En folkekonges død. Et forslag til tolkningen af ... - Roskilde Museum

Fig. 10. De tre kort viser, hvorfra de fremmede genstande i de danske
våbenofferfund stammer, men er udbredelseskortene udtryk for krig eller
almindelige kulturkontakter med naboområderne? (Efter Ilkjær 2000).
stilles der spørgsmålstegn ved denne håndfaste proveniensbestemmelse
af kammaterialet fra Illerup og Vimose.
Det er da også blevet fremført, at fl ere af de angribende hære
meget vel kan komme fra våbenofferfundens nærmeste opland, og
at de fremmede genstande i mosefundene kan tolkes som spor efter
en international krigerklasse, der har indgået i hæren (Lund Hansen
1995:406).
Med våbenofferfundenes indhold af skibe og tros er det dog ganske
nærliggende at forestille sig et oversøisk angreb. Det er således logisk at
søge i fundmaterialet efter forbindelser til fjernereliggende egne. Men
det er værd at bemærke, hvorledes de fjendtlige hære altid angriber de
områder, der ligger nærmest deres hjemlande. I anden sammenhæng,
hvor en forestilling om krig ikke danner den overordnede begrebsramme,
ville sådanne spredningsmønstre blive tolket på anden vis. De
bølger af angreb, som ifølge teorien om krigsbytte er blevet iværksat
51