
SIMAC udbyder § 6, 7 og 8 kurser, der henvender sig til passagerskibsbesætninger.
Et af de rederier, der sender deres besætninger
på § 6, 7 og 8 kurser er Mols-Linien. I februar måned
(det var koldt) deltog Mads Strandbæk Klausen og jeg i en
MES-øvelse ombord på hurtigfærgen MAX MOLS. MES (Marine-
EvacuationSystem) er bl.a. slisker til evakuering af passagerer,
og det er et lovkrav, at alle besætningsmedlemmer hvert 2. år
skal være med til udsætning og øvelse i MES.
Vi havde nogle spændende timer på MAX MOLS, hvor alle fik
instruktion og demonstration i MES, samt i hvad der kræves,
for at kunne udsætte systemet med efterfølgende evakuering.
Øvelsen sluttede af med, at alle fik en rutsjetur på slisken, her
valgte vi dog at sige nej tak, da vi ikke ville være til besvær,
hvis vi skulle være så uheldige at komme galt af sted.
Øvelsen blev i alle henseende udført yderst professionelt og
var meget lærerig. Vi vil rose Mols-Linien for deres imødekommende
og venlige optræden, idet vi fik en perfekt behandling
på MAX MOLS, hvor instruktører og besætninger var kompetente
på alle de områder, vi havde fokus på. Oven i hatten fik vi
en dobbelttur med både MIE MOLS og MAX MOLS, hvor servicen
ligeledes var helt i top. Vi kunne på nært hold se, hvordan færgernes
sikkerhedsberedskab er bygget op og fungerer i praksis.
Tak til Mols-linien.
Sliske og platform under oppustning.
3 f l U E r mE d ét sm æ k
Klar til evakuering.
Stand by til rutsjetur.
Evakuering, rutsjetur.

2. flue: SAR med SOK
Den 8. juni deltog 25 studerende sammen med Jørn Schjeldahl,
Per Pyrdol og Bo Nygaard Larsen fra værksstedskolen samt undertegnede,
i en SAR-øvelse.
M/f MARSTAL kolliderede med tankskibet SLEIPNER i Marstal
Bugt. Resultatet af kollisionen var brand og mange kvæstede
på færgen, samt at 1000 tons heavy fuelolie fra tankskibet forurenede
de Sydfynske farvande samt kyster.
Om bord på færgen skulle SIMACs elever være figuranter sammen
med elever fra Marstal Navigationsskole, HF. Mange blev
sminket og tilredt, for at besætningen på m/f MARSTAL kunne
øve passageradfærd og 1. hjælp i en krisesituation. Der var
rigeligt for besætningen at se til, og alle figuranter var gode til
at spille de roller, de havde fået, enten som alvorligt og lettere
kvæstede eller som personer i en eller anden form for akut
stress. Imens besætningen var travlt optaget med at håndtere
branden og alle passagerne på færgen, kørte hele SAR
beredskabet med bl.a. miljøskibet GUNNAR THORSON som OSC
(OnSceneCommander). OSC koordinerede alle enheder omkring
katastrofen inklusive 2 redningshelikoptere. Desværre var det
ikke muligt at få et ”hoist”, da ingen fra SIMAC besad et militær
Id-kort. Det var alligevel en stor oplevelse at se, hvor tæt helikopterne
kom ned til færgen og fik hoistet 2 personer op.
GUNNAR THORSON sørgede også for, at olieforureningsindsatsen
blev iværksat. Derved var der lagt op til det helt store beredskab,
hvor sø og land blev inddraget med alle indsatsenheder. Der var
tale om et kæmpe planlægningsarbejde, som må tilegnes SOKs
særlige Overvågnings- og Beredskabsafdeling, som med stor
succes havde tilrettelagt øvelsen. Øvelsens planlægning var på
fuld højde med, at Egon Olsen havde planlagt et kup på SIMAC,
hvor tyvekosterne have været kantinens pølsehorn under fuld
bevogtning. Alt i alt, Skide Godt GUNNAR, m/f MARSTAL og SOK.
Tak til alle parter for at vi måtte deltage.
Åbent brud efter fald.
3. grads forbrænding.
Klar til hoist, som ikke blev udført.
Hoist med helikopter.
9

3. flue: POP som OIL
Den 9. juni var olien fra gårsdagens katastrofe drevet op til LYØ
KROG nord for LYØ. Her blev alle indsatsenheder inddraget på
alle niveauer for at øve forureningsbekæmpelse til søs og på
land.
SOK, Politi, Kommuner, Beredskabsstyrelsen, Totalforsvarsregionen,
Statsskovsdistriktet, Skov og Naturstyrelsen, MHVfartøjer,
miljøskibe- og fly samt m/s PIA fra MARNAV deltog
alle i øvelsen, og alt i alt var omkring 200 personer inddraget i
øvelsen.
Her kan man kun være imponeret over den indsats, der blev
ydet fra alles side. Kommunikation, ansvarsfordeling og andre
relevante ting blev løst tilfredsstillende med få fejl og mangler
(udsagn fra den efterfølgende debriefing). Olien i form af popcorn
blev samlet op, og alle enheder kunne øve deres beredskab
og samarbejde, og se om det nu også fungerede.
Kl. 0800 blev undertegnede sejlet ud til GUNNAR THORSON
på MILJØ 103, hvor jeg fik demonstreret manøvredygtighed
på meget højt plan bl.a. 360° omsvajning på 15 sekunder og
super styring. MILJØ 103 er helt ny og benyttes som arbejdsfartøj
til hurtig udrykning for observation og indsats ved miljøforurening.
Ombord på GUNNAR THORSON fungerede alt efter hensigten,
og det var en fornøjelse at se, hvordan livet på det halvt
civile halvt militære skib i høj grad burde overføres til mange
10
Friske søfolk fra SIMAC.
arbejdspladser, både i land og til søs. Besætningen var dygtig
og trænet i alle henseender. Der var ingen slinger i valsen - alt
var timet og tilrettelagt a´la Olsenbanden, og hele besætningen
var professionelle oliebekæmpere. Der var en varm, social og
god stemning ombord a´la m/s Martha, hvor den gode kok,
som egentligt var bager, serverede en lækker frokost med lunt
(hvem, der bare skulle have morgenbrød på det skib). Tak og
stor ros til hele besætningen på GUNNAR THORSON. Det er betryggende
at vide, at 16 dygtige søfolk er på rette sted, hvis
katastrofen skulle indtræffe.
Popcorn til brug for øvelsen.

Udsætning af ”oliesvip” på GUNNAR THORSON.
Indsatsen set fra GUNNAR THORSON.
Det gode skib PIA og MHV 910 – RINGEN.
De 3 fluer med et smæk
Titlen på denne lille artikel skyldes ren og skær effektivitet og
besparelse. At skrive 1 artikel om 3 øvelser er for mit vedkommende
det samme som at ramme 3 fluer med ét smæk.
MILJØ 103.
GUNNAR THORSON for anker.
Jeg håber, at artiklen kan være med til at skabe indsigt i det
nære danske Blå Danmark og åbne øjnene for, at der er mange
spændende søjob hos bl.a. søværnet (SOK).
11

Susie Simonsen
Kvalitetskoordinator
12
Hva d ka n kv a l i t E t s k o o r d i n a t o r E n
E g E n t l i g gø r E fo r mi g ?
Introsangen i Final
Fantasy XI-II har
temaet ”What can I
do for you” og uden
i øvrigt at sammenligne
mig med
Yuna, er det et godt
spørgsmål at tage
udgangspunkt i, når
man er kvalitetskoordinator.
Mange studerende vil gerne vide, hvad
de forskellige ansatte på SIMAC har af
ansvarsområder – så man ved, hvor og
hos hvem man skal henvende sig i de
forskellige situationer, man kan havne i.
Så jeg vil gerne her skitsere, hvornår jeg
kan gøre noget for jer som studerende,
og hvad jeg ellers har af opgaver.
Kort fortalt står jeg for:
• Modtagelse og sagsbehandling af
dispensationsansøgninger
• Forbedringsforslag og afvigelsesrapporteringer
i kvalitetssystemet og
opdateringer
• Klagesager
• Eksamenssnyd og andre sager, f.eks.
plagiat
• At undervisningsplaner og studieplaner
godkendes og gøres tilgængelige
• Spørgsmål I måtte have vedr. vores
kvalitetssystem og hvorledes I finder
bestemte oplysninger, hvis I går i
stå
• Diverse analyser og evalueringer,
f.eks. udarbejdelse af studentertrivselsundersøgelsen
Som du kan se, går meget af min tid med
samtaler og sagsbehandling.
Får du brug for en dispensation, skal du
sende en e-mail til mig eller komme ind til
en samtale på kontoret. Det kan være, at
du har været syg (husk lægeerklæring)
eller af anden årsag har overskredet en
deadline, at du er ordblind, har et andet
modersmål end dansk og har brug for
længere tid til eksamen, får brug for et
fjerde eksamensforsøg etc. I disse og lignende
situationer kan jeg fortælle, hvilke
oplysninger vi har brug for fra dig som
studerende. Der er ingen formkrav - det er
tilstrækkeligt, at jeg får en mail på sus@
simac.dk med de relevante informationer.
Hvilke oplysninger det er, ved du jo ikke
altid, når du havner i en uheldig situation,
men så er du velkommen til at få råd og
vejledning hos mig. Det kan være lidt af
et detektivarbejde, hvis jeg får at vide,
at ”jeg er dumpet i management her til
sidste eksamen” og et navn. Det kunne
være en re-eksamen, så klassetrinnet er
ikke altid givet, der er flere kandidater til
titlen ”management” blandt vores mange
eksamener, så jeg har brug for dels nogle
praktiske oplysninger og i nogle tilfælde
lidt om planerne, f.eks. hvis der er tale
om et fjerde eksamensforsøg. Der skal
vi kunne begrunde, hvorfor der gives et
nyt forsøg – det kunne f.eks. være, at du
nu får undervisning eller vejledning af en
tutor eller privat, eller at du gør noget
nyt for at afhjælpe et problem som f.eks.
eksamensangst. Disse begrundelser har
tidligere medført, at studerende har fået
et ekstra forsøg og har kunnet afslutte et
hængeparti og komme videre.
Såfremt du får behov for at klage over
noget, der ikke kan løses i samarbejde
med underviser eller andre, er det også
mig, du skal sende din klage til. Fristen
for klager vedr. eksamen er 1 uge. Du kan
få en skriftlig klagevejledning (der kommer
til at ligge i QMS) eller blot komme
ind på kontoret. Dette gælder såvel klager
til SIMAC og en evt. senere klage til
Søfartsstyrelsen – som part skal vi høres,
før sagen kan behandles, så jeg samler
alle oplysninger og sender det hele samlet
- cc. den studerende - så du ved, hvor
langt sagen er kommet.
Der er et fast ugentligt møde mellem
studierektor, studievejleder og undertegnede,
hvor alle disse sager tages op,
og de fleste sager kan afgøres på det
næstkommende møde, når vi har fået
de nødvendige oplysninger. Heldigvis får
den studerende ofte præcis det resultat
vedkommende ønsker, men det er naturligvis
ikke altid. Jeg vil i den forbindelse
gerne sige tak til de mange, der går efter
bolden og giver tilbagemelding om, at de
føler sig godt hjulpne af os. Har du ikke
fået det ønskede resultat, kan jeg måske
hjælpe med rådgivning om det juridiske
grundlag og dine muligheder, eller det
bliver eksperter på andre områder, der
hjælper dig videre, f.eks. Anna som studievejleder
eller studieadministrationen
vedr. SU-spørgsmål.
Interne audits involverer ofte de studerende.
Det næste bliver med fokus på
planlægningen på SIMAC, opstarten, om
undervisnings- og studieplaner var tilgængelige
og derudover lidt om aflysning
af undervisning og håndtering af evt.
fejl i eksamensopgaver m.v. Auditplanen
for 2010-2012 er nu blevet godkendt og
kommer snart som nyhedsbrev. Der er
formuleret tydelige læringsmål i alle de
nye studieplaner - alle undervisere og
fagkonsulenter har gjort et stort stykke
arbejde. Dette har gjort, at du som studerende
nu tydeligere kan se, præcist
hvad der forventes af dig. Der er, som
jeg ser det, skabt gode sammenhænge
og afklaring af progressionen i de enkelte
fagemner. Det var en stor opgave her op
til studiestarten, som jeg er meget tilfreds
med udfaldet af.
Derudover hjælper jeg, hvis du som studerende
ønsker at studere i udlandet for
en kortere eller længere periode. Jeg underviser
i metodelære og er vejleder for
bachelorprojekter m.v.
Indimellem kommer studerende, jeg har
haft i søret, med spændende juridiske
spørgsmål, og det er altid interessant.
Desuden er der en del varierende opgaver
i forbindelse med Søfartsstyrelsens
audits og de internationale audits samt
afklaring af, hvorledes lovændringer
påvirker os, eller nye opgaver stiller os
juridisk. Jeg er med i studierådet og er
intern konsulent i forbindelse med vores
organisationsændring og får diverse ad
hoc opgaver. Desuden var jeg så heldig
at deltage i arbejdet med at følge op på
studentertrivselsundersøgelsen, hvis anbefalinger
I jo kender.
Nu ved du lidt om, hvad jeg går og laver
- jeg håber, at jeg kan hjælpe dig når og
hvis, du får brug for det!

Tove Anette Dahlmann
Konsulent
En so m m E r i om r o k E r i n g E n s tE g n
En stor del af SIMACs personale har fået
ny placering. Hen over sommeren er 52
kontor-arbejdspladser flyttet - enten til
andre lokaler på Graaesvej 27 eller fra
A.P. Møllers Vej 37 til Graaesvej 27.
Projektet tog sin begyndelse i maj måned,
hvor der blev udskrevet en idékonkurrence
blandt alle ansatte. Konkurrencen gik ud
på at komme med forslag til den bedste
placering af alle medarbejdere. Der kom
mange gode og velbegrundede forslag, og
med disse idéer i baghånden lagde Maria Lundsby Marcussen,
Flemming Nielsen og undertegnede det store ”puslespil”, som
med få ændringer blev fremlagt på et personalemøde.
På personalemødet fik hvert team til opgave at indtegne, hvordan
skrivebordene skulle placeres i de nye lokaler, og så kunne
planlægningen af hvem, hvad, hvor og hvornår begynde. Det
meste at uge 24 gik med at kortlægge ”hvad” og ”hvor”, uge 25
med at finde frem til ”hvem” og få godkendt ”hvad”. ”Hvornår”
har der selvfølgelig været en overordnet plan for, men det har
samtidig været en løbende proces i samarbejde med håndværkere
og kolleger.
Elektrikere, tømrere, malere, tæppeleverandører, flyttemænd
og ikke mindst SIMACs eget serviceteam har arbejdet hårdt i
sommervarmen, for at få de 31 berørte lokaler på Graaesvej
klar til deres fremtidige anvendelse. Det første skrivebord blev
flyttet den 23. juni, og selv om nogle få kolleger kunne flytte til
deres nye placering inden sommerferien, har langt størstedelen
af de kolleger, som skulle have ny placering, været nødt til at
pakke ”kontoret” ned i flyttekasser og opmærke de respektive
møbler inden ferien. Det betød også, at i en periode på 2-3 uger
var en stor del af SIMAC pakket ned i flyttekasser, og hvis man
gik en tur rundt på Graaesvej 27, var der simpelthen flyttekasser,
møbler og håndværkere overalt!
Alle i SIMAC har vist forståelse for larmen, rodet og besværlighederne
sommeren igennem - selvfølgelig har der været udfordringer
undervejs i forløbet, men i betragtning af omfanget af
lokaleændringer og mængden af materiel, der er blevet flyttet
rundt for hvor mange (til et af lokalerne blev der flyttet materiel
fra 9 forskellige lokaler fordelt på 2 adresser!), synes jeg, SI-
MAC kan være stolt af den samlede medarbejderstabs indsats.
Efterhånden er der i skrivende stund (en uge før semesterstart)
ved at falde ro over huset, langt de fleste har fået pakket ud,
og dagligdagen er ved at indfinde sig. Der mangler (pga. leveringstid
på glaspartier og foldedøre) 2-3 dages tømrerarbejde,
som først vil blive udført i uge 35/36 – heriblandt en foldedør til
den del af kantinen, som fremover i dagligdagen reserveres til
personalekantine.
Samtidig med omrokeringsprojektet har såvel håndværkere
som servicemedarbejdere arbejdet med at forbedre auditorierne
i stueetagen og på 1. sal på Graaesvej 27. I skrivende stund
er service-teamet også ved at forbedre gruppefaciliteterne på
såvel Graaesvej 25 som Graaesvej 27 – heriblandt også i ”krogen”
i de 3 store undervisningslokaler.
Som nystartet medarbejder i SIMAC (01.05.2010) synes jeg,
det har været mit store held at blive udpeget til tovholder i dette
store projekt; jeg har i den grad været i kontakt med mange af
mine nye kolleger og kender allerede nu de fleste krinkelkroge
på såvel Graaesvej som A.P. Møllers Vej!
Tak for kampen til alle kolleger – i særdeleshed serviceteamet!
PS: På info2all under ”Semesterinfo / Hvem sidder hvor” vil man
i forbindelse med studiestart kunne finde oplysninger om bl.a.
omrokeringen.
WHISKYSMAGNING:
Succesen med whiskysmagning gentages.
For en billig penge kan du smage på de gode sager, hvor
Susie Simonsen undervejs vil fortælle en lille smule
om, hvordan de simple ingredienser bliver til ”uisge beatha”
– livets vand.
Der vil ikke være den store teoretiske gennemgang - blot
lidt om processen fra byg, malt og vand over kedlerne til
det færdige produkt og valg af lagringsform – fokus vil
være på oplevelsen, smagen og på forskellene blandt de
forskellige whiskyer. Man skulle således kunne få en ide
om, hvilke typer man er til.
Der vil således ikke komme en ekspert på området, men
til gengæld bliver arrangementet billigt.
Det er Los Lagos, der lægger lokaler til, og datoen bliver
lørdag den 25. september klokken 19:00.
Prisen forventes at blive omkring 60 kroner.
Skål – og vel mødt!
13

14
Lokaleoversigt Graaesvej 27
Undervisning
Gruppe-faciliteter
= hvis lokalet er ledigt
Kursusafdeling
Studievejleder
Underviserkontor
Team Grundteori
Underviserkontor
Team Specialisering
Reception 1)
IT-kontor 2)
Service-afd. 3)
Administration 4)
Kontor for kantine 5)
- se også ”Lokaleplan Graaesvej
27 med navne” på info2all under
Semesterinfo -> Hvem sidder
hvor
1)
2)
3)

4)
5)
15

Christian B. Martinen
BJ6
16
mEd in s P E k t i o n s s k i b E t ”tH E t i s ”
i ”dE t gr å rE d E r i ”
Turen går ud
For et antal studerende, en del af SI-
MACs medarbejdere samt en gruppe
fra Marineforeningen gik turen fredag
den 6. august kl. 07.30 med bus til
Nyborg, hvor vi mønstrede på i ”det
grå rederi” med afgang kl.08.30. Da
vi tog af sted, regnede det desværre
lidt, men da vi sejlede ind i farvandet
mellem Langeland og Fyn, klarede
det heldigvis op, og det var strålende
solskin, da vi sejlede ind i Svendborg
havn kl.14.00. Grunden til at Thetis besøgte Svendborg var, at
flåden fyldte 500 år, hvorfor næsten alle flådeskibe blev hjemkaldt
til deres respektive adoptionshavne – en ordning som blev
indført efter anden verdenskrig for at knytte flåden tættere på
befolkningen.
Lidt om Thetis
Thetis, som blev køllagt i 1988 i Svendborg og søsat i 1989, er
et af flådens 4 inspektionsskibe, som blandt andet har til op-
Udsigten fra broen ud over det overdækkede fordæk og skibets
76 mm kanon.
INSPEKTIONSSKIBET
THETIS
Bygget i 1989 på Svendborg Værft
• Længde overalt: 112 meter
• Bredde: 14,4 meter
• Deplacement: 3.500 tons
• Normal dybgang: 6 til 6,5 meter
• Maks. fart: +20 knob
• Normal servicefart: 13 – 15 knob
gave at overvåge havområdet i Nordatlanten og ved Grønland.
Her består deres opgave hovedsageligt i at udføre søredning og
fiskeriinspektion. I forbindelse med andre opgaver har skibet
også anløb i forskellige havne i Canada og USA. Da Thetis kom
til Svendborg, var der 41 mænd og kvinder som besætning ombord,
men skibet plejer også at have en del værnepligtige og
evt. passagerer ombord. Officererne samt befalingsmænd har
deres egne kamre, mens det menige mandskab typisk bor de
2 og 2.
Livet ombord et krigsskib
Ombord blev vi delt op på forskellige hold, hvor vi blev vist
rundt af Niels, en tidligere SIMAC-studerende, som efter at have
bestået sin juniorofficerseksamen skulle aftjene sin værnepligt.
Han startede som værnepligtig officer og sejler nu som kontraktofficer
i flåden.
Efter mønstringen på helikopterdækket gik turen ned til maskinen,
hvor vi så det lille maskinrum med sine tre B&W-motorer.
Derefter gik turen videre gennem skibet, hvor vi fx så våbenrummet,
thrusterrummet, messerne og loungerne (der er en til
både mandskabet og officererne). På broen mødte vi så skibschefen
og så, hvordan manøvrer udføres. Her har man også en
særlig afdeling, hvis eneste opgave er at overvåge skibets nær-
Bygget til sejlads i arktiske forhold:
• Kan sejle uhindret i åbent farvand i op
til kulingstyrke
• Kan sejle i åbent farvand i op til fuld
storm
• Bryder op til 1 meter tyk is
• Sikret mod overisning på vitale dele af
skibet
• Overdækkede og opvarmede fortøjningsdæk
Under øvelsen agerede en af Thetis’ egne både et fjendtligt fartøj –
formodentlig en pirat - som nærmede sig skibet med høj fart agten fra.
Teknisk data:
• 1 hovedskrue med stilbare skrueblade
drevet af centralt hydraulisk betjent gear
• Hovedmaskineri: 3 x MAN B&W med
hver 4.000 hk
• Hjælpemaskineri: 3 x Detroit GM
• Akselgenerator som kan forsyne hele
skibet alene
• Azimuththruster til nødstyring (Dybgang
nedsænket: ca. 15 meter)
• Bowthruster
• Beckerror med maks. udsving på 60 grader
• Hydrauliske stabilisatorfinner
• Indenbords antirullesystem via ballastflytning

Inspektionsskibet Thetis er blandt andet udrustet med TMG – tungt
maskingevær – som her kan beskyde fjendtlige mål både agten for og
på siden af skibet med 12,7 mm panserbrydende projektiler.
område. Fra ”Istønden” (som befinder sig i toppen af masten)
havde man et fint udsyn over farvandet. Efter rundvisningen
blev vi så inviteret til frokost i officersmessen. Her fortalte Dorte
os også lidt om søværnets traditioner og ”slang”. For eksempel
er krigsskibe ikke hunkøn men hankøn, fordi orlogsskibe altid
gerne vil slås med hinanden, og er lidt nemmere og billigere
i handling, mens det er omvendt i handelsflåden. Under hele
turen var der en meget afslappet stemning, og vi følte os meget
velkomne ombord. Der var stor interesse for, hvordan livet ombord
et krigsskib er, og der blev stillet mange spørgsmål.
Highlightet på vores tur var dog øvelsen, som blev afholdt i farvandet
mellem Fyn og Langeland. Formålet med øvelsen var at
simulere et såkaldt ”asymmetrisk angreb”. Det betyder, at en af
skibets RIB’s blev søsat, sejlede en sømil ud og så sejlede mod
skibet. Skibet forsvarede sig så - først med advarsler (radioopkald
og blus), og da båden kom tæt på, med maskingeværer.
Midt i øvelsen blev vi overrasket af flyvevåbnet, da et kampfly
fløj flere gange direkte over os. Efter øvelsen tog vi lods, og
sejladsen gik videre til Svendborg.
Thetis i Svendborg
Da Thetis sejlede ind i Svendborg havn, blev skibet modtaget
Besætningsforhold:
• Maks. antal køjepladser: 102
• Normal besætning: 47 personer + 4 i
helikopter gruppen + op til 16 værnepligtige
- Menige i 2-mandskamre
- Officerer i enkeltmandskamre
• Thetis sejler med 2 faste besætninger,
som skifter samlet
• Udmønstringsperiode: Typisk 10 uger
ude / 10 uger hjemme
Fritidsfaciliteter:
• Veludstyret motionsrum
• Sauna
• Tidligere har der sågar været solarium
• Playstation og surround sound i
officersmessen
• Internetopkobling
• DK-TV-signal i det meste af verden
af en delegation fra Marineforeningen, som efter at Thetis havde
afgivet ”dansk løsen” med 3 skud, svarede igen - ligeledes
med 3 salutskud. Paradeflagene blev hejst, og besætningen tog
deres fine tøj på. Skibet lå til kaj ved FAF-bygningen. Lørdag
og søndag var der åbent skib, hvor flere hundrede mennesker
besøgte skibet. På programmet var også en march med marinehjemmeværnets
musikkorps og et besøg på rådhuset for
skibets besætning. Derudover var der planlagt en fodboldkamp
mellem SIMAC og Thetis. Det blev dog Svendborg Søfartsskole,
der tog imod på grønsværen, da SIMAC desværre ikke kunne
stille med et fuldtalligt hold. Kampen endte 5 – 5, og det forlyder
at Svendborg Søfartsskolen anser dette som en sejr, idet de
jo så ikke tabte.
Skibet sejlede videre til København mandag for at deltage i flådens
fødselsdagsfest tirsdag den 10. august 2010. Efter festlighederne
deltog skibet i NATO-øvelsen ”Danex”, sammen med
skibe fra andre NATO-lande.
Jeg vil her også gerne takke Dorte for at organisere turen og
give os et lille indblik i flådens dagligdag.
Holdet af studerende, såvel som ansatte fra SIMAC, der var med ombord
fra Nyborg til Svendborg. Turen blev arrangeret af Dorte Olbæk
Hansen (nr. 9 fra venstre).
Bevæbning:
• 76 mm kanon på fordækket
• Stinger antiluftmissiler
• 4 x 12,7 mm tungt maskingevær (TMG)
• 2 x 7,62 mm let maskingevær (LMG)
• Anti-ubådssonar og dybhavsbomber
For yderlige tekniske informationer om Thetis, se også: http://forsvaret.dk/1ESK/Enheder/Kommandoskib/Pages/kommandoskibet.aspx
17

Kjartan Ross
SO4
18
dag l i g d a g E n På
ins P E k t i o n s s k i b E t tH E t i s
Hvis man kender bare en smule til forsvaret,
så ved man, at vedligeholdelse af materiel er
noget, der bliver taget hånd om. Ikke desto
mindre så imponerer det mig allerede, idet
jeg træder ombord på søværnets inspektionsskib
Thetis, hvor pænt og velholdt alt ser ud.
I kraft af mine forberedelser til besøget ved
jeg, at skibet gik i aktiv tjeneste for 20 år
siden, hvilket dog umiddelbart er svært at se.
Jeg var desværre ikke blandt de heldige, som
kom på medsejlads fra Nyborg til Svendborg,
men til gengæld har jeg sat skibets næstkommanderende - Niels
Pind - i stævne til en snak om det at gøre tjeneste i søværnet
som officer.
Beskytter Danmarks interesser
Søværnets opgaver handler overordnet set om at sikre Danmarks
interesser. Og da Danmark er en stor søfartsnation, afføder
det også mange forskellige tjenester og opgaver for søværnet.
Inspektionsskibene er bygget med særlig henblik på
at gøre tjeneste i Nordatlanten ved Færøerne og Grønland. Her
varetager de miljø- og fiskerikontrol, deltager i eftersøgnings-
og redningsoperationer samt bjærgningsopgaver, assisterer
Sirius Patruljen og forskellige videnskabelige ekspeditioner
samt håndhæver Danmarks suverænitet. Derudover har skibet
også lavet seismiske opmålinger ved Færøerne og Grønland
og fungeret som kommandoskib for Søværnets Taktiske stab
ved et utal af øvelser og i det seneste år for NATOs stående
minerydningsstyrke. I 2008 eskorterede Thetis fødevarehjælp
til Sudan, mens et af søsterskibene netop havde afsluttet den
store Galathea 3-ekspedition. Inspektionsskibene har mange
opgaver, men Søværnet har dog også andre skibe, som blandt
andre Absalon og Esbern Snare, der i skrivende stund beskytter
RIB-bådene er konstruerede til at kunne sejle under rigtig dårlige
forhold. De er derfor udstyret med 2 motorer på 60 hk hver, men farten
er stadig relativt begrænset – ca. 20 knob – da de hellere skal kunne
løse mindre slæbeopgaver frem for at sejle stærkt. Bådene kan nedfires
med op til 1.050 kg ombord, og besætningen er udstyret med hjelm og
headset, så de kan kommunikere med Thetis under alle forhold.
Danmarks interesser i Adenbugten ved at bekæmpe pirateri og
dermed beskytte den danske handelsflåde. Herudover har søværnet
også mindre skibe til miljøovervågning og bekæmpelse
af forurening og som tidligere nævnt i SIMAC NEWS (nr. 14), så
bemander søværnet også farvandsvæsnets skibe til søopmåling
og vedligeholdelse af afmærkning af de danske farvande.
Fiskeriinspektion
En af de mest almindelige opgaver for inspektionsskibet Thetis
og de 3 søsterskibe er fiskeriinspektion. På en god dag kan de
nå at inspicere op til 4 eller 5 fiskeskibe. Skibet er udstyret
med 2 RIB-både til opgaven, og de udsættes mens skibet går
omkring 10 knob gennem vandet og drejer til den side, hvorfra
RIB’en nedfires. Herved bliver der forholdsvis læ for vind og
bølger, hvorved der skabes de bedste betingelser for at sætte en
båd sikkert i vandet i rum sø. En sådan manøvre hører dog til i
kategorien: ”Do not try this at home”, for det kræver præcision,
timing, teamwork og frem for alt øvelse, for at få en sådan
manøvre til at lykkes sikkert. Der kan dog være tilfælde, hvor
vejret umuliggør at sætte bådene i vandet sikkerhedsmæssigt
forsvarligt. Det forhindrer dog ikke fiskeriinspektionen i at
komme ud, for hvis der er et skib, de virkelig ønsker at komme
ombord på, så har inspektionsskibene også en af søværnets
LYNX-helikoptere med ombord.
Da jeg taler med en af Thetis’ teknikofficerer, fornemmer jeg
dog, at det blandt de, der udfører inspektionerne, fortrækkes
at benytte bådene - ”Fiskeskibe har ofte en del master, bomme
og wirer, som man kan ramme eller hænge fast i, så det er heller
ikke ufarligt at blive hejst ned fra helikopteren. At komme
ombord på fiskeskibene fra RIB-bådene kan dog til tider også
være en udfordring. Mange af fiskeskibene er ikke vant til at
tage lods, hvorfor deres lodslejdere heller ikke altid er blandt de
Søværnets 4 skibe af Thetis-klassen blev bygget på Svendborg Værft
fra 1989 til 1991.

LYNX-helikopteren kan lande på skibets agterdæk i selv meget dårligt vejr – blandt andet takket være den gribekrog helikopterne er udstyret med,
som holder helikopteren fast til skibsdækket i den dertil indrettede rist. (Arkivbillede fra skibets besøg i Svendborg i 2005)
bedste på havet, men det er spændende arbejde” - fortsætter
teknikofficeren, som i øvrigt også hedder Niels.
Et typisk inspektionshold består af 2 til 3 mand, som alle har
taget særlige kurser i fiskeriinspektion. Ombord på fiskeskibet
vil inspektionsholdets leder typisk kontrollere diverse papirer og
dokumenter med skibets kaptajn, mens resten af holdet kontrollerer
lasten og skibets udstyr ved for eksempel at kontrollere
maskestørrelsen i fiskenettene.
Søværnet kontra handelsflåden
En teknikofficer er, hvad der svarer til en maskinmester i den
civile handelsflåde. Niels, som jeg har talt med, startede faktisk
med at studere til dual skibsofficer her på SIMAC, men søgte
så over i søværnet. Det var derfor meget nærliggende, at høre
ham om forskellene ved at sejle i handelsflåden og søværnet.
Den største forskel er antallet af folk ombord. Selvom et skib
som Thetis kan sejles af ganske få personer, som et civilt skib
også kan, så er der en væsentlig større besætning ombord.
Som officer resulterer det rent arbejdsmæssigt i, at der er flere
ledelsesmæssige og færre manuelle opgaver, end der er som
maskinmester på et handelsskib. De daglige rutiner og tjek i
maskinen udføres af den menige maskinbesætning, hvilket
Niels synes, er rart. Det giver mere tid til at sætte sig ind i mere
interessante og specielle opgaver, som man måske ikke har været
med til før. Da der er flere i maskinen, er der også flere til at
hjælpe til ved større opgaver, hvilket også letter arbejdet.
Arbejdsopgaverne ombord på et skib i søværnet er også mere
forskellige end, hvad man normalt vil opleve på eksempelvis et
containerskib eller et tankskib. Ud over væsentligt flere øvelser
– både militærtaktiske men også brand- og redningsøvelser - så
Hvis helikopteren medbringer tilskadekomne personer, kan de føres
direkte ind på skibets infirmeri fra helikopterdækket. Skibet er udstyret
med en mindre operationsstue, hvor skibslægen kan tilse patienter, og
herudover har skibet et sengeafsnit, hvor der kan indlægges op til 4
patienter. Infirmeriet har sit eget ventilationssystem, så patienter med
smitsomme sygdomme også kan behandles.
19

er man som teknisk officer også med ovre på andre skibe, hvis
de for eksempel er brudt i brand eller sprunget læk og skal have
assistance.
Hvis skibet blot skal fra et sted til et andet, er der typisk kun
2 til 3 personer på broen, og vagten tørner med 4 til 6 timers
intervaller, hvilket minder ganske meget om dagligdagen på et
almindeligt handelsskib. Der kan dog under diverse operationer
og militære øvelser være helt op til 20 personer på broen, idet
Thetis’ egne operationer og forsvar af skibet koordineres og
styres fra skibets store agterbro.
Arbejdstiden bliver aldrig lang
Ligesom i handelsflåden kan arbejdsdagene godt strække sig
ud over det normale, hvis der er ting, som kræver særlig opmærksomhed
eller skal udbedres hurtigt. Men opgaverne ombord
spænder så bredt, at tiden aldrig bliver kedelig, for der
er næsten altid afveksling og nye udfordringer i sigte. På dage
med godt vejr kan der være fiskeriinspektioner fra solopgang
til solnedgang, hvilket kan give nogle meget lange dage, når
man er så langt mod nord. Det er dog ikke sådan, at skibet
kun har ét inspektionshold for, ligesom med alt andet ombord,
så findes der selvfølgelig substitutter. Eksempelvis kan man
også bekæmpe 2 separate brande ombord samtidig, og i værste
tilfælde har man udstyr nok ombord til at udruste op til 10
røgdykkere, hvilket er ganske mange set i forhold til skibets
størrelse og besætningsantal.
Gode forhold ombord
Efter en god snak i den hyggelige officersmesse får jeg en rundvisning
på skibet, der tager mig fra et af maskinrummene – de
er opdelt som ved et skib med DP, så skibet kan fortsætte, selvom
dele af skibet er beskadiget – og helt op i skibets istønde 24
meter over havoverfladen, hvorfra skibet også kan styres.
Det overrasker mig, hvor gode forholdene er ombord. Ud over
at alle officerer har enekamre, så er der TV-stik i alle kamre, og
der kan ses dansk TV på skibet uanset, hvor i verden det operere.
Herudover er der også fast internetopkobling, og selvom
det ikke er en vanvittig hurtig forbindelse, kan det sagtens lade
sig gøre at tjekke mail, chatte eller gå på facebook – noget
mange stadig må kikke langt efter i handelsflåden. I officersmessen
er der i øvrigt også Playstation og surround-anlæg samt
en lille bar (!).
Da jeg efter et par timer ombord forlader inspektionsskibet
Thetis, er det med et rigtig godt indtryk af det at gøre tjeneste i
søværnet. Der hersker en rigtig god stemning på skibet – både
mellem officererne, men i lige så høj grad på tværs af rang. Jeg
har sejlet på skibe i handelsflåden, hvor der virkede til at være
større distance mellem skibets ledelse og de menige, end det
jeg oplevede ombord på Thetis, og det giver et plus i min bog.
20
På skibets bro kan der til tider være omkring 20 personer i gang. Her
ses agterbroen (også kaldes ”Operationsrummet”), som er adskilt fra
resten af broen med et forhæng til venstre i billedet.
Broen på Thetis er forholdsvis kompakt i forhold til, hvad vi er vant til
på mange skibe i handelsflåden. Med omkring 20 personer i gang på
broen må stemningen til tider være intens.
Skibet rummer også et ganske veludrustet fitnessrum og en sauna.
På en af dørene vi passerer, står der sågar solarium, men det er dog
blevet pillet ned her på Thetis.

Kjartan Ross
SO4
En fr E m t i d i sø v æ r n E t
Mit besøg på inspektionsskibet
Thetis gav
mig et utrolig godt
indtryk af at arbejde
i søværnet. Derfor
kontaktede jeg SOK –
Søværnets Operative
Kommando - for at høre
lidt mere om mulighederne
for civilt uddannede
maskinmestre,
skibsofficerer og skibsførere i søværnet.
Det var en på samme tid opløftende og
nedtrykkende besked, jeg fik.
Den opløftende besked
I søværnet vil man meget gerne have
civilt uddannede officerer som os på SI-
MAC. Hvis man bliver optaget, vil man
enten blive ansat som teknisk eller taktisk
kontraktofficer, så det er altså ikke
muligt at være dual i søværnet, som det
ser ud i dag. Uanset hvilken retning man
vælger, så starter man med at tage en
videreuddannelse, som alt i alt forløber
over ca. 9 måneder. Her lærer man først
alle de grundlæggende soldaterkundskaber
i forbindelse med, at man bliver Sergent.
Derefter fortsætter man direkte på
officersskole og videre til en række særlige
uddannelseskurser, hvorved man ender
som Løjtnant. På officersskolen lærer
man blandt andet en del om statskund-
skab og udenrigspolitik, idet man skal
kunne agere som en god ambassadør for
Danmark og kunne begå sig internationalt.
Uddannelsen foregår hovedsageligt i
Frederikshavn og på Søværnets Officersskole
i København.
Løn under uddannelse
Under efteruddannelsen udbetales der
selvfølgelig løn, som stiger i takt med, at
man når de forskellige delmål og stiger i
grad. Som premierløjtnant ender man således
med en grundløn på ca. kr. 26.000
om måneden, hvortil der så kommer forskellige
tillæg, afhængig af den tjeneste
man udfører. Eksempelvis er lønnen for
det sejlende personel lidt højere end for
landbaseret personel.
Kontrakten løber i 2 år til at starte med,
men man er på intet tidspunkt bundet til
at være i søværnet – ej heller som færdiguddannet.
Efter de 2 år er der mulighed
for at forlænge kontrakten, og senere
kan man videreuddanne sig til at stige
yderligere i graderne inden for søværnet.
Teknikofficeren, jeg talte med ombord
på inspektionsskibet Thetis, forventede
at være i sejlende tjeneste 4 til 6 år, før
han så ville søge om videreuddannelse og
dermed forfremmelse til Kaptajnløjtnant.
Ifølge SOK kan det dog gøres allerede
efter 3 til 5 års sejlende tjeneste.
Den nedtrykkende besked
Grundet det nuværende forsvarsforlig og
udfasningen af en del af søværnets flåde
– blandt andre alle standard-flex-skibene
– har man rigeligt med officerer i søværnet
lige nu. Derfor har man i øjeblikket
stoppet optaget af kontraktansatte officerer,
og sådan vil det sandsynligvis se ud
frem til slutningen af 2011. Det forventes
dog, at man på et tidspunkt igen vil åbne
op for ansættelsen af kontraktofficerer,
idet man meget gerne vil have en god
blanding af henholdsvis civilt og militært
uddannede officerer ombord på søværnets
skibe. Det skyldes, at det giver et
godt mix i besætningerne, således at
deres kompetenceområde bliver så bredt
som muligt.
MERE INFO:
Søværnets Inspektionsskib Thetis langs kaj i Svendborg havn d. 7. august 2010 i anledning af søværnets 500 års fødselsdag.
Ønsker du yderligere information
om officersuddannelserne ved
søværnet, kan du finde det på
http://forsvaretsuddannelser.dk
eller ved at kontakte
Informationsofficer Steffen Schnedler
Sørensen på infooff@mil.dk eller
tlf.: 89 43 30 78.
21

22
Handelsflådens Velfærdsråd inviterer jer til at deltage i forsommerens
fodboldturnering mellem de maritime skoler i det sydfynske.
Turneringen finder sted på fodboldbanerne ved Tåsingehallen
(lige over broen og til venstre v. Statoil)
- torsdag d. 16. september med første kick-off kl. 16.00.
Vi satser på at være færdige inden det bliver for mørkt kl. ca. 20.30.
En skole/afdeling kan stille med mere end et hold.
Et hold består af 7 spillere + 2-3 udskiftningsspillere.
Alle spiller i fodboldstøvler og med de obligatoriske benskinner.
Begge dele kan lånes i begrænset omfang.
Tilmelding skal være Handelsflådens Velfærdsråd i hænde senest man d. 13. SEP
hvorefter kampprogram vil blive fremsendt til kontaktperson.
Tilmelding til Handelsflådens Velfærdsråd: sps@hfv.dk
eller pr. tlf.: 35 43 31 11 - med oplysning om:
• skole
• hold navn
• holdleder/kontaktperson
• holdleders email-adresse
• evt. holdleders mobil tlf. nr.
Vel mødt!

kEn d E r dU ti l simacs sP o n s o r t ø j ?
Grethe B. Ørnegaard
Reception
den skaffet hjem.
Hvad har vi?
Hvis du ikke er klar over det, så ligger
SIMAC inde med sportstøj/fritidstøj - især
løbetøj - med SIMACs logo på, som du
kan købe til en fornuftig pris. Som noget
nyt har vi også fået cykelshorts i vores
sortiment.
Hvordan får du fat i det?
Det er Grethe B. Ørnegaard, der rent fysisk er placeret i receptionen, som har ansvaret for og overblikket
over, hvad vi har på lager. Grethe træffes dagligt mellem 08.30-12.30. Det er også muligt at maile til Grethe
på goe@simac.dk. Skulle vi ikke have den rigtige størrelse på lager, vil Grethe være behjælpelig med at få
På info2all ligger der bestillingssedler, som kan udfyldes og afleveres i receptionen.
UDSALG!
For at få ryddet op i sortimentet holder vi et udsalg med assorterede størrelser og modeller. Det er en blandet landhandel med
T-shirts, polo T-shirts, hættetrøjer, løbetøj m.m. Udsalget gælder kun det, som p.t. er på lager.
Når du læser dette, er udsalget startet, og du kan bare henvende dig hos Grethe.
Hvid soft shell. Haglöfs løbe t-shirt. ODLO løbetrøje
og cykelshorts.
Bestillingssedlerne til tøjet ligger på
Info2all gPersonale/studerende g Dokumenter g Lister
Der er 2 lister. En til sommertøj og en til vintertøj.
Soft shell
og ODLO løbebuks.
23

Da de skibsofficers- og skibsførerstuderende
på SIMAC alle har mulighed for at erhverve
sig et duelighedsbevis med rimelig stor lethed,
har SIMAC efter forespørgsel fra MSU
valgt at tilbyde alle maskinmesterstuderende
et kursus til erhvervelse af speedbådscertifikat.
Kjartan Ross
SO4 Populært kursus
Det var angiveligt et kursus, der havde været
ventet med længsel blandt de maskinmesterstuderende,
og allerede en halv time efter at info-mailen om
kurset blev udsendt, var der over 10 tilmeldte. I alt var der 22
maskinmesterstuderende, som tilmeldte sig kurset, hvorfor det
i den praktiske del af kurset var nødvendigt at opdele holdet i
flere mindre grupper.
Kurset startede torsdag d. 22. april med en teoriaften, hvor
diverse materiale til kurset blev gennemgået, og ligesom med
næsten alt andet inden for søfart lå fokus selvfølgelig særligt på
sikkerhed.
Herefter sejlede halvdelen af holdet en natsejlads, hvor det
blandt andet blev konstateret, hvad sikker fart i mørke er, og
hvor svært det kan være at få øje på forhindringer i vandet -
inklusiv afmærkninger og bøjer. Den anden halvdel af holdet tog
ud i mørket ugen efter.
Øvelse
Efterfølgende var holdet i grupper af 3 til 4 kursister på Sundet
i et af skolens planende fartøjer. Kurset var et intensivt forløb,
hvor flere fik en ny forståelse og respekt for de mange kræfter,
der er på spil, når en kraftfuld speedbåd skal håndteres. Konsekvenserne
ved en manglede forståelse for dette blev også
konstateret, da centrifugalkraften overvandt en af kursisternes
greb i båden under et drej, hvorved vedkommende måtte en tur
i det - efter sigende - stadig temmelig kolde vand. Dette gav
dog lejlighed til at demonstrere vigtigheden af de forestående
MOB-øvelser, som også er en del af kurset.
På nær en enkelt øvelsesdag viste vejret sig fra sin absolut pæneste
side med masse af solskin og svage vinde, hvilket gjorde
det lettere at kontrollere båden. Ligeledes blev de indvirkninger,
det har på bådens manøvreegenskaber, når bådens motor trimmes,
ganske tydelige.
Prøven
Certifikatet erhverves ved at bestå en praktisk prøve, hvor der
også spørges ind til de teoretiske færdigheder og den teoretiske
viden, som kursisten skal være i besiddelse af. Prøven
blev afholdt den sidste weekend i maj, hvor der fredag aften
også var mulighed for lige at pudse de sidste færdigheder af,
samt mærke den tydelige forskel, der er på at sejle i fartøjer
med henholdsvis hårdt skrog eller fiberbund og gummipontoner
(RIB).
24
Pla n E n d E mE s t r E

Stort set alle var særdeles velforberedte til prøven, som Svendborg
Søfartsskole havde været så venlig at stille censor til. Alle
22 kursister bestod prøven – og for de flestes vedkommende
var det endda med lethed og uden anmærkninger. I prøven
blev kursisterne både testet i deres forståelse af søvejsregler
og sikkerhed til søs samt den praktiske håndtering af båden,
hvilket omfattede alt fra almindelig sejlads, manøvrering, til- og
fralægning, MOB-øvelse (opsamling af ”mand-over-bord” med
bjærgemærs) til knob og stik.
Næste kursus
Hvornår det næste kursus til erhvervelse af speedbådscertifikat
bliver afholdt på SIMAC, ligger ikke fast på nuværende tidspunkt,
men det er tanken, at kurset vil blive tilbudt med et
interval, der vil give alle maskinmesterstuderende mulighed for
at tilmelde sig mindst en til to gange igennem deres studietid,
hvorved alle maskinmesterstuderende bør få mulighed for at
erhverve sig certifikatet.
SIMAC NEWS ønsker de 22 mestre held og lykke med deres
nyerhvervede certifikat!
25

dEn bE d s t E ka n t i n E
Nana Høgsland
Kommunikationskoordinator
26
Tilbage i maj var SIMACs kantine med i
Kantineledernes Landsklubs magasin ”Kantinen.”
Der var tale om et portræt, hvor det
virkelig skinnede igennem, hvor god en
kantine vi har her på SIMAC.
Både Maja og de andre piger i kantinen var
meget stolte af portrættet, hvori de fortæller
om deres dagligdag på SIMAC.
De fortæller bl.a. om, hvordan de tilrettelægger
dagen, hvordan maden bliver tilberedt,
og hvordan de går meget op i at
variere udbuddet. Ved specielle arrangementer såsom dimissioner,
receptioner og fester står de altid klar med lækker mad.
Der er aldrig noget, der ikke kan lade sig gøre, og de går altid
meget op i at kunne lave ekstra mad og anretninger i tilfælde
af uforudsete møder.
Det sociale sammenhold blandt kantinepersonalet er også rigtig
godt. De har i årenes løb været på forskellige ture sammen –
bl.a. på Esplanaden og til årsmøde i Århus.
”Sådanne ture er rigtig gode for fællesskabet og det daglige
arbejdsmiljø”, fortæller Maja med et smil. Sådan står der bl.a.
i artiklen, og hvis man har sin daglige gang på SIMAC, er man
heller ikke i tvivl om, at netop sammenholdet og fællesskabet
er helt i top.
Hvis du ønsker at læse hele artiklen så gå ind på www.kantinen.
dk.
Til Maja og kantinepigerne – tak for jeres fleksibilitet, altid gode
humør og hjælpsomhed.
Lotte og Berit i kantinen på Graaesvej
INTRODUKTION AF
FÆLLESPOSTKASSER
Tre af SIMACs supportfunktioner har introduceret
såkaldte fællespostkasser.
De tre supportfunktioner er studieadministrationen,
serviceteamet, og IT-afdelingen, og adresserne på
deres fællespostkasser er hhv.:
a) Studieadministration@simac.dk
b) Pedel-Service@simac.dk
c) IT-Service@simac.dk
Fælles for postkasserne er, at de fungerer som din
kommunikationskanal, når du har et spørgsmål eller
en forespørgsel til en af de pågældende supportfunktioner.
Hvis du fx har brug for hjælp til en studieadministrativ
opgave, behøver du ikke tage stilling til, hvilken
medarbejder i studieadministrationen, det vil være
relevant at kontakte. Du sender blot en mail på
studieadministration@simac.dk, og så koordinerer
studieadministrationens medarbejdere indbyrdes,
hvem der behandler din henvendelse.
For supportfunktionerne er der store fordele forbundet
med, at deres opgaver registreres elektronisk i et
fælles system. Det skaber automatisk et større overblik
over teamets samlede opgaveliste, og det letter
det koordinerende arbejde med at fordele opgaverne
internt i teamet.
God fornøjelse med de nye fællespostkasser.
Med venlig hilsen
Jan Askholm
Studierektor

27

28
Whiskysmagning
Den mørke tid er allerede så småt
ved at trænge sig på, og det er
igen ved at være tid til
whiskysmagning.
Denne gang afholdes
arrangementet i
fredagsbaren, Los Lagos,
på Graaesvej.
på Graaesvej
Lørdag den 25. september kl. 19:00
Nærmere information om tilmelding, pris og udvalg
følger inden for kort tid—så hold øje med din mail
Susie Simonsen forestår
udvælgelsen og præsentationen
af de forskellige typer.
Undervejs vil der kort blive
fortalt, hvordan de simple
ingredienser som byg, malt og
vand bliver til "uisge beatha” ­
livets vand.