Kortlægning af grundvandsressourcen ved Holstebro
Kortlægning af grundvandsressourcen ved Holstebro
Kortlægning af grundvandsressourcen ved Holstebro
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Vandværker i Indsatsområdet<br />
Foruden de omtalte V2-kortlagte grunde findes en række V1-kortlægninger.<br />
Dette er grunde, der er potentielt forurenede. Foruden de kendte potentielle forureninger<br />
i området, vil et byområde altid udgøre en forureningsrisiko.<br />
Ho<strong>ved</strong>parten <strong>af</strong> arealet inden for indvindingsoplandet udgøres <strong>af</strong> landbrugsarealer.<br />
Umiddelbart <strong>ved</strong> kildepladsen findes Nr. Felding by, der er lille og kun<br />
udgør en meget lille del <strong>af</strong> indvindingsoplandet. I den centrale og sydlige del <strong>af</strong><br />
området findes flere arealer, der henligger som skovområder. I forhold til landbrugsområderne<br />
er nitratbelastningen forholdsvis moderat, dog op mod 100<br />
mg/l i den sydligste del <strong>af</strong> oplandet.<br />
Ho<strong>ved</strong>parten <strong>af</strong> indvindingsoplandet er, jfr. figur 4-21, udlagt som nitratfølsomt.<br />
Undtaget herfra er den nordlige del, og dermed det kildepladsnære område.<br />
Hele indvindingsoplandet ligger indenfor OSD.<br />
Det boringsnære område <strong>ved</strong> boring 74.476 ligger under et parcelhuskvarter, og<br />
er derfor særligt udsat for miljøfremmede stoffer.<br />
4.4.5 Indsatsområder<br />
Vandværket indvinder fra et relativt dybt grundvandsmagasin. Magasinet er i<br />
indvindingsoplandet generelt beskyttet <strong>af</strong> tykke lerlag, hvorfor vandværkets sårbarhed<br />
vurderes at være lille.<br />
Flere <strong>af</strong> jordlagene i området har en naturlig høj nitratreduktionskapaciet. Sammenholdt<br />
med vandanalyser og øvrige geologiske forhold vurderes der ikke at<br />
skulle gøres nogen særlig indsats over for nitrat.<br />
De geologiske forhold, og hermed magasinforholdene i den sydlige del <strong>af</strong> oplandet,<br />
er mindre godt beskrevet. Det skyldes forholdsvis komplekse geologiske<br />
forhold, hvor prækvartære sedimenter i enkelte boringer findes næsten helt til<br />
terræn, mens det i relativt nærtliggende boringer ligger dybere end 90 m.<br />
Prækvartæroverfladen varierer således stærkt, hvilket formentlig skyldes forekomsten<br />
<strong>af</strong> begra<strong>ved</strong>e dalstrukturer, jfr. <strong>af</strong>snit 2.3.3. Af figur 2-8 fremgår det<br />
dog, at der hidtil ikke er kortlagt begra<strong>ved</strong>e dale i denne del <strong>af</strong> området. Det er<br />
dog på baggrund <strong>af</strong> boringsoplysninger klart at de også findes i Nr. Felding området,<br />
om end deres udstrækning og forløb ikke er kortlagt. Sammenhængen<br />
mellem de dybtliggende magasiner i den nordlige og i den sydlige del <strong>af</strong> oplandet<br />
kendes ikke.<br />
143