SKAMSTRUP KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

More documents

Recommendations

Info

836 TUSE HERRED Fig. 28. Prædikestol fra 1591, med snedkersignatur »AH«, sml. fig. 32 (s. 834). NE fot. 1978. - Pulpit signed »AH« (cf. Jig. 32). venstre; hans tilstedeværelse på en efterrefor- matorisk prædikestol kan skyldes, at han fra gammel tid var kirkens værnehelgen. I næste felt står Paulus med sværd i højre hånd, herefter »Dorete Gøe« og »1594« under anevåben- kombination for Giøe og Rosenkrantz, dernæst Peter med nøgle og i feltet nærmest vinduet præsten, Morten Andersen Schaubo, med opslået bog. 61 De to felter nærmest døren har ligesom dens arkader malede plantemotiver. Figurernes baggrund er hvid og farverne i øvrigt græsgrøn, rød, violet og gul. De skablonmale- de planter er rødbrune på sort bund. Pilastrene mellem fagene er skiftevis rød- og grønmar- morerede; samme farveholdning findes på arkadernes pilastre tillige med lidt forgylding. Forgyldte er også indskrifternes reliefversaler, foroven og forneden på orange, i midten på bleggrøn bund. Før restaureringen stod stolen med nyere farver: rødbrunt, grønt og sort med forgyldning og guldbronze. Indskrifterne var forgyldte på sort bund.
Himlen, fra 1700’rnes sidste år, har reliefskåret mæanderbort i frisen og tandsnit under fremspringende kronliste. På undersiden spejlfylding med skæring som dørfløj nr. 1; langs kanten nedhængende skårne kvaster. Himlen står afrenset. Opgangen er mellem to stolestader; til den ene side lukkes trappen af to fag med rudefor- met felt, til den anden enkelt fyldingspanel. Stolen står i skibets nordøsthjørne. Stolestaderne stammer stort set alle fra 1925 (arkitekt Ove Huus), 9 dog er de fleste ryglæn genanvendte. Langs væggene står paneler samlet af ældre stoledøre. En undtagelse danner de to gavle, der flankerer prædikestolstrappen og en enkelt ved vestre indgangspanel. Disse er jævnaldrende med herskabsstolene, som gavlen i vest ligner, men i forenklet udførelse. Den har udsparet muslingeskalornament i topstykket og derover opbygning som herskabsstolens, her dog med indskårne, sammenskrevne initialer »HH« og »PIV« i kvadratet. 62 Gavlene ved prædikestolen er glatte med en pålagt kannele- ret pilaster og trekanttopstykke hvorpå tre tinder som f.eks. i Søndersted (s. 412 med fig. 19). Døren er nyere, hængslerne muligvis ældre. 1862 var stolene rødmalede 9 og 1894 ege- træsmalede, mens de 1956 fremtrådte rødbrune med grønt og guld. 63 Siden 1960, da Aage Sørensen afsatte farver i kirken, er gavlene gule med sorte profillister, dog med en enkelt rød under topstykket. På præstekonens †stol, som er beskrevet i præ- steindberetningen 1758, 52 var malet Frelserens billede og rundt om skrevet: Joh. 10,9 (Jeg er døren; om nogen går ind gennem mig, han skal blive frelst ...). Under fødderne stod: »Salva- tor« og på vestre sidestykke (gavl): »Maren Cruse Her Peder Arildsens Ao.« På østre: »Chrestense Friis Her Peder Arildsens 1689. Indeni rundt omkring: Ps. 199 v. 19. 92.130 og 170« (bibelhenvisningerne giver ingen mening, sml. i øvrigt tskriftestol og gravkamre). Stolen stod neden for prædikestolen. 1831 foreslog synet, 18 at der i koret anskaffedes bænke til skoleungdommen overensstemmende med skoleanordningen. Danmarks Kirker, Holbæk amt SKAMSTRUP KIRKE 837 Fig. 29. Prædikestolslågen med årstallet 1591 og snedkerens signatur »AH«, sml. fig. 28, 32 (s. 834). Einar V. Jensen fot. 1955. - Pulpit detail with carved date 1591 and carpenter’s signature (cf. figs.28, 32). Alteropbygningens sidepartier har antagelig oprindelig fungeret som skrifte- og degnestole? Deres nærmere beskaffenhed kan ikke erkendes i dag; de kan have været indrettet som to selvstændige stole, hvad der nok er sandsynligst, eller de kan muligvis have været led i et arrangement, der bestod af et skrifterum bag altertavlen. Adgangen har været gennem de mod koret vendende fløjdøre. Tilsvarende indretning fandtes, foruden i annekskirken, f.eks. i Slots Bjærgby fra 1737, mens forholdene i Damsholte svarer til Skamstrups, idet et panelværk slutter sig til altertavlen og afskilrer et lille præsterum. 64 Sidepartiernes farvelag tyder på, at de er ældre end altertavlen. 65 Bortset fra de afdækkende trekantgavle og den indskudte mæanderliste svarer sidepartierne til Frydendals. Op ad nordvæggen er bevaret et panel med enkel barokfylding (se også altertavle og †skriftetavle). 54
Page 1 and 2: Fig. 1. Kirken set fra møllebakken
Page 3 and 4: Ved portalens genopførelse udtoges
Page 5 and 6: SKAMSTRUP KIRKE Fig. 4. Ydre, set f
Page 7 and 8: indre og ydre istandsætte. Forment
Page 9 and 10: SKAMSTRUP KIRKE 817 Fig. 7. S. Olav
Page 11 and 12: SKAMSTRUP KIRKE Fig. 8-10. Kalkmale
Page 13 and 14: SKAMSTRUP KIRKE Fig. 12. Syndefalde
Page 15 and 16: grønt er kontrasteret i S. Mikael
Page 17 and 18: SKAMSTRUP KIRKE 825 Fig. 16. Jesu b
Page 19 and 20: tighed og undergerninger et sådant
Page 21 and 22: SKAMSTRUP KIRKE 829 Fig. 20. Indre,
Page 23 and 24: to lodrette guldgaloner. Et †alte
Page 25 and 26: Altersølv. Kalk (fig. 24), fra 175
Page 27: SKAMSTRUP KIRKE Fig. 26-27. 26. Mid
Page 31 and 32: lig, sydsidens eftergjort - med ark
Page 33 and 34: Fig. 33. Fylding fra første halvde
Page 35 and 36: Derefter gravvers, der slutter med
Page 37 and 38: nemlig »den store kirkeport«, som
Page 39: giver 1898 som forfærdigelsesår.

SKAMSTRUP KIRKE - Danmarks Kirker - Nationalmuseet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?