Kompendium i stål og brand (PE) - Hjemmesider på ...
Kompendium i stål og brand (PE) - Hjemmesider på ...
Kompendium i stål og brand (PE) - Hjemmesider på ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Termisk <strong>brand</strong>last<br />
Åbningsfaktoren<br />
Åbningsfaktoren bestemmes ud fra de åbninger, der i løbet af en <strong>brand</strong> kan forventes at give<br />
ventilation til rummet. Alle vinduers glasareal kan umiddelbart medregnes.<br />
Det er lidt mere usikkert, hvordan døre med en vis <strong>brand</strong>modstandsevne skal indregnes. Hvis<br />
døren er lukket ved starten af <strong>brand</strong>en, varer det længe, før dens areal får indflydelse <strong>på</strong><br />
<strong>brand</strong>en. Ligeledes varer det et stykke tid, før vindues- <strong>og</strong> dørkarme er brændt væk.<br />
Derfor skal både den største <strong>og</strong> den mindste sandsynlige åbningsfaktor overvejes; <strong>og</strong> hvis det<br />
ikke umiddelbart er muligt at afgøre, hvad der er det farligste, gennemregnes begge tilfælde.<br />
Når åbningsfaktoren varieres, ændres temperaturforløbet fra start til slut. Stor lufttilgang<br />
(stor åbningsfaktor) giver en hurtig forbrænding, hurtig temperaturstigning, høj maksimal<br />
temperatur <strong>og</strong> hurtig afkøling, mens lille luftilgang giver et langsommere forløb <strong>og</strong> lavere<br />
temperaturer.<br />
På figur 3.4 ses temperaturforløbet for to værdier af <strong>brand</strong>belastningen ved forskellige<br />
værdier af åbningsfaktoren. Fladernes termiske egenskaber er som i det foregående<br />
eksempel.<br />
Figur 3.4. Gastemperaturforløb ved en <strong>brand</strong>belastning <strong>på</strong> 100 MJ/m² (tv) <strong>og</strong> 200 MJ/m² (th),<br />
b = 1163 J/m²s ½ K, <strong>og</strong> åbningsfaktorer som angivet <strong>på</strong> kurverne.<br />
SBK = standard<strong>brand</strong>kurven.<br />
Begrænsningsfladernes termiske egenskaber<br />
Opvarmningsfasens tidsforløb er praktisk talt uafhængig af b. Som det fremgår af nedenstående<br />
kurver, nås den maksimale temperatur samtidig for alle værdier af b.<br />
Hvis begrænsningsfladerne har stor varmekapacitet - fx. beton - opsuger de n<strong>og</strong>et af varmen<br />
<strong>og</strong> dæmper dermed temperaturstigningen. Når ilden dør ud, afgiver de varmen igen, således<br />
at temperaturen falder ret langsomt. Lette isolerende flader giver en hastigere temperaturstigning<br />
<strong>og</strong> en højere maksimal temperatur; til gengæld falder temperaturen hurtigere efter<br />
<strong>brand</strong>en.<br />
I lette materialer stiger varmeledningsevnen stærkt med temperaturen, men i beregningen<br />
indgår λ med en fast værdi. På den sikre side kan λ for normale temperaturer indsættes; EC 1<br />
del 1-2 angiver som vejledning i Anneks A, at værdier for c, ρ <strong>og</strong> λ kan vælges svarende til<br />
normal rumtemperatur.<br />
15
Change language