En uforfærdet fuldblodsforsker er fyldt 70 - De Offentlige Tandlæger

NR.12: DECEmBER:2010 Tandlægernes nye TidsskrifT
20
sTafeTTen
Denne måneds stafet er skrevet af
Niels Hansen, tandlæge i Frederikshavn
Kommunale Tandpleje.
Har du lyst til at skrive den næste
stafet, så skriv til en@tnl.dk
Har vi styr på mælketænderne?
”Mathias på otte år har ondt. Tandlægen
konstaterer, at der er et stort
hul i to af mælke-kindtænderne.”
Et hverdagsscenarie i den kommunale
tandpleje. Den faglige konsensus
er klar: behandling af carierede
mælketænder er reparation med det
samme.
Målet med månedens stafet er at
frembringe forstyrrelse i konsensus.
Der er fire tungtvejende grunde til,
at vi bør revurdere den faglige
konsensus:
Vi bruger rigtig mange ressourcer
på at reparere mælketænder.
Indsatsen har ikke for alvor nedsat
sygdomsforekomsten i mælketandsættet.
En række børn og unge bliver
skadet for livet i deres forhold til
tandpleje.
Læsning af journalerne for de
mest sygdomsaktive børn og unge
tyder på, at det meste af tandplejens
energi går til reparation.
Rod Moores forskning dokumenterer
sammenhængen med tandbehandling
og angst: de 10 procent af
voksenbefolkningen, der har det
værst med tandpleje og tandlæger,
angiver som hyppigste årsag ”traume
hos tandlægen i barndommen”.
Vi ved det, for dels hører vi dagligt
forældre genfortælle historierne om,
hvordan deres egne oplevelser som
børn i tandlægestolen har præget
deres senere forhold til behandling.
og dels fortæller børn, der nægter at
lade sig behandle, om oplevelser af
brudte løfter, smertefuld behandling
og fastholdelse i stolen.
På trods af vores gode intentioner
har vores nuværende praksis veldokumenterede
– og alvorlige - bivirkninger.
Findes der alternativer?
”Dental Caries” (Fejerskov / Kidd
(red.), Munksgaard 2003/2008, p.
363) refererer til engelske undersøgelser:
4000 mælketænder med caries
blev enten repareret eller ikke repareret.
80 procent af tænderne i begge
grupper faldt af sig selv ud uden at
have givet anledning til smerter. og:
Der kunne ikke ses forskel på, om de
tænder, der blev ekstraheret på grund
af smerter eller infektion, var blevet
repareret eller ikke.
På TNL’s udviklingsdag 2010, viste
Marit Jøssing, odder, de foreløbige
resultater af en femårig målrettet
ændring af indsatsen. Medinddragelse
af brugerne og anerkendende
tilgang til kommunikationen om
forebyggelse er blevet prioriteret
over reparation af mælketænder. En
række fokusinterviews med forældre,
unge og tandplejepersonale dokumenterer,
at der er accept af, glæde
over og sundhedsgevinster ved
omlægningen af indsatsen.
I Frederikshavn arbejdes der med en
lignende tilgang til indsatsen. også
her tyder de foreløbige resultater godt.
og forældrene bliver glade på børnenes
vegne, når det ikke er ”nødvendigt”
at bore. Færre børn henvender
sig efterfølgende med smerter.
status er, at vi holdt op med at
bore i mælke-fortænderne for
mange år siden. Vi borer ikke i
mælketænder, der ”snart” falder ud.
og vi har alle set ukomplicerede
forløb af ubehandlet mælketandscaries
hos børn, der kæmpede så godt,
at de slap for boret...
”Dental Caries” (p. 364) kommenterer:
”The dentists will enjoy restoring
teeth – the technical and aesthetic
challenges can be thrilling. However,
before reaching for the bur the dentists
must have considered the non-invasive
options. Restorative dentistry is but
a part of plaque control – non-operative
treatment is also important.”
spørgsmålet er, om det ikke er på
tide at omklassificere nogle af reparationsressourcerne
til nyudvikling af
”mælketandplejen”. At revurdere
nødvendigheden af øjeblikkelig (be)
handling. At øve os i henholdende
strategier. At tale med børn og voksne
om situationen. At give børnene tid til
at vænne sig til tanken om (be)handling.
At reflektere over erfaringerne.
Det ville klæde os.