Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Den barmhjertige samaritan eller<br />
opfordring til at ændre sindelag<br />
v/Lars Palerius<br />
”Tanker og handlinger er kraft og energi, og al energi i<br />
verdensaltet går i kredsløbog skaber årsag og virkning<br />
og skæbne” (Martinus – Længsel, Kosmos 4/1989)<br />
Hvornår fødes det mentale klima, som repræsenteres af<br />
den barmhjertige samaritan indeni os? Hvornår er vi ikke<br />
længere præsten eller levitten, som går forbi den af røvere<br />
mishandlede mand? Hvornår tager vi af vor egen lomme<br />
for at den ubemidlede mand får den pleje, han behøver<br />
for at blive frisk?<br />
Da jeg i 1960’erne gik i underskolen, havde vi kristendomsundervisning<br />
på skemaet. Dele af den undervisning<br />
gjorde et varigt indtryk på mig. Faktisk er det stort set kun<br />
disse dele af undervisningen, som jeg husker fra den tid.<br />
Særlig stærkt mindes jeg beretningen om den barmhjertige<br />
samaritan, som med sit universelle kærlighedsbudskab<br />
slog en streng an i mit indre og siden da har haft en<br />
særlig plads i min bevidsthed. Med en i de unge år stærk<br />
men udefineret retfærdighedsfølelse, talte beretningen<br />
til noget dybt grundlæggende i mig. Jeg mindes barnets<br />
umiddelbare glæde over den barmhjertige samaritans<br />
uforfærdede og uselviske handling. Hvordan han, til forskel<br />
fra præsten og levitten, blev fuld af medlidenhed med<br />
den mishandlede mand. Hvordan han standsede op og<br />
forbandt hans sår og transporterede den skadede til et hus,<br />
hvor han kunne få hvile og forplejning. Hvordan han, til<br />
forskel fra præsten og levitten, ikke gjorde nogen forskel<br />
mellem den skadede og sig selv og med en selvfølgelighed<br />
bistod den nødstedte. Det var, forstår jeg nu, eksemplet<br />
på næstekærlighed omsat i praktisk handling, som gjorde<br />
det stærke indtryk på mit dengang unge sind.<br />
Hvad jeg forstod på lærerindens kommentarer var,<br />
hvilket beretningen også med al tydelighed viste, at det<br />
ikke er helt risikofrit at færdes i disse af røvere hærgede<br />
steder. At den barmhjertige samaritan overvandt sin<br />
formodede angst og udførte sin hjælpende indsats, trods<br />
åbenbar risiko for sin sikkerhed, viser en beslutsomhed<br />
der bunder i livsvisdom. Den slags ureflekteret mod gør<br />
selv i dag et stærkt indtryk på mig og fungerer som en<br />
moralsk ledestjerne, som jeg forsøger at rette mit indre<br />
kompas efter.<br />
At bearbejde og besejre sin angst er en følelsesmæssigt<br />
udfordrende opgave. Ligeså at se mennesket bag dets ydre<br />
forfaldne facade. Århundreder med sjælelig styring via<br />
ego’et – som med selvopholdelsesdriftens, ejendomsrettens<br />
og forplantningens mekanismer stadig sidder som<br />
et sejt klister i sjælens vindinger og indbyder til stærk<br />
modstand mod forandringer – kan ikke afvæbnes med<br />
noget andet end dens modsætning: uselvisk tjeneste. At<br />
sætte sig ud over egoets angst og ulystfølelser ligesom den<br />
barmhjertige samaritan er en udfordring ligeså interessant<br />
som den er svær.<br />
Hvor mange gange har jeg ikke, med nogle få undtagelser,<br />
i forskellige sammenhænge opført mig som præsten eller<br />
levitten i beretningen og gået forbi en nødstedt og hjælptrængende<br />
pga ulyst, usikkerhed eller angst. Hvor mange<br />
gange har jeg ikke bagefter fået stof til eftertanke over<br />
min adfærd. Hvor ofte har det ikke føltes både håbløst og<br />
skammeligt ikke at omsætte et indre ønske om at være til<br />
nytte for medmennesker i praktisk handling.<br />
Og til forskel fra den barmhjertige samaritan har jeg, så<br />
vidt jeg kan huske, aldrig været udsat for potentiel fare i<br />
forbindelse med at gå forbi en nødstedt person i tunnelbanen<br />
eller på gaden, som jeg havde kunnet bistå med at<br />
give en skærv eller købe et blad. Hvad er det i mig som<br />
værger sig mod at hjælpe mennesker i disse situationer?<br />
Hvad er det i mig som føler modvilje? Hvad er det i mig,<br />
som får mig til at tvivle?<br />
Den sociale elendigheds dynamik<br />
Der findes til at begynde med en stærk håbløshedsfølelse<br />
forbundet med fænomenet udslåede og tiggende mennesker.<br />
En utvetydig følelse af en samfundsmæssigt mislykket<br />
velfærd. Plagsomt tydeligt bliver disse menneskers<br />
elendige situation i offentlige miljøer. At der i Sverige<br />
er sket en forøgelse i antallet af boligløse og tiggere i<br />
de sidste 10-15 år kan kun få benægte, som har gået en<br />
tur eller kørt med tunnelbanen i Stockholms indre by. At<br />
der også på byens gader er sket en forøgelse af psykisk<br />
funktionshæmmede, som tidligere sås på institutioner, er<br />
ligeledes et faktum.<br />
19