Lindas med skæremrk

More documents

Recommendations

Info

Den egentlige årsag til, at folk er rejst hjemmefra: Vejret! vi forventer morgensol. Planen med forteltet bliver hurtig ændret. Nu, hvor vi er her igen, kan vi pludselig huske, at det blæser altid. Lige neden for campingpladsen bliver der dyrket brætsejlads, netop pga. blæsten. Når det er mørkt, kan man se lyset fra det fyr, som er placeret vestligst på det europæiske fastland. Campisterne lever livet udendørs, fra sol står op, til sol går ned. Man kan virkelig se den egentlige årsag til, at folk er rejst hjemmefra: Vejret! At man lige er faldet ind her, skyldes beliggenhed og naturen. Faciliteterne er ikke noget at skrive om – men her gør vi det nu alligevel: Der er servicebygninger flere steder på pladsen. De fleste af dem ser ud præcis som for 10 år siden – blot fremstår malingen også 10 år ældre. Det skal dog retfærdigvis nævnes, at der et sted er blevet opført en ny bygning. 64 Camping-Fritid 5/2006 Forretning med grillede sardiner ved Middelhavet. Den bygning, der ligger tættest på vores plads, bliver ikke meget benyttet. Vi finder ud af, at det skyldes, at leverancen af varmt vand er ustabil dér. Det er faktisk denne observation, der skærper vores interesse for campisters store omstillingsevne. Problemet med vandet løses ganske enkelt ved at gå et andet sted hen, hvor leverancen er stabil. Vi er ligeglade med faciliteternes nedslidte udseende. Det er de øvrige campister i vores område åbenbart også. Vi ser i hvert tilfælde ingen, der går det sidste stykke for at komme op i den nyeste servicebygning. Rengøringen er i orden, og man kan klare sine fornødenheder på acceptabel vis. Så det er OK. Ingen er kommet for at leve livet i servicebygningerne! Vi har tre pragtfulde dage, hvor vi med campingpladsen som udgangspunkt oplever/genoplever omegnen. Vi MÅ simpelthen sidde på strandpromenaden og spise grillede sardiner i bagende solskin. Vejret er så godt, at selv morgenkaffen indtages i det fri. Da vi står op fjerde morgen, er det overskyet, så vi beslutter at køre videre til Algarvekysten. Pladsen, vi stiler mod, har vi besøgt for seks år siden. Vi har aldrig overnattet der tidligere. Så naturligvis går vi en runde på pladsen, før vi bliver skrevet ind. Vi tænker, at vi gerne vil være her 1-1 1/2 måned. Der er en del store træer midt på pladsen, og alle pladser langs kanten er besatte. Fordi man får mest solskin her. Der er heller ikke mange ledige pladser mellem træerne, men til sidst finder vi dog én, hvor vi lige kan være, og hvor vi regner med, at der må være sol nogle timer midt på dagen. Det skulle nu vise sig anderledes. Vi ankommer søndag eftermiddag, og vi når lige at få stillet teltet op, før der kommer lidt regn. De næste dage driller vejret lidt, så det bliver ikke til de store udflugter. Naturen er særpræget her. Mellem kysten og havet er der marskland og derfor et meget rigt fugleliv. Der er storke i store flokke og storkereder overalt. Endelig torsdag er der helt skyfrit. Så det bliver dagen for storvask. Vores engelske nabo har fået den samme idé, »så vi er klar til næste regnperiode«, siger hun. Hun fortæller, at efteråret har været meget vådt, og når vi ser os nærmere omkring, kan vi se, at hun har ret. Der er gravet mange kanaler rundt om alle vognene, og allerede fredag aften bliver der brug for dem. Den første større byge er knap ovre, før vi har store frøer uden for teltet. Det fortæller os, at her kan blive mere fugtigt, end vi kan lide. De næste tre døgn høvler det ned. Der kom over 100 mm! Mange campister bevægede sig slet ikke ud i de tre dage. Servicebygningen stod så godt som tom. Man klarede sig med vognens faciliteter. Portugal er generelt mere grønt og frodigt end Spanien, fordi her kommer mere regn. Vi har også tidligere fået nogle ordentlige skyller, når vi har været i Portugal. Men dette slår alle rekorder. Vi begynder at overveje at fortsætte til Spanien. Vi har nogle danske campingvenner, som, vi ved, i denne vinter opholder sig på solkysten. Dem ringer vi til. De har haft én regnvejrsdag på to måneder og ligger på en plads, som de er meget tilfredse med. Der kan også blive plads til os, fortæller de. Vi beslutter os for at pakke, så snart vejret i det mindste
are stilner af. Vi er mest kede af, at vi også kommer til at orientere vores svenske campingvenner, som vi jo har en aftale med i Portugal. Det viser sig, at de også har ændret planer. De ville have fulgt stort set samme rejserute som vi, men var startet hjemmefra et par uger senere end vi. Det var blevet vinter syd for Paris, og derfor turde de ikke køre over Pyrenæerne inde midt på kontinentet. Da vi ringede for at orientere om vores beslutning, var de på vej til Toulouse i Frankrig for så at følge Middelhavet rundt til Portugal. Det er camping i en nøddeskal: Man er ikke tvunget til at følge nogle planer – hverken hvor man slår sig ned, eller hvilken rute man følger. Det skal måske lige tilføjes: De her svenskere er erfarne folk. De har begge rundet 80 år! Det bedste ved det hele var, at vi nu i stedet kunne se hinanden på solkysten. Det blev til 12 dage ved Algarvekysten – hvoraf de ni var våde. Støjende landsmand 24. november forlader vi Portugal. Vi kører over Sevilla videre til Malaga. Her følger vi kysten ca. 40 km mod øst og lander på campingpladsen sidst på eftermiddagen, Camping Torre Del Mar, 29740 Torre del Mar, Malaga (E). Dagen føles kort, fordi der i Portugal er en times tidsforskel, og når man kører østpå, skal uret stilles en time frem. Enhederne på pladsen er små og mørke. Træerne er ikke vinterklippede, men står meterhøje med efterårsløv. Vi er svineheldige og får en af de allerbedste pladser. Her har vi sol fra kl. 11, og til den går ned kl. 18. Der er minimal brandafstand mellem vognene. Fordi vores telt kun er 2 meter dybt, kan vi komme om på den anden side uden at gå igennem teltet. Vi ligger rent ud sagt som sild i en tønde. Der er en god stemning på pladsen. Der hilses og sendes venlige smil, uanset hvor man færdes. Alt ånder fred. Vi glæder os til en stille nat uden den enerverende trommen af regn på taget. Freden varer præcis til kl. 6.45. Så står naboen på bagsiden op, og det går ikke stille af. Døren åbnes og smækkes utallige gange. Lågerne inde i vognen får samme behandling. Klokken 7.30 er han klar til opvasken, som han i dagens løb samler i en spand bag vognen. Her er også en vandhane, som han bruger til at skylle alle gryder, potter og pander af med. Hos os lyder det præcis, som om det hele foregår direkte under vores hovedpuder. Da alt er skyllet af, går han med opvasken over i køkkenet. Det ligger ca. midt på pladsen og er, som de fleste steder sydpå, udendørs. Ingen andre er oppe endnu, fordi det stadig er mørkt. Der hænger opslag alle vegne – også over køkkenvasken – om, at der skal være ro til kl. 8.00. Vi taler om, hvad vi kan gøre. Vi har ikke fået stillet telt op endnu, så vi kan vælge en anden plads. Men der er ingen pladser med sol tilbage, og det er den væsentligste grund til, at vi er kørt på ferie. Vi har ikke meget lyst til at finde en anden campingplads. Vi bliver enige om, at støjen må bero på ubetænksomhed, og at det sikkert løses ved at gøre naboen opmærksom på problemet for os. Han er heldigvis dansker, så vi kender alle de høflige vendinger. Det viser sig, at manden er temmelig tunghør, og han forklarer selv det som årsagen. Han lover, at han vil forsøge at dæmpe sig. Det lykkes ikke! Vi henstiller til ham igen. Denne gang på en >> I Santa Pola er det ikke ualmindeligt med nattefrost. En halv time efter, at vi havde skrevet i isen på forruden, sad vi ude i det fri og drak morgenkaffe. Camping-Fritid 5/2006 65
Page 1 and 2: 58 Camping-Fritid 5/2006 Lejrchefen
Page 3: Friskplukkede appelsiner er en væs
Page 8 and 9: mere kontant måde. Det hjæl- Den
Page 10 and 11: til hinanden. F.eks. er her en vask
Page 12: (D), og kl. 15 13. januar, er vi hj

Lindas med skæremrk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?