Udsigt til sommerferie - Danmarks Lærerforening - kreds 82

MEDLEMSBLAD FRA ODENSE LÆRERFORENING · NR. 5 · JUNI 2009
pædagogik”, og så vidt jeg forstår, er
det noget med, at man skal udtale sig
anerkendende til børn og forældre. Så
hvis nogen pisser på lærerne og siger,
at de lugter, så opnår de bestemt fuld
anerkendelse for det.
Selv er jeg for længst holdt op med at
reklamere med, at jeg er lærer, når
jeg er til middagsselskab. De hurtige
bemærkninger bordet rundt om, hvor
forfærdeligt det er at være lærer, at
børnene heller ingenting lærer nu
om dage - ja dem kan man udenad.
Engang kom jeg til at sige, at jeg da
var “overlærer”, hvorpå det naturlige
spørgsmål naturligvis lød: “Nå, og
hvor mange lærere har du så under
dig”? Det undlod jeg at svare på. Så
nu mumler jeg noget om, at jeg er
noget med IT - og det er på sin vis rigtigt
nok, og så bliver der ikke spurgt
mere, men jeg har da også overvejet
at kalde mig konsulent - det er så
vidt jeg ved heller ikke en beskyttet
titel, endnu.
Ja, der er løbet meget pædagogik
igennem skolen siden jeg startede
som lærer. Det var dengang, man
endnu ikke kunne definere et professionelt
lærerarbejde de ved hjælp af
minut-tælleri - og det t var skam også i
den tid, man kunne komme på sygehuset,
mens man jo o i dag kommer
på venteliste. Og sprogligt set er
det naturligvis også gået galt. En
bjørnetjeneste var før ør noget,
man helst ville være fri for,
mens yngre generationer ationer
mest hælder til, at det er
at gøre noget virkelig godt
for nogen. Og mine elever,
ja de taler nærmest mest i
koder. Hvad stiller jeg g op,
når de i stilene skriver, kriver,
at ”ham Hosekræmmeren meren
han var fucking nederen”, eren”, at
hans datter var ”fucking king voldflot”
og at fortællerens ns hund var
seriøst på ”fråderen”.
Skriver jeg gode og anvendelige vendelige erstatningsforslag
i mine anmærkninger nmærkninger er
det vist mest ”lol”.
Og så fornøjes jeg naturligvis over
moderne tiders spisevaner. I min
klasse har de af forældrerådet fået
en mikroovn, og det er da en meget
god idé. Heri kan der jo tilberedes de
herligste ting, men lige siden hænger
der i lokalet en underlig hørm af
brændt gummi. De unge mennesker
prøver ihærdigt at fortælle mig, at
det er nudelretter, de har hjembragt
fra købmanden, og det kan vel være,
men det lugter fortsat af afsvedet
radialdæk. Og mange af dem møder
op med en solid frokost i form at en
hel chokoladeroulade fra bageren,
der behørigt skylles ned med en liter
Coca cola, men så kan de også klare
sig cirka en halv time inden blodsukkeret
igen sender dem til tælling eller
ned på inspektørens kontor. Næh, det
er ikke som i min ungdom, da interesserede
vi os meget for sund ernæring.
Vi fik bønnespirer, nordthailandske
specialris og så naturligvis alle de øl,
vi kunne hælde i os.
Og mens vi er ved sundheden - eller
manglen herpå, så mindes jeg fordums
møder i Lærerrådet. Da kunne
man glæde sig en hel dag til det kærnemælkshorn
med marcipan indeni,
som man vidste ventede til mødet, og
under mødet mødet pulsede de allerfleste allerfleste
lystigt på piber, cigaretter og cerutter,
”Hvad stiller jeg op,
når de i stilene skriver,
at ”ham Hosekræmmeren han
var fucking nederen”, at hans datter
var ”fucking voldflot” og at
fortællerens hund var seriøst
på ”fråderen”…”
så tobakstågerne oftest dækkede for
udsyn til mødelederen og hans kære
overheadprojektor. I dag beløber forventningens
glæde sig til et økologisk
æble og de rygende risikerer både
forkølelse og lungebetændelse, når
de trækker ud i det iskolde og stormomsuste
skur for at dyrke tobakkens
glæder.
Ja, herligt er livet som overlærer. Eleverne
kan finde på meget, men det
er svært for dem at finde på noget,
man ikke har set før, og med hensyn
til forældreadfærd, ja så skal de også
virkelig strenge sig an for at rokke ens
grundvold. En af mine yngre kolleger
fortæller, at hun ofte bruger en god
del af søndagen på at tale i telefon
med de håbefulde forældre, noget der
vist nok ikke var så voldsomt populært
blandt hendes nærmeste familie.
Forleden ringede en bekymret mor til
mig klokken halv syv søndag aften.
Det tog 10 sekunder at finde ud af,
at det ikke var vigtigt, 5 sekunder at
få hende verfet ud af røret, og så var
der fred til den gode mad, samvær
med min familie og ikke at forglemme
mit kære TV. Det manglede bare.
Her må jeg sige, at internettet er en
velsignelse. Jeg vælger, hvornår jeg
vil åbne for henvendelser, og skulle
der komme noget seriøst, behøver jeg
ikke at svare her he og nu samt gå og
vredes, men kan
i stedet lægge det
i venteposition og o så svare, når det
passer mig.
Så derfor, derfo gode kollega, glæd
dig til t det bliver din tur.
Arbejdet Arb som lærer er
fantastisk. fa Dette - at
arbejde a med børn og
unge, udvikle, lære,
forme - er et job som
vel intet andet, og
det d har nu været min
udmærkede u
lod igennem
ne mere end 30 år.
Men når man avance-
rer til positionen som “sur
gammel overlærer”, ja så er
det, tro mig, mi virkelig kronen på
værket. Så glæd dig!
PS: Af hensyn til yngre læsere skal
det hermed oplyses, at en halv abe er
en halv flaske rød Ålborg Akvavit, og
en kylling er miniflaske af samme.
9