Tæk Post 3-2011 - Jydsk Tækkemandslaug . Stråtag

More documents

Recommendations

Info

De høster havets græs Ålegræs findes overalt langs kyster og i fjorde, men det er kun på Møn og Bogø, at det stadig bjærges, tørres og presses til tage – og nu måske også rygninger Tekst: Jørgen Kaarup. Foto: Peter Wath & Peter Bondo (undervand) Ålegræsset skal hentes, mens det er grønt og spredes så ud på en mark og tørres som hø for til sidst at blive presset i rundballer. To mennesker i dette land henter ålegræs på stranden, kører det op på en mark for at tørre det som hø for derefter at presse det i rundballer. Jens Vedele på Møn og Ib Ingermann på Bogø. Området i det sydøstlige hjørne af Sjælland har en lang tradition for at bjærge og sælge tang, nærmere bestemt ålegræs. Her lå Kallehave Tang-Eksport, som helt op i 1960’erne opkøbte tang og solgte det til hele Europa: Til isolering og madrasser – på et tidspunkt lå alle Jens’er i det danske forsvar faktisk på madrasser, lavet af ålegræs, leveret af Kallehave Tang-Eksport. I fire årtier lå tangproduktionen stille. Men så fik Kurt Schierup fra Vordingborg Kommune en god ide: Der skulle igen samles og forarbejdes tang, for i disse miljøtider måtte denne uudnyttede ressource kunne bruges. 4 Lommepenge fra tang »Jeg tjente lommepenge som knægt ved at samle ålegræs til min far.Vi boede på øen Tærø og leverede en del tons ålegræs til Kallehave Tang-Eksport«, fortæller Kurt. Det lykkedes Kurt Schierup at få kontakt til interesserede tyske kunder, som brugte tangen som økologisk isoleringsmateriale – og han fik også kontakt til Frilandsmuseet, som længe havde været på jagt efter en leverandør af tang – både til mønninger, gavle og den tanggård, der ligger på museets store areal ved Kgs. Lyngby. Den vej rundt kom Jens Vedele Peteresen, der er økologisk landmand, og Ib Ungermand, der er fritidslandmand, ind i billedet. Og det blev til en ny begyndelse for det danske tangeventyr, som indtil videre først og fremmest har udspillet sig på Læsø. For nu var der pludselig – for første gang i mindst 80 år – igen tang på markedet, som kunne bruges til at forny Læsøs tangtage med. En sygdom havde ødelagt meget ålegræs i 1930’erne, og derfor var der ingen på Læsø, der mestrede kunsten at forarbejde tangen til et yderst langtidsholdbart og ikkebrændbart materiale. Tang i rundballer Ålegræsset skyller i land på kysten i sensommer og efterår og skal så hentes, mens den endnu er grøn. Ellers er forrådnelsen i gang. Den grønne tang spredes ud på en mark og tørres som hø, dvs. vendes nogle gange og kræver tørvejr og solskin i tørreperioden. Lige nu har begge tanghøstere laderne fyldte med tang i rundballer, for på Læsø går det langsommere end forventet med at komme i gang med at tænge hele huse. Sådan ser ålegræsset ud på stranden. Det er vigtigt, at det hentes op til tørring, inden det bliver brunt, for så er forrådnelsen begyndt. Foto: Peter Wath.
Foreløbig er det blevet til et helt hus, to gavle, et lille fårehus og nogle reparationer. Forude venter omkring 20 husejere på, at projekt »Nye tangtage på Læsø« skal køre ind i næste fase. I mellemtiden er der rig mulighed for, at danske tækkemænd kan købe tang fra Møn og Bogø til mønninger. Prisen er 7 kr. pr. kilo + transport og moms, og der er omkring 250 kilo i en rundballe. Ib Ungermand: Tlf. 61 38 67 24 Jens Vedele Petersen: Tlf. 40 72 35 06 FAKTA OM ÅLEGRÆS Ålegræs bruges af Miljøministeriet som indikator for, hvor godt (eller skidt), tilstanden er i hav og fjorde. Ålegræs kræver nemlig en hvis mængde lys for at trives, og når vandet er forurenet med bl.a. kvælstof og fosfor, trives alger, som så giver mindre sigte. Derfor vokser ålegræs kun ud til 4 – 6 meters dybde. For 100 år siden var der ålegræsenge, som man kalder det, helt ned til 17 meters dybde. Efter at en svampesygdom hærgede ålegræsset i 1930’erne er denne ene af to danske havgræsarter aldrig kommet på fode igen. De seneste år har vandmiljøplanerne ført til forbedret vandkvalitet, så nu breder ålegræsset sig langsomt igen. Ålegræs er grønt året rundt og danner konstant nye blade og smider de gamle. I efteråret river storme ekstra mange blade af planterne – derfor er det især i sensommer og efterår, at man kan se tykke bræmmer af opskyllet ålegræs langs kysterne. På et tidspunkt var mange mennesker ansat ved Kallehave Tang-Eksport, som bl.a. leverede madrasser fyldt med ålegræs til det danske forsvar. 5
Page 1 and 2: Nr. 3 · December · 2011 · Udgive
Page 3: tror jeg faktisk, at jo tykkere, de
Page 7 and 8: dere, da jeg var 16 år og siden ha
Page 9 and 10: I N T E R N AT I O N A LT S A M A R
Page 11 and 12: I N T E R N A T I O N A L T S A M A
Page 21: Vi rykker..! I vedtægterne for Jyd
Page 25 and 26: Jydsk på Islands Brygge Der er jur
Page 27 and 28: Jydsk Tækkemandslaug Foreningens f
Page 29 and 30: Ja - vores syn og skøn fungerer Ko
Page 31 and 32: komme rundt om hjørnet mellem lodr

Tæk Post 3-2011 - Jydsk Tækkemandslaug . Stråtag

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?