SKAMSTRUP KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

More documents

Recommendations

Info

830 TUSE HERRED tende dekorationer fra Skabelsen i øst til Dommedag i vest, således som det er tilfældet f.eks. i Sønder Asmindrup (s. 185), Dråby (DK. Frborg. s. 2548f.) og Herlev (DK. Kbh. Amt s. 504f.) var udelukket i Skamstrup, hvor der tilsyneladende kun har været tale om at udsmykke hvælvene i det nye langhuskor. Alligevel er den overhvidtede †udsmykning i første fag vidnesbyrd om, at en sådan cyklus er søgt gennemført. Dekorationen her rummer således væsentlige lighedspunkter med udsmykningen i Lynge (DK. Frborg. s. 1986f.). 38 Ingen spor tyder på, at tredje og fjerde fag har været over- kalket og dermed til rådighed, da Isefjordsværkstedet udsmykkede de to østligste fag. Årsagen til værkstedets programmæssige disposition kan derfor skyldes, at man simpelt hen som udgangspunkt har accepteret den allerede eksisterende, ældre dekoration i de to vestligste fag, hvor der netop fandtes en Dommedagsde- koration vestligst. Isefjordværkstedets martyr- skildringer har paralleller i tredje fag, hvor martyrhelgenerne S. Olav, S. Æmilianus og S. Laurentius er fremstillet. 4) 1500’rne? Omtrent midt på tårnrummets østvæg, nord for tårnbuen ses et rektangulært indrammet bomærke af armbrøsttypen flankeret af bogstaverne v og s, skrevet med versaler. †Kalkmalerier. 1) Senmiddelalderligt. Et billede forestillende Lykkehjulet på våbenhusets nordvæg vest for døren kan have været malet af Isefjordsværkstedet (jfr. Tuse s. 601 f.). 16 2) Eftermiddelalderlig. I forbindelse med genrestaureringen i 1958 blev en eftermiddelalderlig dekoration på tårnrummets ribber over- kalket. Dekorationen kan stamme fra 1800’rne (jfr. nedenfor). 3) 1842? Indberetningen fra 1894 og samtidige fotografier dokumenterer, at der da fandtes en middelalderimiterende, ornamental dekoration på skibets ribber og gjordbuer, som man formodede var fra 1842. Fig. 21. Alterpartiet 1955 med kopi af Thorvaldsens Kristusfigur i altertavlen. Altermaleriet skimtes på væggen til venstre (s. 831f.). Einar V.Jensen fot. 1955. - View towards the altar in 1955, showing a copy of Thorvaldsen’s figure of Christ instead of the altar-piece. The painting from the altar-piece can be glimpsed on the wall to the left. INVENTAR Oversigt. Blandt de bevarede gamle inventarstykker bør fontefoden med dens slangemotiv bemærkes. Fremhæves må endvidere prædikestolen; den bærer snedkersignaturen »AH« og reliefskåret årstal 1591, som antagelig skal ses i sammenhæng med oplysningen på en forsvunden korbuebjælke om kirkens restaurering 1590. Kun lidt ældre er herskabsstolen dateret 1584, mens en dørfløj med årstallet 1583 ikke længere eksisterer. Det samme gælder to klokker fra midten af 1600’rne og en skriftestol fra 1687. Fra sidste del af 1700’rne stammer den nyklassicistiske altertavle, som senere er sammenbygget med sidepartierne - oprindelig degne? og skriftestol - hvis døre fører ind til det nu som sakristi benyttede rum. Alterbordet er en nyere, helt tillukket fyrre- træskasse. 1808 kunne det konstateres, at det gamle †alterbord gik ind under det nye. 39 Alterklæde, fra 1900’rne, af violet fløjl, delt af
to lodrette guldgaloner. Et †alterklæde bar von Eyndens våben og årstallet 1723 (sml. tpulpitur). 40 Et andet, af purpurrødt fløjl med guldgaloner, var fra 1781. 71 Altertavlen (sml. fig. 5), fra o. 1800 (omtalt 1808), er arkitektonisk opbygget med to fritstående joniske søjler foran tilsvarende pila- stre. 41 Søjlerne bærer en trekantgavl kronet af lille, nyere?, latinsk filigrankors. 42 I tavlen er indsat et maleri (fig. 22), 166 X91 cm, olie på lærred, forestillende Opstandelsen. 43 Billedet er udført af kancelliråd [Cornelius?] Høyer ifølge præsteindberetningen fra 1808. 44 - Ved sin vi- sitats 9. juni 1840 noterer biskop Mynster: »... den franske altertavle, der synes en kopi eller efterligning af den i Frydendals kirke«, 46 hvorved han må mene altertavlemaleriet. I dets øvre halvdel svæver Kristus med flagrende klædebon på vej mod himlen, højre arm peger opad, mens venstre følger den kurvede linie bagud. I forgrunden tre krigere, een, chokeret, med lanse i hånden, en anden endnu sovende. En engel holder kistelåget. Farveholdningen er gennemgående lys, Kristi klædebon hvidt, englens kjortel blå, mens krigeren foran har et rødt klæde ved højre arm over rustningen. Kisten og låget er ligesom klipperne til højre i billedet brungrå, himlen blå, sine steder mørk, med lysende gult bag Kristi hoved. Træværkets staffering fra 1960 ved Aage Sørensen består af hvidt, neapelgult og sort med ret meget guld. I gesimsen forgyldt versalindskrift: »Thi jeg lever og I skal leve Johs. 14,19«. 45 Tidligere var farverne brunlige, gråbrune og grålige; ved prøveafrensning forud for nystafferingen fandtes en egetræsmaling og vistnok som ældste farvelag hvidt og guld. Midtpartiets alterbord, hvorpå den nyklassicistiske altertavle står, flankeres af tilsvarende dørpartier, som nu begge fører ind til et sakristi. Sidepartiernes fløjdøre har forneden glat spejlfylding, foroven gitter bestående af lodrette og vandrette sprosser af træ. Over mæan- derprydet liste glat gesimsfrise med feston; den afsluttende trekantgavl hviler på gesimsens kronliste, der ligesom gavlens skrågesimser har <strong>SKAMSTRUP</strong> <strong>KIRKE</strong> 831 Fig. 22. Altertavlemaleri fra o. 1800 af Høyer (s. 831). LL fot. 1960. - Altar-piece from c. 1800 by Høyer. tandsnit. De nuværende gavle er nyere, hvilket også gælder skillevæggene, der forbinder sidepartierne med altertavlen. Opfattelsen bekræftes af indridsede versaler bag på søndre vægstykke: »Completum MCMX« (fuldendt 1910, i forbindelse med hvælvenes stabilisering). Sidepartiernes staffering svarer til altertavlens, ligesom de underliggende lag er identiske. Dog findes underst yderligere et rødligt farvelag, som mangler på altertavlen, der i modsætning til sidepartierne har kridtgrund (se endvidere skriftestol). Thorvaldsens Kristusfigur, i hvidmalet zink, 128 cm høj, stod 1840 på alterbordet foran al-
Page 1 and 2: Fig. 1. Kirken set fra møllebakken
Page 3 and 4: Ved portalens genopførelse udtoges
Page 5 and 6: SKAMSTRUP KIRKE Fig. 4. Ydre, set f
Page 7 and 8: indre og ydre istandsætte. Forment
Page 9 and 10: SKAMSTRUP KIRKE 817 Fig. 7. S. Olav
Page 11 and 12: SKAMSTRUP KIRKE Fig. 8-10. Kalkmale
Page 13 and 14: SKAMSTRUP KIRKE Fig. 12. Syndefalde
Page 15 and 16: grønt er kontrasteret i S. Mikael
Page 17 and 18: SKAMSTRUP KIRKE 825 Fig. 16. Jesu b
Page 19 and 20: tighed og undergerninger et sådant
Page 21: SKAMSTRUP KIRKE 829 Fig. 20. Indre,
Page 25 and 26: Altersølv. Kalk (fig. 24), fra 175
Page 27 and 28: SKAMSTRUP KIRKE Fig. 26-27. 26. Mid
Page 29 and 30: Himlen, fra 1700’rnes sidste år,
Page 31 and 32: lig, sydsidens eftergjort - med ark
Page 33 and 34: Fig. 33. Fylding fra første halvde
Page 35 and 36: Derefter gravvers, der slutter med
Page 37 and 38: nemlig »den store kirkeport«, som
Page 39: giver 1898 som forfærdigelsesår.

SKAMSTRUP KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?