En folkekonges død. Et forslag til tolkningen af ... - Roskilde Museum

der et forklaringsproblem, idet man må forvente, at sejrherrerne
fra de store slag ville give sig til kende i gravfundene gennem rigt
udstyrede (våben)grave. Med tolkningen af mosefundene som led
i et begravelsesritual bliver mosefundenes våbenudstyr knyttet til
den lokale befolkning, og det generelle fundbillede af våbengravens
udbredelse i romersk jernalder, og skiftet i deponeringsformen bliver
mere forståeligt. Til støtte for dette kan der peges på forekomsten
af, hvad der kan opfattes som våbenløse krigergrave karakteriseret af
tilstedeværelsen af brede (militær)bæltespænder og i nogle tilfælde en
kraftig kniv ( Ethelberg 1990:198ff, A.B.Sørensen 1985: Bakkegården
grav 104, Lerdal grav 100, Bevtoft sb. 248 udkommer 2004) 11 .
Udbredelsen af de gravfundne spillebrikker og træspande med beslag
fra yngre romertid, der opfattes som statusindikerende genstande
(Lund Hansen 1995:235ff, fi g 8.14 og fi g.8.15) fremviser i lighed med
våbengravene en udbredelse med tyngdepunktet mod øst. Også her
kan våbenofferfundene opveje den skæve fordeling. Det samme gør sig
i nogen udstrækning gældende for spredningen af guldringe, ligesom
det kan nævnes, at det seneste fund af et pragtbælte i Ejsbøl har sin
klare parallel i et gravfund fra Slesvig-Holsten (Carnap-Bornheim
2003).
Men den måske væsentligste grund til at anfægte tolkningen af
mosefundene som resultatet af krigshandlinger er den underliggende
forestilling om et samfund, der gennem adskillige århundreder i
jernalderen har eksisteret under en permanent krigstrussel. Det er
denne opfattelse, der ikke passer med det generelle billede af perioden.
Bopladser med store velbyggede gårde dukker op, jernudvindingen
i Jylland når sit maksimum, den romerske import kontrolleres og
distribueres fra det sydskandinaviske område, der har indtaget en
dominerende og kontrollerende rolle i forholdet til de mellem- og
nordskandinaviske landskaber.
De omfattende krigshandlinger burde resultere i fund af befæstede
bopladser i krigsbytteofferfundenes udbredelseområde, hvilket ikke
er tilfældet – de fi ndes til gengæld i rigt mål på de store Østersø-øer
og i de mellemskandinaviske landskaber. Spørgsmålet er, om ikke det
militære tryk har været rettet fra syd mod nord som et ledsagefænomen
til udøvelsen af kontrollen med handel og udveksling.
53