You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
det nu op til individet selv at tage ansvaret for den del.<br />
Socialdemokratiet var i begyndelsen af 2000-tallet blevet<br />
et begreb, som for mange mennesker var synonymt med<br />
manglende evne til at give mennesker arbejde og dermed<br />
hindre det derpå følgende udelukkelse, økonomisk og<br />
socialt. I stedet blev vælgerne lokket over til en politisk<br />
højrefløj, som i begyndelsen lovede flere arbejde, at sætte<br />
skatten ned og få orden på statens finanser. Kort sagt en<br />
bedre og lykkeligere verden i frihedens tegn. Men frihed<br />
for hvem og på hvilke vilkår?<br />
”Det er ikke egoisme at man ønsker sin ret til at leve.<br />
Egoisme opstår først hvor man på næstens bekostning begærer<br />
ting, som er helt overflødige eller unødvendige for<br />
ens egen eksistens eller mulighed for at leve.” (Martinus<br />
– Den mentale treenighed 3, Kosmos nr 5/1975)<br />
Det markedsliberale paradigmeskift<br />
Vi har i de senere år været vidne til et mentalt paradigmeskift.<br />
Den privatiseringsbølge som for alvor begyndte<br />
i 80’erne, og som med uformindsket kraft fortsætter her i<br />
2000-tallet, resulterede i at mange statslige og kommunale<br />
virksomheder indenfor pleje, skole og omsorg blev solgt<br />
ud til private foretagender, som driver deres virksomhed<br />
med profitinteresse for øje. De drives med kravet fra<br />
aktieejere om at gevinsten skal stige år for år. Det risikokapitalselskab,<br />
som i mange tilfælde ejer de private udlejningsboliger,<br />
vil naturligvis se deres virksomhed køre<br />
med så høj gevinst som muligt. Store beløb geninvesteres<br />
ikke i virksomheden men havner i lommerne på private<br />
personer. Der spares v hj a lave lønninger, dårligere aftaler<br />
for natarbejde og færre ansatte. Den fysiske og psykiske<br />
arbejdsbelastning øges bandt de ansatte med kommende<br />
nedslidning og sygefravær til følge.<br />
Klienterne ses som en handelsvare og personalet som<br />
udskiftelige brikker i det profitstyrede spil. Det er svært at<br />
få et heltidsjob i den private virksomhed i dag. Denne rent<br />
økonomiske holdning til personale og klienter får konsekvenser<br />
på alle planer. Man kan ikke forsørge sig selv på<br />
deltid med de i dag lave lønninger indenfor plejesektoren.<br />
Mange ansatte tvinges derfor til at tage ekstraarbejde ved<br />
siden af for at få det til at hænge sammen økonomisk. Den<br />
som ikke er loyal overfor foretagenet men åbent udtrykke<br />
sin misfornøjelse må gå. At udtrykke sin mening åbent er<br />
ikke risikofrit. Situationen minder ikke så lidt om gamle<br />
tider, hvor fabriksejeren var den, der bestemte og de ansatte<br />
tav stille og gjorde, som der blev sagt. Bryder man<br />
sig ikke om stedet, må man gå andetsteds hen. Dette er<br />
virkelighed på dagens arbejdsmarked.<br />
Offentligt indblik i virksomheden strider mod grundsynspunktet<br />
i mange virksomheder. Hvor det handler om<br />
at tjene store penge, der skal det offentlige ikke stikke<br />
næsen i. Hvis virkeligheden bag de smukt udformede<br />
informationsbrochurer i firfarvetryk kom frem, dvs profitmaksimeringen<br />
som inderste drivkraft, ville store dele<br />
af den velpudsede facade krakelere. Resultatet af privatiseringsbølgen<br />
bliver frihed for de allerede velbjærgede,<br />
for de som havde en fysisk og mental kapital at sætte<br />
ind. Resten af befolkningen må tilpasse sig de herskende<br />
tilstande og prøve at klare sig så godt de kan.<br />
”Hele den nuværende kultur er stort set blot en profitjagt,<br />
en kamp om penge.” (Martinus, Kosmos 6/1997)<br />
Det svenske folks pensionspenge, som i spekulationsøjemed<br />
valser rundt på børsen, udgør store dele af det<br />
økonomiske værktøj, som aktiemarkedets matadorer<br />
jonglerer med på verdens børser. Følelsen af objektivitet<br />
og upersonlighed gør den spekulative adfærd endnu farligere<br />
og indgiver disse mennesker følelsen, at det altid<br />
er nogen andre, som rammes, hvis de risikofyldte spekulationer<br />
mislykkes, ikke dem selv. Med tal på en skærm<br />
leger de med vores fremtid, vor kommende tryghed. Arrogance<br />
og hovmod fejrer her triumfer. At der kommer en<br />
regnskabets tid for denne adfærd er ikke indenfor disse<br />
menneskers mentale horisont.<br />
Troen på markedets muligheder for at gøre underværker<br />
– den eneste vej ifølge højre i 1990-tallet – ligner en sekts<br />
indstilling til livet. Det er et verdensbillede som indenfor<br />
sine rammer vil bringe menneskelighedens frelse. Når<br />
bare det selvregulerende marked får frit spillerum, vil<br />
alt blive til det bedte. Det økonomiske incitament er og<br />
bliver, ifølge dette verdensbillede, den gulerod som driver<br />
mennesket til at handle. Menneskets egoisme, i kombination<br />
med kampen for at overleve, er de forudsætninger<br />
der er grundlag for menneskeligt samvær ifølge den<br />
økonomiske model som kaldes hyperkapitalismen – det<br />
økonomiske tidehvervs nye farsot. Et mentalt klima som<br />
er ledende i børsverdenen. Her råder bogstavelig talt jung-<br />
21
Change language