Kommunernes praksis i afgørelser om børnetilskud ... - Ankestyrelsen

Kommunernes praksis i 

afgørelser om børnetilskud 

til enlige forsørgere.

Indhold 

Forord .......................................................................................................... 1 

Resumé, konklusion og anbefalinger. ............................................................... 2 

Materiel vurdering af kommunernes afgørelser viste .......................................... 2 

Formalitets vurdering af kommunernes fgørelser viste ...................................... 2 

Kommunernes anvendelse af sagsbehandlingsregler viste……………… …………………… 3. 

Grundoplysninger. ......................................................................................... 4 

3.1. Er afgørelsen samlet set rigtig? ................................................................. 5 

3.2. I hvilket omfang er sagen dokumenteret? .................................................. 5 

4.1. Har kommunen forud for fremsendelse af enlig-bekræftelse foretaget 

undersøgelse via folkeregistret af eventuelt tilmeldte personer over 18 år 

på børnetilskudsmodtagerens adresse? ........................................................ …6. 

4.2. Er der dokumentation for, at enlig-bekræftelse er fremsendt anbefa- 

let? .............................................................................................................. 7 

4.3.Fremgår det, hvornår kommunen har fremsendt enlig-bekræftesle til 

børnetilskudsmodtageren?.................................................................8 

4.4.Har kommunen efter fremsendelse af brev om ophør af børnetilskud 

modtaget svar fra børnetilskudsmodtageren? .................................................... 9 

4.5 og 4.6. Har kommunen foretaget nærmere undersøgelse, fordi 

børnetilskudsmodtageren ikke har fremsendt enlig-bekræftelse / enlig- 

bekræftelse er returneret af postvæsenet? ………………………………………………………… 10 

5.1. Afgørelsens form………………………………… …10… 

5.2. Fremgår det, hvilken afgørelse der er truffet?..............................12 

5.3. Fremgår det med hvilken hjemmel, afgørelsen er truffet? ........................ 12 

5.4. Oplyser kommunen om genoptagelse af udbetalingen med virkning fra 

kvartalet efter, at enlig-bekræftelse er modtaget?.. 14 

Bilag 1. Undersøgelsens hjemmel, omfang og metode……………… ..........16 

Bilag 2. Indkaldelsesbrev ……………………………………………………………………18 

Bilag 3. Regelgrundlag…………………………………………………………………………20 

Bilag 4. Måleskema. …………………………………………………………………… 21 

Bilag 5. Grundoplysninger …………………………………………………………. 26

KOMMUNERNES PRAKSIS I AFGØRELSER OM BØRNETILSKUD 

TIL ENLIGE FORSØRGERE 

Forord 

Det sociale nævn i Statsforvaltningen Sjælland har i 2011 gennemført en 

praksisundersøgelse om børnetilskud til enlige forsørgere. Nævnet har undersøgt 

kommunernes praksis om indhentelse af skriftlig bekræftelse på, at modtagerne fortsat er 

enlige forsørgere. 

Børnetilskud til enlige forsørgere tildeles efter oplysning fra ansøgeren om, at ansøgeren 

er enlig forsørger. Ansøger skal efter loven én gang årligt bekræfte, at pågældende 

fortsat er enlig. 

Kommunen skal inden den indhente enlig-bekræftelse foretage undersøgelse via 

folkeregisteret. Kommunen skal der undersøge, om der på børnetilskudsmodtagerens 

adresse er tilmeldt personer over 18 år. Hvis der er det, skal kommunen bede 

børnetilskudsmodtageren om flere oplysninger. Oplysningerne skal angå, om den 

tilmeldte person over 18 år lever i et samlivsforhold med modtageren. Kommunen 

foretager herefter en konkret og individuel vurdering af sagen og træffer afgørelse om, 

hvorvidt betingelserne for at modtage børnetilskud som enlig fortsat er opfyldt. 

Kommunen kan i den forbindelse bede modtageren om dokumentation herfor. 

Formålet med praksisundersøgelsen er at vurdere, om kommunerne anvender gældende 

sagsbehandlingsregler og om kommunerne træffer afgørelser i overensstemmelse med 

lov og praksis. Undersøgelsen skal også vise, om de materielle og formelle regler er 

overholdt. 

Praksisundersøgelsen gennemføres som led i det sociale nævns pligt til, jf. 

retssikkerhedslovens § 78, stk. 1, indenfor sit lovmæssige og geografiske område at 

koordinere, at afgørelser, som kunne være indbragt for nævnet, træffes i 

overensstemmelse med lovgivningen. Der henvises til retssikkerhedslovens § 78, stk. 2. 

Efter denne bestemmelse medfører pligten til at koordinere bl.a., at det sociale nævn 

følger kommunernes praksis. 

De deltagende kommuner skal efter retssikkerhedslovens § 79a behandle 

praksisundersøgelsen på et kommunalbestyrelsesmøde. Bestemmelsen præciserer det 

kommunalpolitiske ansvar for at følge op på det sociale nævns praksisundersøgelser. Den 

understreger også kommunalbestyrelsernes ansvar for at sikre retssikkerhed i 

kommunerne på det sociale område. 

1

Resumé 

Konklusion 



Resumé, konklusion og anbefalinger. 

Det sociale nævn i Statsforvaltningen Sjælland har i 2011 gennemført en praksis- 

undersøgelse af de afgørelser, som kommunerne har truffet efter børnetilskudslovens § 

22 a. 

Nævnet har undersøgt 65 sager. Det er sager om ophør af børnetilskud og om 

genoptagelse af udbetalingen af børnetilskud. 

I sager om genoptagelse har vi medtaget de sager, hvor børnetilskudsudbetalingen efter 

loven skulle ophøre, fordi enlig-bekræftelsen ikke er fremsendt inden fristen, og 

a) hvor børnetilskudsmodtageren fremsender enlig-bekræftelsen i det kvartal, hvor fristen 

udløb. I disse sager udbetales børnetilskud i realiteten uden ophør. Ifølge loven er der 

tale om genoptagelse. Kommunerne omtaler også afgørelserne sådan i flere af de 

fremsendte sager. 

b) hvor enlig-bekræftelsen først fremsendes i kvartalet efter det kvartal, hvor fristen 

udløb, eller senere. I disse sager er der en pause i udbetalingen af børnetilskud. 

Nævnets gennemgang af sagerne medførte følgende hovedkonklusioner: 

Materiel vurdering af kommunernes afgørelser viste 

1. at i 49 % af sagerne er afgørelsen ikke korrekt. 

2. at i 3 % af sagerne er grundlaget for afgørelsen i høj grad dokumenteret, i 48 

% af sagerne er det i nogen grad dokumenteret, i 26% af sagerne er det 

dokumenteret i ringe grad og i 23 % er det ikke dokumenteret 

. 

Formalitets vurdering af kommunernes afgørelser viste 

1. at i 60 % af sagerne er der ikke sendt en skriftlig afgørelse 

2. at i 15 % af sagerne er lovhjemmel i høj grad anført, men i 65 % kun anført i 

ringe grad og i 20 % slet ikke anført. 

3. at i 22 % af sagerne har kommunerne givet korrekt oplysning om muligheden 

for genoptagelse af udbetalingen af børnetilskud med virkning fra kvartalet efter, at 

enlig-bekræftelsen er modtaget. 

2

Anbefaling 



Kommunernes anvendelse af sagsbehandlingsreglerne viste 

1. at kommunerne i 92 % af sagerne ikke inden fremsendelsen af enlig- 

bekræftelse med anbefalet post har undersøgt i folkeregistret, om der er 

personer over 18 år på børnetilskudsmodtagerens adresse. 

2. at der i 32 % af sagerne ikke er dokumentation for, at enlig-bekræftelse er 

fremsendt anbefalet. 

3. at kommunerne i 18 % af sagerne ikke har fremsendt enlig-bekræftelse. 

På baggrund af ovenstående hovedkonklusion anbefaler nævnet, 

1. at kommunerne inden udsendelse af enlig-bekræftelse undersøger i 

folkeregistret, om der ud over modtageren af børnetilskud er personer over 18 år 

på modtagerens adresse 

2. at kommunerne sikrer sig, at der er dokumentation for, at lovens betingelser er 

opfyldt, inden kommunen træffer afgørelse 

3. at kommunerne giver skriftlige afgørelser om ophør af udbetalingen af 

børnetilskud med angivelse af lovhjemmel og klagevejledning. 

4. at kommunerne sikrer sig, at de har oplyst om muligheden for genoptagelse af 

udbetalingen af børnetilskud med virkning fra kvartalet efter, at bekræftelsen er 

modtaget. 

3

Køn 



Grundoplysninger. 

Sagerne omfatter 15 mænd (23 %) og 50 kvinder (77 %). 

4

Generelt 

Målingerne 

viser 

Generelt 



Materiel vurdering af sagerne. 

3.1. Er afgørelsen samlet set rigtig? 

Vi har ved vurderingen af, om afgørelserne er materielt rigtige, set på, om de formelle 

betingelser er opfyldt. Det vil sige om dokumentationskravet er opfyldt. 

Såfremt sagen er dokumenteret i høj grad eller i nogen grad, så anses afgørelsen for at 

være rigtig. 

I 33 (51 %) af sagerne er afgørelserne i overensstemmelse med regler og praksis. 

I 32 (49 %) af sagerne er afgørelserne ikke i overensstemmelse med regler og praksis. 

51,5 

51 

50,5 

50 

49,5 

49 

48,5 

48 

3.2. I hvilket omfang er sagen dokumenteret? 

Vi har vurderet, at sagen ikke er dokumenteret, hvis de formelle betingelser ikke er 

opfyldt. 

51 

Ja, afgørelsen er korrekt Nej, afgørelsen er ikke korrekt 

Vi har herved set på følgende: 

1. at kommunen forud for udsendelse af enlig-bekræftelse har undersøgt i 

folkeregistret, om der er tilmeldt personer over 18 år på børnetilskuds- 

modtagerens adresse 

2. at kommunen har fremsendt enlig-bekræftelse anbefalet 

3. at er er angivet tidspunktet for kommunens fremsendelse af enlig-bekræftelse 

4. om kommunen efter fremsendelse af brev om ophør af børnetilskud har modtaget 

svar fra børnetilskudsmodtageren 

Afgørelsens korrekthed 

5 

49 

Procent

Målingerne 

viser 

Konklusion 

Anbefaling 



Vi har vurderet, at sagen er dokumenteret 

1. i høj grad, hvis fire af de ovennævnte forhold er dokumenteret 

2. i nogen grad, hvis tre af de nævnte forhold er dokumenteret 

3. i ringe grad, hvis to af de nævnte forhold er dokumenteret. 

4. ikke-korrekt, hvis kun en af de nævnte forhold er dokumenteret 

Der er 2 (3 %) af sagerne, som er dokumenteret i høj grad og 31 (48 %) af sagerne, 

som er dokumenteret i nogen grad. 

17 (26 %) af sagerne er dokumenteret i ringe grad. Og 15 (23 %) af sagerne er ikke 

dokumenteret. 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

3 

48 

De sager, der er dokumenteret i høj grad, udgør få af sagerne. 

Vi anbefaler, at kommunerne indhenter dokumentation i sagerne, så det kan vurderes, 

om lovens betingelser for udbetaling af børnetilskud er opfyldt. 

Sagsbehandlingsregler 

I hvilket omfang er sagen dokumenteret? 

I høj grad I nogen grad I ringe grad Nej 

4.1. Er der dokumentation for, at kommunen forud for fremsendelse af enlig- 

bekræftelse har foretaget undersøgelse via folkeregistret af eventuelt tilmeldte 

personer over 18 år på børnetilskudsmodtagerens adresse? 

6 

26 

23 

Procent

Generelt 

Målingerne 

viser 

Konklusion 

Anbefaling 

Generelt 

Generelt Målingerne 

viser 



Vi har sammenholdt datoen for folkeregisteropslag og datoen for afsendelse af enlig- 

bekræftelse. 

Undersøgelsen skal sikre, at børnetilskud ikke udbetales fejlagtigt. 

I 60 sager, svarende til 92 % af sagerne, er der ikke dokumentation for, at kommunen 

via folkeregistret har undersøgt, om der er tilmeldte personer over 18 år på 

børnetilskudsmodtagerens adresse, inden kommunen udsendte enlig-bekræftelsen 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

Er der dokumentation for, at kommunen forud for fremsendelse 

af enlig-bekræftelse har foretaget undersøgelse i folkeregistret? 

Det er en meget stor andel af sagerne, hvor kommunernes sagsbehandling ikke 

overholder lovens krav. Der er derfor en klar mulighed for forbedring her. 

Kommunen skal sikre sig, at der er dokumentation i sagerne for, at kommunen inden 

fremsendelse af enlig-bekræftelse har foretaget undersøgelse via folkeregistret. 

Kommunen skal undersøge, om der er personer over 18 år, som er tilmeldt 

børnetilskudsmodtagerens adresse. 

4.2. Er der dokumentation for, at enlig-erklæring er fremsendt anbefalet? 

En kommune har oplyst, at Post Danmark glemte at udsende enlig-erklæringerne med 

anbefalet post. I de sager, hvor enlig-bekræftelse ikke blev tilbagesendt til kommunen 

inden fristen i det første brev (udsendt med ordinær post), udsendte kommunen endnu 

en enlig-bekræftelse med anbefalet post. I disse anses enlig-bekræftelse fremsendt 

anbefalet ved fornøden dokumentation. 

Der er 44 sager (68 %), hvori der er dokumentation for udsendelse af enlig-bekræftelse 

med anbefalet post. 

8 

7 

92 

Ja Nej 

Procent

Konklusion 

Anbefaling 

Generelt 

Målingerne 

viser 



Det kan dokumenteres, at enlig-bekræftelser er udsendt, hvis fremsendelses sker med 

anbefalet post 

Kommunen skal undersøge og sikre sig, at enlig-bekræftelsen rent faktisk er sendt med 

anbefalet post, hvis kommunen ikke får enlig-bekræftelsen retur. 

4.3. Fremgår det hvornår kommunerne har fremsendt enlig-bekræftelse til 

børnetilskudsmodtageren? 

Datoerne for de fremsendte breve (sendt ordinært eller anbefalet), fremgår af de 

pågældende enlig-bekræftelser, af ophørsbreve eller andet. 

Det fremgår i 53 sager, svarende til 82 % heraf, hvornår enlig-bekræftelse til 

børnetilskudsmodtageren er fremsendt. 

8

Konklusion 

Generelt 

Målinger 

viser 



Det fremgår af datoerne for de udsendte anbefalede enlig-bekræftelser, at de er udsendt i 

dels februar, dels maj måned. De er udsendt i den første del af måneden. Udsendelse i 

begyndelsen af måneden sikrer, at de børnetilskudsmodtagere, som ikke når at indsende 

enlig-bekræftelsen inden lovens frist på en måned, har endnu nogle dage tilbage inden 

den første i næste kvartal til at fremsende enlig-bekræftelsen. Når kommunerne 

udsender bekræftelserne tidligt i den anden måned i kvartalet, så sikrer de også i vidt 

omfang, at postforsinkelser ikke er årsag til fejlagtigt ophør af børnetilskud. 

Kommunerne kan ved valg af hensigtsmæssigt fremsendelsestidspunkt sikre sig, at 

postforsinkelse ikke får betydning for ophør med udbetalingen af børnetilskud. 

4.4. Har kommunen efter fremsendelse af brev om ophør af børnetilskud 

modtaget svar fra børnetilskudsmodtageren? 

Der er ikke i loven anført en frist for, hvor sent børnetilskudsmodtageren kan fremsende 

enlig-bekræftelse med genoptagelse af udbetaling af børnetilskud fra det følgende kvartal 

til følge. 

I 40 (62 %) af sagerne har børnetilskudsmodtagerne fremsendt enlig-bekræftelse efter 

at kommunen har meddelt modtageren, at børnetilskuddet ville ophøre. 

9

Konklusion 

Generelt 

Generelt 



Reglen om genoptagelse af børnetilskud fra den første i det følgende kvartal har ikke den 

store praktiske betydning. Begrundelsen er, at børnetilskudsmodtageren har det 

alternativ, at pågældende kan indgive ny ansøgning og få udbetalt børnetilskud fra den 

første i det følgende kvartal. Men reglen om genoptagelse er et lovkrav, og borgeren 

undgår derved at skulle udfylde ansøgningsskema endnu engang. 

4.5 og 4.6. Har kommunen foretaget nærmere undersøgelse, fordi 

børnetilskudsmodtageren ikke har fremsendt enlig-bekræftelsen eller fordi 

enlig-bekræftelsen er kommet retur fra postvæsenet. 

Det fremgår af børnetilskudsbekendtgørelsen, at kommunen inden fremsendelse af enlig- 

bekræftelsen skal undersøge i folkeregistret, om der er registreret personer over 18 år på 

børnetilskudsmodtagerens adresse. I givet fald skal kommunen foretage nærmere 

undersøgelse heraf. 

Det er ikke et lovkrav, at kommunen foretager nærmere undersøgelse ved manglede 

reaktion fra børnetilskudsmodtagere. 

Det fremgår dog af sagerne, at kommunerne forholder sig til, om de modtager enlig- 

erklæring fra børnetilskudsmodtagerne. Det sker typisk i en kontrolgruppe. 

Formalitetsvurdering af sagerne. 

5.1. Hvilken form har afgørelsen. 

En skriftlig afgørelse indebærer, at der et sendt et brev til børnetilskudsmodtageren, 

hvoraf afgørelsen fremgår. 

10

Målingerne 

viser 

Konklusion 

Eksempler 

Anbefaling 



Vi vurderer, at afgørelsen har form at et skriftligt notat, hvis det fremgår af et 

journalnotat, at kommunen mundtligt har meddelt borgeren afgørelsen. 

Vi vurderer, at afgørelsen har ”anden form”, hvis afgørelsen kan udledes af et 

journalnotat eller lignende, men det ikke fremgår, om den er meddelt 

børnetilskudsmodtageren mundtligt. Der er således tale om en formløs afgørelse. Det vil 

sige at børnetilskuddet umiddelbart udbetales eller udbetalingen heraf standses og uden 

dokumentation for, at borgeren har fået meddelt afgørelsen og begrundelsen for denne. 

I 26 (40 %) af sagerne er der sendt en skriftlig afgørelse. 

I 1 sag (2 %) er afgørelsen et notat i kommunens journal 

I 38 sager (58 %) har afgørelsen en anden form. 

Under halvdelen af afgørelserne er sendt skriftligt 

Sag nr. 57: 

”16/3-10. O+E slettet via systemet. 

Pgl. Ej reageret. 

Udbetaling genoptaget pr. juli kvartal 2010 

Efter erklæring modtaget 11. maj 2010” 

O+ E er ordinært og ekstra børnetilskud 

Sag nr. 35 : 

”Vi har d.d. modtaget børnetilskudserklæring retur – ny bevilling på ord/ekstra er lavet 

igen. 

Barnets cpr.nr. Xxx 

Bevillingens startdato: 2010-04-01 

………” 

Vi anbefaler, at kommunernes afgørelser om børnetilskud er skriftlige. 

Ophør med udbetaling af børnetilskud er en bebyrdende afgørelse for borgeren. Borgerne 

må af hensyn til deres retssikkerhed kunne forvente, at kommunerne træffer afgørelser 

med et indhold og en begrundelse, som står klart for borgeren. Dette sikrer kommunerne 

bedst via skriftlige afgørelser. 

11

Generelt 

Målinger 

viser 

Eksempler 

Konklusion 

Anbefaling 

Generelt 



5.2. Fremgår det hvilken afgørelse der er truffet? 

Det fremgår i høj grad hvilken afgørelse der er truffet, når det udtrykkeligt fremgår, 

hvilken ydelse sagen angår, om ydelsen er standset og fra hvilket tidspunkt. 

Det fremgår i ringe grad, hvilken afgørelse, der er truffet, når det blot fremgår af et 

notat, at børnetilskuddet er slettet, eller det om genoptagelse fremgår, at afgørelsen 

angår ordinært børnetilskud til enlig og bevillingens startdato. 

Det fremgår i høj grad af 27 sager, svarende til 42 % af sagerne, hvilken afgørelse, der er 

truffet. 

I 34 sager, svarende til 52 % af sagerne, fremgår det i ringe grad, hvilken afgørelse, der 

er truffet. 

I 4 sager, svarende til 6 % af sagerne, fremgår det ikke, hvilken afgørelse, der er 

truffet. 

Sag nr. 22: 

”Bevilling vedrørende ordinært børnetilskud til enlige oprettet 

…… 

Barnets cpr.nr. Xxxx 

Bevillingens startdato: 2010-04-01 

……..” 

Sag nr. 57: 

”16. marts 2010 O+E slettet via system. Pågældende ej reageret.” 

O+ E er ordinært og ekstra børnetilskud 

Mange afgørelser i ”anden form” - notat i journalen - er ufuldstændige og har en karakter, 

så de fremstår indforståede. Det betyder også, at man kan være usikker på, hvilken 

afgørelse, der konkret er truffet, og om afgørelsen er i overensstemmelse med gældende 

lov og praksis. 

Det skal klart fremgå af afgørelsen, at ordinært og ekstra børnetilskud er bevilget til 

pågældende som enlig forsørger og fra hvilket tidspunkt. 

5.3. Fremgår det med hvilken hjemmel afgørelse er truffet? 

Det fremgår af forvaltningslovens regler, at en begrundelse for en afgørelse skal 

indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. 

12

Målingerne 

viser 

Eksempler 



Vi vurderer, at lovhjemmel i høj grad er angivet, hvis lov og paragraf fremgår af 

afgørelsen. 

Vi vurderer, at lovhjemmel i nogen grad er angivet, hvis lovhjemmel delvist men ikke i 

fuldt omfang er anført i afgørelsen. 

Vi vurderer, at lovhjemmel i ringe grad er anført, hvis lovhjemmel ikke anført i 

afgørelsen, men kun i enlig-erklæringen og/eller i følgebrev dertil. 

I 10 (15 %) af sagerne er lovhjemmel i høj grad anført. 

I 42 (65 %) af sagerne er lovhjemmel anført i ringe grad. 

I 13 (20 %) af sagerne er lovhjemlen ikke anført. 

Sag nr. 01: 

”I henhold til § 22 A i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag fik du 

i januar 2010 ved almindeligt brev og i maj måned 2010, ved anbefalet brev fremsendt 

en anmodning om skriftligt at bekræfte din status som enlig forsøger i forbindelse med 

modtagelse af ordinært og ekstra børnetilskud, jf. lovens § 2, nr. 1-3, og § 3. 

………” 

” 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Sag nr. 16: 

15 

Fremgår det med hvilken hjemmel afgørelsen er 

truffet? 

0 

I høj grad I nogen grad I ringe grad Nej 

”Ifølge Lov om Børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag § 22 a skal der 

hvert år udsendes en anmodning om bekræftelse af status som enlig forsørger.” 

13 

65 

20 

Procent

Anbefaling 

Generelt 

Målingerne 

viser 



Sag nr. 29: 

”xxxx Kommune har den 11. januar 2010 og den 9. februar 2010 sendt et brev til dig 

vedrørende erklæring om fortsat modtagelse af børnetilskud.” 

Kommunerne skal i skiftlige afgørelser henvise til den anvendte lov og paragraf(fer) i 

afgørelsen. 

5.4 Oplyser kommunen om genoptagelse af udbetalingen med virkning fra 

kvartalet efter, at enlig-bekræftelse er modtaget? 

Det fremgår af børnetilskudsloven, at udbetalingen af børnetilskud genoptages med 

virkning fra kvartalet efter, at bekræftelsen er modtaget. Hvis denne regel skal have en 

praktisk betydning, er det en betingelse, at kommunen oplyser modtageren af boligstøtte 

derom. 

I 14 (22 %) af sagerne oplyser kommunen ikke kun i enlig-bekræftelserne og følgebreve, 

men også i afgørelserne om, at udbetalingen af børnetilskud genoptages med virkning fra 

kvartalet efter, at bekræftelsen er modtaget. 

I 11 sager (17 %) af sagerne oplyser kommunen i enlig-bekræftelsen og følgebrev, at 

udbetalingen af børnetilskud genoptages med virkning fra kvartalet efter, at bekræftelsen 

er modtaget. 

I 28 (43 %) af sagerne giver kommunen korrekt oplysning i enlig-bekræftelsen om 

muligheden for genoptagelse af udbetalingen af børnetilskud med virkning fra kvartalet 

efter, at bekræftelsen er modtaget. I disse sager giver kommunen dog i afgørelsesbrevet 

fejlagtig oplysning om, at der skal indgives ny ansøgning for at få udbetalt børnetilskud 

igen. Der kan derfor ikke i disse sager anses at være givet korrekt vejledning. 

I 12 (18 %) af sager, er det ikke dokumenteret, at børnetilskudsmodtageren har fået 

oplysning om genoptagelse af udbetalingen med virkning fra kvartalet efter, at 

bekræftelsen er modtaget. 

Diagrammet nedenfor viser, illustrerer, at det alene er i 22 % af sagerne, kommunerne i 

afgørelserne oplyser om muligheden for genoptagelse. 

14

Eksempler 

Konklusion 

Anbefaling 



Sag nr. 45: 

”Såfremt du stadig kan erklære dig som reelt enlig forsørger har du mulighed for at 

henvende dig i x i by a, b eller c inden den 30. juni 2010 for at søge om ordinært og 

ekstra børnetilskud på ny.” 

” 

Sag nr. 6: 

”Udbetalingen vil herefter kun kunne genoptages ved fornyet ansøgning fra kvartalet efter 

det kvartal, hvor ansøgningen er modtaget.” 

Kommunerne har kun i ringe omfang vejledt korrekt om muligheden for, at udbetalingen 

kan genoptages fra det følgende kvartal efter modtagelse af bekræftelsen 

Kommunerne skal give oplysning i overensstemmelse med loven, og korrekt 

oplysning/vejledning skal ske i alle de akter, en kommune udsender. 

15



Bilag 1. Undersøgelsens hjemmel, omfang og metode 

Det sociale nævn har efter retssikkerhedslovens §§ 78-79 pligt til at koordinere, at 

kommunale afgørelser, der kan indbringes for nævnet, træffes i overensstemmelse med 

lovgivningen. Det skal ske i samarbejde med Ankestyrelsen, 

Nævnet har ansvaret for praksiskoordineringen på regionalt plan. Praksisundersøgelsen 

skal vist, om kommunernes afgørelse er i overensstemmelse med lovgivningen. Hvis 

undersøgelsen viser fejl og mangler i sagsbehandlingen, kan praksisundersøgelsen bruges 

i nævnets vejledning til og undervisning af kommunerne. 

Praksisundersøgelsen skal i henhold til retssikkerhedslovens § 79 behandles på et 

kommunalbestyrelsesmøde i de deltagende kommuner. 

Undersøgelsen omfatter børnetilskudslovens § 22a. 

Ved undersøgelserne har nævnet gennemgået sagerne først og fremmest vedrørende en 

legalitetsvurdering. Denne indebærer en materiel vurdering for derved at påse, om 

afgørelsernes resultat er i overensstemmelse med den gældende lovgivning, herunder 

eventuel praksis fra Ankestyrelsen. Den indebærer også en vurdering af sagernes 

formalitet i forhold til de forvaltningsretlige regler. 

Undersøgelsen omfattede de 5 kommuner, som i 2011 er udpeget af Ankestyrelsen til at 

deltage i undersøgelsen. Der er tale om kommunerne Greve, Holbæk, Næstved, Stevns 

og Vordingborg. 

Der var blandt de indkomne sager enkelte, som faldt uden for undersøgelsen. De 

pågældende sager omhandler sager, hvor borgeren har erklæret ikke længere at være 

reelt enlig. Der var 3 sådanne sager. 

Nævnet har samlet vurderet de undersøgte lovbestemmelser i 65 tilfælde. 

Kopi af hele sagen skulle fremsendes, da sagen alene ville blive bedømt på de akter, der 

blev fremsendt. 

Nævnet fremsendte et bilag til de deltagende kommuner. Deraf fremgår, at 

kommunerne burde tjekke følgende: 

• Oplysning om borgerens alder (fødselsdato) 

• Dato for kommunens afgørelse (bevillingen) 

• Indholdet af kommunens afgørelse 

• Enlig-bekræftelse 

16



• Ansøgning eller andet, som viser, at kommunen har opfyldt sin 

oplysningspligt ved bevilling af børnetilskud som enlig. 

• Alle journaloptegnelser/oplysninger vedrørende sagen og sagens 

behandling 

• Eventuelle grundoplysninger, der er anvendt ved behandlingen af sagen – 

f.eks. kommunens elektroniske registreringer, herunder folkeregistreringer, 

som ikke fremgår af journaloplysninger, beregningsark m.v. 

• Al korrespondance, der er foretaget i forbindelse med sagens behandling, 

f.eks. anmodning om sagsoplysning, partshøring, fuldmagt, 

værgebeskikkelse m.v. 

• Formen for kommunens afgørelse 

• Klagevejledning, hvis en sådan har været medsendt kommunens afgørelse 

I forbindelse med nævnets vurdering af de indsendte afgørelser anvendes et måleskema. 

Deri indgår de emner, som er relevant for den konkrete praksisundersøgelse. 

De måleskemaer, der er grundlag for praksisundersøgelsen, er udfyldt af 2 

sagsbehandlere i det sociale nævn, der i det daglige beskæftiger sig med sager om 

børnetilskud. De har udfyldt måleskemaerne uafhængigt af hinanden Skemaerne er 

herefter sammenholdt og eventuelle divergerende vurderinger er herefter afstemt. 

Inden disse målinger blev foretaget, blev der foretaget prøvemåling af 4 sager efter de 

undersøgte lovbestemmelser. Prøvesagerne blev vurderet af de 2 sagsbehandlere fra det 

sociale nævn og medarbejdere fra Ankestyrelsen. Der blev herefter afholdt møde mellem 

de involverede målere. Her blev ud fra prøvesagerne afklaret eventuelle forskellige 

opfattelser eller forhold, som målemæssigt kunne give anledning til tvivl. Denne metode 

skulle sikre, at sagerne i sin helhed blev undergivet ensartet behandling. 

Udkast til rapporten er sendt til høring hos de deltagende kommuner sammen med 

resultatet af de af nævnet udfyldte måleskemaer for den enkelte kommune. 

Udkast til rapporten er sendt til Ankestyrelsen. Styrelsens bemærkninger er indarbejdet i 

den endelige rapport. 

Efter udsendelsen af udkast til rapporten vil de deltagende kommuner blive indbudt til et 

dialogmøde med nævnet. 

17



Bilag 2. Indkaldelsesbrev til kommunerne 

Praksisundersøgelse 2011 

Emnet for praksisundersøgelsen 

Det sociale nævn skal i 2011 gennemføre en praksisundersøgelse af kommunernes 

praksis i afgørelser om ordinært og ekstra børnetilskud efter indhentelse af skriftlig 

bekræftelse fra modtagere af deres fortsatte status som enlige forsørgere, jf. 

børnetilskudslovens § 22 a. 

Formålet med praksisundersøgelsen 

Praksisundersøgelsen skal belyse kommunernes praksis i forbindelse med udbetaling 

af børnetilskud til enlige forsørgere, herunder kommunernes kontrol af, om 

modtagerne fortsat er reelt enlig, kommunens vejledning af modtagerne, m.v. 

3-årsplan 

Undersøgelsen finder sted i overensstemmelse med en 3-årsplan for, hvilke 

kommuner der skal indgå i de årlige undersøgelser. Planen er udarbejdet af 

Ankestyrelsen, som også tidligere har offentliggjort oversigten. 

Hvilke slags afgørelser omfatter undersøgelsen 

Undersøgelsen omfatter afgørelser om ophør af udbetaling af børnetilskud, fortsat 

udbetaling af børnetilskud og genoptagelse af udbetaling af børnetilskud. 

Afgørelser for hvilken periode 

Til brug for undersøgelsen bedes kommunen sende de seneste 14 sager, hvor fristen 

for kommunens modtagelse af enlig-bekræftelse udløb inden 1. oktober 2010, og 

hvor kommunen ikke modtog erklæringen, eller modtog den retur fra postvæsenet. 

Bemærk således, at også sager før kommunesammenlægningen skal indgå, hvis dette 

er nødvendigt for at komme op på 14 sager. 

Sager, som efterfølgende er påklaget til og behandlet af det sociale nævn kan dog ikke 

indgå i undersøgelsen og skal derfor ikke fremsendes. 

Materialet skal være det sociale nævn i hænde senest mandag den 21. marts 2011. 

Tjekliste over ønskede oplysninger 

Der medsendes som bilag 1 en liste over de sagsoplysninger, kommunen bør tjekke 

indgår i det materiale for den enkelte sag, der sendes til det sociale nævn. Det 

fremgår af bilag 2, hvilke kommuner der ifølge 3-årsplanen skal indgå i undersøgelsen 

for 2010. Der indkaldes 14 sager fra hver af de deltagende kommuner. 

Akter i kopi 

Akterne bedes fremsendt i kopi, da de ikke vil blive returneret. Sagerne skal ikke 

anonymiseres, da alle akter makuleres, når undersøgelsen er gennemført og 

afrapportering af undersøgelsen er afsluttet. 

Sagerne sende samlet til nævnet. Sagerne udvælges således, at første sag vedrører 

seneste sag om enlig-bekræftelse, hvor fristen udløb forud for 1. oktober 2010, den 

18



anden sag vedrører næstsidste sag forud for 1. oktober 2010 og så fremdeles, indtil 

der er fundet 14 sager. 

Ved fremsendelsen bedes kuverten tydeligt markeret med bemærkningen 

”Praksisundersøgelse, Det sociale nævn” for at undgå, at de konkrete sager bliver 

journaliseret. 

Alle oplysninger og akter skal fremsendes 

Det er vigtigt, at der medsendes alle de oplysninger og akter i sagen, der er indgået i 

grundlaget for kommunens afgørelse, da sagen alene vil blive bedømt på de akter, der 

fremsendes. 

De sager, der indgår i undersøgelsen vil blive bedømt efter et fast måleskema, der er 

godkendt af Ankestyrelsen. 

Måleskemaet, udfyldt af sekretariatet for den enkelte sag vil blive sendt retur til den 

pågældende kommune. Resultatet af undersøgelsen forventes at foreligge i efteråret 

2011. Den endelige undersøgelsesrapport vil herefter blive offentliggjort. 

Den formelle baggrund for at der iværksættes en undersøgelsen er, at det sociale 

nævn efter retssikkerhedslovens § 78 er forpligtet til indenfor sit område at 

koordinere, at afgørelser, som kan indbringes for nævnet, træffes i overensstemmelse 

med lovgivningen._ 

19



Bilag 3. Regelgrundlag 

Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag 

Nr. 350 af 4. juni 1986 

Socialministeriet 

Jf. lovbekendtgørelse nr. 439 af 14. maj 2009 

§ 22 a. Kommunalbestyrelsen udsender en gang årligt en anmodning om skriftlig 

bekræftelse fra modtageren af ordinært og ekstra børnetilskud, jf. § 2, nr. 1-3, og § 3, af 

modtagerens fortsatte status som enlig forsørger. Har kommunen ikke modtaget 

bekræftelsen senest en måned fra anmodningen, ophører udbetalingen af børnetilskud, jf. 

§ 2, nr. 1-3, og § 3, fra det følgende kvartal. Udbetalingen genoptages med virkning fra 

kvartalet efter, at bekræftelsen er modtaget. 

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om administration i 

forbindelse med kommunens vurdering af modtagerens status som enlig forsørger. 

Bekendtgørelse om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag 

Nr. 10 af 9. januar 2004 

Socialministeriet 

§ 6. I forbindelse med den årlige anmodning om bekræftelse af status som enlig 

forsørger, jf. lovens § 22 a, undersøger kommunen via folkeregistret, om der ud over 

modtageren af børnetilskud er tilmeldt personer over 18 år på modtagerens adresse. 

Stk. 2. Hvis der ud over modtageren er tilmeldt folkeregistret personer over 18 år på 

modtagerens adresse, skal kommunen bede modtageren af børnetilskud om nærmere 

oplysninger om, hvorvidt en tilmeldt lever i et samlivsforhold med modtageren, jf. lovens 

§ 2, stk. 2. Medmindre modtageren afgiver sådanne oplysninger, at kommunen finder, at 

betingelsen om at være enlig forsørger er opfyldt, lægges det til grund, at modtageren 

ikke er enlig forsørger. 

§ 7. Hvis kommunen i øvrigt finder det overvejende sandsynligt, at en ansøger eller 

modtager af ordinært og ekstra børnetilskud ikke opfylder betingelsen om at være enlig 

forsørger, må kommunen anmode pågældende om dokumentation på konkrete områder, 

der kan ændre kommunens opfattelse. 

20



Bilag 4. Måleskema 

Statsforvaltningen Sjælland 

Det sociale Nævn 

2011 

Skabelon til måleskema ved undersøgelse af kommunernes 

praksis i afgørelser om ordinært og ekstra børnetilskud efter 

indhentelse af skriftlig bekræftelse fra modtagere af deres 

fortsatte status som enlige forsørgere. 

Kommune 

Kommune nr. 

Sagsnr. 

Sagsbehandler (initialer) 

1.1. Borgerens fødselsdato 

1.2. Køn 

Identifikation af sagen 

1. Grundoplysninger 

21 

1. mand 

2. kvinde 

2. Oplysninger om kommunens afgørelse. 

2.1 Dato for kommunens afgørelse? 

2.2 Hvad går kommunens afgørelse ud på? 

Bemærkninger: 

1. Dato 

2. Uoplyst 

1. Fortsat udbetaling af 

børnetilskud 

2. genoptagelse af udbetaling 

af børnetilskud



2.3 Fra hvilket tidspunkt ophører 

udbetalingen af børnetilskuddet efter 

fristen? (besvares kun ved ophør af 

udbetaling af børnetilskud) 

22 



3. Ophør af udbetaling af 

børnetilskud 

1. Sidste dag i kvartalet 

2. Første dag i det følgende 

kvartal 

3. I det følgende kvartal 

3. Den materielle vurdering af kommunens afgørelse 

3.1. Er afgørelsen samlet set rigtig? 

3.2. I hvilket omfang er sagen 

dokumenteret? 



1. Ja, afgørelsen er i 

overensstemmelse med 

regler og praksis 

2. Nej, afgørelsen ville blive 

ændret eller sagen hjemvist, 

hvis det havde været en 

klagesag 

1. I høj grad 

2. i nogen grad 

3. I ringe grad 

4. Nej



4.1. Er der dokumentation for, at 

kommunen forud for fremsendelse af enlig- 

bekræftelse har foretaget undersøgelse via 

folkeregistret af eventuelt tilmeldte 

personer over 18 år på 

børnetilskudsmodtage-rens adresse? 

4.2. Er der dokumentation for, at enlig- 

bekræftelse er fremsendt anbefalet? 

4.3. Fremgår det, hvornår kommunen har 

fremsendt enlig-bekræftelse til 


4.4. Har kommunen efter fremsendelse af 

brev om ophør af børnetilskud modtaget 

svar fra børnetilskudsmodtageren? 

4.5. Har kommunen foretaget nærmere 

undersøgelse, fordi 

børnetilskudsmodtageren ikke har 

fremsendt enlig-bekræftelse? 

4.6. Har kommunen foretaget nærmere 

undersøgelse, fordi enlig-bekræftelse er 

kommet retur fra postvæsenet? 

4. Vurdering af sagsbehandlingsregler 

23 





1. Ja 

2. Nej 

1. ja 

2. nej 

Ja: Dato: 

Nej: 

Ja: Dato: 

Nej: 


2. I nogen grad 


4. Nej 

1. I høj grad



5.1. Hvilken form har afgørelsen? 

5.2. Fremgår det, hvilken afgørelse, der er 

truffet? 

5.3. Fremgår det, med hvilken hjemmel 

afgørelsen er truffet? 

5.4. Oplyser kommunen om genoptagelse 

af udbetalingen med virkning fra kvartalet 

24 




4. Nej 

5. Vurdering af formelle regler i øvrigt 




1. Skriftlig afgørelse 

2. Skriftligt notat i 

kommunens journal 

3. Anden form 




4. Nej 




4. Nej 

1. Ja



efter, at enlig-bekræftelsen er modtaget? 

25 


2. Nej



Bilag 5. Grundoplysninger 

Grundoplysninger 

Tabel 1.1 Køn 

26 

Antal Procent 

Mand 15 23 

Kvinde 50 77 

I alt 65 100 

Oplysninger om kommunens afgørelse 

Tabel 1.2 Hvad går kommunens afgørelse ud på? 

Antal Procent 

Fortsat udbetaling af børnetilskud 26 40 

Genoptagelse af udbetaling af børnetilskud 39 60 

Ophør af udbetaling af børnetilskud 0 0 

I alt 65 100 

Tabel 1.3 Fra hvilket tidspunkt ophører udbetalingen af børnetilskuddet efter 

fristen? 

Antal Procent 

Sidste dag i kvartalet 11 42 

Første dag i det følgende kvartal 15 58 

I det følgende kvartal 0 0 

I alt 26 

Den materielle vurdering af kommunens afgørelser 

Tabel 1.4 Er afgørelsen samlet set rigtig? 

100 

Antal Procent 

Ja, afgørelsen er i overensstemmelse med regler og praksis 33 51 

Nej, Afgørelsen ville blive ændret eller hjemvist, hvis det havde været en 

klagesag 

32 49 

I alt 65 100



Tabel 1.5 I hvilket omfang er sagen dokumenteret? 

27 

Antal Procent 

I høj grad 2 3 

I nogen grad 31 48 

I ringe grad 17 26 

Nej 15 23 

I alt 65 100 

Dokumentationsgrundlaget 

Tabel 1.6 Er der dokumentation for, at kommunen forud for fremsendelse af 

enligbekræftelse 

Har foretaget undersøgelse via folkeregistret? 

Antal Procent 

Ja 5 8 

Nej 60 92 

I alt 65 100 

Tabel 1.7 Er der dokumentation for, at enlig-bekræftelsen er fremsendt 

anbefalet? 

Antal Procent 

Ja 44 68 

Nej 21 32 

I alt 65 100 

Tabel 1.8 Fremgår det, hvornår kommunen har fremsendt enlig-bekræftelsen til 


Antal Procent 

Ja 53 82 

Nej 12 18 

I alt 65 100



Tabel 1.9 Har kommunen efter fremsendelse af brev om ophør af børnetilskud 

modtaget svar fra børnetilskudsmodtageren? 

28 

Antal Procent 

Ja 40 62 

Nej 25 38 

I alt 65 100 

Vurdering af formelle regler i øvrigt 

Tabel 2.0 Hvilken form har afgørelsen? 

Antal Procent 

Skriftlig afgørelse 26 40 

Skriftligt notat i kommunens journal 1 2 

Anden form 38 58 

I alt 65 100 

Tabel 2.1 Fremgår det hvilken afgørelse der er truffet? 

Antal Procent 




Nej 4 6 

I alt 65 100 

Tabel 2.2 Fremgår det med hvilken hjemmel afgørelsen er truffet? 

Antal Procent 




Nej 13 20 

I alt 65 100



Tabel 2.3 Oplyser kommunen om genoptagelse af udbetaling med virkning fra 

kvartalet efter, at enlig-bekræftelsen er modtaget? 

29 

Antal Procent 

Ja 14 22 

Nej 51 78 

I alt 65 100

Statsforvaltningen 

Sjælland 

Dronningensgade 30 

4800 Nykøbing F 

Tel 7256 7600 

sjaelland@statsforvaltning.dk 

www.statsforvaltning.dk

Kommunernes praksis i afgørelser om børnetilskud ... - Ankestyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?