MAPPERNE TAGER MAGTEN - HK

HK bLadet for ansatte i kommuner, regioner og fælleskommunale virksomheder | 11 | 15. juni 2007 

Læs Ledige HK’s stillinger kursustilbud fra side side 31 11 

Hverdagen i jobcentrene: 

MAPPERNE 

TAGER MAGTEN 

Jobcentrene skulle gøre det bedre for 

de ledige og for virksomhederne. 

Men alt for meget af 

sagsbehandlernes tid går 

med bureaukrati – også 

for Linda Hansen fra 

jobcentret i Greve 

Kommune. 

PLUS: SKARP KRITIK AF NY LØN • REFORMEN KOSTER DYRT I OVERARBEJDE • TILLIDSFOLK TIL KAMP MOD 

NEDSKÆRINGER • KMD RUSTER SIG TIL ET SALG • DE ROKERER MELLEM FLERE BORGERBUTIKKER

xxx | xxx 

UDGIVER 

HK/Kommunal i samarbejde med HK/Danmark 

Weidekampsgade 8 

0900 København C 

telefon 33 30 43 43 

telefax 33 30 44 49 

redaktionen@kommunalbladet.dk 

www.kommunalbladet.dk 

JOBANNONCER 

epost@dgmedia.dk 

ANNONCER 

DG media as, tlf. 70 27 11 55 

kOmmUNIkAtIONstEAm 

telefon 33 30 49 00 

Henrik Munksgaard, ansv. redaktør 

44hmu@hk.dk 

Fie Jessien Klarlund, redaktionssekretær 

44fk@hk.dk 

Mogens Jepsen, journalist 

44mje@hk.dk 

Morten Thomsen, journalist 

44mt@hk.dk 

Lia Ellehuus, webredaktør 

44le@hk.dk 

May Pedersen, bladsekretær 

44mpe@hk.dk 

Marie Begtrup, informationsmedarbejder 

44mb@hk.dk 

Taus Bøytler, journalistpraktikant 

44tab@hk.dk 

Hk/DANmARks REDAktION 

Niels Møller Madsen, redaktør 

44nmm@hk.dk 

Johan Nicolai Monggaard, journalistpraktikant 

44nbm@hk.dk 

GRAfIsk tIlREttElæGGElsE 

[di:zain], www.di-zain.dk 

PRODUktION 

Datagraf Auning AS 

tRYk 

Colorprint 

læsERtAl 

179.000 

kONtROllEREt OPlAG 

66.540 

(Perioden 01.07.05-30.06.06) 

ISSN: 1901-2209 

Næste nummer udkommer 29. juni 2007. 

Annoncer til dette nummer skal være DG Media 

i hænde senest 20. juni 2007, kl. 12. 

Adresseændringer skal meddeles i afdelingerne. 

HK kommunalbladet I 15. junI 2007 

Forside: 

Læs side 28 

Foto: 

Sif Mencke 

leder 

“ 

”I visse kommuner er der en forventning om, at 

man kan yde top-service, men slippe af sted med 

at betale medarbejderne discountløn.” 

Servicemindede 

men ikke tossegode 

Mon ikke de fleste af os godt ved, at der er forskel på Aldi og Netto og den 

håndholdte service, vi får, hvis vi handler i de noget dyrere specialforretninger. 

Når det gælder detailhandlen, accepterer alle, at der skal betales for både 

kvalitet og den service, vi får som kunder. 

Med borgerservicebutikkerne har vi for alvor fået servicebegrebet ind i den 

kommunale verden. De mange HK’ere, der møder borgerne ved skranken, 

sætter ikke alene en ære i at finde de korrekte løsninger, de sætter også en 

ære i, at den enkelte borger føler sig godt hjulpet. At servicen er i top. 

Og ude i landet bliver der gjort meget for at sikre den gode service. 

I dette nummer af Kommunalbladet kan man læse om, hvordan de ansatte 

i borgerbutikkerne i Holstebro har lavet rotationsordninger. Det er med til 

at sikre det høje faglige niveau, som er helt afgørende. Fordi man som frontmedarbejder 

skal kunne hjælpe borgerne på vej på alle områder. Alt i alt har 

vi altså en ordning, som er til gavn for både borgere, der får topprofessionel 

betjening, og for personalet, der får et godt og udviklende job. 

Der er andre tiltag, som også bryder de kendte rammer. I Sønderborg og 

andre steder i landet har man eksperimenteret med lørdagsåbent i borgerbutikkerne. 

Jeg har altid været en varm tilhænger af, at borgernes behov skal stå 

centralt, når man beslutter, hvornår dørene til de kommunale kontorer skal 

henholdsvis åbnes og lukkes. Så hvis der ellers er reel borgerinteresse, er 

det et spændende forsøg. 

Desværre er der bare blandt kommunerne – i hvert fald 

visse steder – en forventning om, at man kan yde topservice, 

men slippe af sted med at betale medarbejderne 

discountløn. 

Midt mellem alle de spændende tiltag på 

borgerserviceområdet, har vi i HK/Kommunal 

været nødt til at køre sager på de arbejdsvilkår, 

man byder de ansatte i borgerbutikkerne. 

Lige som alle andre faggrupper, tillader vi 

os at mene, at lørdagsarbejde skal udløse 

særlige tillæg. På samme måde mener vi, 

at transportudgifter og transporttid er arbejdsgiverens 

problem, når man bruger sin 

ledelsesret til at beordre ansatte til at 

arbejde på flere tjenestesteder. 

Kære kommuner. I har en 

enestående chance for at gøre 

borgerbutikkerne til en solid succes. 

I har topmotiverede medarbejdere, så 

lad være med at presse citronen. Vores 

medlemmer er meget servicemindede, 

men de er hverken dumme eller tossegode. 

kIm sImONsEN 

FOrMAND FOr HK/KOMMuNAL 

04 Hk slåR Et slAG 

fOR sUNDHEDEN 

05 UDBEtAlt OVERARBEJDE 

ER fORDOBlEt 

05 AssENs OVERVEJER 

NYt RåDHUs 

06 skARP kRItIk Af NY løN 

07 AAlBORG tIl kAmP mOD 

NEDskæRINGER 

08 DE skIftER mEllEm flERE 

BORGERBUtIkkER 

INDHOLD 

1 VI ER AllE BlEVEt tEkNOkRAtER 

1 NYE lEGAtER fRA Hk 

14 ANDERlEDEs kONtORINDREtNING 

18 DEBAt: NY løN ER køRt Af sPOREt 

0 kmD RUstER sIG tIl sAlG 

Hk-tEmADAGE Om stREss 

4 OPkVAlIfICERING GIVER BEDRE 

ANBRINGElsER Af BøRN 

6 INGEN kONtROl mED 

UDDANNElsEsPlANER 

8 BUREAUkRAtI UDEN JOB 

1 stIllINGsANNONCER 

4 lEDER Af mEttE kINDBERG 

DE skIftER mEllEm 

flERE BORGERBUtIkkER 

For at sikre ensartethed i service og det 

faglige niveau hos alle medarbejdere i 

borgerservice har Holstebro Kommune 

valgt, at alle skal rokere mellem filialerne. 

4 

8 

indhold 

kmD RUstER sIG 

tIl Et sAlG 

Med kommunalreformen 

gør KMD sig klar til et salg 

– måske allerede i 2008. Hvis 

køberen er en kapitalfond, 

frygter medarbejderne 

fyringer, og samtidig vurderer 

eksperter, at et KMD på 

private hænder kan betyde 

dyrere it for kommunerne. 

fAGlIGHED GIVER BEDRE 

ANBRINGElsER Af BøRN 

Opkvalificering af medarbejderne giver 

bedre og færre anbringelser af børn. Det 

er erfaringen i Vojens Kommune, hvor Tove 

Sunddal og hendes kolleger arbejder ud fra 

at se resurserne i en familien – i stedet for at 

fokusere på fejlene. 

Bureaukrati uden joB 

8 

Jobcentrene skulle gøre det lettere for 

ledige at finde arbejde og hurtigere for 

virksomhederne at få den arbejdskraft, 

de mangler. Men sådan er det langt 

fra. Det oplever sagsbehandler Linda 

Hansen dagligt i jobcentret i Greve 

Kommune. 

0 

HK kommunalbladet I 15. junI 2007

nyheder 

xxx XXX | xxx | XXXX 

Læs flere nyheder på www.hkkommunal.dk 

bedRe atmosfæRe 

på aRbejdspladsen 

Samspil, fornyelse og mere energi på arbejdspladsen 

var formålet med et projekt, som 17 ledere fra den 

offentlige sektor igennem det sidste år har gennemført. 

De skulle arbejde med atmosfæren som en måde 

at inddrage det psykiske arbejdsmiljø i hverdagen. 

Det er lykkedes at finde nogle metoder til, hvordan 

man kan sætte ord på atmosfæren, samt hvordan den 

kan sanses. Det handler bl.a. om at bruge sanserne, 

tage dem alvorligt og ”læse” signalerne, at være 

nærværende, at være neutral, at bryde vaner samt at 

finde det rette tidspunkt til samtale. 

 

Læs mere på www.personaleweb.dk/atmosfaere5 


 

 

(mpe) 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

HK i alliance 

med de radikale 

om sundheden 

HK vil sammen med Det Radikale Venstre slå et slag for 

folkesundheden. forbundet støtter et radikalt debatprojekt 

med 50.000 kroner. 

Det er anden gang, HK’s hovedbestyrelse går ind i et 

politisk projekt ud fra de retningslinjer for politiske aktiviteter, 

som blev vedtaget på forbundets kongres i 2005. for tre 

måneder siden indgik HK et strategisk samarbejde med 

Socialdemokraterne og bevilgede 400.000 kroner til partiets 

projekt om ”En bedre offentlig sektor”. 

forbundsformand John Dahl bebudede dengang flere af 

disse aftaler. 

– De radikale har søgt om støtte til deres debatprojekt 

SUND+, og det synes vores hovedbestyrelse ser rigtigt 

lovende ud. Derfor bevillingen på de 50.000 kroner, som vil 

blive fulgt op af en formaliseret aftale med de radikale om, 

hvordan HK i praksis kan bidrage til at berige deres projekt, 

siger John Dahl. 

– folkesundheden er selvsagt et emne, der også har stor 

interesse for HK’s medlemmer. Stress og udbrændthed i 

arbejdslivet er nogle af de elementer, vi kan være med til at 

gøre opmærksom på i den forbindelse, siger han. 

Debatprojektet skal bruges som input til en national 

strategi for folkesundhed, som partiet vil præsentere senere 

på året. 

Nyt om ekstraordinær 

HK-kongres på nettet 

Dette nummer af Kommunalbladet gik i trykken 

samtidig med, at HK indledte sin ekstraordinære 

kongres og delegeretmøde lørdag den 9. juni. 

Derfor er det ikke muligt at få nyhederne fra kon- 

gressen, der sluttede 10. juni, i dette blad. 

Men dem kan du til gengæld få på nettet på 

hjemmesiden: www.hkkommunal.dk 

Få kommunale nyheder i din indbakke. 

Tilmeld dig nyhedsbrevet: 

www.hkkommunal.dk/nyhedsbrev 

TEKST mogens jepsen / 44mje@hk.dk / foTo scanpix 

Udbetalt overarbejde 

er fordoblet 

Ansatte i amter og kommuner har knoklet ekstra 

mange timer som følge af kommunalreformen. 

Det kan nu direkte aflæses i statistikkerne 

over udbetaling af overarbejde i 

landets kommuner og amter/regioner, at 

medarbejderne har arbejdet mange ekstra 

timer – primært som følge af kommunalreformen. 

Der er i grove træk sket en fordobling af 

udbetalt overarbejde, hvis man sammenligner 

december 2006 med året før, som 

traditionelt er måneden, hvor de største 

beløb udbetales. 

Alene i december 2006 udbetalte 

kommunerne 10 millioner kroner til overenskomstansatte 

HK’ere. Et år tidligere var 

tallet 5,1 millioner kroner. 

Tendensen ser ud til at fortsætte for 

de første måneder i år, som begge ligger 

nøjagtig dobbelt så højt som tidligere 

– nemlig 5 millioner kroner mod ca. 2,5 

tidligere. 

Borgmester finn 

Brunse ser mange 

gevinster i kun at 

have ét rådhus. 

Endnu en kommune melder nu ud, 

at et nyt fælles rådhus står øverst på 

ønskelisten. 

Det er Assens Kommune, som har 

fået lavet en rapport om muligheder og 

gevinster for at få et nyt og samlet rådhus 

til erstatning for de fem, som nu 

findes i Aarup, Vissenbjerg, Tommerup, 

Glamsbjerg og Assens. 

Rapporten viser, at et salg af de 

gamle rådhuse samt besparelserne 

ved at samle administrationen kan 

finansiere et nyt rådhus. 

Dertil kommer ikke bare en række økonomiske gevinster, 

men også gevinster i form af bedre sagsbehandling og tværfagligt 

samarbejde, konkluderer borgmester finn Brunse. 

Gevinsterne hentes på følgende måde: 

amTsansaTTe Får udbeTalT mesT 

Værst ser det ud til at have været for 

ansatte i amterne. Den gennemsnitlige 

udbetaling for en amtsmedarbejder er 

nemlig dobbelt så høj som for ansatte i 

primærkommunerne. 

På samme måde har medarbejdere i 

mindre kommuner – dvs. under 20.000 indbyggere 

– en dobbelt så høj gennemsnitlig 

udbetaling som ansatte i større kommuner. 

At kommunesammenlægningen er skyld 

i den største del af overarbejdet illustreres 

ved fx at sammenligne udbetalingerne mellem 

kommunerne i Ringkjøbing Amt, som 

alle har været med i sammenlægning, med 

kommunerne i Københavns Amt, som kun 

har haft to sammenlægninger. 

I Ringkjøbing af der udbetalt næsten 

fem gange så meget i overarbejde pr. 

HK’er som i det københavnske. 

assens overvejer nyt rådhus 

Sekretariatsfunktioner 0,7 mio. kr., rengøring, kantine og 

pedel 0,85 mio. kr., mindre vedligehold, el, forsikring mm. 1 

mio. kr., mindre transportudgifter 1,5 mio. kr. Dertil kommer 

de indirekte gevinster i form af mindre spildtid, fælles kultur 

og mere effektiv organisation. Den gevinst vurderes til 3 mio. 

kr. i rene lønudgifter. 

Assens Kommune er presset af, at den for budgettet frem 

til 2010 allerede har indregnet en effektiviseringsgevinst på 

14,5 mio. kr. – og den kan kun opnås ved at lave en fælles 

administration. 

Ifølge rapporten er alternativet væsentlige serviceforringelser 

for borgere og virksomheder, hvis gevinsten skal 

hentes via nedskæringer. 

Tal fra Kommunalbladets tidligere undersøgelser 

viser dog, at langt størstedelen af 

ekstratimerne ikke figurerer som overarbejde, 

men i stedet skrives på som flekstimer. 

Tallene stammer fra Det fælleskommunale 

Løndatakontor, hvor Kommunalbladet 

har trukket tal for gruppen af overenskomstansatte 

kontor- og edbpersonaler 

– ca. 27.000 personer. 

Se tidligere artikler i Kommunalbladet om emnet på: 

www.hkkommunal.dk/sw51748.asp og 

www.hkkommunal.dk/sw66778.asp jeps 

xxx | xxx 


nyheder 

xxx XXX | xxx | XXXX 

Læs flere nyheder på www.hkkommunal.dk 

TEKST morTen Thomsen / 44mje@hk.dk / foTo silkeborg kommune 

kommunale chefeR langeR ud efteR ny løn 

ny løn bliver kritiseret kraftigt af formanden for Foreningen 

offentlige hr-chefer for at være for bureaukratisk. 

Ny Løn er ikke lige populært alle steder. Således langer formanden 

for foreningen offentlige HR-chefer, frank Høy, kraftigt ud efter 

lønmodellen i et debatindlæg i dette nummer af Kommunalbladet. 

Under overskriften ”Ny Løn er kørt af sporet”, peger han især 

på, at idéen bag Ny Løn er væk, fordi så mange ting er bundet op 

på systemet. Han skriver blandt andet, at ressourcerne til administrationen 

af Ny Løn overstiger, hvor mange penge kommunerne 

har til netop Ny Løn. 

”Med indførelsen af den sidste bureaukratøvelse – udmøntningsgarantien 

– er man nået til det punkt, hvor der reelt ikke er 

tale om en lokal løndannelse, men blot en opslidende omvej til de 

velkendte, men støvede travere: lokallønspuljer, decentral løn og 

hvad det nu ellers hed dengang lige før Løn var Ny”, skriver frank 

Høy. 

Kavaleriet 

Socialrådgiverens vikarbureau 

Kavaleriets team af socialrådgivere har dit drømmejob! 

Stop op – grib chancen og bliv vikar i Danmarks største vikarbureau 

forbeholdt socialrådgivere og socialformidlere. 

Som vikar i Kavaleriet får du: 

• Job i dit lokalområde 

• Stor indflydelse på dine arbejdsopgaver 

• Opdatering af faglig kompetence 

• Din egen faste personlige konsulent 

• Et psykisk godt arbejdsmiljø 

• Gode arbejdsvilkår 

• Nye faglige netværk 

• God løn 

Ring til Kavaleriet på telefon 39 30 96 03 og få en uformel 

snak om livet som vikar. 


Fast job 

! 

på en 

ny måde 

Kavaleriet . Hollandsvej 12, 2. sal . 2800 Lyngby 

Tel. 39 30 96 03 . kavaleriet@kavaleriet.dk . www.kavaleriet.dk 

frank Høy, formand for de offentlige HR-chefer og personalechef i 

Silkeborg Kommune, mener, at administrationen af Ny Løn overstiger, 

hvor mange penge kommunerne har til netop Ny Løn. 

Han kommer i læserbrevet med en bøn: 

”Lad kommunerne få den centralt fastsatte løn tilbage – og 

lad kommunerne få mulighed for decentralt at honorere medarbejderne 

med personlige tillæg og resultatafhængig løn uden de 

nuværende bindinger og bureaukrati, og – som det er gældende 

for statens område, - ud over den centralt aftalte lønramme”. 

kommunernes egen skyld 

forhandlingsleder i HK/Kommunal, Steen V. Kristensen, mener, at 

frank Høy drømmer, og at kommunerne selv er skyld i, at Ny Løn 

er nået dertil, hvor den er. 

– Idéen bag Ny Løn er god, men den er kommet i vanskeligheder, 

fordi frank Høy og kommunerne ikke har leveret varen, siger 

Steen V. Kristensen. 

Han mener, at kommunerne selv er skyld i udmøntningsgarantien, 

da nogle kommuner meldte ud, at de ikke ville indføre Ny 

Løn. Derfor blev man nødt til at indføre værktøjet til at sikre, at alle 

kommuner ville sørge for at få Ny Løn til medarbejderne. 

– Jeg forstår godt kritikken af udmøntningsgarantien, men 

kommunerne glemmer baggrunden for den, og de har ikke valgt 

at tage det som en advarsel. Kommunerne er bare interesseret i at 

slippe billigt uden om det, siger Steen V. Kristensen og peger på, 

at der er et kæmpemæssigt økonomisk råderum i kommunerne. 

Læs debatindlægget på side 18. 

Få kommunale nyheder i din indbakke. 

Tilmeld dig nyhedsbrevet: 

www.hkkommunal.dk/nyhedsbrev 

TEKST mogens jepsen / 44mje@hk.dk / foTo lars horn 

aalborg til kamp 

mod nedskæringer 

Tillidsfolk hos HK tager kampen op for at undgå, at de nedskæringer på 200 

stillinger over tre år, som byrådet i Aalborg Kommune har bestemt, bliver effektueret. 

Kommunalbladet vil løbende følge kampen, argumenterne og processen. 

Det skal ikke blive uden kamp. Vi vil høre 

deres argumenter, og vi vil i hvert fald 

sikre os, at de har hørt vores. 

Nogenlunde sådan lyder Brian Andersens 

indre kampråb midt i den lange, seje kamp 

mod nedskæringer i Aalborg Kommune. 

Brian Andersen er ansat i Familie- og 

Beskæftigelsesforvaltningen, sektorformand 

og tillidsmand for 600 ud af 1.400 

HK’ere i Aalborg Kommune, og har sagt ja 

til, at Kommunalbladet må følge med i 

processen og kigge ham over skulderen 

for at høre, hvordan han og resten af tillidsfolkene 

forsøger at kæmpe imod de 

besparelser, som har direkte retning mod 

det administrative område. 

Ikke mindst fordi andre kommuner 

måske kan lære af de erfaringer, som man 

gør sig i det nordjyske. Er politikerne 

lydhøre for argumenter? Hvilke? Hvordan 

kommer man i dialog? Hvordan gør man 

opmærksom på nødvendigheden af sin 

faggruppe? 

ledelse ser på normering 

Problemet, som Brian Andersen selv har 

sat diagnosen på, da byrådet trak nedskæringer 

på børneområdet tilbage og i stedet 

lod HK’erne sidde tilbage med sorteper, 

hedder: For meget flinkeskole. 

Og allerede nu må kommunen kunne 

mærke, at der bliver brug for – om ikke 

skridtbeskyttere – så dog beskyttelse i 

form af rigtig gode argumenter. 

For få uger siden nedlagde 150 af 175 

sagsbehandlere i Familie- og Beskæftigelsesafdelingen 

arbejdet bl.a. i protest mod 

de dårlige normeringer. 

Og senere samme dag blev faglige konsulenter 

og tillidsfolk indkaldt til møde 

med ledelsen, hvor den lovede at kigge 

nærmere på normeringerne. 

Dagen efter er Brian Andersen i Nordjyske 

Stiftstidende og i den lokale TV-station 

for at forklare situationen. 

poliTikere skal i prakTik 

Næste træk var at tilbyde de lokale politikere 

at komme i praktik for at følge 

dagligdagen i den kommunale administration. 

Fore-løbig har én lokalpolitiker 

meldt sig på banen som praktikant. 

Yderligere tre afdelinger i administrationen 

har holdt fyraftensmøder, fordi de 

også føler sig voldsomt presset – det drejer 

sig om Ydelseskontoret, Lønkontoret 

og Centralforvaltningen.Hele indsatsen 

blev bestemt sidste år og indeholdt bl.a. 

følgende punkter, som tillidsfolkene vil 

have fokus på: 

• Hver gang en stilling bliver ledig, skal 

der tages stilling til, hvilke arbejdsopgaver 

der skal bortfalde, da den jo ikke skal 

genbesættes. 

• Kan arbejdsopgaven ikke undværes, må 

stillingen genbesættes. 

• HK-klubben vil følge antallet af 

overarbejdstimer, fleksoverskud og 

sygefravær. 

• HK-klubben vil hente ekspertviden omkring 

måling af arbejdsbelastning. Den 

første måling før 2007 og ellers løbende 

i 2007. 

• HK-klubben vil lave fyraftensmøde i 

foråret 2007 for HK-medarbejdere og 

HK-ledere. 

Brian Andersen, tillidsrepræsentant for 600 

HK’ere i Aalborg Kommune, vil kæmpe aktivt 

mod besparelser. 

xxx | xxx 

• Hver enkelt kollega bliver opfordret til at 

tage ansvar for at melde fra i tide, således 

at der ikke sker overbelastning. Dette 

skal ske i tæt samarbejde med den lokale 

tillids- og sikkerhedsrepræsentant. 

Kommunalbladet følger slaget i næste 

nummer, der udkommer 29. juni. 


Lene Mortensen (forrest) 

og Else Marie Jensen er 

begge glade for at veksle 

mellem den faglige dybde 

i Holstebro og så at skulle 

svare på alle mulige spørgsmål 

i Vinderup. 

TEKST mogens jepsen / 44mje@hk.dk / foTo lars holm 

Hvis borgere i Vinderup har svært 

ved helt at finde ud af, hvem der 

egentlig arbejder i borgerservice på det 

gamle rådhus, er det ikke mærkeligt. 

Der er ingen helt faste medarbejdere. 

I Holstebro Kommune har man som 

i mange andre kommuner valgt at have 

lokale borgerservice-butikker – her i Vinderup 

og Ulfborg. 

Spørgsmålet har så været: Hvordan 

sikrer man, at medarbejderne i de små 

butikker er på et højt fagligt niveau – og 

bliver ved med at være det? 

Det problem mener Holstebro at 

kunne løse ved, at alle 40 medarbejdere 

i borgerservice skiftevis er i den store 

butik i Holstebro og ude lokalt. 

Sådan er det også for Lene Mortensen 

og Else Marie Jensen, der denne 

torsdag er at finde 17 km fra Holstebro 

i det gamle rådhus i Vinderup, som nu 

huser borgerservice. 

Ingen faste personer I VInderup 

Borgerservice er delt ind i tre team, som 

hver selv kan planlægge, hvordan de rokerer 

i teamet – alt efter hensyn til familie, 

transport og børn, der skal hentes. Eneste 

betingelse er bare, at alle team skal være 

repræsenteret hver dag i butikken. 

Lene Mortensen har valgt en model, 

som hedder, at hun hver mandag er i 

Holstebro. Else Marie Jensen den model, 

at hun tager tre uger i Vinderup og en i 

Holstebro. En tredje person sidder kun i 

Vinderup i ulige måneder – og sådan er 

der forskellige modeller for de fem-seks 

pladser, der skal være besat hver dag i 

Vinderup. 

Lene Mortensen har ikke pakket sin 

faste pose med lakridser ned i den lille 

taske, hun har fået udleveret af kommunen, 

når hun hver mandag lader cyklen 

stå i Vinderup, og i stedet tager bilen ind 

til Holstebro. Allerhøjst tager hun lidt 

arbejde med frem og tilbage. Det kan være 

nogle indberetninger i folkeregistret, som 

hun ikke har haft tid til at gøre færdig. 

“ Her i Vinderup kan vi ikke 

bare spørge en kollega. Vi 

må selv forsøge at finde 

Eller det kan være dokumenter, der skal 

scannes ind. 

Ud over at sikre sidemandsoplæring 

og et faglige niveau, er formålet også, at 

borgeren oplever ensartethed i servicen. 

– Og det tror jeg er lykkedes meget 

godt. Der har jo været forskellig praksis på 

mange områder. Fx var jeg vant til at sende 

meddelelse ud til borgere om, at nu var der 

sat penge ind på deres konto, hvis de havde 

været til fodpleje. Det gør jeg fx ikke mere. 

rotation | borgerservice 

De skifter 

mellem flere 

borgerbutikker 

For at sikre ensartethed i service og det faglige niveau 

hos alle medarbejdere i borgerservice har Holstebro 

Kommune valgt, at alle skal rokere mellem filialerne. 

faglIg dybde kommer I holstebro 

Lene Mortensen kunne ikke undvære 

dagene i Holstebro – hverken fagligt set 

eller som kick. 

– Der er et helt andet tempo i Holstebro, 

og jeg kan godt lide at mærke, at man 

virkelig har været på arbejde. Det giver 

mig lidt af et kick at opleve det. 

Også spørgsmålene, som hun bliver 

udsat for, er af en anden kaliber. 

– Man kommer mere i dybden, og sagerne 

i en større by er bare tungere. Det er 

fx sjældent, at vi i Vinderup skal partshøre, 

om hvor et barn skal bo i forbindelse med 

en skilsmisse. Eller at vi indregistrerer 

polske og ukrainske borgere, der skal arbejde 

her i minksæsonen. På den måde får 

jeg mere rutine og kommer ud i alle kroge 

på ens område. 

For Else Marie Jensen er det heller ikke 

sådan, at hun tager familiebilleder eller 

musemåtten med barnebarnets smil med 

i sin rejsetaske, når hun en uge ad gangen 

skal væk fra Vinderup. 

Den kører en anden medarbejder musen 

henover, når hun er væk. 

Hun har også den samme oplevelse af 

”få fyldt på”, komme i dybden og blive 

sidemandsoplært, når hun er i Holstebro. 

Men derfor giver Vinderup alligevel 

stadig noget til hende. For der skal man 

være generalist – eller det der på vestjysk 

hedder – at kunne svare på alt mellem 

himmel og jord. 

HK kommunalbladet I 15. junI 2007 HK kommunalbladet I 15. junI 2007 

ud af det. 

Lene mortensen 

•

orgerservice | rotation 

• 

føler sIg som del af en helhed 

– Der kommer borgere med spørgsmål, 

som vi normalt ikke tager os af i borgerservice. 

Det kan være spørgsmål om hjælpemidler, 

rotter, vandløb eller et gadelys, 

der ikke virker, men vi forsøger alligevel 

I den uge Else Marie Jensen er i Holstebro, må en anden 

medarbejder køre musen hen over barnetbarnet. 

Der er næsten lige så mange måder 

at organisere borgerservicen på, 

som der er kommuner. 

Nogle har fagforvaltninger i ryggen som 

back-up, andre klarer sig uden forstærkninger. 

Nogle har kun én borgerservicebutik, 

andre seks. Nogle har medarbejdere 

stationeret fast i hver butik, andre steder 

rokerer medarbejderne mellem butikkerne. 

I nogle kommuner er man generalister og 

skal kunne klare alle spørgsmål, i andre har 

man sit speciale – og enkelte steder bliver 

det kombineret så specialisterne underviser 

generalisterne i fx nye regler. 

Anita Kjeldsen, leder af borgerservice 

i Greve og formand for Landsforeningen 

af Kommunale Servicebutikker, ser ikke 

noget forkert i de mange modeller. 

– Det vigtigste er bare, at hver kommune 

holder fast i at have fokus på det 

faglige niveau i butikkerne. Og om den 

10 HK kommunalbladet I 15. junI 2007 

at give et svar eller hjælpe med et telefonnummer 

til den rigtige person, forklarer 

Else Marie Jensen. 

På samme måde må hun og Lene Mortensen 

bevæge sig ind på de andre teams 

områder, når der fx er sygdom. 

– Når der kun er os to i 

butikken, så må vi jo ekspedere 

alt. Det kommer man 

ikke til i Holstebro. 

Eller som Lene Mortensen 

formulerer det: 

– Her i Vinderup kan vi 

ikke bare spørge en kollega. 

Vi må selv forsøge at finde 

ud af det. 

Den gevinst er den posi 

tive udlægning af, at der nogle 

dage – og endda perioder 

– ikke er folk fra alle team. 

Og hvis Lene Mortensen og 

Fokus på det faglige niveau er vigtigt 

Der er ikke én rigtig løsning på, hvordan man sikrer det faglige miljø i 

borgerservicebutikkerne. Det må bare ikke være tilfældigt, og der skal 

være fokus på det, lyder det fra Anita Kjeldsen, formand for LKS. 

bedst sikres ved rotation eller på anden 

måde, er svært at sige. Det må bare ikke 

være tilfældigt, der skal være tænkt over, 

hvordan det faglige niveau hos hver enkelt 

medarbejder sikres. 

En hjælp bliver det også, når diverse digitale 

hjælpeværktøjer bliver færdig-udviklet, 

for de vil virke som et FAQ eller opslagsværk 

hos medarbejdere i de små filialer. 

Hun ser dog én styrke ved rotationsprincippet. 

– Det giver lidt mere dynamik, fordi der 

er altid noget at lære ved flytninger. Og 

sidegevinsten ved den mobilitet synes jeg, 

vi ser i øjeblikket ved, at det er lettere at 

rekruttere medarbejdere fra andre steder. 

særlIge lokale behoV 

Til gengæld ser hun ikke det store behov 

for ensartethed i servicen. Selvfølgelig skal 

der være samme retssikkerhed for bor- 

Else Marie Jensen skal pege på en negativ 

side ved ordningen, så er det, at ikke alle 

team eller medarbejdere vægter udstationering 

til en mindre filial lige højt. 

– Det har kørt lidt hovsa-agtigt, og vi 

har måttet protestere, hvis et team ikke 

har sendt medarbejdere herud. Når man 

har valgt at have tre borgerservices, må 

det også være et fælles ansvar, at de er 

ordentligt bemandede, lyder det fra Lene 

Mortensen. 

Men fælles for begge er, at de ikke 

kunne undvære at komme ind til den store 

borgerservicebutik i Holstebro – og deres 

35 andre kolleger. 

– Det giver en følelse af at være en del af 

en større helhed. 

Så hvordan finder I ud af, hvem der skal med 

til jeres julefrokost for jer i Vinderup, når der er 

så mange forskellige herude? 

Jamen, vi skal slet ikke have en julefro- 

geren uanset, hvor han dukker op, men 

derfor behøver hver butik ikke at tilbyde 

det samme. 

– Der kan jo være nogle særlige lokale 

behov, som man vil tilgodese, ligesom 

der er et politisk råderum, som tillader 

forskellighed. Alle steder behøver jo ikke 

at tilbyde pas og kørekort. 

Kommunalbladet beskrev i flere artikler 

sidste år, hvordan kommunerne rev sig i 

håret for at få skabt det store Kinderæg, 

der kombinerede hele tre ting – nemlig 

nærhed, fagligt miljø og effektiviseringer. 

KL anbefalede, at man fastholdt nærhed 

i borgerservice, men at man fx valgte 

modeller, hvor de lokale butikker ikke 

havde alle services på hylderne. 

– Jo flere komplicerede opgaver lokalt, 

desto større krav til de faglige miljøer, 

lød det fra Jens Røyen, chefkonsulent på 

borgerservice i KL. • 

Det er kun enkelte dokumenter, som 

Lene tager med frem og tilbage mellem 

filialerne. Hendes lakridser bliver liggende 

... 

kost kun for os. Vi føler os netop som 

en del af det store fællesskab. • 

PS: Lenes lakridser ligger i den øverste skuffe ... 

“HK Kommunalbladet 

giver os de rigtige 

ansøgere med de 

rette kvalifi kationer.” 

Rekrutteringsmedarbejder · Ballerup Kommune · HR-afdelingen 

“HK Kommunalbladet er ideelt, fordi det giver direkte 

kontakt til de rette ansøgere. Vi kan se, at en meget 

stor del af de relevante ansøgere har set jobbet i 

HK Kommunalbladet“. 

HR-medarbejder · Assens Kommune · Løn og personale 

“Vi kombinerer print og online annoncering og bruger 

HK Kommunalbladet, fordi det både giver adgang 

til dem, der søger job, og dem der allerede er i job”. 

Personalekonsulent · Hvidovre Kommune · Socialforvaltningen 

M a l r e t t e t k o n t a k t 

www.dgmedia.dk · Telefon 70 27 11 55 

Hk/kommunal mener, at en ansat kun kan 

have ét hovedtjenestested. det betyder, at 

hvis en medarbejder fx skal rokere mellem 

forskellige arbejdspladser i kommunen, så 

skal det foregå for kommunens regning, i 

arbejdstiden og med kompensation for merudgift 

til transport – ellers er det overenskomststridigt, 

lyder meldingen fra Hk/kommunal, 

der netop nu lægger an til en faglig 

voldgift med netop den problemstilling. 

Hvis altså en medarbejder om morgenen 

skal møde ind på forskellige arbejdspladser 

uden at få betalt udgifter til transport, 

og uden at transporttiden indregnes i 

arbejdstiden, så vil det være i strid med 

overenskomsten, siger faglig sekretær 

Pia lund Jeppesen. 

rotation | borgerservice 

udStationering Skal være del aF arbeJdStiden 

Sagerne i arbejdsretten vil tage afsæt i 

følgende sager: 

• et borgerservicecenter med tre tjenestesteder, 

hvor de ansatte skal arbejde på 

mindst to adresser efter rotationsplan. 

afstanden er op til 30 km i yderpunkterne. 

kommunen mener, at de ansatte selv 

skal betale transport og mertid. 

• et bibliotek med flere filialer, hvor de 

ansatte pålægges arbejde på op til fire 

forskellige adresser uden kompensation 

for medgået tid og transportudgifter. 

• ansatte i en region, som på faste ugedage 

skal arbejde på flere forskellige 

adresser. Her kan de meget store afstande 

pålægge de ansatte meget ekstra 

transporttid og -udgifter. 

Frit valg blandt 141.000 

kvalifi cerede medarbejdere 

HK Kommunalbladet læses ifølge IndexDK/ 

Gallup af 141.000, hvoraf en meget stor andel 

er beskæftiget og uddannet indenfor det kommunale. 

Jobannoncer i HK Kommunalbladet 

kombineres automatisk og gratis med en webannonce, 

hvilket giver de optimale muligheder 

for at få kontakt til den rette kandidat. 

Kontakt DG Media for at høre mere om mulighederne 

for at fi nde den rette kandidat via HK 

Kommunalbladet.

ureaukrati | målinger 

Hvad er din pointe? 

Målingerne er blevet et mål i sig selv. 

Det er derfor, jeg har kaldt min bog ”Selvmål”. 

Vi måler på os selv hele tiden og har 

gjort midlet til en egen målsætning: Vi er 

blevet så optagede af metoderne, at vi ikke 

har tid eller penge nok til at fokusere på 

resultater og konsekvenser. 

Eksempler? 

At måle skolers kvalitet ud fra karaktersnit, 

kommuners udbudspligt og Lean 

er eksempler på tendensen, hvor effektiviseringerne 

bliver mål i sig selv. Der 

bruges meget krudt på at dokumentere og 

evaluere, og det er udmærket, hvis der var 

ressourcer nok. Men nogle gange går der 

tid fra hovedopgaven til måleriet – og så 

bliver det et selvmål. 

Måler vi på den forkerte måde, eller er det selve det 

faktum, at vi skal måle alt, du opponerer mod? 

Med bogen vil jeg gerne vise, hvor altomfattende 

målingerne er. Når alt skal 

evalueres på en skala, så bliver en masse 

værdier usynlige – som så ikke tæller 

med eller får bevillinger. Der findes en 

masse immaterielle værdier, som fx ældre 

medarbejderes erfaringer, og disse værdier 

kommer ikke med i evalueringerne. Vi skal 

diskutere, om vi skal gøre vore måleenheder 

mere fintfølende og flertydige som fx 

etiske regnskaber eller balanced scorecard 

TEKST mogens jepsen / 44mje@hk.dk / foTo Robin skjoldboRg 

karen lisa salamon 

antropolog, forfatter, ph.d i ledelse og 

nu lektor på danmarks designskole. 

aktuel med bogen ”selvmål”, Gyldendals 

Forlag. 

Karen Lisa Salamon udgav for nylig bogen ”Selvmål”, 

hvor hun sætter et kritisk spørgsmålstegn ved tendensen 

til at skulle måle, dokumentere og evaluere alt. 

og dermed tvinge flere bløde værdier ind i 

en formel? Skal der stregkoder på et godt 

samvær i kaffepausen? Eller skal vi insistere 

på, at et godt samfund indbefatter 

retten til målefrie zoner. 

Hvad er problemet? 

Jeg har svært ved at se, at målinger per 

automatik giver kvalitet. Når vi bruger 

tiden på at måle, synliggør vi, hvad pengene 

er brugt til, og vi gør det nemmere 

at rationalisere, men tiden bliver taget fra 

selve arbejdet. Og når vi måler, retter vi 

lyskasteren mod nogle ting, mens andre 

glemmes. Dermed bliver målingerne også 

til politik, og politikken kommer til at 

bestemme, hvor vi gør en indsats. 

RingeRe seRvice 

Hvad går galt på den enkelte arbejdsplads? 

Vi er ved at flytte tid fra det arbejde, vi er 

ansat til at gøre, over på skemaudfyldning 

og beregning. Som medarbejder undrer 

man sig måske over, at der pludselig skal 

måles så pertentligt på processen, mens 

det tidligere var godt nok, at man leverede 

gode resultater til tiden. Man begynder 

måske at bruge mere tid på at synliggøre 

nogle præstationer, som man ved tæller 

med i målingerne, mens helhedsresultatets 

kvalitet bliver mindre vigtigt for den 

enkelte. Det kan potentielt føre til ringere 

service og stolthed i arbejdet. 

Karen Lisa Salamon mener, at målinger er 

blevet et mål i sig selv. 

Vi er alle bleVet teknokrater 

Målinger er altså udtryk for mistillid? 

Ja, der er et paradoks. Detailstyring og 

kontrol er udtryk for, at politikere og embedsmænd 

måske stoler mindre end nogensinde 

på deres ansatte – samtidig med, 

at der hele tiden bliver talt om selvledelse 

og medejerskab. De føler tilsyneladende 

ikke, at de kan regne med resultaterne. 

Hvad mærker den enkelte medarbejder? 

Tre ting er nok ret udbredte: 

1) Stressen ved aldrig at nå målet, 

men hele tiden bare at skulle forbedre på 

processen. 

2) Et ændret fokus i livet, fordi selvansvarligheden 

for at kunne ”styre sig selv” 

til mere effektivitet bliver en større del af 

vores identitet. 

3) Et fokus på de resultater, som er 

synlige for målingerne, men som ikke 

nødvendigvis er meningen med vore jobs. 

Hvis jeg som forsker skal måles på antal 

publicerede artikler frem for kvaliteten af 

min forskning, så vil jeg vel få skrevet et 

stort antal artikler, mens forskningskvaliteten 

må få mindre af min opmærksomhed. 

Endelig er der risikoen for en vis 

kynisme eller hærdelse, der i værste fald 

kan føre til umenneskelig adfærd mod 

kolleger og klienter, når der tælles på 

minutterne, men ikke på antal venlige ord 

sagt til borgerne. • 

Nye legater fra HK 

HK/Danmark har slået en række gamle legater sammen til to nye legater: 

HK/Danmarks Almennyttige Fond 

Fonden yder økonomisk støtte til alment velgørende formål 

efter bestyrelsens skøn. 

Ved uddelinger fra fonden tages i et vist omfang hensyn til 

formålet i Axel Gundel’s Mindelegat, at yde støtte til vanskeligt 

stillede børn, fortrinsvis børn hvis far eller mor er eller har 

været medlem af HK/Danmark. 

Støtten kan gives til enkeltpersoner eller til institutioner eller til 

aktiviteter med alment velgørende formål. 

HK/Danmarks Uddannelsesfond 

Fonden yder økonomisk støtte til handels- og kontorfunktionærers 

videreuddannelse i Danmark og udlandet. 

Fonden kan tillige yde støtte til omkostninger i forbindelse 

med handels- og kontorfunktionærers uddannelsesophold i 

udlandet. 

Fonden kan yde støtte til aktiviteter med uddannelsesformål 

for handels- og kontorfunktionærer. 

Ved handels- og kontorfunktionærer forstås alle nuværende 

eller fremtidige faggrupper, der er berettiget til medlemskab af 

HK/Danmark. 

Individuelle legatmodtagere skal på tildelingstidspunktet være 

fyldt 18 år og ikke være over 35 år. 

Individuelle legatmodtagere skal på tildelingstidspunktet have 

været medlem af HK/Danmark i tre år. Bestyrelsen kan dispen- 

Læs mere på www.hk.dk 

Der fi ndes ikke et særligt ansøgningsskema til legatet. 

Ansøgning om at få del i legatmidler skal sendes til: 

HK/Danmark 

Att.: Økonomiafdelingen 


Postboks 470 

0900 København C. 

Legatet uddeles en gang om året, og ansøgningsfristen udløber 

den 20. juni. 

sere fra dette, såfremt ansøgeren har været medlem af HK 

Danmark siden starten af sit uddannelsesforløb eller ansøgeren 

er overført til HK/Danmark fra anden faglig organisation, og 

den samlede medlemstid er over tre år. 

Der fi ndes ikke et særligt ansøgningsskema til legatet. 

Ansøgning samt dokumentation for videre uddannelse sendes 

til: 

HK/Danmark 

Att.: Økonomiafdelingen 


Postboks 470 

0900 København C. 

Legatet uddeles en gang om året, og ansøgningsfristen udløber 

den 20. juni. 


HK kommunalbladet I 15. junI 2007 13

arbejdsmiljø | den rette indretning 

TEKST TOKE SKOU LARSEN / 44tl@hk.dk / foTo jAKOb cARLSEN 

Medarbejdere modellerer sig 

frem til ny arbejdsplads ved 

hjælp af flamingomøbler. 

Lange stykker tykt blåt reb er lagt 

ud over gulvet i hal 3 i FrederiksborgCentret 

i Hillerød. Rebene danner en 

håndfuld store firkanter på størrelse med 

små badmintonbaner. 

Mellem de store firkanter myldrer en 

flok voksne mennesker rundt, slæbende 

på nogle store, hvide flamingofigurer. 

Figurerne er omkring fem centimeter 

tykke og forestiller et udvalg af diverse 

kontormøbler set oppefra. 

Her er figurer af store runde borde, 

firkantede kontorborde, arkivskabe, reoler 

– alt hvad der hører sig til på et kontor. 

Oppefra ligner hallens gulv en plantegning 

af et gigantisk dukkehus. 

De 40-50 mennesker på gulvet er alle 

ansat ved Hillerød Kommune og grunden 

til, at de slæber rundt med store flamingoplader 

er, at kommunen er ved at opføre 

et nyt rådhus – og det skal medarbejderne 

være med til at indrette. 

Anette Nielsen, sagsbehandler i Ungeafdelingen, 

syntes først, at det var lidt 

underligt at bruge en halv arbejdsdag på at 

flytte rundt på nogle flamingofigurer. Men 

efter at have været i gang i et par timer, er 

hun glad for at have stået i de omgivelser, 

der bliver hendes kontor i begyndelsen af 

2008. 

– Jeg synes, kontoret virker lidt lille, 

men det skal vi nok bare vænne os til, siger 

hun, mens hun kigger rundt på rebets 

markering af kontorets ydervæg. 

Anette Nielsen har lagt mærke til, at 

hendes kolleger er meget forskellige og 

har forskellige forventninger til de nye 

kontorer. 

Workshop i 1:1 afgør, hvor skabet skal stå 

14 HK kommunalbladet I 15. junI 2007 HK kommunalbladet I 15. junI 2007 15 

•

arbejdsmiljø | den rette indretning 

“ 

Det er klart, at der er en masse farveller, når man skal 

have en ny arbejdsplads, men der er også en masse goddager, 

og dem prøver vi at få folk til at se. 

• 

dagbøger og 

flamingomøbler 

det kan være en stor omvæltning at få 

en ny arbejdsplads. skrivebordet føles 

anderledes, der er mange flere mennesker 

på kontoret, lyset kommer nye 

steder fra, papirerne er ikke til at finde 

i de nye arkivskabe og måske er kollegerne 

endda skiftet ud. man kan have 

mange spekulationer, når man ved, at ens 

hverdag kommer til at ændre sig, og man 

ikke ved præcist hvordan. det prøver Hillerød 

kommune at undgå ved at involvere 

medarbejderne i processen i at skabe de 

ansattes nye arbejdspladser. kommunen 

er ved at bygge et nyt rådhus, og i den 

forbindelse har det været ekstremt vigtigt 

for ledelsen, at de ansatte er med hele 

vejen i processen, så de ikke kommer til 

at føle sig fremmede i deres nye kontorer. 

kommunen har allieret sig med arkitektfirmaet 

signal arkitekter, som blandt andet 

har foreslået, at medarbejderne skal 

udfylde en dagbog om deres arbejdsliv 

og indrette deres kommende kontorer 

med store flamingomøbler. 

Tag et billede af godt arbejdsmiljø. 

Den opgave fik medarbejderne på Hillerød 

Kommune, da de skulle være med til at 

indrette deres kommende kontorer. 

Kommunen er ved at bygge et nyt 

rådhus og forsøger at inddrage de ansatte i 

udformningen af deres nye arbejdspladser. 

Derfor har alle afdelinger udfyldt en dagbog 

med deres bud på, hvad godt arbejdsmiljø 

er. De har blandt andet beskrevet, 

hvilke steder de godt kan lide at arbejde og 

taget billeder af det ”gode arbejde”. 

Afdelingschef i Hillerød Kommune, 

Kirsten Daniels, er projektchef, og hun hå- 


– Dagen i dag har vist, at folk har meget 

forskellige ønsker og behov, som vi bliver 

nødt til at prøve at få afklaret. Nogle vil 

gerne sidde sammen om et rundt bord, 

og andre vil gerne have mulighed for at 

sidde et sted med ro. Det er godt, at vi får 

lejlighed til at snakke om det, og jeg tror, 

at det gør folk mere trygge ved tanken om 

at skulle flytte arbejdsplads, siger hun. 

MENTAL fORbEREdELSE 

Hillerød Kommune har allieret sig med 

arkitektfirmaet Signal Arkitekter, som 

hjælper med at skabe de bedst mulige 

rammer for de ansatte. 

Gitte Andersen fra arkitektfirmaet 

forklarer, at der er to vigtige årsager til, 

hvorfor medarbejderne selv skal ud og 

flytte rundt på de store flamingomøbler. 

– For det første får vi selvfølgelig nogle 

vigtige input til, hvordan medarbejderne 

gerne vil have deres arbejdspladser ind- 

dagbøger viser vej 

til godt miljø på ny arbejdsplads 

når en arbejdsplads flytter i nye lokaler, er det vigtigt at inddrage medarbejderne – 

fx ved at lade dem betro sig til dagbogen om de skjulte værdier og normer på jobbet. 

ber, at projektet kan være med til at skabe 

en god stemning på det nye rådhus. 

– Vi vil gerne skabe nogle arbejdspladser, 

hvor folk godt kan lide at arbejde. Hvor 

der er en god arbejdskultur. Det ville være 

let, hvis vi bare skulle flytte nogle borde 

og stole. Men vi forsøger at ændre selve 

arbejdskulturen. Og det er det aller vanskeligste 

at ændre, siger Kirsten Daniels. 

– Arbejdskulturen er de normer, værdier 

og uskrevne regler, der eksisterer på 

arbejdspladsen. Ofte er de aldrig blevet 

sagt højt, men er ubevidste tanker og holdninger, 

som styrer den måde, man opfører 

gitte andersen, signal arkitekter 

rettet. Men derudover er det en vigtig 

modningsproces for medarbejderne, hvor 

de vænner sig til tanken om at skulle flytte 

arbejdsplads, siger hun. 

Gitte Andersen forklarer, at det godt 

kan være en stor omvæltning at skulle 

skifte arbejdsplads, og derfor er det vigtigt 

at gøre det så trygt som muligt. Og det kan 

man gøre ved at informere og involvere 

medarbejderne. 

– Jo mindre man ved om planerne, jo 

mere spekulerer man over det, og det kan 

godt gøre folk utrygge. Det er klart, at der 

er en masse farveller, når man skal have en 

ny arbejdsplads, men der er også en masse 

”goddag’er”, og dem prøver vi på at få folk 

til se, siger hun. 

Det er Gitte Andersens erfaring, at folk 

ofte bliver urolige ved tanken om, hvorvidt 

der er pladser nok til alle. 

I Hillerød Kommune er antallet af 

permanente arbejdspladser skåret ned, så 

sig på, på arbejdspladsen, siger hun. 

Kirsten Daniels oplyser, at et af målene 

med dagbøgerne er at få gjort arbejdskulturen 

synlig. 

– Det, vi prøver med dagbøgerne, er at få 

folk til at stoppe op og tænke over, hvorfor 

tingene egentlig foregår, som de gør. De 

skal reflektere over, om det overhovedet er 

en god måde at gøre tingene på, eller om vi 

bare er havnet i den her situation på grund 

af gamle traditioner og gamle måder at 

håndtere arbejdet på, siger hun. 

Ifølge Kirsten Daniels kan en kultur 

ikke ændres ved, at der er nogle chefer, 

der siger, hvordan de gerne vil have det. 

Det er medarbejderne selv, der skal ind 

og ændre deres opfattelse af, hvordan 

tingene skal være. 

MEdARbEjdERE viL gERNE væRE MEd 

Anette Nielsen er dagbogsansvarlig i 

Ungeafdelingen i Hillerød Kommune. 

Hun siger, at kollegerne i hendes afdeling 

generelt er meget positive over for projektet 

med dagbøgerne. 

– Vi er meget glade for at blive spurgt. 

Det har givet nogle relevante diskussioner 

om, hvad der fungerer godt i afdelingen. 

For eksempel er det meget vigtigt for os, 

at der er god plads omkring os, da vi er 

en afdeling, der taler meget og er meget 

udtryksfulde, siger hun. 

Efter at dagbøgerne var færdigskrevet 

blev de sendt ind til Signal Arkitekter, 

som er rådgivere for Hillerød Kommune 

på dette projekt. Arkitektfirmaet har 

lavet skabelonen for dagbøgerne, så 

hver afdeling sammen får mulighed 

for at finde de specifikke træk, der gør 

sig gældende for netop deres afdeling, 

og sammen får en dialog om det gode 

arbejde og trivsel i deres fællesskab. 

billeder af 

det gode arbejdsmiljø 

snapshots af det gode arbejde 

– som nogle ansatte i ungeafdelingen 

i Hillerød kommune så det 

gennem deres kamera: 

• faste arbejdspladser til afdelingens 

administrative medarbejdere. 

• Plads til spontant opståede diskussioner 

mellem medarbejdere. 

• bærbare telefoner – så der er 

mulighed for at gå afsides efter 

behov. 

det matcher den tid de ansatte rent faktisk 

bruger ved deres pladser. Det er nemlig 

langt fra alle medarbejdere, der arbejder 

ved deres skrivebord hele tiden, da de fx 

ofte er til møder uden for huset. Antallet 

af pladser er forskellig fra afdeling til 

afdeling, og i Ungeafdelingen får syv medarbejdere 

fem arbejdspladser. 

– Det er godt, at folk kommer ud og 

ser deres kommende arbejdsplads, så de 

kan se, at det godt kan lade sig gøre, siger 

Gitte Andersen. • 

Lidt sært at bruge en halv arbejdsdag på at 

flytte rundt på nogle møbel-modeller i flamingo. 

Sådan tænkte Anette Nielsen (i mørk 

kjole på foto nederst) umiddelbart. Men efter 

et par timer inden for konturerne af sit nye 

kontor kunne hun godt se pointen i at eksperimentere 

med indretningen. De blå snore på 

det øverste billede gør det ud for de vægge, 

medarbejderne kommer til at kigge på, når 

deres arbejdsplads står klar efter nytår.

Skriv til 

HK Kommunalbladet 


0900 København C 

Eller send en mail til 

redaktionen@kommunalbladet.dk 

Du kan også deltage i debatten på www.hkkommunal.dk 

ny løn er kørt af Sporet 

Det er Offentlige HR-chefers opfattelse, 

at ressourcerne til administration af den 

lokale løndannelse klart overstiger de 

midler, der reelt er til rådighed til lokal 

forhandling. Med indførelsen af den sidste 

bureaukratøvelse – udmøntningsgarantien 

– er man nået til det punkt, hvor der reelt 

ikke er tale om en lokal løndannelse, men 

blot en opslidende omvej til de velkendte, 

men støvede travere: lokallønspuljer, 

decentral løn og hvad det nu ellers hed 

dengang lige før Løn var Ny! 

Da Ny Løn blev indført i 1997, var det 

som et opgør med det traditionelle lønsystem, 

der primært var baseret på anciennitet 

og uddannelse. 

Med udgangspunkt i tankerne fra New 

Public Management, var kodeordene for 

Ny Løn ”value for money” og ”pay for performance”. 

Formålet med Ny Løn var netop 

Socialkonsulenterne ApS 

Vil du gerne: 

· fremme trivslen på arbejdspladsen 

· rekruttere og fastholde gode medarbejdere 

· nedbringe sygefraværet 

· håndtere stress 

· øge kvaliteten i servicen 

Så tilbyder vi organisationsudvikling gennem at: 

· sætte fokus på det psykiske arbejdsmiljø 

· mobilisering af organisationens egne ressourcer 

· udvikle kvaliteten af ydelserne 

· effektiv ressourceudnyttelse 

· sætte fokus på metodeudvikling. 

Vi tager udgangspunkt i en anerkendende og coachende metode. 

Konsulentopgaverne løses både i længerevarende projektforløb i form 

af analyser, evalueringer og procesforløb, og på seminarer, temadage 

og i kursusforløb. Socialkonsulenterne kan hjælpe med at evaluerer 

at gøre lønnen til et aktivt ledelsesredskab. 

Med Ny Løn skulle lønnen kunne bruges til 

at motivere til en bestemt adfærd, og som 

et af flere midler for lederne i de kommunale 

institutioner til at opnå deres mål. 

For at Ny Løn kan give mening for de 

ansatte, er det afgørende, at der er en 

sammenhæng mellem mål, personalepolitik 

og Ny Løn. Det er derfor vigtigt, at 

kompetencen til at forhandle Ny Løn ligger 

hos de ledere, som kender den enkelte 

medarbejder. Med procedurebeskrivelser, 

udmøntningsgarantier og forhåndsaftaler, 

er den reelle forhandlingskompetence ikke 

til stede på decentralt niveau – ej heller i 

den enkelte kommune. 

Allerede i 1999 viste en undersøgelse 

fra KL, at forhandlingskompetencen efter 

indførelsen af Ny Løn stadig var placeret 

centralt. Og allerede den gang blev 

Redaktionen forbeholder sig ret til at 

forkorte indlæg. Deadline til næste nummer 

er den 18. juni 2007. 

og effektivisere den socialpolitiske indsats og skabe kvalitet i mødet 

mellem bruger og forvaltning. Vi gennemfører analyser og yder rådgivning 

og bistand til metode- og redskabsudvikling. 

Vi foretager også bistand indenfor: 

· Arbejdsmarkedskurser og afklaringsforløb 

· Familieafsnit 

· Servicelov fx. § 50 undersøgelser, overvåget samvær, 

§ 54 støtteperson, familiebehandling 

· Forældrekompetenceundersøgelser 

· Sagsbehandling b. la. vikardækning, ressourceprofiler 

Ønsker din kommune at høre nærmere om hvilke ydelser vi kan tilbyde, 

er I velkomne til at kontakte Socialkonsulenterne. 

Socialkonsulenterne Aps 

Tlf. 5475 5520 

www.socialkonsulenterne.info 

Tlf. 2366 9975 el. Tlf. 2393 1861 

det problematiseret: ” De kommunale 

arbejdsgivere ønskede en centralt aftalt 

grundløn, mens resten skulle forhandles 

ude i den enkelte kommune. Løn efter 

funktioner, kvalifikationer og resultater. 

Det var idealmodellen. Realiteten er imid- 

lertid, at der i de fleste overenskomster 

er aftalt en lang række centrale bindinger 

på løn for anciennitet og tillæg for kvalifikationer 

og funktioner”. (Poulsen & Hedegaard, 

1998 i ”Ny Løn i kommunerne” 

http://www.kl.dk/238176/). 

Offentlige HR-Chefer mener, at forenkling 

og decentralisering er tendenser i den kommunale 

organisering, der bør støttes op om 

– ikke mindst i sammenhæng med Ny Løn. 

Når eksempelvis landets statsminister udtaler, 

at kommunalt ansatte i højere grad bør 

aflønnes gennem resultatløn, er det som 

princip et udmærket forslag. Og et forslag 

som i teorien skulle kunne løses inden for 

den ramme, vi i kommunerne kalder Ny Løn. 

Men med de mange bindinger der er aftalt 

mellem overenskomstparterne på udmøntningen 

af Ny Løn, er de reelle lønstyringsmuligheder 

i den enkelte kommune 

bare ikke til stede. Ved de seneste 

overenskomstforhandlinger med den 

puljeopdelte udmøntningsgaranti, som 

reelt har umuliggjort en lokal prioritering. 

Fortsætter udviklingen som den 

har set ud siden indførelsen af Ny Løn, 

vil udmøntningsgarantien på organisationsniveau 

og måske efterfølgende på 

individniveau snart være en realitet – og den 

endegyldige afskaffelse af Ny Løn et faktum. 

Selve ”set-up’et” omkring Ny Løn kræver 

en uhørt bureaukratisk opbygning og 

tilgang. Tænk f.eks. på: Aftale- og vetoret, 

forlodsfinansiering, tvistløsningssystem, 

procedurebeskrivelser og udmøntnings- 

garanti med tilhørende opgørelsessyste- 

En aktiv tilværelse 

- hele livet 

mer, kontrol og dokumentation. Så om ikke 

andet vil en afskaffelse af Ny Løn betyde 

en administrativ rationalisering, som vil 

kunne komme Statsministerens forslag om 

resultatløn til gode. 

”Med procedurebeskrivelser, 

udmøntningsgarantier og 

forhåndsaftaler, er den reelle 

forhandlingskompetence ikke 

til stede på decentralt niveau.” 

Bestyrelsen for Offentlige HR-chefer må 

derfor anbefale, at kommunerne fremover 

aftaler den samlede lønudvikling ved det 

centrale forhandlingsbord. Det vil i sig selv 

afføde et betydeligt rationale, når kommunerne 

slipper for at administrere diverse 

ordninger for personaleorganisationer, som 

har svært ved at opretholde solidariteten i 

den kollektive lønforhandling, men vil sikre 

Har du sikret dig og dine nærmeste, så I kan opretholde det gode liv – så længe I lever? 

Læs om dine muligheder på www.sampension.dk 

I sampension har vi ansvar for 260.000 kunders pensionsordninger i Kommunernes 

Pensionsforsikring, StK:Pension og Grafisk Pension 

SAMPENSION ADMINISTRATIONSSELSKAB . Tuborg Havnevej 14 . DK - 2900 Hellerup . Tlf. 77 33 18 77 

sig, at de kan få forhåndstilsagn på et nærmere 

defineret beløb til lige præcis deres 

egen organisation i de lokale forhandlinger. 

Hvorfor skal man dog som arbejdsgiver 

gå ind i den fordelingsdiskussion, når kommunerne 

bare kan lave en forholdsmæssig 

fremskrivning? 

Lad kommunerne få den centralt 

fastsatte løn tilbage – og lad kommunerne 

få mulighed for decentralt at honorere 

medarbejderne med personlige tillæg og 

resultatafhængig løn uden de nuværende 

bindinger og bureaukrati, og – som det er 

gældende for statens område, – ud over 

den centralt aftalte lønramme. 

Og naturligvis uden aftaleret. 

Læs også nyhed på side 6. 

Helle Smith er 38 år og har sin 

pensionsordning i sampension. 

Hun er kontaktchef hos KMD og 

nyder at leve et aktivt liv. 

18 HK kommunalbladet I 15. JunI 2007 

HK kommunalbladet I 15. JunI 2007 19 

Frank Høy 

Formand For Foreningen oFFentlige 

Hr-cHeFer, oHrc) (tidligere kommunernes 

PersonalecHeF Forening) 

og PersonalecHeF i silkeborg kommune

xxx | xxx 

TEKST Morten thoMsen og Mads bang / 44mt@hk.dk / foTo KMd 

KMD ruster 

sig til et salg 

KMD er ved at blive gjort klar til et 

salg. 

Det er konklusionen, når man kigger i 

den KL-ejede it-virksomheds regnskab. 

Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring 

ved Institut for Erhvervsstudier, 

Aalborg Universitet, ser et par specielt 

interessante punkter i regnskabet: KMD 

har 1,3 milliarder kroner i bygninger, og 

virksomhedens egenkapital er på 1,1 milliarder 

kroner. 

Begge er penge lige ned i lommen for 

en virksomhed, som overtager KMD, hvis 

det bliver en del af aftalen. 

Men det mest spændende nu er måske, at 

virksomheden har overskud. 

– Jeg er ikke i tvivl om, at KMD er ved at 

geare sig til et salg, siger Per Nikolaj Bukh. 

Han peger på, at virksomheden har 

et overskud på 160 millioner i 2006. Lidt 

paradoksalt for KMD, som jo egentlig bare 

skulle have et rundt nul på bundlinjen, for 

så til gengæld at tilbyde dens ejere – kommunerne 

– billigere it-systemer. Med 

mindre man forbereder et salg. 

– Hvis man skal sælge, er det klogeste, 

man kan gøre at sørge for, at virksomheden 

giver overskud. For man siger, at en 

virksomhed er 10-15 gange mere værd end 

overskuddet, siger Per Nikolaj Bukh. 

siMpel MateMatiK 

Også internt i KMD bliver der snakket om 

et snarligt salg. Også for tillidsrepræsentant 

Erik Lykke Hansen står 2008 sandsynligvis 

i et salgets tegn. Det handler om simpelt 

logik: Inden 2012 skal KMD enten skære ned 

på sine private kunder eller sælge. Men det 

ser KMD ikke ud til at ville gøre. 

Bestyrelsen går af i maj 2010, og den 

har selv meldt ud, at den skal have solgt 

virksomheden inden. 

Med kommunalreformen gør KMD sig 

klar til et salg – måske allerede i 2008. 

Det mener både ekspert i regnskab og 

tillidsrepræsentant i it-mastodonten. 

– Jo tættere på 2010, jo mere ligner et salg en 

tvangsaktion, forklarer Erik Lykke Hansen. 

Netop fordi det er dårlig forretning at 

vente til sidste øjeblik med at sælge, idet 

kunderne også kender den deadline og dermed 

kan presse prisen ned. Derfor regner 

han med et salg kan ske i 2008. 

– Hvis den rigtige køber kommer, er det 

ikke usandsynligt at et salg sker allerede 

der, forklarer Erik Lykke Hansen. 

Modvilligt salg 

Formanden for KL’s bestyrelse, Rudersdals 

Venstre-borgmester Erik Fabrin, er stadig 



Fakta 

kommunalbladet og Computerworld 

arbejder sammen om at afdække, 

hvordan det går for it i kommunerne. 

denne gang ser vi på, hvad et salg 

af kmd vil have af betydning. du vil 

løbende kunne læse flere artikler på 

vores hjemmeside: 

www.hkkommunal.dk/ittema 

ikke overbevist om det fornuftige i at sælge 

KMD. Men der er ingen vej uden om. 

– Der er kommet en lovgivning, som 

vi i kommunerne også skal rette os efter, 

konstaterer Erik Fabrin og forklarer, hvorfor 

han er imod et salg. 

– Jeg beklager stærkt, at kommunerne 

ikke kan operere med deres stærkeste 

værktøj i en tid og verden, hvor en stor del 

af fremtidens effektiviseringsgevinster er 

knyttet til it. • 

salg | KMD 

medarbejderne 

frygter 

kapitalfonde 

når KMD bliver solgt, er det 

afgørende for medarbejdernes 

skæbne, hvem der bliver ejerne. 

Frygten er en kapitalfond, 

som kan betyde fyringer. 

Når en offentlig ejet virksomhed 

kommer på private hænder, 

betyder det langt fra lykken for alle 

medarbejdere. 

I KMD er der knap 3.000 medarbejdere 

ansat, men det store spørgsmål er, 

om alle bliver fredet, når den kommunalt 

ejede virksomhed bliver solgt. 

Grunden til frygten er, at en anden 

tidligere offentlig virksomhed, TDC, har 

skåret ned på antallet af medarbejdere, 

efter den blev solgt i 2005. 

I 2006 skulle virksomheden skære 

720 ansatte væk. Og i år er der varslet, at 

270 stillinger skal nedlægges. 

TDC blev overtaget af kapitalfonden 

Nordic Telephone Company, og det er 

netop en kapitalfond, som tillidsrepræsentant 

i KMD, Erik Lykke Hansen, 

håber på at kunne holde fra døren. Som 

han ser det, vil medarbejderne have det 

bedst med en overtagelse fra en anden 

it-virksomhed, som vil købe hele KMD. 

– Vi vil gerne have en venlig stemt 

virksomhed, så vi kan bevares som 

samlet virksomhed. Vi har jo en vigtig 

•

KMD | salg 

• 

mission i samfundet med at give kommunerne it-indsigt til rette 

pris. Og så vil vi gerne på danske hænder, siger han. 

Kl tænKer på Medarbejdere 

Det er ikke naive forhåbninger, som medarbejderne gør sig. 

For formanden for KMD’s ejer, KL, Erik Fabrin (V), understreger, 

at når KMD skal sælges, bliver det gjort ud fra to hovedområder: 

Medarbejdernes og kommunernes interesser. Pris og timing 

spiller ind, men er ikke lige så væsentlige. 

– For os handler det om at finde den rigtige køber. Det vil 

være en der i høj grad interesserer sig for vores medarbejdere og 

interesserer sig for fortsat at kunne levere kvalitetsservice til kommunerne, 

siger Erik Fabrin og understreger, at KL’s rolle helt klart 

er at varetage kommunernes og borgernes interesse. 

– Det er de eneste hensyn, vi skal varetage. Alt andet er underordnet, 

siger han. • 

reforM giver KMD 

større oMsætning 

Kommunalreformen kan tydeligt aflæses på KMD’s 

regnskab for 2006, der blev offentliggjort 22. maj. omsætningen 

er steget med over en halv milliard til 3.386 

millioner, men omkostningerne er steget tilsvarende, 

så resultatet efter skat er 160 millioner kroner mod 175 

millioner året før. 

Den KL-ejede virksomhed har ansat flere medarbejdere 

i perioden, men omsætningen per medarbejder 

er også steget med næsten 100.000 kroner, så hver 

medarbejder nu omsætter for over 1.100.000 kroner i 

gennemsnit. (mt) 

kmd-salg 

kan koste 

kommunerne 

kassen 

Hvis KMD kommer på private hænder, kan 

det let betyde dyrere it for kommunerne, vurderer 

eksperter. 

Kommunerne – og dermed borgerne – kan blive taberne, 

når KMD bliver solgt. For hvis it-mastodonten 

kommer på private hænder, hvilket regeringen har sat som 

mål skal ske inden 2012, har bestyrelsen to muligheder. 

Det forklarer Erik Frøkjær, lektor på Datalogisk Institut 

på Københavns Universitet. 

Den ene mulighed er at splitte selskabet op i to til tre 

dele, så der bliver mere konkurrence på områderne, og de 

store selskaber kan købe de områder, som de selv satser på. 

Den anden mulighed er, at KL vælger at sælge KMD, som 

den er i dag. Det vil ikke ændre deres drift meget, kun vil de 

private virksomheder forsøge at tjene flere penge på områderne, 

som KMD kun skulle have til at køre rundt, fordi 

kommunerne alligevel ejede selskabet. 

Altså vil den løsning ifølge Erik Frøkjær betyde dyrere it 

for kommunerne. 

det duMMe er det neMMeste 

– Jeg tror, det er mest sandsynligt, at de gør det dumme, 

for det er det nemmeste, mens det andet kræver kyndighed. 

Men den løsning har kommunerne ikke på sigt glæde 

af. Med den anden vinder begge parter meget, siger Erik 

Frøkjær. 

Ifølge Erik Frøkjær er de mest sandsynlige købere it-virksomhederne 

CSC, IBM og den tyske software-virksomhed 

SAP. 

Også kommunalforsker fra Danmarks Journalisthøjskole, 

Roger Buch, ser stigende priser som en af konsekvenserne 

ved et salg. 

– Man kunne frygte, at de nye ejere vil udnytte monopolet 

til at suge flere penge ud af kommunerne, siger han. 

Samtidig ser han dog to fordele. For det første de penge, 

et salg vil give kommunerne. Men også at en kommende 

køber blandt andet vil kunne videndele bedre og dermed 

skabe grobund for bedre og billigere løsninger. • 

Det seneste værktøj, som Organisations- og Kursusafdelingen 

har fået, er en ”Stresshåndteringsprofi l”, som er et værktøj, der 

bygger på MASH-modellen (Multisystem Assessment of Stress 

and Health). 

Når mennesker bliver stressede, bruger de deres tilgængelige ressourcer. 

Tilgængeligheden og mangfoldigheden af håndteringsressourcer 

øger menneskers muligheder for at håndtere stress. 

Et grundlæggende element i modellen er derfor, at jo fl ere håndteringsressourcer 

man har udviklet, jo bedre kan man modstå den 

stress man møder i sin hverdag, og jo bedre bliver ens livskvalitet. 

Det andet vigtige element i modellen er, at stress kommer fra 

alle områder af vores liv: Det personlige liv, arbejdet, parforhold 

og familierelationer. Desuden er der en sammenhæng mellem 

områderne, og man kan overføre ressourcer fra det ene område til 

det andet. 

ORGANISATIONS OG KURSUSAFDELINGEN 

ORGANISATIONS- OG KURSUSAFDELINGEN TILBYDER TEMADAGE I STRESS PÅ DIN ARBEJDSPLADS 

Stress – nej tak 

Årets sjoveste festival 

I weekenden den 17.-19. august 2007 holder HK-Ungdom ”Sommerdyst-festival”, 

og er du under 30 år, kan du komme med gratis. 

Vi skal dyste med hinanden inden for forskellige sportsgrene, 

men har du mere lyst til at hygge dig i wellness-området, er der 

også mulighed for dette. 

Mere om festivalen på www.hk-ungdom.dk, hvor du også kan 

tilmelde dig, eller kontakt: 

Ungdomssekretær Michael Tingleff, tlf. 33 30 46 64, e-mail 

44msp@hk.dk 



xxx | xxx 

Hvis du synes, det lyder spændende, og du og dine kolleger kunne 

få udbytte og glæde af, at Organisations- og Kursusafdelingen 

kommer på jeres arbejdsplads og holder en temadag eller kursus i 

”Stress – nej tak”, kan du i samarbejde med din tillidsrepræsentant/ 

lokale HK-afdeling ringe og høre nærmere hos 

Underviserkonsulent Jørgen Topsøe, tlf. 40 13 68 33, 

e-mail 44tjo@hk.dk 

Underviserkonsulent Finn Orup, tlf. 40 44 47 68, 

e-mail fon@hk.dk. 

Ovennævnte tilbud er gratis for klubber/arbejdspladser, som kan 

stille lokale til rådighed og betale for evt. forplejning.

tvangsfjernelse | faglighed 

fokus på 

anerkendelse 

der var to retninger i projektet, 

som blev kørt af konsulentfirmaet 

attractor – ”Børn af psykisk syge” 

og ”Børn på sporet”, hvor Tove 

sunddal blev projektleder. den 

sidstnævnte indeholdt bl.a.: 

• proceskonsulent-uddannelsen 

med fokus på anerkendelse, 

resurser og relationer. 

• eksperimentarium, hvor tre 

forsøgsprojekter blev sat i gang 

– nemlig at forbedre koblingen 

mellem forældre, institution og 

familiekonsulent; at etablere en 

uddannelse til unge mødre og 

især fædre; at flytte fokus fra fejl 

til resurser og gyldne øjeblikke, 

som man kan bygge videre på. 

• over tre seminarer med alle 

mulige samarbejdspartnere blev 

der snakket tværfaglighed og 

helhedssyn. 

for Tove Sunddal handler det blandt andet om altid at kunne se en resurse i en familie. 

og tro på, at man kan gøre en forskel. 

Når børn skal fjernes fra hjemmet: 

Man kan fortælle om indsatsen 

for udsatte børn i Haderslev Kommune 

på to måder. Man kan komme 

med en lang projektbeskrivelse. Lidt 

kedeligt. 

Men man kan også bare fortælle pointen 

gennem Tove Sunddal – og grunden 

til, at hun har kunnet holde ud at arbejde 

med omsorgssvigt, vold mod børn og 

overgreb gennem 28 år. Og hvorfor hun 

kunne vælge at gå på efterløn næste år, 

men slet ikke har lyst til det. 

TEKST mogens jepsen / 44mje@hk.dk / foTo jonas ahlstrøm faglighed | tvangsfjernelse 

“ Tidligere har vi kigget efter 

Faglighed er bedre end kontrol 

Via opkvalificering af medarbejdere 

får man bedre og 

færre anbringelser af børn, 

mente Vojens Kommune. Så 

det gjorde kommunen i et 

kæmpe projekt, der nu fortsætter 

i Haderslev – og som har 

givet bedre sagsbehandling. 

Tove sunddal 

Tove sunddal er 59 år 

og leder af handicapafdelingen. 

Hun har i 28 

år arbejdet på det sociale 

område i vojens kommune 

– primært med børn og 

familier. Har de seneste 

15 år været gruppeleder 

og senere faglig leder 

på området. er desuden 

uddannet socialformidler. 

fejl i familier, men nu kigger 

vi efter resurser. 

Det handler om at se det glimt af håb og 

lille lyspunkt hos en familie, som man 

trods alt og måske kan bygge et tåleligt liv 

for et lille svigtet barn op omkring. 

– At kunne holde det ud og ikke brænde 

ud, handler nok om altid at kunne se en 

resurse i en familie. Og tro på, at man kan 

gøre en forskel, fortæller Tove Sunddal og 

fortsætter: 

– Tidligere har vi kigget efter fejl i 

familier, men nu kigger vi efter resurser. 

Ting, vi kan bygge videre på i en tidlig og 

forebyggende indsats, så det ikke behøver 

at ende med anbringelser. 

Ikke at anbringelser nødvendigvis er af det 

onde, men nummer ét er stadig, at barnet 

kan blive i sit nærmiljø. 

Den beDste løsning tager tiD 

Tove Sunddal giver et eksempel på, hvordan 

det er blevet tilladt at se på resurser. 

En meget ustabil mor i kommunen med 

store personlige problemer bliver jævnligt 

nødt til at aflevere sit lille barn hos bedsteforældrene, 

når hun pludselig føler, at hun 

ikke er i stand til at tage vare på barnet. 

Minister vil have 

mere kontrol 

Socialminister Eva Kjer Hansen mener, at der stadig begås for 

mange fejl i sagsbehandlingen, så derfor skal ankestyrelsen bl.a. 

kunne pålægge en tidsfrist for kommunerne og kunne gribe ind 

ved for hyppige skift i opholdssted. 

Planen medfører dog kritik. Lige fra at der siden anbringelsesreformen 

er sket en tredobling af regler og direktiver, så der nu er 

mere fokus på regler end på barnet. 

Tove Sunddal mener, det handler om faglighed. 

– Folk flygter fra faget og området, fordi de ikke føler, at der 

er tid nok til at gøre det ordentligt. Hver sagsbehandler sidder nu 

med ca. 60 sager, og sagstallet er stigende. Det får folk til at flygte, 

og fagligheden forsvinder. 

– Enten kan man sige, at hun er en dårlig 

mor, og at der må ske noget, eller man kan 

sige, at det er ret positivt, at hun selv kan 

vurdere, at hun nu har brug for hjælp og 

aflastning. Og det kan man bygge videre 

på, forklarer Tove Sunddal. 

Men den afklaring tager tid, og for 

mange sagsbehandlere er den tid ulidelig 

at stå midt i. 

En del af opkvalificeringen i kommunen 

bestod nemlig af den såkaldte 

proceskonsulent-uddannelse. Formålet 

er, at sagsbehandlere skal turde være på 

”gyngende grund”. 

Altså i den fase, hvor man kan se, at et 

barn ikke har det godt, bliver svigtet eller 

det, der er værre – men skal forsøge at 

være professionel og finde frem til den 

bedste løsning. 

– Mange sagsbehandlere vil haste til 

en løsning, som er brugbar, men ikke 

optimal, fordi det er svært at være vidne 

til svigt. Men de svære løsninger tager 

tid, og hvis man fx sigter mod en anbringelse, 

skal tilliden mellem parterne opbygges 

for at forældrene kan acceptere, 

at deres barn bliver anbragt. Hvis den 

forståelse opnås, så vil alle parterne få 

et bedre forløb. 

sagsbehanDlere som konsulenter 

At dyrke det tværfaglige arbejde har været 

det andet guldkorn i projektet. 

Tove Sunddal og hendes kolleger 

kommer meget tidligere ind i billedet. 

Gevinsten viser sig nu ved, at antallet af underretninger 

er faldet – dvs. henvendelser, 

hvor fx en skole siger: ”Nu må I simpelthen 

tage over” – og derved bliver til en social 

sag med krav til bl.a. handlingsplaner. 

– Vi er blevet bedre til at forebygge, så 

det ikke bliver en formel sag, fordi vi nu 

bliver brugt som en art konsulenter på 

skoler, hvor vi så samarbejder om at finde 

gode tilbud til barnet. Og netop fordi vi 

kommer ind så tidligt, kan vi forhåbentlig 

undgå de anbringelser, som først kommer 

i stand, når barnet er 13-14 år. For så er 

skaderne som regel sket, og det bliver 

næsten umuligt at rette op igen. • 

24 HK kommunalBladeT I 15. junI 2007 

HK kommunalBladeT I 15. junI 2007 25

elevpladser 

Ingen kontrol med uddannelsesplaner 

HK har i årets første 

fire måneder fået flere 

henvendelser end hele sidste 

år fra elever, der ikke har fået 

nogen uddannelsesplan fra 

deres arbejdsgiver. Eleverne 

ønsker mere kontrol over 

uddannelsesplanerne. 

En uddannelsesplan fra arbejdsgiveren 

er langt mere værd end det stykke 

papir, det er skrevet på. Alligevel sløser 

mange arbejdsgivere med at lave planen, 

der skal være en guide for, hvad eleven skal 

igennem ude på arbejdspladsen. 

Selv om loven siger, at der skal være en 

uddannelsesplan, er det op til den enkelte 

virksomhed og eleven at kontrollere, at 

den faktisk findes og overholdes. 

Allerede i årets første fire måneder har 

HK modtaget 22 henvendelser fra elever, 

der enten har fået en mangelfuld eller slet 

ingen uddannelsesplan. Tallet er en kraftig 

stigning i forhold til sidste år, hvor 

HK’s juridiske afdeling kun fik seks henvendelser 

om uddannelsesplaner. 

Elever uden uddannelsesplaner kan 

hurtigt komme i klemme og må i værste 

fald opgive deres uddannelse og se tilbage 

på et par spildte år, der kunne være blevet 

brugt bedre. Fordi de ikke har lært det, der 

er nødvendigt for deres uddannelse. Som 

fx Penille Ditlevsen, hvis historie vi fortalte 

i aprilbladet. 

Hun var i lære som butiksassistent i 

en bagerbutik i Blovstrød og havde ikke 

fået en uddannelsesplan. Hun lærte ikke 

det nødvendige til sin uddannelse og blev 

blandt andet sat til at gøre rent i bagermesterens 

forældres hjem. Efter tre et halvt år 

på uddannelsen måtte hun stoppe og finde 

på noget nyt. 

Bekymrede elever 

Stigningen i antal sager skaber 

bekymring i elevernes egen forening, 

Landssammenslutningen 

af Handelsskoleelever. 

- Det holder ikke for eleverne, at der allerede 

er så mange sager. Det er en meget 

dårlig stigning og et skridt i den 

forkerte retning, menerfor- 

eningens formand, handelsskoleelev Thomas 

Gloy. 

- Man kunne godt ønske sig, at der var 

flere inde over uddannelsesplanerne. Så 

man ved, hvad planen skal indeholde. Der 

skal bare være nogle til at gennemgå planen, 

uden at det ender i det helt store bureaukrati. 

For det kan ikke være rigtigt, at 

der er nogle elever, der skal stoppe på deres 

uddannelse, fordi de ikke ved, hvad de skal 

igennem i deres elevtid, siger han. 

- Som elev har man ret til uddannelsesplanen, 

så jeg synes, at man skal prøve at 

tage en snak med ens uddannelsesansvarlige 

på arbejdspladsen, hvis man ikke har 

fået en. Hjælper det ikke, så skal man tage 

kontakt til sin fagforening, siger elevformanden. 

ArBejdsgiverens AnsvAr 

Stigningen i antallet af sager med elever uden 

uddannelsesplan sker på trods af, at der i bekendtgørelsen 

om uddannelsesplaner står, 

at eleven skal have en uddannelsesplan. Men 

der står ikke, hvad den skal indeholde, eller 

hvornår eleven har krav på at få den, oplyser 

Jørgen Dan Pedersen, faglig sekretær i Arbejdsliv 

og Analyseafdelingen hos HK. 

- HK ser gerne en strammere styring af 

uddannelsesaftalerne, og det kunne godt 

være skolerne, der kunne være med til at 

løse opgaven, fortæller Jørgen Dan Pedersen, 

der slår fast, at eleven og uddannelsesplanen 

er arbejdsgiverens ansvar. 

- Arbejdsgiveren har ledelsesretten og er 

dermed den, der leder og fordeler arbejdet. 

Derfor er det altid, uddannelsesplan eller ej, 

arbejdsgiverens ansvar, at eleven får lært, 

det man skal. 

Afviser kontrol 

Hos arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv, 

mener man, at kontrollen med uddannelsesplaner 

fungerer efter hensigten. 

- Der er 5.000 elever bare på detailområdet, 

så man vil altid 

kunne finde 

brod- 

ne kar med virksomheder, der ikke har orden 

i tingene. Men der er ikke nogen grund 

til, at skolerne skal føre kontrol med uddannelsesplanerne. 

For så kommer skolerne 

til at virke som kontrolinstans. Det 

vil virksomhederne ikke være interesseret i, 

og jeg tror heller ikke, at skolerne eller eleverne 

vil være interesseret i det, siger Svend 

Berg, uddannelseschef i Dansk Erhverv. 

i hillerød kontrollerer de 

Eleverne er ikke alene om at kunne 

tænke sig et samspil mellem skole 

og virksomhed. På Hillerød Handelsskole 

er kontakten allerede 

begyndt. I løbet af elevens tre måneders 

prøvetid er skolen som noget helt nyt begyndt 

at tage systematisk kontakt til virksomheder 

og elever. 

- Hvis der er problemer, opdager vi ofte, 

eleven ikke har fået en uddannelsesplan, 

hvilket er en misligholdelse af uddannelsesaftalen. 

Så nu er vi begyndt at tage kontakt 

til virksomhederne og blandt andet 

høre, om der er en uddannelsesplan.Virksomhederne 

og eleverne 

synes, det er alle tiders. 

Det er vigtigt, 

at virksomheder- 

tekst JohAn MonggAArd / illustration llustrA 

ne ved, at hvis der er noget, vi kan vejlede 

med, så står vi klar. Hvis vi bare kan være 

med til at redde én elev fra at stoppe på uddannelsen, 

så er det en succes, fortæller 

Søren Damving, jobkonsulent på Hillerød 

Handelsskole. 

Få styr på uddannelsesplanen 

• Du skal have en uddannelsesplan. 

• Du skal i udfylde uddannelsesplanen 

sammen med din arbejdsgiver eller 

den person i virksomheden, som har 

ansvaret for din uddannelse. 

• Samtidig skal du have en uddannelsesansvarlig 

i virksomheden, der 

sørger for, at uddannelsesplanen bliver 

fulgt, og at du lærer det, du skal. 

• Kontakt din lokale HK-afdeling, hvis 

du ikke føler, at du lærer det, du skal. 

kilde www.elever.dk 

26 HK kommunalbladet I 15. junI 2007 HK kommunalbladet I 15. junI 2007 27

i 

Bureaukrati 

Sagsbehandler Linda Hansen 

fra jobcentret i Greve kommune 

med de mange nye regler, som 

hun skal arbejde efter. 

tekSt Johan Monggaard / 44nbm@hk.dk / Foto Sif Meincke 

De nye kommunale jobcentre skulle gøre det lettere for ledige at 

finde arbejde og hurtigere for virksomheder at få den arbejdskraft, 

de mangler. Men der bliver brugt mere tid på at registrere og 

dokumentere samtaler med de ledige end på at finde job til dem. 

uden joB 

Mere end tre kvarter. Så lang tid bruger 

sagsbehandlerne på landets nye 

jobcentre på at registrere og dokumentere, 

at de får holdt samtaler med de ledige. 

Sagsbehandlerne bliver i deres registreringsarbejde 

jaget ind og ud af computersystemer 

og skal ajourføre hver enkelt lille 

detalje, som de har talt med den ledige om. 

Listen med ting, der skal registreres, er 

lang. Så lang at man på jobcentrene bruger 

mere tid foran computerskærmen, end 

man gør på at holde samtaler med de ledige 

eller på at tage kontakt til virksomheder, 

der står og mangler arbejdskraft. 

Derudover bliver de ansatte på jobcentrene 

overdænget med love og regler, som 

det kan være svært at finde tid til at sætte 

sig ind i, når samtalerne med de ledige skal 

overholdes og ikke mindst registreres til 

Beskæftigelsesministeriet. 

Jobcentret i Greve kommune er et af de 

Ved mødet med en ny ledig skal sagsbehandlerne 

på jobcentrene ind på arbejds- 

markedsportalen. Her kan de se, om der er 

nogle tidligere sager med den ledige, og 

hvad han eller hun eventuelt har modtaget 

af støtte. Det kan fx være kontanthjælp 

28 HK kommunalbladet I 15. junI 2007 HK kommunalbladet I 15. junI 2007 29 

 

 

eller S.U. 

 

steder, hvor der bliver brugt mere tid på at 

registrere og dokumentere end at føre samtaler 

eller skaffe job til de ledige. 

- Mit job er at få folk i arbejde. Men en 

stor del af tiden efter hver enkelt samtale 

går med at skulle registrere samtalerne. 

Man skal ind i en masse forskellige systemer 

for at få tingene gjort på den rigtige 

måde, og det tager tid, for alle ting skal 

ajourføres, fortæller sagsbehandler Linda 

Hansen fra jobcentret. 

ØnSkeS – et SiMpelt SySteM 

I gennemsnit bruger Linda Hansen mere 

end tre kvarter efter hver enkelt samtale 

på at registrere og dokumentere, at samtalerne 

er blevet overholdt. Den tid ville hun 

gerne have mulighed for at kunne bruge på 

en mere konstruktiv måde. 

- I stedet burde vi bruge tiden på at hive 

fat i folk for at få dem ud i arbejde, siger 

 

 

Nu skal der laves en jobplan. Den skal 

indeholde, hvad der skal ske videre i forløbet 

for den ledige. Jobplanen bliver lavet 

under samtalen med den ledige. For uden 

dennes underskrift er jobplanen ugyldig. 

Linda Hansen, der efterhånden har vænnet 

sig til, at hun og hendes kolleger rundt om i 

landet får skudt i skoene, at de ikke er gode 

nok til at skaffe folk i arbejde. 

I Greve er man kommet bagud med 

samtaler, og det er ikke blot en lille håndfuld 

samtaler, der kan klares i løbet af nogle 

uger. 

- Årsagen til, at vi er bagud med så mange 

samtaler, er, at registreringen optager 

den største del af vores tid. Der skal være 

en kontrol med vores sagsbehandling gennem 

registrering. Det er klart. Men det, vi 

ønsker, er et simpelt system, hvor man ikke 

skal ind en masse forskellige steder for at 

få ordnet tingene, siger Linda Hansen. 

Når samtalerne ikke bliver overholdt, 

mister jobcentrene en del af deres refusion 

fra staten, og det kan i visse tilfælde dreje 

sig om store beløb. 

I Greve mener man ikke, at der skal må- 

Herefter bliver der lavet en registrering på 

medarbejderens eget excel-regneark. Det 

er Greves egen form for registrering, hvor 

den enkelte medarbejder har overblik over 

de klienter, de har. Her har de deres eget 

system med at holde styr på, hvor egnet 

den ledige er til at komme i arbejde med 

det samme. 

jobcentre

jobcentre 

les på, om samtalerne bliver afholdt 

 

inden for bestemte datoer, men derimod 

på, om folk kommer i arbejde. For 

når først en dato er blevet overskredet, gælder 

det om ikke at misse de andre datoer, 

der stadig kan nå at blive overholdt. Derved 

ryger de overskredne sager længere tilbage 

i køen. 

regeltyranni 

Medarbejderne i Greve skal også, ligesom 

medarbejderne på landets øvrige jobcentre, 

sætte sig ind i de mange nye regler, der bliver 

udstedt. 

- Der vil altid komme nye regler. Det 

kan man ikke undgå, men der er næsten 

nye regler på alle områder, fortæller Linda 

Hansen. 

 

 

Nu skal der føres journal. Journalen 

bliver opdateret efter 

hver samtale. Der føres samtale 

hver anden måned, så den bliver 

opdateret hver anden må- 

ned. I journalen skal der gennemgås 

ti punkter, som bag- 

efter skal ind og opdateres på 

arbejdsmarkedsportalen. Det 

er her, det store skrivearbejde 

foregår. 

De mange nye regler og alt registreringsarbejdet 

har betydet, at man i Greve 

har været nødt til at sætte arbejdskraft af 

til kun at læse op på de nye regler. Arbejdskraft 

der ellers kunne være blevet brugt til 

at føre samtaler med de ledige. 

Per Støve, formand for socialudvalget i 

HK/Kommunal, mener ikke, at de mange 

nye regler gavner arbejdet på jobcentrene. 

- Medarbejderne er blevet mødt med regeltyranni. 

De bruger mere tid på at dokumentere 

og registrere hver enkelt samtale 

med brugeren, end de gør med at tale med 

brugerne. Efter et enkelt møde skal de bruge 

en masse tid foran computeren, de skal 

skrive hvor længe, og hvad de talte med 

brugeren om. Det er ikke til gavn for de ledige. 

Tiden burde i stedet blive brugt på at 

tage kontakt til potentielle nye arbejdspladser, 

fortæller Per Støve. 

Medarbejderne på jobcentrene skal 

også slås med it-systemer, der ikke kan 

tale sammen. 

- Det handler om it-systemer fra de 

statslige og kommunale systemer, der ikke 

kan tale sammen. Det burde ikke kunne 

ske i Danmark i 2007. Man har i halvandet 

år vidst, at systemerne skulle fungere, men 

når de ikke gør det, er det bøvlet. Der er for 

mange bureaukratiske problemer, siger Per 

Støve. 

kl ØnSker enklere regler 

I Kommunernes Landsforening mener 

man ikke, at problemerne er så store, og at 

 

Nu skal der laves tilbudsblanketter 

for at finde ud af, hvad 

den ledige skal igennem. Det 

sker som led i jobplanen. 

Tilbudsblanketten skal skrives 

under af den ledige, sagsbe- 

handleren og tilbudsstedet. 

Så her går der yderligere tid 

med at få sendt og modtaget 

dokumenterne med posten. 

 

Nu foregår arbejdet igen på 

arbejdsmarkedsportalen. Der 

skal laves en matchning af 

den lediges muligheder for at 

komme tilbage på arbejdsmar- 

kedet. Matchningen foregår ved 

at krydse felter af. Felterne går 

fra 1-5, hvor 1 er mest jobparat 

og 5 er mindst jobparat. 

de problemer, der er og har været, skal ses 

i sammenhæng med, at der har skullet ordnes 

mange ting i forbindelse med kommunesammenlægningerne 

samtidig med, at 

medarbejderne på jobcentrene har haft deres 

daglige arbejdsopgaver. 

- Kommunalreformen er en kæmpe opgave, 

så det er klart, at det tager tid og ressourcer, 

når der sker så store forandringer. 

Det har givet et dyk i produktionen på 

jobcentrene i de første måneder af 2007. 

Vi kunne godt tænke os en regelforenkling 

for jobcentrene, da det er meget bureaukratisk, 

og der er mange komplicerede 

regler på beskæftigelsesområdet, fortæller 

Birgit Hedegaard, kontorchef for 

beskæftigelse og integration i Kommunernes 

Landsforening. 

RegelfoRenkling af jobcentRe 

”afbureaukratisering på beskæftigelsesområdet” 

er navnet på et katalog til beskæftigelsesminister 

claus Hjort frederiksen. kataloget 

indeholder 170 forslag til forenklinger af 

reglerne på jobcentrene. 

Projektet med at gøre det mere enkelt på 

jobcentrene er sat i gang af beskæftigelsesministeriet, 

finansministeriet, integrationsministeriet, 

indenrigs- og Sundhedsministeriet 

og kommunernes landsforening. 

Seks jobcentre har givet input til på hvilke 

områder, der kan finde regelforenklinger sted. 

 

 

 

Nu skal man ind i det, der 

hedder Amber-systemet. Det 

er et opsamlingssted, hvor alle 

oplysningerne om den ledige 

bliver samlet. Det er den eneste 

måde at styre aktiveringen på. 

kilde: Jobcentret i greve kommune 

ANNONCER 

 

 

Servicecentret i Egedal kommune vil yde den bedst 

mulige borgerservice. 

Da to af vore kollegaer har søgt nye udfordringer internt 

i kommunen, søger vi to nye kollegaer til nedenstående 

stillinger. 

• En administrativ sagsbehandler til sygedag-/ barselsdagpenge 

udbetaling 37 timer ugenligt. 

• En administrativ sagsbehandler til pension 37 timer 

ugenligt. 

Er der en af disse stillinger der fanger din interesse, så 

følg linket til Egedal Kommunes hjemmeside: 

www.egedalkommune.dk 

Ansøgningsfrist 22. juni 2007, 

forventet ansættelsessamtaler 

i uge 26. 

DG Media 

Tlf. 70 27 11 55 

Fax 70 27 11 56 

epost@dgmedia.dk 

Nummer Deadline Udkommer 

Blad nr. 12 20. juni 29. juni 

Blad nr. 13 1. aug. 10. aug. 

Blad nr. 14 15. aug. 24. aug. 

Blad nr. 15 29. aug. 7. sep. 

Blad nr. 16 12. sep. 21. sep. 

egedalkommune.dk 

 

 

Afdelingen Børn og Særlig Støtte søger to dygtige og 

kompetente rådgivere, der har lyst til at indgå i et tværfagligt 

og helhedsorienteret arbejde inden for området 

børn og familier med særlige behov. 

Stillingerne ønskes besat 1. august eller snarest derefter. 

Børn og Særlig Støtte er en del af Børne- og Kulturforvaltningen. 

I det daglige arbejder vi ud fra byrådets fælles 

værdisæt, hvilket blandt andet indebærer, at familiens 

ressourcer altid inddrages i problemløsningen, og 

forbliven i nærmiljøet prioriteres højt. 

Afdelingen visiterer til alle former for udskilte tilbud (dag- 

og døgnforanstaltninger, vidtgående specialundervisning, 

specialdaginstitutioner og forskellige former for enkeltintegration. 

Arbejdet er organiseret i tværfaglige team bestående af 

socialrådgivere og psykologer. De ledige stillinger er i 

det team, der primært arbejder med børn med psykosociale 

problemer. 

Du vil som rådgiver komme til at arbejde med råd og 

vejledning samt foranstaltninger efter Servicelovens § 52 

– herunder § 50 undersøgelser, børnesamtaler, udarbejdelse 

af handleplaner mv.). 

 

• Er uddannet socialrådgiver/socialformidler 

• Har lyst, vilje og gerne erfaring inden for området 

• Er fleksibel og god til at strukturere dit arbejde 

• Har vilje og forståelse for at arbejde tværfagligt 

• Er psykisk robust og kan bevare overblikket i pressede 

situationer. 

 

En arbejdsplads i rivende udvikling, en udvikling du 

har god mulighed for at påvirke 

• En alsidig hverdag med masser af nye udfordringer 

• Et tæt samarbejde med kontorets øvrige rådgivere og 

psykologer 

• Gode kollegaer med masser af humor og engagement 

• Oplæringsplaner og ekstern supervision 

• Fælles faglig udvikling, bl.a. intern uddannelse i 

systemisk tænkning 

• Fleksibel arbejdstid/ 37 timer/ugen 

Har du lyst til at vide mere om jobbet, er du velkommen 

til at kontakte faglig leder Gitte Petersen på tlf. 3957 5647. 

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter overenskomst 

med forhandling efter principperne om Ny Løn. 

Send din ansøgning med relevant dokumentation til 

csfvhe@gladsaxe.dk eller til Gladsaxe Kommune, BKF 

Børn og særlig støtte, Rådhuset, 2860 Søborg. 

Vi skal have din ansøgning senest 

den 5. juli kl. 12.00. Mærk 

kuverten ”Rådgiver”. Vi holder 

ansættelsessamtaler den 12. juli. 

 

 

 

 


HK kommunalbladet HK kommunalbladet I 27. januar 2006 31

HVIDOVRE 

Omkring 4500 medarbejdere 

er ansat i Hvidovre 

Kommunes forvaltninger 

og institutioner. 

Medarbejderne betjener 

50.000 borgere, en aktiv 

lokal foreningsverden og 

et erhvervsliv i vækst. 

"Nye vinkler på fremtiden" 

er Hvidovre Kommunes 

motto. Udvikling, dialog 

og samarbejde på tværs 

kendetegner arbejdet i 

Hvidovre Kommune. 

Se www.hvidovre.dk 

KOMMUNE 

To ledige stillinger i Barsels- 

og sygedagpengeteamet. 

Arbejdsmarkedsforvaltningen i Hvidovre kommune 

har to stillinger ledige i Barsels- sygedagpengeteamet. 

Vi søger to fuldtidsmedarbejdere til barsels- 

sygedagpengeteamet. Arbejdet som administrativ 

sagsbehandler i Barsels- sygedagpengeteamet 

består hovedsalig af administration samt dialog 

med borgere og virksomheder. 

Borgersamtaler vedrører typisk spørgsmål i forbindelse 

med udfyldelse af blanketter samt de 

lovmæssige krav for at opfylde betingelserne for 

sygedagpenge. Der er en del rådgivning vedrørende 

mulighederne inden for barselsloven. 

Ydelsesafdelingen består af 20 medarbejdere og 

er placeret på Hvidovre Rådhus. 

Ydelsesafdelingen er faldet godt på plads efter 

kommunalreformen. Der er tale om en afdeling 

med et godt arbejdsmiljø og åbenhed for faglig 

udvikling og dialog. 

Ansøgningsfrist 

onsdag den 11. juli 07 kl. 9.00. 

Ansættelsessamtaler holdes torsdag den 19. juli 

2007. 

Se hele stillingsopslaget på : www.hvidovre.dk 

Sorø Kommune 

HVIDOVRE 

Omkring 4500 medarbejdere 

er ansat i Hvidovre 

Kommunes forvaltninger 

og institutioner. 

Medarbejderne betjener 

50.000 borgere, en aktiv 

lokal foreningsverden og 

et erhvervsliv i vækst. 

"Nye vinkler på fremtiden" 

er Hvidovre Kommunes 

motto. Udvikling, dialog 

og samarbejde på tværs 

kendetegner arbejdet i 

Hvidovre Kommune. 

Se www.hvidovre.dk 

Løn- og PersonALemeDArbejDere 

Sorø Kommune søger snarest 2 løn- og 

personalemedarbejdere – 1 til en fast 

stilling og 1 til et vikariat på min. 6 måneder. 

Vi kan tilbyde en spændende afvekslende 

hverdag i et travlt ungt team. Din hverdag 

vil bestå af 

• Løn- og personalesagsbehandling 

• Servicering, rådgivning og vejledning inden 

for løn- og personaleområdet 

• Fokus på kvalitet i opgaveløsningen 

Du har 

• Erfaring med løn- og 

personalesagsbehandling, herunder 

overenskomstfortolkning 

• Kendskab til Opus Personale 

• Gå på mod og er parat til nye 

udfordringer 

• Humor 

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende 

overenskomst og principperne i Ny Løn. 

Hvis du er interesseret i yderligere 

oplysninger om stillingerne er du 

velkommen til at kontakte Kurt Nielsen, 

tlf. 57 87 02 04 eller Helle Sørensen, 

tlf. 57 87 02 09. Yderligere oplysninger om 

Sorø Kommune kan findes på www.soroe.dk 

KOMMUNE 

1 fast medarbejder til 

Ydelsesafdelingens 

bevillingsteam 

Vi søger en fuldtidsmedarbejder til bevillingsteamet. 

Arbejdet som bevilger i Ydelsesafdelingen består 

af borgersamtaler og administration. 

Borgersamtalerne vedrører typisk ansøgning om 

kontanthjælp. Derudover holdes borgersamtaler 

af mere rådgivende karakter. 

En hel del ansøgninger behandles administrativt, 

det drejer sig typisk om ansøgninger vedrørende 

enkeltydelser og fleksydelse. 

Ydelsesafdelingen består af 21 medarbejdere og 

er placeret på Hvidovre Rådhus. 

Ydelsesafdelingen er faldet godt på plads efter 

kommunalreformen. Der er tale om en afdeling 

med et godt arbejdsmiljø og åbenhed for faglig 

udvikling og dialog. 

Ansøgningsfrist er mandag den 25. juni 2007 

kl. 12.00. Ansættelsessamtaler holdes onsdag 

den 27. juni 2007. 

Se hele stillingsopslaget på www.hvidovre.dk. 

Ansøgning sendes til: 

Sorø Kommune 

HR & Udvikling 

Rådhusvej 8 

4180 Sorø 

eller på e-mail 

personalefunktionen@soroe.dk 

Ansøgning mærkes ”fast stilling” 

eller ”vikar”. 

Ansøgningsfrist: 

Mandag, den 25. juni 2007, kl. 10.00. 

Ansættelsessamtaler: 

Onsdag, den 27. juni 2007. 

Staben Personale- og organisationsudvikling søger 

Løn- og personalekonsulenter 

Vi søger 3 nye kolleger med tiltrædelse 1. august 2007 eller 

snarest muligt til Personaleteam, som er et af 2 teams i 

Staben Personale- og organisationsudvikling. To af stillingerne 

er på fuld tid og en stilling er på deltid med ca. 30 timer 

ugentlig. 

For to af stillingerne vedrører arbejdsopgaverne skole- samt 

ældreområdet, herunder vagtplan. 

En stilling på fuld tid, som omfatter opgaver vedrørende 

barselsbestemmelser, herunder barselsudligning, sygdom, 

afregninger , afstemning m.v. 

Vi håber, at du: 

• Har kendskab til KMD`s lønsystem OPUS. 

• Har interesse for og kendskab til kommunale 

overenskomster. 

• Har erfaring med lønbehandling og IT-værktøjer. 

• Kan bevare overblikket i pressede situationer og har et 

godt og gerne smittende humør. 

• For stillingen vedrørende barselsbestemmelser m.v. eventuel 

har tidligere erfaring indenfor økonomiområdet. 

Vi tilbyder: 

• En spændende og varierende hverdag med et godt fagligt og 

socialt miljø med plads til både faglig og personlig udvikling. 

• Løn efter HK overenskomsten og principperne i lokal 

løndannelse. 

Ansøgningsfristen er den 25. juni 2007 

med morgenposten. 

Ansættelsessamtaler afholdes den 27. juni 

Yderligere oplysninger kan fås ved Bente Kristiansen, tlf. 

79946622 eller Jørn Andersen, Tlf. 79946409. 

Ansøgning, vedlagt relevant dokumentation sendes til: 

Varde Kommune 

Att.: Staben Personale- og Organisationsudvikling 

Bytoften 2 

6800 Varde 

Eller på e-mail til: heje@varde.dk 

Se jobprofil på www.vardekommune.dk/job 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

32HK kommunalbladet HK kommunalbladet 33

SagSbehandlere 

til penSionSteamet 

pension- og omsorg 

Nu er chancen der! Er du vores nye kollega? 

pensionsteamet skal nu suppleres af sagsbehandlere med 

fokus på rådgivning og sagsbehandling og en af stillingerne 

er med særligt fokus på administration og regnskab. 

Stillingerne er ledige til besættelse pr. 1. juli 2007 

eller snarest muligt. 

pensionsteamet varetager opgaver i forbindelse med 

folkepension, boligstøtte samt beboerindskudslån. 

dit nye arbejdssted vil være i vores hyggelige lokaler lige 

ved siden af Københavns hovedbanegård. 

teamet arbejder i en struktur, hvor opgaverne løses ud 

fra ansvarsområder og ud fra principper om spidskompetencer/ressourcepersoner. 

Vi forventer, at 

• du har relevant social uddannelse – kommunalt uddannet 

sagsbehandler, socialformidler eller socialrådgiver 

(eller anden relevant uddannelse) og har eller ønsker at 

få kendskab til pensionsområdet og kendskab til boligstøtteområdet 

• du har it-erfaring på brugerniveau og kendskab til 

Kommunedatas pensions- og boligstøttesystemer 

• du har lyst og evner til kollegial sparring 

• du har overblik og kan lide forandringer 

• du er konstruktiv og positiv, og dine samarbejdsevner 

er i top 

• du har gode kommunikationsevner – både skriftligt og 

mundtligt. 

Vi tilbyder 

• et selvstændigt team, hvor vi stadig udvikler strukturen 

• et hjælpsomt og humoristisk fællesskab i en travl hverdag 

• personlig udvikling, hvor du selv kan være med til at 

præge forløbet, jævnfør vores kompetenceudviklingspolitik 

• 37 timers arbejdsuge med flextidsordning 

• bus og tog – ikke altid til tiden – men til døren 

• en organisation, der fokuserer på mål- og mængdestyring 

• en arbejdsplads med forskellige politikker blandt andet 

en livsfasepolitik. 

der aflønnes efter regler for ny løn i forhold til gældende 

overenskomst og i forhold til krav og tilegnede 

kompetencer. 

Yderligere oplysninger 

Vil du høre nærmere om jobbet og os, så ring til teammedarbejder 

eva thune tlf. 3530 2223 eller teamleder 

maja aller tlf. 3530 2216. 

Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource 

og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager 

med deres særlige baggrund, personlighed og evner. 


ansøgningen skal være os i hænde senest den 26. juni 

2007 kl. 12.00, og ansættelsessamtaler forventes at finde 

sted 27, 28. og 29. juni 2007. 

Skriftlig ansøgning 

mærket ”ansøgning sagsbehandler/pension” sendes til: 

pension- og omsorg, 

indre by, Vesterbro, Kgs. enghave 

reventlowsgade 10 

1651 København V 

att: annegrethe andersson 

34HK kommunalbladet HK kommunalbladet 35 

www.kk.dk/job

medarbejder 

til opkrævning 

Skanderborg Kommunes opkrævningskontor søger 

en medarbejder til varetagelse af den løbende 

opkrævning af kommunens restancer. 

Stillingen er på 37 timer ugentligt og ønskes besat 

pr. 1. august 2007. 

Opkrævningskontoret er placeret i kommunens 

økonomistab på rådhuset i Skanderborg. 

Der er 4 medarbejdere der tilsammen varetager 

den centrale opkrævningsopgave. 

Vi søger en kollega: 

• Med kendskab til det kommunale opkrævningsområde. 

• Som har erfaring med KMD-debitor. 

• Der er administrativt minded. 

• Som har fokus på kvalitet og god service. 

• Der er god til at samarbejde og kommunikere. 

Vi kan tilbyde: 

• Et team med stor erfaring. 

• En hverdag med udfordringer og fleksibilitet. 

• Medindflydelse i forhold til opgaveløsning. 

• Gode kollegaer. 

For yderligere information kan teamleder Dina Hoff 

Myrup kontaktes på telefonnummer 8794 7052. 

Ansøgningsfrist er onsdag den 20. juni 2007 

kl. 12.00. 

Ansøgningen sendes til: 

Økonomistaben 

Adelgade 44 

8660 Skanderborg 

Att. Helle Husted 

eller pr. mail til Helle.Husted@skanderborg.dk 

Skanderborg kommune · adelgade 44 · 8660 Skanderborg 

 

 

Har du mod på at være personaleleder og varetage 

tværgående opgaver i et dynamisk center, hvor god 

borgerbetjening er omdrejningspunktet? Så søger vi en 

teamleder til centrets sikringsteam. Du vil indgå i en 

ledergruppe med i alt 4 teamledere og centerchefen. 

Teamet har ca. 17 medarbejdere. 

Ansvarsområde: 

Du er daglig leder og ansvarlig for teamets arbejdsopgaver. 

Teamet varetager administration og borgerbetjening 

i forbindelse med pas og kørekort, sygesikring, folkeregister, 

børnefamilieydelser, boligsikring, opskrivning og 

udmeldelse af dagtilbud, samt skat. 

Kvalifikationer: 

• Du har en relevant uddannelse/erhvervsbaggrund og 

har erfaring med ledelse – gerne i en politisk ledet 

organisation 

• Du er samarbejdsvillig, glad og udadvendt, samt evner 

at skabe engagement blandt medarbejderne. 

Løn og ansættelsesvilkår: 

Efter gældende overenskomst med den forhandlingsberettigede 

organisation, herunder reglerne om ”Ny Løn”. 

Yderligere oplysninger : 

Kan fås ved henvendelse til, Centerchef Anni Frydenlund 

Svendsen på telefon 7259 6800 eller email: 

Anni.Frydenlund.Svendsen@egekom.dk 

Et større opslag kan ses på: 

www.egedalkommune.dk 


Er den 2. juli 2007. Ansøgning med relevant dokumenter 

bedes sendt til email: 

Anni.Frydenlund.Svendsen@egekom.dk eller til 

Egedal Kommune 

Servicecentret 

Rådhustorvet 2 

3660 Stenløse 

Att. Centerchef Anni Frydenlund Svendsen 

egedalkommune.dk 

36HK kommunalbladet HK kommunalbladet 37 

Natur og udvikling 

Vores værdier er: 

Redelighed 

Mulighed 

Helhed 

Ansøgningen 

sendes til 

FH-Kommune 

Rådhuspladsen 1 

3300 Frederiksværk 

eller via mail 

job@fhkommune.dk 

tlf. 47784000 

Læs mere på 

fhkommune.dk 

Social Service og Omsorg 

HANDICAP- 

RÅDGIVER/ 

SAGSBEHANDLER 

til voksensområdet – 37 timer 

En af vores gode kolleger har søgt 

nye udfordringer. Vil du være 

hendes afl øser og arbejde med 

handicaprådgivning/sagsbehandling? 

Har du lyst til at være med 

til at opbygge vores nyoprettede 

handicaprådgivning for voksne? 

Så har rådgivningen, som p.t. 

består af 3 friske socialformidlere 

(piger) og deres leder brug for 

dig pr. 1. juli 2007 eller snarest 

derefter. 

Kontakt - Vil du vide mere om 

stillingen og har du lyst til at 

besøge os og se de fysiske 

rammer på Rådhuset, er du 

velkommen til at kontakte leder 

af handicaprådgivningen Else 

Petersen, tlf. 4778 4243. 

Læs mere om stillingen i stillingsopslaget 

på hjemmesiden: 

www.fhkommune.dk 

Ansøgningsfrist: Fredag den 

13. juli 2007 kl. 8.00. 

SØGES TIL HØRSHOLM KOMMUNE 

2 Sagsbehandlere søges 

– til sygedagpenge området 

Hørsholm Kommune har den 1. januar 2007 etableret et helt 

nyt jobcenter i åbne og borgervenlige rammer på Rådhuset. 

I forbindelse med implementering af et nyt projekt inden for 

sygedagpenge området, søger vi 2 sagsbehandlere. 

Den ene stilling er en 37 timers stilling, som er tidsbegrænset 

og som udløber den 31. marts 2009. Denne stilling indebærer 

bl.a. sagsbehandling af sager, hvor tilbagevenden til arbejds- 

markedet er umiddelbart forestående. 

Den anden stilling er en 30 timers fast stilling, som bl.a. inde- 

bærer sagsbehandling og rådgivning af dagpengemodtagere 

med risiko for langvarigt sygeforløb og med risiko i forhold til 

arbejdsevnen. Tiltrædelse snarest muligt. 

Se de fulde stillingsopslag på www.horsholm.dk

Børnehandicaprådgiver 

I Handicap/Psykiatriafdelingen har vi en ledig 33 timers 

stilling som børnehandicaprådgiver. Lægger du vægt på 

at skabe rammer for barnets udvikling og sikre forældrene 

den nødvendige rådgivning på rette tid, så søg senest 4. juli. 

Rekvirer stillingsopslag nr. 22/07 på tlf. 4452 6016 

- eller læs det på www.herlev.dk 

Biblioteksassistent 

Herlev-Bibliotekerne søger en biblioteksassistent eller lignende 

til indkøbs- og katalogafdelingen. Stillingen er på 31 timer 

om ugen, og arbejdet omfatter indkøbs- og registreringsarbejde 

kombineret med arbejde i bibliotekets udlånsekspedition. 

Der kan forekomme aftenvagter til kl. 19 samt 

weekendvagter i en turnusordning i udlånsekspeditionen. 

Yderligere oplysninger om stillingen: Afdelingsleder Minna 

Lund på tlf. 4452 5711 eller overassistent Grete Frost på 

tlf. 4452 5716. Ansøgningsfrist: 1. august kl. 12.00. 

Rekvirer stillingsopslag på tlf. 44 52 57 04 

- eller læs det på www.herlevbibliotek.dk 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Høje-Taastrup Kommune 

Klinikassistenter 

til den kommunale tandpleje 

Vi søger dels en klinikassistent til den almene tandpleje, dels en vikar 

for klinikassistent til vores tandreguleringsklinik. 

Begge stillinger ønskes besat pr. 15. august. 

Den faste stilling er på fuld tid med tjeneste på 1 eller 2 af vores 4 

skoletandklinikker.Vi forventer at du har lyst og evner til at arbejde 

med børn og unge. 

Vikariatet er normeret til 4 dage om ugen og forventes at løbe frem til 

april 2008. Her er det en fordel hvis du har kendskab til ortodonti. 

Løn- og ansættelsesvilkår for stillingerne forhandles efter gældende 

overenskomst. 

Vi er ca. 43 medarbejdere i Tandplejen, heraf 9 på tandreguleringsklinikken, 

og vi behandler ca. 11.000 børn og unge. 

Nærmere oplysninger om stillingerne: 

Kan fås ved henvendelse til souschef Lene Helweg-Larsen, 

tlf. 43 35 36 37 

Ansøgningsfrist: Vi vil gerne have din ansøgning senest d. 28. juni. 

Måske kan vi nå at holde ansættelsessamtaler inden skolernes sommerferie, 

dvs. allerede d. 29. juni. Du må derfor gerne angive et telefonnummer 

eller en mail-adresse så vi kan træffe dig ved ansøgningsfristens 

udløb. 

Ansøgningen sendes til: Tandplejens Kontor 

Skolevej 4, st., 2630 Taastrup, eller via mail til:Tandplejen@htk.dk 

Find dit nye job på 

www.htk.dk 

Århus Kommune 

Ydelsescenter Centrum 

Sagsbehandler 

Ydelsescenter Centrum søger en fuldtids sagsbehandler 

til Førtidspension - Økonomi med tiltrædelse snarest 

muligt. 

Arbejdsopgaverne er at varetage råd og vejledning til 

førtidspensionister, sagsbehandling af ansøgninger 

om personlige tillæg og hjælp i særlige tilfælde efter 

Aktivloven samt beregning og udbetaling af pension. 

Kvalifikationer: 

Der lægges vægt på, at ansøgerne har kendskab til den 

sociale lovgivning, IT på brugerniveau, gerne med 

kendskab til det kommunale edb-system, er serviceminded, 

samt er i stand til at arbejde under arbejdspres 

og samtidig at bevare overblikket. 

Yderligere oplysninger på Århus Kommunes Hjemmeside 

www.aarhuskommune.dk/portal/stillinger eller 

ved henvendelse til kontorchef Henrik Almvig, telefon 

8940 3203. 

Ansøgningsfrist: 28. juni kl. 12.00. 

Social- og Beskæftigelsesforvaltningen 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


SagSbehandler 

til spændende pensionsgruppe 

www.hillerod.dk 

Hillerød Kommune er en værdibaseret arbejdsplads: 

tid, interesse, tillid og omsorg er i fokus. Vi tilbyder dig 

et spændende og udfordrende job, hvor ikke 2 dage er 

ens. 

I pensionsgruppen er vi 7 medarbejdere: 4 som tager 

sig af folkepension og 3 som tager sig af førtidspension. 

Den ledige stilling er i førtidspension. 

Vi sikrer korrekt udbetaling af folke- og førtidspension. 

Behandler ansøgninger om efterlevelseshjælp, personlige 

tillæg og enkeltydelser efter Aktivloven. Giver råd 

og vejleder pensionister med sociale/økonomiske 

problemer. Administrerer økonomi for en gruppe af 

pensionister. 

Vi forventer, du har erfaring med arbejdet i en pensionsgruppe, 

er god til at samarbejde tværfagligt og kan 

håndtere Kommunedatas pensionssystem. Kan arbejde 

selvstændigt med stor kompetence, og samtidig indgå 

i en personalegruppe, hvor borgerens tilfredshed er i 

fokus. 

Stillingen er på 37 timer om ugen. Løn og ansættelsesvilkår 

forhandles i henhold til Ny Løn. 

Du kan kontakte sektionsleder Anne-Marie Rao, tlf. 

4820 2463 eller mobiltlf. 5134 3340 om jobindhold. 

Ansøgning med oplysning om uddannelse, tidligere 

beskæftigelse og kopi af eksamenspapirer sendes til: 

Hillerød Kommune, Voksen og Handicap, Att. Bente 

Brandt, Helsingørsgade 2, 3400 Hillerød. Mærke: 

”pension”, eller e-mail til: bb@hillerod.dk 

Frist: 26. juni inden kl. 12.00. Vi holder ansættelsessamtaler 

den 28. juni. 

Børnekulturel 

opdagelsesrejsende bag linierne 

Køge Børnebibliotek søger en dygtig kollega på fuld tid, der vil 

være med til at udforske og erobre nyt børnekulturelt land. Du 

skal koordinere aktiviteterne og holde fast i, at den praktiske 

opfølgning på udforskningsarbejdet udføres effektivt og professionelt. 

Du skal kunne strukturere, organisere og have overblik. 

Du skal deltage i en travl hverdag med en masse faglige aktiviteter: 

bl.a. planlægning og udførelse af biblioteksorienteringer, 

højtlæsning og ”Sommerbogen”. Du skal lave spændende, finurlige 

og overraskende udstillinger, deltage i projekter og udføre 

en række daglige arbejdsopgaver f.eks. udsendelse af breve 

til samarbejdspartnere, klargøring af nye materialer, bogopsætning, 

materialepleje, udlån og aflevering af materialer m.m. 

Du kan læse mere om stillingen på www.koegebib.dk 

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem 

mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. 

www.koege.dk 

Bibliotekerne 

Socialrådgivere/faglige 

sagsbehandlere til Jobcenter 

Fredericia – faste stillinger 

Arbejdsmarkedsafdelingen, Jobcentret søger et antal socialrådgivere/ 

faglige sagsbehandlere til et antal faste ledige stillinger, som indtil 

videre er placeret Jobteam 2, hvor målgruppen er ikke arbejdsmarkedsparate 

kontanthjælpsmodtagere (match 4 og 5). Tiltrædelse pr. 

1. juli 2007 eller hurtigst muligt. 

Du er uddannet socialrådgiver, socialformidler eller har lign. uddannelse/ 

erfaring og lyst og interesse for at arbejde med kontanthjælpsområdet. 

Yderligere oplysninger 

Kan fås hos teamchef Birte Møberg, tlf. 7211 3630 eller socialrådgiver 

Gurli Petersen, tlf. 7211 3639. 

Løn- og ansættelsesvilkår 

I henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening 

og Dansk Socialrådgiverforening eller HK efter reglerne 

om Ny Løn. 

Ansøgning 

Ansøgning mrk. 07/24816 vedlagt relevante bilag sendes til: 

Fredericia Kommune, Personale & Uddannelse, Gothersgade 20, 

7000 Fredericia. Vi forventer at afholde samtaler 28. og 29. juni 2007. 

Ansøgningsfrist: 27. juni 2007 kl. 12.00. 

Se fuldt stillingsopslag på 

www.fredericiakommune.dk 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


42HK kommunalbladet 

Personalekonsulent 

til Personaleafdelingen 

Er du en driftsikker og engageret sagsbehandler på personaleområdet 

og har du lyst til at være personalekonsulent i en 

organisation med over 3000 medarbejdere? 

Som konsulent skal du især arbejde med … 

✔ personaleadministrative opgaver af enhver karakter 

✔ fortolkning af overenskomster og aftaler 

✔ rådgivning og vejledning i personalemæssige forhold 

til hele organisationen 

✔ forhandling med de faglige organisationer i sager om 

personale- og lønforhold 

Du medbringer en kontor-/kommunomuddannelse inden for 

personaleområdet, gode formuleringsevner, initiativ og godt 

humør. 

Til gengæld tilbyder vi … 

✔ en fuldtidsstilling med selvstændigt indhold og 

alsidige opgaver 

✔ gode uddannelsesmuligheder 

✔ et åbent, uformelt og røgfrit arbejdsmiljø med gode 

kolleger og flekstidsordning 

I Personaleafdelingen har vi fokus på kvalitet og service. Vi er 

i alt 21 medarbejdere, fordelt på HR, uddannelse, løn- og personaleadministration. 

Som personalekonsulent indgår du i et team med 5 andre 

konsulenter, der arbejder tæt sammen om løsningen af de 

personaleadministrative opgaver. 

Tiltrædelse hurtigst muligt. Lønnen fastsættes efter principperne 

for Ny Løn. Vi gør opmærksom på, at straffeattest forevises 

i forbindelse med nyansættelse. 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte 

personalechef Inge Hansen, tel. 4328 2250 eller personalekonsulent 

Lise-Lotte Hansen, tel. 4328 2266. 

Vi skal have din ansøgning senest mandag den 25. juni 2007 

med morgenposten. 

Ansøgningen sendes til 

BRØNDBY KOMMUNE 

Personaleafdelingen 

Park Allé 160, 2605 Brøndby 

- eller til personale@brondby.dk. 

Vi forventer at afholde samtaler i uge 26. 

Ønsker du at vide mere om Brøndby, 

er du velkommen til at besøge vores hjemmeside 

www.brondby.dk. 

Faglig koordinator til syge- og 

barselsdagpenge - grundløn 40 

Borgertorvet, Dagpenge søger en faglig koordinator til syge- og 

barselsdagpenge med tiltrædelse 1. august eller snarest derefter. 

Jobbet består af ca. 13 timer som faglig koordinator og af 24 timers 

sagsbehandling. 

Vi er et Borgertorv med mange ”små specialbutikker” på Ballerup 

Rådhus. Vi arbejder ud fra, at den enkelte medarbejder er helhedsorienteret 

specialist med sine egne fagområder og har et overordnet 

kendskab til, hvad de andre specialister på torvet løser. Vi er ca. 60 

personer til at løse viften af opgaver på Borgertorvet. 

Hør mere: Vicekontorchef Torben Bille, tlf. 4477 2480. 

Ansøgningsfrist: 25. juni 2007 

Jobnummer: 07-364 

Assistent/overassistent til team for 

enkeltydelser 

Team Enkeltydelser i afdelingen Job & Familie søger assistent/overassistent. 

Teamet behandler ansøgninger fra borgere om hjælp i 

særlige tilfælde som f.eks. huslejerestancer og tandlægeregninger. 

Du skal være uddannet i det kommunale system og må gerne have 

rutine i tekstbehandling. 

Hør mere: Sektionsleder Janne Jørgensen, tlf. 4477 2990. 



Assistent/overassistent til jobcenter 

Jobcenter Ballerup søger en assistent/overassistent til Administrationen. 

Jobbet består af borgerbetjening, samt selvstændige 

og administrative opgaver. Du har bestået kommunom – grunduddannelsen 

og fagdelen. Derudover skal du have lyst til borgerservice, 

være serviceminded og en erfaren IT-bruger. 

Hør mere: Jeanette Bengtsen, tlf. 4477 6571 og Tine Clasen, 

tlf. 4477 6574. 



Læs mere om jobbene og send din ansøgning online 

www.ballerup.dk/job 

Søg dit nye job på www.ballerup.dk/job 

illustration llustra 

- Det er rystende, at så mange arbejdsgivere åbenbart 

ikke anerkender, at spørgsmål om graviditet og barsel 

hører til privatlivets fred. 

Jagten på den ideelle jobsøger 

Det burde være en kendt sag for alle arbejdsgivere, at de 

ikke må spørge jobsøgere, om de har tænkt sig at få (flere) 

børn. Ikke desto mindre er det lige netop et spørgsmål, der 

går igen ved mange jobsamtaler. 

Ifølge en analyse, som dagbladet BT har fået foretaget, 

har hver fjerde kvinde i alderen 18-59 år været udsat for en 

arbejdsgiver, der ved en ansættelsessamtale har spurgt, om 

hun skulle have børn eller flere børn. 

Det er i strid med ligebehandlingsloven. Og det er rystende, 

at så mange arbejdsgivere åbenbart ikke anerkender, at 

spørgsmål om graviditet og barsel hører til privatlivets fred. 

Det er nu engang naturligt, at kvinder føder børn. Og det er 

et sølle arbejdsmarked, som ikke er i stand til at indrette sig 

efter den kendsgerning. 

Alligevel oplever kvinder med børn – eller under mistanke 

om, at de kunne tænke sig at få en baby – at blive sorteret 

fra. Hvor tit det sker, ved vi ikke. Vi hører givetvis kun om 

de færreste tilfælde. Men dem, vi får kendskab til, er nok til 

at bekræfte, at der er lang vej igen, før det familievenlige arbejdsmarked 

for alvor er slået igennem. 

Forhindringerne findes også blandt 

lovgiverne. Det er beskæmmende at 

se ligestillingsordføreren for det største 

regeringsparti, Venstres Anne-Mette 

Winther-Christiansen, sige til BT, at 

”jeg kan altså ikke se, at det her skulle 

være noget problem”. 

Med den holdning er Anne-Mette Winther- 

Christiansen et problem. Politikerne bør sammen 

med arbejdsmarkedets parter arbejde 

for, at familie- og arbejdsliv kan gå op i en højere 

enhed. Men her har Venstres ligestillingsordfører 

tydeligvis meldt pas. 

Med hendes holdning in mente er det måske 

ikke så svært at forstå, at temmelig mange ikke 

har noget imod at blive spurgt om graviditet og 

barsel ved en jobsamtale. Hele 43 procent af mændene 

og 33 procent af kvinderne finder det i orden, 

ifølge analysen i BT. 

Det fortæller, at det altså ikke blot er blandt arbejdsgiverne, 

at uvidenheden og/eller den manglende forståelse 

for kvindelige medarbejderes ”barselsbehov” florerer. Det 

er ikke en undskyldning for arbejdsgiverne, men det viser, 

at vi i HK – og fagbevægelsen i øvrigt – har en pædagogisk 

udfordring i at blive ved med at forklare, at graviditet 

og barsel er uomgængelige dele af forældres ar- 

af Mette Kindberg 

næstformand, HK/Danmark 

bejdsliv. Og det må arbejdsgiverne acceptere! 

Og så skal arbejdsgiverne i øvrigt fokusere på ansøgernes 

kvalifikationer i forbindelse med ansættelser. Det handler 

om meget andet end børn og barsel og børnenes sygedage. 

Vi ser også folk med mindre fysiske skavanker blive siet fra, 

for eksempel hvis de anses for at være for tykke, selv om de i 

øvrigt er kvalificeret til jobbet. 

Vi ser en stigende forventning om, at folk sender foto 

med ansøgningerne, selv om udseendet ikke i sig selv siger 

noget om kvalifikationerne. 

Selv om de fleste virksomheder ikke skaber den slags 

problemer, så er der god grund til at advare arbejdsgiverne 

mod at trække os hen mod et arbejdsmarked, hvor kravet er 

den ”ideelle” ansøger, som hverken må være for tyk eller for 

tynd, som ser godt ud, som ikke har mindre børn eller planer 

om at få flere, og som er rede til at stå til rådighed døgnet 

rundt for med et stort smil at behage arbejdsgiveren.

HK KOMMUNALBLADET 

wEIDEKAMPSGADE 8 

0900 KØBENHAVN C. 

Har vi råd til at blive 

boende, hvis jeg bliver 

alvorligt syg? 

SORTERET MAGASINPOST 

Ja tak, jeg vil gerne bestille et tilbud på en pka + gruppeforsikring 

Navn: 

Adresse: 

Postnr./by: 

Telefon: 

CPR-nr.: 

Hvis din ægtefælle/samlever ønsker et tilbud på en forsikring: 

Navn: 

CPR-nr.: 

" 

En god forsikring er bedre end overtro: 

Få en pakkeløsning, der sikrer familien et stort 

beløb, hvis du bliver alvorligt syg...eller dør. 

Sendes til: PKA+ Forsikringsselskab A/S, 

Tuborg Boulevard 3, 2900 Hellerup 

" 

Vi giver dig et trygt økonomisk sikkerhedsnet til 

kritiske situationer. Med en pka + gruppeforsikring 

kan du beskytte dig selv og din familie mod akutte 

økonomiske problemer i forbindelse med kritisk syg- 

dom, invaliditet og død. Det er ikke så dyrt, som du 

måske tror. Send kuponen – eller ring til PKA + på 39 

45 42 81 og hør mere. Du kan også se på pkaplus.dk. 

PKA + ejes af PKA-pensionskasserne, som har mere 

end 215.000 medlemmer. 

ID.NR.: 41009 

...mere pension 

freelars.dk

MAPPERNE TAGER MAGTEN - HK

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?