Zoneterapeuten november/2003 - FDZ Forenede Danske ...

Fornyet inspiration
i det græske ø-hav
I midten af september var ti udvalgs- og
bestyrelsesmedlemmer på kommunikationskursus
hos den danske fysioterapeut
Hanne Beyer Iversen på den græske ø
Lesbos. Anne Margrethe Dalskov fra
Forskningsrådet skriver her om oplevelserne.
Af pladshensyn er artiklen forkortet
af redaktionen.
Temaet den første dag, tirsdag, hed
Kunsten at kunne lytte samt at kunne
modtage og give kritik. Vi lavede forskellige
meditative øvelser, vi prøvede at komme
i kontakt med chakraerne. Vi prøvede,
hvad ros gjorde ved os. Vi prøvede, hvordan
vi hver især oplevede de samme ting
forskelligt. Vi lavede en lytteøvelse, hvor
vi skulle mærke efter, hvad følgende
handling gjorde ved os: sid med lukkede
øjne og vær inde i dig selv, så du kan
mærke efter, hvad en god lytter gør for
dig, og hvad du selv gør, når du lytter.
Om aftenen tog flertallet af os til Molivos
med den lokal bus for at bade i varme helbredende
kilder.
Onsdag bød på vandretur og meditation
langs kysten. Vi startede i et lille kapel –
bygget af taknemmelige grækere – hvor
vi lavede meditative øvelser. Vi fortsatte i
tavshed og med tanke for at holde energien
nede på jorden. Altså koncentrere os
om trekanten fra fod til bækken og til fod
igen. Ved en strand lavede vi »bølgeøvelse«,
som skulle tilføre energien fra havet til
os. Derefter gav vi sandmassage til os selv.
Vi masserede med sand fra livmoderpunkt
på foden og op til låret - æltede maven -
og masserede ned igen til livmoderpunktet
på den anden fod med sand. Igen for
at holde jordforbindelsen. Til slut lavede vi
en meditativ øvelse, som mange terapeuter
kan få glæde af, den hedder »glem klienten«.
Sammen to og to, og den ene liggende
på maven. Terapeuten skulle skiftevis
være »hjemme hos sig selv« og »hos
klienten« og prøve at »være begge steder«
Det var en lidt svær øvelse.
Torsdag startede vi med morgenmad hos
Maritza, som er en ældre græsk dame, der
laver en fantastisk god morgenmad. Der
var hjemmelavet græsk yoghurt, figensyltetøj
og brød, græsk honning og meget
mere.
Temaet denne dag var nærvær og konfliktløsninger.
Vi lavede nogle nærværsøvelser
ved først at prøve at fokusere på
en ting og koncentrere sig helt om den.
Derefter prøvede vi sammen med en
anden person. Det var en meget svær
øvelse, som krævede megen koncentration,
i hvert fald for mig, for at kunne
udføres. Vi talte om det at kunne sætte
grænser, sådan at vi ikke glemmer os selv
i iveren efter at hjælpe andre. Det er ikke
egoistisk at drage egenomsorg. Tværtimod
giver det en mere harmonisk og tilfreds
terapeut.
Lørdag bød, for mig i hvert fald, på den
største og stærkeste oplevelse. Der stod
vandring og meditation i bjergene på programmet.
Vandringen foregik igen i tavshed
op til et nonnekloster, hvor vi havde
fået lov til at kikke indenfor. En del af os
fik en meget dårlig oplevelse og en del så
ikke følgende episode på samme måde. Vi
havde tændt lys i kirken for vore kære, og
straks efter kom en nonne og pustede lysene
ud. Det var lidt trist, at en meget
stærk oplevelse skulle ende med vrede,
nogle blev nødt til at forlade klosteret,
fordi de følte sig kvalt. Men den viser den
stærke energi, der var på stedet. Efter at vi
fik talt episoden igennem, vandrede vi
videre til et meget smukt sted, hvor vi
lavede selvindsigtsøvelser. Og spiste frokost,
medbragt af Hanne.
Vi gik videre i tavshed op til et munkekloster,
hvor vi startede med at fylde helligt
vand i vore flasker. Derefter gik vi til et kapel,
som er tilegnet Nikodemus. Han er
beskytter for de søfarende. Måske, fordi
der skal bruges meget energi på at nå ud
til fjerne verdenshave, var kapellet så
energifyldt. Vi stod alle på energifelter og
holdt hinanden i hånden og mærkede,
hvordan det sitrede og brusede i kroppen
på os. Derefter gik vi til en kirke, hvor vi
spontant brød ud i sang. Stemmerne lød,
som kom de ud fra vægge og loft. Alle var
meget påvirkede og andægtige og fredfyldte
efter disse to oplevelser.
Søndag startede med kirkegang. Kirken lå
mange trappetrin oppe, og det kunne
være svært for de indbyggere, der var
syge, at komme op til kirken. Resten af
dagens tema var henlagt til sommerhuset.
Det handlede om konfliktløsning og om at
styrke vores ego, at bevare sig selv, når
man er i modvind, at turde stå ved sig
selv. Hanne Iversen, som har boet på øen
siden 1995, har guidet os igennem denne
uge med humor, alvor og kompetence og
har givet os en masse oplevelser, som ikke
er enhver forundt.
Samtlige deltagere betalte i øvrigt selv for
rejse og ophold, mens selve kursusdelen
blev betalt af FDZ som tak for en stor
arbejdsindsats gennem året.
Anne Margrethe Dalskov
Z O N E T E R A P E U T E N • N R . 1 0 • N O V E M B E R 2 0 0 3 • S I D E 3 0