En uforfærdet fuldblodsforsker er fyldt 70 - De Offentlige Tandlæger

More documents

Recommendations

Info

NR.12: DECEmBER:2010 Tandlægernes nye TidsskrifT 12 Videnskab Af Lisa Bøge Christensen, lektor, Odontologisk Institut, Københavns Universitet tandsundheden blandt danske børn i klinikkommuner og praksiskommuner Uddrag af originalartikel: Oral health in children in Denmark under different public health care schemes, Christensen LB, Petersen PE, Hede B. publiceret i Community Dental Health I 2010; 27: 94-101 Med vedtagelse af lov om børnetandpleje i 1972 blev kommunerne pålagt at etablere forebyggende og opsøgende tandpleje for børn i skolealderen, en ordning, som gradvist blev udbygget med et klassetrin ad gangen. den overvejende del af kommunerne valgte at etablere tandklinikker og ansætte tandplejepersonale, men det var også muligt at søge om dispensation og i stedet indgå aftale med privatpraktiserende tandlæger om varetagelse af opgaven (kaldet ”dispensationskommuner”). senere blev loven udvidet til yderligere at omfatte børn i førskolealderen, og med ændring af loven i 1986 tilbydes alle børn og unge mellem 0 og 18 gratis tandpleje. Ca. 15 % af danske børn modtager det kommunale tandplejetilbud i privat praksis. det danske tandplejesystem for børn og unge er på flere måder unikt, dels pga. af den høje tilslutningsprocent og dels på grund af det såkaldte SCOR-system, journalsystemet som samtidig fungerer som epidemiologisk værktøj. sCor står for Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register, som indeholder de tandsundhedsdata, som kommunerne er forpligtet til at indberette. i 1982 blev det danske kommunale tandplejesystem evalueret af et internationalt forskerteam. teamet fandt dengang et højere niveau for carieserfaring blandt børn, der blev behandlet i privat praksis end blandt børn, der blev behandlet på de kommunale klinikker, hvilket svarede til hvad sundhedsstyrelsen tidligere havde fundet. i 1980'erne skete der en kraftig reduktion af såvel caries som carieserfaring blandt danske børn; en tilsvarende reduktion er ligeledes rapporteret fra en række andre vestlige lande. derudover er der rapporteret om et øget antal børn helt uden carieserfaring. Formålet med nærværende undersøgelse var at beskrive og analysere tandsundheden blandt danske børn og unge i såvel klinikkommuner som i praksiskommuner. derudover var hensigten at analysere, hvilken indflydelse forældrenes socio-økonomiske, sociokulturelle status samt livsstilsfaktorer har på børns tandsundhed. Studiepopulation og metode otte kommuner blev udvalgt, fire klinikkommuner (rødovre, nykøbing Falster, odense og Viborg) og fire praksiskommuner (Møn, rødby, Hedensted og sæby). Fra CPr registeret blev ca. 100 børn fra hver af de tre aldersgrupper (5, 12 og 15 år) fra hver kommune udtrukket tilfældigt (lige mange drenge og piger). Fra en enkelt kommune indgik af praktiske grunde samtlige børn i de relevante aldersgrupper, hvorimod en praksiskommune måtte udgå af undersøgelsen, idet indrapporteringspro-
centen af sCor data var lav (46 %). i alt indgik 2168 børn i undersøgelsen. kliniske cariesdata blev indhentet fra sCor databasen, som dækkede 80 % af deltagerne. data vedr. familiens socio-økonomiske og socio-kulturelle forhold samt helbred og sundhedsadfærd blev indhentet ved hjælp af postbesørgede spørgeskemaer. deltagelsesprocenten for spørgeskema-delen af undersøgelsen var 70 %. efter sammenkobling af de to datakilder var deltagelsesprocenten 60. resultater Cariesprævalensen for de 5, 12 og 15-årige børn var henholdsvis 26 %, 54 % og 64 %. den gennemsnitlige carieserfaring (dMFs+dmfs) var 1,2, 2,4 og 2,8 i de tre aldersgrupper. der var næsten ingen forskel blandt børn fra klinikkommuner og praksiskommuner, både med hensyn til ubehandlet caries, mistede og fyldte flader. Heller ikke fordelingen af børn i caries sværhedszonerne viste forskelle mellem klinik- og praksiskommuner. Ca. halvdelen af undersøgelsespopulationen var cariesfri i.e. dMFs+dmfs =0 (dette gjaldt 74 % af de 5-årige, 46 % af de 12-årige og 36 % af de 15-årige) Ca. en tredjedel af undersøgelsespopulationen befandt sig i caries sværhedszone 3 og 4. der sås nogen variation i den gennemsnitlige carieserfaring kommunerne i mellem dog uden sammenhæng med tandplejens organisationsform, laveste kommunegennemsnit for hele studiepopulationen var 1,5 og højeste var 2,8 dMFs+dmfs. bivariate analyser viste, at børn af forældre, der ikke havde dansk statsborgerskab, med lavt uddannelsesniveau og lav indkomst havde signifikant større carieserfaring end børn af danske forældre, og forældre med højere uddannelsesniveau og højere indkomst. derudover var cariesforekomsten blandt børn størst i familier, hvor forældrene vurderede deres eget helbred og deres egen tandsundhed som dårlig, samt i familier, hvor forældrene var rygere. i de multivariate analyser vises nettoeffekten af de forskellige faktorer med mulig indflydelse på cariesforekomsten hos børnene. Følgende faktorer påvirkede således ”alt andet lige” niveauet for børnenes carieserfaring: Forældrenes generelle helbred, statsborgerskab, forældrenes rygevaner, forældre- nes uddannelse og familiens økonomi. desuden havde det en betydning, fra hvilken kommune børnene kom. Diskussion det internationale forskerteam, der for godt 30 år siden evaluerede den danske kommunale tandpleje fandt relativt mere caries hos børn, der blev behandlet hos tandlæger i privat praksis. denne forskel er forsvundet i takt med den generelle reduktion i cariesforekomst, som har fundet sted i såvel danmark som i andre vestlige lande. danske 15-årige havde 6,7 dMFs i gennemsnit i 1988 og 3,3 i 2001. danmark er blandt de europæiske lande der har den laveste gennemsnitlige cariesforekomst både hos 5- og 12-årige. Udviklingen tilskrives forskellige faktorer såsom den kommunale tandplejes indsats, brug af fluorider, forbedrede levevilkår, forbedret livsstil og bedre sundhedsadfærd. de geografiske variationer, der i øvrigt var uden sammenhæng med organisationsformen af den kommunale tandpleje, kunne ikke forklares af kommunernes økonomiske og sociale forhold. Fluorindholdet i drikkevandet i de involverede kommuner kunne måske pege i retning af en sammenhæng med cariesforekomsten, men dette kan ikke afgøres på det individuelle niveau, idet der i danmark er relativt store variationer af fluorindholdet i drikkevandet indenfor de enkelte kommuner. samtidig med forbedringen i børns tandsundhed er der dog sket en polarisering af cariesforekomsten, og der ses samtidig en tydelig social gradient. en tilsvarende udvikling er også set i de øvrige skandinaviske lande samt i det øvrige europa. der er tale om en klar social ulighed med hensyn til caries hos børn og unge. det gælder således også i danmark, selv om der i snart 40 år har eksisteret et vederlagsfrit forebyggende og opsøgende tandplejesystem for denne befolkningsgruppe, og ydermere, selvom tandplejesystemet har en deltagelsesprocent på næsten 100. det kan konkluderes, at der foreligger en udfordring for kommunale børne- og ungdomstandpleje på sigt at mindske de påviste sociale skævheder med hensyn til børnenes tandsundhed. Tandlægernes Nye Landsforenings Forskningskonto takkes for økonomisk støtte til undersøgelsen 13
Page 1 and 2: Viden, der virker nr 12:december 10
Page 3 and 4: 10 Fluordebat Artiklen om brugen af
Page 5 and 6: HELLE BRoBERg NIELsEN, journalist A
Page 7 and 8: Dyreknogler og uglegylp ”Alt dét
Page 9 and 10: string mens hun klapper kærligt p
Page 11: i den primære dentition, specielt
Page 15 and 16: TNT vil stadig videreformidle ’vi
Page 17 and 18: at lave større temanumre, der virk
Page 19 and 20: den Anne Kaae-Nielsen i skuffelse h
Page 21 and 22: indkaldelse af ansøgninger til For
Page 23 and 24: Kommunalt ansatte er gode kolleger
Page 26 and 27: NR.12: DECEmBER:2010 Tandlægernes
Page 28: Tandlægernes Nye Landsforening •

En uforfærdet fuldblodsforsker er fyldt 70 - De Offentlige Tandlæger

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?