3v3 fodbold - DBU Jylland

huden hos de unge
JOBKARRIERE
Jeg er direktør i et konsulentfirma med
3 ansatte. Lige nu arbejder vi på en stor
dance-event, som skal afholdes i Parken,
København i november måned.
Derudover har vi været involverede i kampagner
for Axe, The Voice, Mtv, Pepsi
Max & Jägermeister. Dernæst driver vi et
musikmanagement med bookingopgaver.
Sidst, men ikke mindst, er der forretningen
med min far, hvor vi primært sælger
antikviteter, kunst & design.
Radioen er mest for sjov…
Jeg bliver simpelthen nødt til at kunne
grine hver dag for at kunne komme ud af
sengen.
aflevere 22 spillere til U-18 (ynglingealderen), fortæller
den unge træner, der i et halvt år i ungdomsalderen
nåede at spille på U-14-holdet i AGF som forsvarsspiller
og et halvt år på Hessel Gods fodboldskole.
Jon Nørgaard stoppede med fodbold, inden han aldersmæssigt
blev U-18 (ynglingespiller) i Grenaa IF, selv om
han trænede med holdet. Så Jon har en fornemmelse af
overgangen i frisk erindring, og hvor svært det er at holde
de unge i den alder til ilden med fodbold.
Stod Med nogle ”bøRSteR”
Jon Nørgaard lægger ikke skjul på, at han stod med nogle
små børster i starten af 2007. De var lige i den alder, hvor
de helst vil det hele, prøve mulighederne af og udfordre
forældre, skole og klub.
Jon Nørgaard, 23 år, tilbød at træne U-16
drengene i Grenaa IF i 2007, da der knap
var spillere til et hold. Ved sæsonens slutning
var der 54 unge til træning, og i 2008
har han 31 ungdomsspillere
- Jeg har haft situationen tæt på min egen krop, så jeg
vidste, at der skal nok klare retningslinjer for at spille
med. Det handlede om både at sætte sig i respekt og
samtidig lytte til deres problemer, fortæller Jon Nørgaard,
som i samme alder skejede ud med musik, slagsmål,
stoffer og konflikt med myndighederne.
Den hårde måde, som Jon Nørgaard har haft tæt på, har
haft nogle personlige omkostninger, men det har også
givet en erfaring, som Jon har lært af og kan overføre til
andre unge.
- Der var nogle lidt ”rå” drenge i mellem, så det kunne
slå gnister i starten. Jeg sendte dem simpelthen bare
hjem, hvis de ikke opførte sig ordentligt. Det tog et
halvt års tid, så var de klare over, at det var altså mig,
der bestemte. Derefter kunne vi snakke sammen. Vi
sluttede sæsonen med at vinde på A og B-rækken,
begge med maksimum point. Det var ikke før sket i
klubbens historie, fortæller Jon.
For Jon var det en god oplevelse, men også et stykke arbejde
langt ud over træning og kampe. For en stor del af
de unge var Jon blevet deres livline faktisk døgnet rundt.
Mobiltelefon, sms’er i lange baner og personlige samtaler
voksede, så Jon i højere og højere grad fungerede som
ungdomsrådgiver. Han havde fået de unges tillid.
Jon Nørgaard samlede dem ofte hjemme hos sig selv til
ungdomshygge og videofilm. Hvis nogle af de unge kom i
vanskeligheder ude i byen lidt sent på natten, var det Jon
de unge tyede til. Jon holder øje med dem på flere måder,
f.eks. hvis de ikke kommer til træning uden afbud.
39