You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Uds k i f t n i n g af da n s k E sk i b s o f f i c E r E r mE d<br />
He<strong>nr</strong>ik Sornn-Friese<br />
De seneste 25-30 år har den internationale<br />
udvikling i økonomi og handel<br />
grundlæggende forandret forholdene<br />
for alverdens søfolk. Antallet af søfolk<br />
fra de traditionelle (OECD) søfartsnationer er faldet drastisk,<br />
og det er desuden blevet stadig vanskeligere at tiltrække og<br />
fastholde søfolk fra disse lande. Hvor livet til søs i gamle dage<br />
var et kald, har rederierne i den sidste del af det tyvende århundrede<br />
skullet konkurrere intenst med andre erhverv om at<br />
tiltrække kvalificeret hjemlig arbejdskraft, ligesom det altså<br />
har været et stigende problem at få hjemlige søfolk til at blive<br />
til søs i mere end blot nogle få år. Fastholdelsesraten for danske<br />
søfolk (dvs. procentandelen af søfolk, der forbliver ansat ved<br />
samme rederi over en længere, men dog ikke nærmere defineret<br />
periode) er således i dag meget lav sammenlignet med<br />
fastholdelsesraten for eksempelvis Filippinske søfolk på dansk<br />
kontrollerede skibe. 1<br />
Lektor og leder af Center<br />
for Shipping Economics<br />
and Innovation ved CBS.<br />
Sammenholdt med rederiernes ønske om eller – alt efter hvem<br />
man spørger – behov for at reducere de samlede variable omkostninger,<br />
hvoraf bemanding udgør omkring halvdelen, har<br />
denne udvikling ført til en øget efterspørgsel efter udenlandske<br />
søfolk fra især Filippinerne, Indien og Polen. Hver fjerde sømand<br />
ombord på skibe i den danske handelsflåde kommer i<br />
dag fra Filippinerne. I starten var det primært jobs for menige<br />
besætningsmedlemmer, der på denne måde blev outsourcet<br />
til andre lande, men i de senere år er en stigende andel af<br />
officersstillingerne ombord på danske skibe også blevet besat<br />
med udenlandsk arbejdskraft. Tal fra Søfartsstyrelsens mønstringsstatistik<br />
viser således, at andelen af danske menige besætningsmedlemmer<br />
i den danske handelsflåde (det nationale<br />
såvel som det internationale danske skibsregister) er faldet<br />
drastisk fra 86 procent fra 1989 til 47 procent i 2009, mens<br />
de tilsvarende tal for danske skibsofficerer viser et fald fra 95<br />
procent i 1989 til 68 procent i 2009 (se figur 1). Det skal un-<br />
1.<br />
2.<br />
3.<br />
4<br />
HENRIK SORNN-FRIESE<br />
Det er med stor glæde, at vi kan præsentere He<strong>nr</strong>ik Sornn-Friese, lektor og leder af Center for Shipping<br />
Economics and Innovation ved CBS, her i <strong>SIMAC</strong> <strong>NEWS</strong>.<br />
He<strong>nr</strong>ik Sornn-Friese har gennem en længere årrække forsket i Det Blå Danmark, og i artiklen her deler<br />
han ud af sin store viden om erhvervet, som han også gjorde det til dette års MSSM-konference, hvor<br />
han var en af hovedtalerne. Du kan læse mere om MSSM-2010 i næste nummer af <strong>SIMAC</strong> <strong>NEWS</strong>.<br />
derstreges, at der her er tale om den relative udvikling, idet<br />
grafen viser andelen af danske søfolk i den danske handelsflåde.<br />
Reelt dækker det over en stigning i antallet af danske<br />
skibsofficerer i den danske handelsflåde og et fald i antallet<br />
af menige besætningsmedlemmer. Der var således godt 1.000<br />
flere danske officerer påmønstret i den danske handelsflåde i<br />
2009 end i 1989 svarende til en stigning på næsten 40 procent,<br />
mens antallet af menige besætningsmedlemmer faldt fra<br />
2.886 i 1989 til 2.786 i 2009. Over samme periode er tonnagen<br />
i den danske handelsflåde imidlertid vokset mere end to<br />
en halv gange fra 4.3 millioner bruttotons i 1989 til mere end<br />
10.9 millioner ved begyndelsen af indeværende år.<br />
Vi har set samme udvikling i de øvrige traditionelle søfartsnationer.<br />
Ifølge Baltic and International Maritime Council (BIMCO)<br />
og International Shipping Federation (ISF) er det primært<br />
juniorstillinger, der besættes med skibsofficer fra Sydøstasien<br />
og fra Central- og Østeuropa, mens seniorofficerer fortsat<br />
kommer fra primært OECD-lande. 2<br />
I det samlede billede ser vi altså en langsigtet strukturel udvikling,<br />
hvor det internationale arbejdsmarked for søfolk er blevet<br />
todelt: et stigende antal menige besætningsmedlemmer og til<br />
dels juniorofficerer i OECD-landenes handelsflåder er søfolk fra<br />
tredjeverdenslande, som er villige til at mønstre til en meget<br />
lavere hyre. En del af flådens stillinger er således besat med<br />
udenlandske søfolk til en lav hyre og en anden del af stillingerne<br />
med ”egne folk” til en højere hyre – i nogle lande også<br />
med diverse bonusordninger. 3<br />
En række græske undersøgelser tyder på, at der er primært<br />
tre grunde til, at rederierne indtil videre foretrækker at<br />
besætte de højeste poster på skibene med hjemlige skibsofficerer,<br />
nemlig at hjemlige officerer er økonomisk mere<br />
effektive, mere loyale og bedre uddannede. Den økonomiske<br />
Hvor danske søfolk næsten alle er rederiansatte, er filippinske søfolk i den danske handelsflåde i stedet skibsansatte, og derfor udregnes deres<br />
fastholdelsesrate på en anden måde.<br />
“BIMCO/ISF manpower 2005 update: the worldwide demand for and supply of seafarers” (Coventry: Warwick Institute for Employment Research, 2005).<br />
Herhjemme har Torm haft overvejelser om indførsel af individuel aflønning for skibsofficerer
Change language