Kortlægning af grundvandsressourcen ved Holstebro

Vandværker i Indsatsområdet
tære aflejringer i lagserien, der således udelukkende udgøres af tertiære aflejringer.
Den tertiære lagserie i det kildepladsnære område er stærkt varierende. Således
ses vertikalt i lagserien en hyppig vekslen mellem glimmerler, glimmersand
og kvartssand. Rent lithologisk er der dog rimeligt god overensstemmelse mellem
de niveauer hvor de forskellige aflejringstyper forekommer fra boring til boring
(horisontalt set), hvorfor der overordnet set vurderes at være tale om sammenhængende
lag.
Kendskabet til de geologiske forhold og dermed grundvandsmagasiner og
dæklag i den centrale og nordlige del af indvindingsoplandet er pga. den ringe
boringstæthed (se evt. figur 4-1) forholdsvis usikkert. Den overordnede vurdering
for området er dog, at de tertiære magasiner samlet set udgør mellem 20
og 40 meter af den gennemborede lagserie, men med aftagende mægtighed
mod nord (se figur 2-18) og en tilsvarende øget mægtighed af ler (se figur 2-
21).
4.2.2 Potentialeforhold og indvindingsopland
På baggrund af filterdybden vurderes det, at der indvindes fra det dybe magasin,
svarende til magasinlag 12 i grundvandsmodellen. Grundvandspotentialet
er vist i figur 4-5. Potentialet omkring kildepladsen ligger mellem kote 12,5 og
15. Potentialet er ikke umiddelbart særligt påvirket af indvindingen på kildepladsen,
men det kan skyldes den målestok og nøjagtighed kortet er lavet i. En mere
nøjagtig vurdering af dette varetages af vandværket i forbindelse med driften
af kildepladsen.
Gradienten stiger (og potentialet falder) fra kildepladsen og i sydlig retning, ned
mod Storå. Mod nord stiger potentialet til over kote 20, men gradienten i især
den nordlige del af området er lille og grundvandsspejlet således forholdsvis
fladt.
113