En folkekonges død. Et forslag til tolkningen af ... - Roskilde Museum

Fig 8. Gotlandsk billedsten med skibsmotiv.
(Efter Rieck 2003).
indgår i, blevet tillagt en betydning som metaforer
og symboler i forbindelse med begravelsesritualer
og repræsenterende en forestillingsverden med
rod i den nordiske mytologi (Andrén 1993).
Også udstyret i de rige båd- og skibsgrave fra
sen jernalder og vikingetid inddrages og ses
ikke blot som udtryk for den afdødes position i
samfundet og som gravgaver til rejsen, men også
som det materielle udtryk for myter og ritualer
knyttet til begravelseshandlingen. Det ligger
uden for denne artikels rammer at forfølge en
sådan indfaldsvinkel på våbenofferfundenes
genstandsinventar, men det kan ikke udelukkes,
at der her ligger muligheder for en dybere
forståelse såvel af fundsammensætningen som af
de ritualer, der har været forbundet med ofringer
i moserne.
Krig med mellemrum eller slægters gang
Krigsbytteofringerne ændrer karakter i løbet af jernalderen, således at
de store genstandsrige ofringer med fuldt udstyr efterfølges af mindre
nedlægninger, hvor man har deponeret udvalgte genstandsgrupper
blandt det erobrede bytte. Ændrede ritualer menes at være årsagen til,
at man ikke længere ofrer hele det erobrede udstyr, men nu blot nøjes
med at udvælge særlige genstande fra hærførernes mundering, der skal
opfattes som et symbol på den overvundne hær. Denne tolkning af
de sene pars pro toto fund er i virkeligheden en hjælpehypotese for at
kunne fastholde teorien om krigsbytteofringer. Uden afsæt i tolkningen
af de ældre store nedlæggelser var man næppe nået til den slutning,
41