Invitation til 25 års jubilæums- årsmøde - STOK – Dansk forening for ...
27.07.2013 • Views
Share Embed Flag

Invitation til 25 års jubilæums- årsmøde - STOK – Dansk forening for ...

Invitation til 25 års jubilæums- årsmøde - STOK – Dansk forening for ...

Invitation til 25 års jubilæums- årsmøde - STOK – Dansk forening for ...

SHOW MORE
SHOW LESS
ePAPER READ
DOWNLOAD ePAPER
danskstok.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

START NOW

Medlemsblad <strong>for</strong> <strong>Dansk</strong> Forening <strong>for</strong> Systemisk<br />

og Narrativ Terapi og Konsultation<br />

SyStemiSk<br />

Narrativt<br />

Forum<br />

48<br />

<strong>Invitation</strong> <strong>til</strong><br />

<strong>25</strong> <strong>års</strong> <strong>jubilæums</strong><strong>års</strong>møde<br />

Fremtidige spor <strong>–</strong> i en social og polititisk kontekst<br />

danskstok.dk<br />

12<br />

Er tiden moden <strong>til</strong><br />

en mere nuanceret<br />

<strong>for</strong>ståelse af AHDH?<br />

Hvad <strong>års</strong>agen er <strong>til</strong>, at så mange børn<br />

får s<strong>til</strong>let diagnosen?<br />

22<br />

En dag med<br />

Bruce Wampold<br />

Fokus på fælles faktorers betydning<br />

32<br />

Vejen <strong>til</strong> mestring<br />

2. del<br />

Scott Miller og Mark Hubble<br />

3<br />

SoMMer 2013

<strong>Dansk</strong> Forening <strong>for</strong><br />

Systemisk og Narrativ<br />

Terapi og Konsultation<br />

BESTyrELSEN<br />

b@danskstok.dk<br />

Susan Harnow<br />

(<strong>for</strong>mand)<br />

Kontorvej 49,<br />

2860 Søborg<br />

40 23 60 14<br />

susan@danskstok.dk<br />

Anne Saxtorph<br />

(næst<strong>for</strong>mand)<br />

22 16 00 65<br />

anne@danskstok.dk<br />

Dorte Nikolajsen<br />

(kasserer <strong>–</strong><br />

indmeldelse<br />

og kontingent)<br />

61 36 41 01<br />

dorte@danskstok.dk<br />

John Gurnæs<br />

20 92 91 95<br />

john@gurnaes.dk<br />

Signe Bergman<br />

Johansen<br />

41 11 81 88<br />

signe@danskstok.dk<br />

Lisa Romlund<br />

41 18 21 00<br />

lisa@danskstok.dk<br />

Jørgen Malmkjær-<br />

Mørch<br />

30 31 11 02<br />

jorgen@danskstok.dk<br />

Pia Harboe Andersen<br />

(1. suppleant)<br />

97 98 13 94<br />

ph@koppf.dk<br />

Ulla Fæster<br />

(2. suppleant)<br />

21 23 42 50<br />

mail@ullafaester.dk<br />

2<br />

SyStemiSk Narrativt Forum<br />

LoKALE<br />

KoNTAKT-<br />

pErSoNEr<br />

Nordjylland<br />

Kirsten Bakholm<br />

30 52 74 40<br />

kbh@jammerbugt.dk<br />

Vestjylland<br />

Mette Westergaard<br />

21 68 69 76<br />

mette_west@hotmail<br />

Østjylland<br />

Bodil Burian<br />

86 27 47 23<br />

burian@burian.dk<br />

Sydjylland<br />

Martin Oksbjerg<br />

20 67 90 44<br />

oksbjerg@stofanet.dk<br />

Fyn<br />

Cathrine Dejgaard<br />

62 23 48 45<br />

cathrine.dejgaard@<br />

svendborg.dk<br />

København<br />

Marianne Bærenholdt<br />

51 51 77 90<br />

marianne.baerenholdt@<br />

gmail.com<br />

Sydsjælland<br />

Ulla Fæster<br />

21 23 42 50<br />

mail@ullafaester.dk<br />

Judith Klitgaard<br />

55 96 94 50<br />

judithklitgaard@yahoo.<br />

dk<br />

Bornholm<br />

Solvejg Rosenkilde<br />

Nielsen<br />

56 49 65 62<br />

rosenkil@tiscali.dk<br />

MEDLEMSKAB<br />

og prISEr<br />

Personligt<br />

medlemskab 650,-<br />

Institutions-<br />

medlemskab 1.500,-<br />

Studerende 350,-<br />

Sambo 300,-<br />

(oplys sambos navn)<br />

Obs. Alle post<strong>for</strong>sendelser<br />

sendes kun <strong>til</strong> én i<br />

husstanden.<br />

Kontingentet<br />

indbetales på:<br />

Reg.nr.: 1199<br />

Kontonr.: 0004568826<br />

v. <strong>Dansk</strong> <strong><strong>for</strong>ening</strong> <strong>for</strong><br />

Systemisk og Narrativ<br />

Terapi og Konsultation.<br />

Samtidig sender du en<br />

mail <strong>til</strong> indmeldelse@<br />

danskstok.dk, med datoen<br />

<strong>for</strong> din indbetaling.<br />

SyStemiSk<br />

Narrativt<br />

Forum<br />

Ansvarshavende redaktør:<br />

Susan Harnow<br />

Bladudvalg:<br />

John Gurnæs, Susan Harnow,<br />

Susanne Kitaj<br />

Materiale sendes <strong>til</strong>:<br />

susan.harnow@gmail.com<br />

Materiale sendes som vedhæftet fil<br />

på e-mail. Annoncer som PDF-fil og<br />

artikler i Word. Artikler skal ledsages<br />

af et foto i høj opløsning og en kort<br />

beskrivelse af <strong>for</strong>fatteren.<br />

Annoncepriser <strong>for</strong> medlemmer:<br />

1/1 side: 4.500 kr.<br />

1/2 side: 2.<strong>25</strong>0 kr.<br />

1/4 side: 1.1<strong>25</strong> kr.<br />

1/8 side: 500 kr.<br />

Priser <strong>for</strong> ikke-medlemmer<br />

<strong>for</strong>handles.<br />

Hjemmeside:<br />

www.danskstok.dk<br />

Webmaster:<br />

Jørgen Malmkjær-Mørch<br />

webmaster@danskstok.dk<br />

Deadline <strong>for</strong> næste nummer:<br />

1. september 2013<br />

Af hensyn <strong>til</strong> rettidig udgivelse af bladet<br />

bedes artikler, annoncer, lokalnyt<br />

mv., være os i hænde inden deadline.<br />

Bladet udkommer 4-6 uger efter<br />

deadline.<br />

Oplag: 500 stk.<br />

Udsendes <strong>til</strong> alle medlemmer af <strong><strong>for</strong>ening</strong>en<br />

<strong>Dansk</strong> <strong><strong>for</strong>ening</strong> <strong>for</strong> Systemisk<br />

og Narrativ Terapi og Konsultation.<br />

Grafisk design og layout:<br />

Appetizer.dk · Simon Johnsen<br />

Tryk:<br />

CS Grafisk<br />

ISBN 1600-2954

12<br />

Er tiden moden <strong>til</strong> en mere nuanceret<br />

<strong>for</strong>ståelse af AHDH?<br />

i hvert nummer Bøger<br />

4 Formandens klumme<br />

af Susan Harnow<br />

5 Nyt fra bestyrelsen<br />

27 Læserne mener<br />

En kommentar <strong>til</strong> Ole Fogh Kirkebys<br />

artikel ”Opmærksomhedens<br />

Janusansigt” i Forum nr. 2 2013<br />

40 Lokalt<br />

Nordjylland<br />

Sydsjælland<br />

Østjylland<br />

Vestjylland<br />

47 Kursuskalender 2013<br />

8 Bøger <strong>til</strong> inspiration<br />

10 Boganmeldelse<br />

The Dialogical Therapist<br />

28 Bogstafetten<br />

Trans<strong>for</strong>ming Emotions<br />

30 Boganmeldelse<br />

Narrativ Praksis i Skolen<br />

Foreningen<br />

6 Nordisk Ledermøde i Helsinki<br />

19 <strong>STOK</strong>S Jubilæumskurser<br />

20 <strong>STOK</strong>’s nye kursus-<br />

eksperiment<br />

38 FIT kursus<br />

48 <strong>25</strong> <strong>års</strong> <strong>jubilæums</strong><strong>års</strong>møde<br />

iNdhold<br />

22<br />

En dag med Bruce Wampold<br />

Artikler<br />

12 Er tiden moden <strong>til</strong> en mere<br />

nuanceret <strong>for</strong>ståelse af<br />

AHDH?<br />

Hvad <strong>års</strong>agen er <strong>til</strong>, at så mange<br />

børn får s<strong>til</strong>let diagnosen?<br />

22 En dag med Bruce Wampold<br />

Fokus på fælles faktorers<br />

betydning<br />

32 Vejen <strong>til</strong> mestring - 2. del<br />

Af Scott Miller og Mark Hubble<br />

3<br />

SyStemiSk Narrativt Forum

<strong>for</strong>maNdeNS<br />

klumme<br />

HjErNEuDVIKLINg<br />

og DE VIgTIgE<br />

rELATIoNEr<br />

i dette nummer af Systemisk<br />

og Narrativt Forum<br />

præsenterer vi en artikel af<br />

psykolog Susan Hart som<br />

optakt <strong>til</strong> vores kursus med<br />

hende om Neuroaffektiv<br />

Psykoterapi <strong>til</strong> september.<br />

Samtidig bringer vi i dette<br />

nummer en anmeldelse af<br />

Martin Nevers og Anette<br />

Holmgren om Narrativ<br />

pædagogik i Skolen.<br />

Nogle medlemmer vil måske<br />

undre sig over hvor<strong>for</strong><br />

<strong>STOK</strong> nu udbyder kurser<br />

om hjerneudvikling og hjerne<strong>for</strong>skning.<br />

Men <strong>for</strong> mig<br />

at se <strong>til</strong>byder den moderne<br />

hjerne<strong>for</strong>skning nu et biologisk<br />

og dokumenterbart<br />

argument <strong>for</strong> at interessere<br />

sig <strong>for</strong> relationer og<br />

kontekster.<br />

Hjerne<strong>for</strong>skningen viser<br />

bl.a., at vores hjerneudvikling<br />

<strong>for</strong>egår i en<br />

relationel kontekst, og at<br />

omsorgssvigtede børns<br />

hjerner der<strong>for</strong> har sværere<br />

betingelser <strong>for</strong> alderssva-<br />

4<br />

SyStemiSk Narrativt Forum<br />

rende udvikling og dermed<br />

på sigt risikerer vanskeligheder<br />

i <strong>for</strong>bindelse med<br />

læring.<br />

Jeg håber at <strong>STOK</strong>s<br />

medlemmer vil tage imod<br />

invitationen <strong>til</strong> brobygningen<br />

mellem <strong>for</strong>skellige<br />

faglige discipliner, og at der<br />

<strong>for</strong>sat vil være dialog og<br />

udvikling mellem fagligheder<br />

med henblik på bedst<br />

mulig <strong>for</strong>ståelse af børns<br />

vanskeligheder.<br />

Vi kan også bruge <strong>for</strong>skningen<br />

<strong>til</strong> at dokumentere,<br />

at hjernen er plastisk, og<br />

dermed fastholde, at der<br />

altid er mulighed og håb<br />

<strong>for</strong> udvikling - i de rette<br />

omgivelser og i de rette,<br />

støttende relationer.<br />

Der<strong>for</strong> er der ekstra god<br />

grund <strong>til</strong> at interesse sig<br />

<strong>for</strong> børns læringsmiljøer,<br />

<strong>for</strong>di de voksnes relationer<br />

<strong>til</strong> børnene bliver afgørende<br />

<strong>for</strong>, at der kan ske<br />

læring.<br />

Susan Harnow<br />

Formand <strong>for</strong><br />

<strong>STOK</strong><br />

De dominerende historier<br />

kan få stor betydning <strong>for</strong><br />

børns egen <strong>til</strong>tro <strong>til</strong> udvikling.<br />

Mange børn får i dag<br />

hæftet diagnoser på sig,<br />

som skal beskrive deres<br />

adfærd. Diagnoserne kan<br />

i bedste fald hjælpe <strong>til</strong> en<br />

mere præcis <strong>for</strong>ståelse af<br />

disse børn <strong>–</strong> diagnoserne<br />

kan i værste fald fastholde<br />

disse børn i samme<br />

adfærd, <strong>for</strong>di omgivelserne<br />

i højere grad fokuserer på<br />

diagnosen frem<strong>for</strong> personen<br />

bagved.<br />

Det er vigtigt at fastholde,<br />

at diagnosen ikke er en livtidsdom.<br />

Diagnosen er kun<br />

gældende så længe, den<br />

er dækkende <strong>for</strong> symptomerne.<br />

Men som nogle<br />

speciallærere spurgte mig<br />

<strong>for</strong>leden: Hvem kan så udtale<br />

sig om, at diagnosen<br />

ikke længere gælder, og<br />

hvordan sker det?<br />

Hvor tit ser man i grunden<br />

et barn visiteret <strong>til</strong> PPR<br />

eller børnepsyk <strong>for</strong> at få<br />

bekræftet, at diagnosen<br />

ikke længere giver mening?<br />

I disse dage holder <strong>STOK</strong><br />

kursus med Haldor Øvreeide,<br />

som om nogen er<br />

opmærksom på vigtigheden<br />

af måden, vi vælger at<br />

tale med børn på, og konsekvenserne<br />

af de voksnes<br />

manglende omhyggelighed.<br />

Jeg hilser koblingen mellem<br />

hjerne<strong>for</strong>skning, relationer<br />

og narrativer velkommen<br />

og håber <strong>for</strong>tsat, at alle<br />

de mange medlemmer, der<br />

arbejder med familier og<br />

børn i særlige skole<strong>til</strong>bud<br />

vil fastholde et blik på<br />

udvikling og hjælpe disse<br />

børn <strong>til</strong> nye oplevelser med<br />

læring og nye <strong>for</strong>ståelser.<br />

Velvidende at de relationer<br />

vi <strong>til</strong>byder disse udsatte<br />

børn er afgørende <strong>for</strong> nye<br />

muligheder.<br />

Med disse ord vil jeg<br />

ønske alle <strong>STOK</strong>s medlemmer<br />

en god sommer!<br />

Susan Harnow

NyT FrA<br />

BESTyrELSEN<br />

Økonomi<br />

Bestyrelsen har mødtes<br />

igen og blandt gjort status<br />

på økonomi. Vi har dels fint<br />

overblik over vores udgifter<br />

og har dels flere penge på<br />

kontoen end sidste år på<br />

same tidspunkt. Det har vi<br />

blandt andet, <strong>for</strong>di vi har<br />

færre aktiviteter end ellers. Vi<br />

håber dog <strong>for</strong>tsat på at komme<br />

på fuld omdrejningshøjde<br />

så vi igen kan hente inspiration<br />

fra det store udland.<br />

Hjemmeside<br />

Omsider er det lykkedes at få<br />

en ny hjemmeside på plads.<br />

Hjemmesiden har dels fået<br />

et løft hvad angår det lay-out<br />

mæssige, men vi håber også<br />

den vil give et bedre overblik<br />

over <strong>STOK</strong>s aktiviteter, og<br />

at den er mere brugervenlig,<br />

således at det bliver mere<br />

enkelt at melde sig ind i<br />

<strong><strong>for</strong>ening</strong>en og at <strong>til</strong>melde sig<br />

kurser og <strong>års</strong>møde. Vi arbejder<br />

stadig med finpudsningen<br />

af den, så hvis I oplever,<br />

at den stadig <strong>for</strong>andrer sig,<br />

skyldes det at vi har fundet<br />

muligheder <strong>for</strong> <strong>for</strong>bedring <br />

Vi arbejder også med at<br />

hjemmeside kan være arkiv<br />

<strong>for</strong> artikler, der har været<br />

bragt i bladet, således at det<br />

bliver nemt <strong>for</strong> jer at dele<br />

dem med andre eller bruge<br />

dem <strong>til</strong> oplæg eller undervisning.<br />

Årsmøde<br />

Årsmødeudvalget er i fulde<br />

omdrejninger i <strong>for</strong>hold <strong>til</strong> at<br />

planlægge vores <strong>jubilæums</strong>-<br />

Nyt fra beStyrelSeN<br />

<strong>års</strong>møde. I kan glæde jer, det<br />

bliver helt særligt!<br />

Da det nu er jubilæum,<br />

søger vi gode historier om<br />

<strong>STOK</strong> <strong>til</strong> en uds<strong>til</strong>ling på<br />

<strong>års</strong>mødet. Ligger du inde med<br />

særlige oplevelser eller historier<br />

om <strong>STOK</strong>, så skriv dem<br />

ned og send dem <strong>til</strong> os. Ligge<br />

du inde med billeder af dejlige<br />

oplevelser fra <strong>STOK</strong> tiden, så<br />

lad os få dem.<br />

Logoet<br />

<strong>STOK</strong>s logo er lidt et mysterium<br />

<strong>for</strong> os!<br />

Hvem ved hvor logoet<br />

stammer fra? Hvem fik ideen?<br />

Hvad er symbolikken? Hjælp<br />

<strong>til</strong> opklaring søges, og historien<br />

<strong>for</strong>tælles på <strong>års</strong>mødet!<br />

5<br />

SyStemiSk Narrativt Forum

ledermøde<br />

Som Bekendt har bestyrelsen<br />

været meget opmærksomme<br />

på <strong>STOK</strong>s økonomi,<br />

og der<strong>for</strong> også været meget<br />

påpasselige med hvilke aktiviteter,<br />

vi deltog i.<br />

På baggrund af en langt<br />

sundere økonomi besluttede<br />

vi der<strong>for</strong>, at det kunne<br />

være muligt, at jeg deltog i<br />

et ledermøde med de andre<br />

nordiske <strong>for</strong>mænd. Der en<br />

lang tradition om, at de nordiske<br />

ledere mødes en gang<br />

årligt og udveksler erfaringer<br />

og viden om hinandens<br />

<strong><strong>for</strong>ening</strong>er. De sidste to år har<br />

vi meldt afbud, så det var rart<br />

at kunne sende et signal om<br />

at <strong>STOK</strong> er på banen igen, og<br />

at vi har overskud <strong>til</strong> at vende<br />

blikket udad<strong>til</strong>.<br />

Det var første gang denne<br />

leder gruppe mødtes.<br />

Fra Finland kom Ritva<br />

6<br />

SyStemiSk Narrativt Forum<br />

NorDISK<br />

LEDErMøDE<br />

I HELSINKI<br />

D. 3 TIL 5 MAj 2013<br />

Karila-Hietale, som har været<br />

<strong>for</strong>mand <strong>for</strong> FFTA i 2 år, fra<br />

Sverige kom Maria Forneman,<br />

som har været <strong>for</strong>mand <strong>for</strong><br />

SFFTi 5 år, fra Island kom<br />

Thuridur Hjalmsdottir, som har<br />

været <strong>for</strong>mand <strong>for</strong> FFF i 5 år,<br />

fra Norge kom Pelle Slagsvold,<br />

som er nyvalgt <strong>for</strong>mand <strong>for</strong><br />

NFFT og så mig fru Harnow,<br />

<strong>for</strong>mand <strong>for</strong> <strong>STOK</strong> i knap 2 år.<br />

Mødet bestod bla.a. af en<br />

orientering om hvordan det<br />

stod <strong>til</strong> i hver af <strong><strong>for</strong>ening</strong>erne.<br />

I Sverige har man ml.<br />

900 og 1000 medlemmer. De<br />

er ved at planlægge deres<br />

kommende <strong>års</strong>møde i Ystad d.<br />

17. og 18. oktober 2013 med<br />

overskriften Familieterapi<br />

som et kalejdoskop..<br />

Den svenske <strong><strong>for</strong>ening</strong><br />

består af 11 lokale <strong><strong>for</strong>ening</strong>er,<br />

og den samalede bestyrelsen<br />

består af 11 personer.<br />

Bestyrelsen har arbejdet<br />

I Sverige<br />

har man<br />

ml. 900 og<br />

1000 medlemmer<br />

sammen et godt stykke tid og<br />

fundet sin samarbejds<strong>for</strong>m<br />

<strong>for</strong>tæller Marie. På grund af<br />

landets størrelse har de kun 2<br />

<strong>til</strong> 3 møder årligt <strong>for</strong> at spare<br />

rejseudgifter. Bestyrelsen har<br />

drøftelser omkring et meget<br />

stort overskud fra da Sverige<br />

var værtsland <strong>for</strong> Nordisk<br />

familieterapi træf.<br />

Den Islandske <strong><strong>for</strong>ening</strong><br />

har ca. 70 medlemmer. De<br />

har en meget lille økonomi<br />

og svært ved at samle deres<br />

medlemmer. De har holdt<br />

et fagligt arrangement og<br />

et socialt arrangement <strong>for</strong><br />

deres medlemmer sidste år.<br />

Det er svært at holde det<br />

familieterapeutiske fokus,<br />

særligt i institutioner. Thuridur<br />

<strong>for</strong>tæller, at de vil <strong>for</strong>søge at<br />

introducere KOR med inspiration<br />

fra Scott Miller. Den<br />

Islandske <strong><strong>for</strong>ening</strong> har svært<br />

ved at sende repræsentanter

<strong>til</strong> arrangementer i de andre<br />

nordiske lande på grund af de<br />

store rejseudgifter.<br />

Fra Norge <strong>for</strong>tæller Pelle,<br />

at <strong><strong>for</strong>ening</strong>en har ca 800 <strong>til</strong><br />

1000 medlemmer. Foreningen<br />

arrangerer hvert et juni- og et<br />

juleseminar kombineret med<br />

deres <strong>års</strong>møde. Derudover<br />

arrangerer de systemiske<br />

cafemøder, hvor der møder<br />

et sted mellem 30 og 100 op<br />

hver gang. Norge har et stort<br />

fokus på certificering af familieterapeuter.<br />

Ritva fra Finnland <strong>for</strong>tæller<br />

en stor bekymring <strong>for</strong><br />

familieterapiuddannelserne,<br />

da universiteterne minimerer<br />

antallet <strong>for</strong> pladser <strong>til</strong> psykoterapeuter.<br />

I Finnland afholder<br />

har man også <strong>års</strong>møde kombineret<br />

med lokale arrangementer.<br />

Bestyrelsen mødes 4<br />

gange årligt kombineret med<br />

telefonmøder, også her <strong>for</strong> at<br />

begrænse rejseudgifter. Den<br />

Finske <strong><strong>for</strong>ening</strong> er klart den<br />

største med omkring 4000<br />

medlemmer<br />

Finnland er kommende<br />

værtsland <strong>for</strong> det nordiske<br />

familieterapitræf, som skal<br />

holdes i Turku d. 14 <strong>til</strong> 16<br />

august 2014 under overskriften<br />

Nordic Family Therapy<br />

and the Future.<br />

Sprog blev et tema på<br />

dette ledermøde. I Finnland er<br />

man optaget af at fastholde<br />

det finske sprog, og der<strong>for</strong><br />

ikke <strong>til</strong>bøjelig <strong>til</strong> at anvende<br />

det svenske, som tidligere<br />

også har været nationalsprog<br />

i Finnland. Der har tidligere<br />

været tradition <strong>for</strong> et fælles<br />

nordisk blad som optakt <strong>til</strong> de<br />

nordiske familieterapi konferencer.<br />

Dette har Finnland<br />

afvist denne gang, da Finnerne<br />

ikke har glæde af artikler<br />

fra de andre nordiske lande.<br />

Her ses de<br />

5 nordiske<br />

<strong>for</strong>mand: Susan<br />

Harnow, Marie<br />

Forneman, Pelle<br />

Slagsvold, Ritva<br />

Karila-Hietale<br />

og Thuridur<br />

Hjalmsdottir. Som<br />

det fremgår af<br />

billedet var den<br />

norske <strong>for</strong>mand<br />

Pelle kommet i<br />

godt selvskab!<br />

Den finske <strong>for</strong>mand taler ikke<br />

svensk, så vores fælles møde<br />

<strong>for</strong>egik da også på engelsk.<br />

Engelsk bliver der<strong>for</strong> også<br />

gennemgående på den nordiske<br />

konference i Turku.<br />

Vi havde en fælles drøftelse<br />

af vores medlemskab<br />

i EFTA og kunne gensidigt<br />

bekræfte, at vi ikke modtog<br />

nyhedsmails fra EFTA<br />

og at hjemmesiden med de<br />

nordiske oplysninger ikke var<br />

opdateret. Vi skrev der<strong>for</strong><br />

i fælleskab <strong>til</strong> <strong>for</strong>manden<br />

<strong>for</strong> EFTA, og det er allerede<br />

udbedret.<br />

Det var dejligt at få mulighed<br />

<strong>for</strong> at møde de andre<br />

nordiske ledere. Hensigten er<br />

fremadrettet <strong>for</strong>sat at blive<br />

inspireret af hinandens <strong><strong>for</strong>ening</strong>en<br />

og kunne trække på<br />

hinandens erfaringer i <strong>for</strong>hold<br />

<strong>til</strong> bestyrelser og aktiviteter.<br />

7<br />

SyStemiSk Narrativt Forum

øger<br />

<strong>til</strong> iNSpiratioN<br />

8<br />

Margarita<br />

Tarragona<br />

Mindspace<br />

2013<br />

Dine selver<br />

Indentitsarbejde baseret på narativ<br />

praksis og positiv psykologi<br />

Alle har en historie om sig selv, en livshistorie, der<br />

skaber sammenhæng og mening. Psykoterapeut<br />

og coach Margarita Tarragona viser os i denne bog<br />

styrken i at kende og kunne udvide historierne om<br />

os selv. Der er nemlig altid mere end én udgave af os<br />

selv.<br />

SyStemiSk Narrativt Forum<br />

Ben Furman<br />

<strong>Dansk</strong> Psykologisk<br />

Forlag<br />

2013<br />

Når historier<br />

kolliderer<br />

Om at håndtere konflikter med<br />

narrativ mediation<br />

Alle professionelle, der arbejder med eller <strong>for</strong>holder<br />

sig <strong>til</strong> konflikter <strong>til</strong> daglig, bør læse denne bog. Det er<br />

en praktisk demonstration af og vejledning i, hvordan<br />

man håndterer konflikter, skrevet af grundlæggerne<br />

af narrativ mediation.<br />

Gennem mange konkrete historier og eksempler<br />

fører Monk og Winslade os ind i den narrative praksis,<br />

der fokuserer på at finde og opdyrke modhistorier<br />

<strong>til</strong> de dominerende konflikthistorier. Det centrale<br />

i narrativ mediation er nemlig at invitere folk <strong>til</strong> at<br />

<strong>for</strong>etage springet fra en anspændt relations<strong>for</strong>tælling<br />

<strong>til</strong> en mere rimelig, fredelig og samarbejdspræget.<br />

For der er altid endnu en historie, der kan<br />

<strong>for</strong>tælles.<br />

Gerald Monk og<br />

John Winslade<br />

Mindspace<br />

2013<br />

jeg er stolt af dig<br />

Jeg er stolt af dig! er en let<strong>til</strong>gængelig bog <strong>til</strong> alle voksne, som<br />

opdrager eller bidrager <strong>til</strong> opdragelsen af børn. Den finske psykiater<br />

Ben Furman er internationalt kendt som ophavsmand <strong>til</strong><br />

”Jeg kan”-metoden. I denne bog giver han fem nemme lektioner<br />

i løsningsorienteret <strong>for</strong>ældreskab og børneopdragelse, der kan<br />

styrke kontakten mellem dig og barnet <strong>–</strong> og samtidig gøre børneopdragelse<br />

meget sjovere. Bogens fine layout bidrager <strong>til</strong> hurtigt<br />

og overskueligt at <strong>til</strong>egne sig metoden.<br />

Disse fem problems<strong>til</strong>lingerne belyses:<br />

1. Hvordan roser og opmuntrer man børn?<br />

2. Hvordan får man børn <strong>til</strong> at høre efter?<br />

3. Hvordan samarbejder man med andre voksne om barnet?<br />

4. Hvordan hjælper man børn med at overvinde problemer og<br />

vanskeligheder?<br />

5. Hvordan bør man reagere, når børn gør noget <strong>for</strong>kert?

ogaNmeldelSe<br />

Kirsten Muus<br />

Socialrådgiver og<br />

familieterapeut<br />

The Dialogical<br />

Therapist<br />

Paolo Bertrandos bog “The Dialogical Therapist” er sej. Sej i ordets dobbelte<br />

betydning. Den er en <strong>for</strong>nøjelse og inspiration at læse, og den kræver sine<br />

steder at blive læst og tygget i mindre bidder - i hvert fald af denne anmelder.<br />

Bogen er skrevet med<br />

baggrund i en stor teoretisk<br />

viden, mange <strong>års</strong> praksiserfaring<br />

og rige personlige<br />

reflektioner og beskrivelser af<br />

eget arbejde.<br />

For mange af dette blads<br />

læsere vil Paolo Bertrando<br />

nok være kendt som den 2.<br />

generations Milanosystemiske<br />

terapeut, der sammen<br />

med Luigi Boscolo har skrevet<br />

bogen ”The Times of Time”<br />

(1993) og bogen ”Systemic<br />

Therapy <strong>for</strong> Individuals”<br />

(1996). Bertando er uddannet<br />

hos Gianfranco Cecchin og<br />

Luigi Boscolo og samarbejdede<br />

med dem op gennem<br />

90´erne, og det afspejles<br />

selvsagt i denne bog, som har<br />

referencer <strong>til</strong> både Boscolo og<br />

Cecchin.<br />

I bogens første tre kapitler<br />

skriver Bertrando om den<br />

10<br />

SyStemiSk Narrativt Forum<br />

komplekse relation mellem<br />

postmoderne perspektiver<br />

og systemisk<strong>–</strong>cybernetiske<br />

teorier. Og i bogens senere<br />

kapitler afspejles de postmoderne<br />

strømninger bestemt i<br />

beskrivelserne af hans egne<br />

ideer og terapeutiske arbejde.<br />

Han henviser <strong>til</strong> en række<br />

inspirationskilder som f.eks.<br />

Bakhtin, Bateson, Foucault og<br />

Gergen.<br />

Bertrando beklager<br />

stærkt, at Batesons ideer<br />

mere eller mindre er <strong>for</strong>svundet<br />

ud af de nutidige terapeutiske<br />

referencer. Selv er han<br />

ligesom Boscolo og Cecchin<br />

meget inspireret af Bateson.<br />

F.eks. er Batesons kontekstbegreb<br />

helt centralt <strong>for</strong><br />

systemisk terapi. Bertrando<br />

mener, at de postmoderne terapier<br />

er <strong>til</strong>bøjelige <strong>til</strong> at være<br />

individualistiske og overse<br />

betydningen af kontekst i<br />

Bertrando<br />

finder,<br />

at det<br />

politiske<br />

perspektiv,<br />

som narrativ<br />

terapi<br />

introducerer,<br />

er en<br />

berigelse<br />

<strong>for</strong> det terapeutiske<br />

felt<br />

deres optagethed af sproget<br />

og sprogets betydning. På<br />

samme måde er Bertrando<br />

kritisk over <strong>for</strong> den narrative<br />

terapi, hvor udgangspunktet<br />

er det individuelle ”selv” som<br />

indgang <strong>til</strong> relationer frem<br />

<strong>for</strong> at se mennesket som<br />

uadskilleligt fra og indskrevet<br />

i relationer. Han referer i den<br />

sammenhæng <strong>til</strong> Minuchins<br />

efterlysning af familien i<br />

narrativ familieterapi <strong>–</strong> en<br />

efterlysning, han er enig i.<br />

Enhver teoretisk position<br />

har sine begrænsninger, og<br />

postmodernismen er ingen<br />

undtagelse, mener Bertrando.<br />

Han finder, at postmodernismen<br />

mangler, hvad han vil<br />

kalde ”teoretiske <strong>for</strong>domme”.<br />

Postmodernisterne lægger<br />

vægt på ikke at acceptere<br />

generelle teorier, og der<strong>for</strong> er<br />

de i fare <strong>for</strong> at acceptere alt<br />

som ligeværdigt.

Det er imidlertid også værd<br />

at overveje nogle af de<br />

kritikpunkter, der har været<br />

rettet mod den systemiske<br />

praksis fra postmoderne<br />

terapeuter, mener Bertrando.<br />

Han er f.eks. enig i den<br />

kritik, der retter sig mod den<br />

cybernetiske meta<strong>for</strong> med<br />

dens mekanistiske måde at<br />

beskrive menneskers omgang<br />

med hinanden. Et andet <strong>for</strong><br />

ham relevant kritikpunkt er, at<br />

den systemiske terapi er så<br />

opslugt af relationer, at den<br />

er <strong>til</strong>bøjelig <strong>til</strong> at glemme det<br />

enkelte menneske.<br />

Bertrando finder, at det<br />

politiske perspektiv, som<br />

narrativ terapi introducerer, er<br />

en berigelse <strong>for</strong> det terapeutiske<br />

felt. Det politiske er et<br />

område, som cybernetikken<br />

helt har undgået. At Foucault<br />

genopdages af M. White efter<br />

et par årtiers glemsel, er interessant,<br />

<strong>for</strong>di Foucault netop<br />

var så populær og central <strong>for</strong><br />

Den Kritiske Psykiatri, som<br />

havde rod i Italien og nød<br />

stor bevågenhed i Europa i<br />

70`erne.<br />

I bogens første tre kapitler<br />

gennemgår og <strong>for</strong>holder<br />

Bertrando sig <strong>til</strong> de seneste<br />

50 <strong>års</strong> udvikling i den systemiske<br />

terapi. I de resterende syv<br />

kapitler beskriver Bertrando<br />

sin teoretiske position og<br />

nuværende terapeutiske<br />

praksis, og det gør han ved<br />

at veksle mellem at skrive<br />

om teoretiske præferencer,<br />

indvi læseren i sine personlige<br />

reflektioner og præsentere<br />

illustrative <strong>for</strong>løb fra egen<br />

praksis.<br />

For Bertrando er visse af<br />

den Milanosystemiske skoles<br />

teoretiske antagelser stadig<br />

helt grundlæggende, men han<br />

the dialogical<br />

therapist<br />

Paolo Bertrando<br />

2007<br />

Karnac Books<br />

Han hylder, hvad jeg vil kalde en<br />

terapeutisk gennemsigtighed.<br />

Mest synligt kommer det <strong>til</strong> udtryk<br />

i Bertrandos måde at arbejde med<br />

hypoteser på.<br />

har som allerede nævnt også<br />

bevæget sig på måder, hvor<br />

en del af tidens nye tænkning<br />

er indarbejdet i hans praksis.<br />

Han beskriver det selv sådan,<br />

at han gerne vil gå uden<br />

<strong>for</strong> den systemiske terapis<br />

rammer, men uden at <strong>for</strong>kaste<br />

den systemiske model.<br />

Som bogens titel antyder, er<br />

dialogen mellem terapeuten<br />

og klienten helt central <strong>for</strong><br />

Bertrando, og han er optaget<br />

af, at terapeutens viden<br />

er en begrænset viden (det<br />

Bateson benævnte ”objektivitet<br />

i parentes”), men han<br />

ser sig selv som eksperten på<br />

den relation, der udvikler sig<br />

mellem ham selv og klienten.<br />

Han hylder, hvad jeg vil kalde<br />

en terapeutisk gennemsigtighed.<br />

Mest synligt kommer det<br />

<strong>til</strong> udtryk i Bertrandos måde<br />

at arbejde med hypoteser på.<br />

Hans terapi er guidet af brugen<br />

af systemiske hypoteser,<br />

men i modsætning <strong>til</strong> tidligere<br />

Milanosystemiske måder at<br />

arbejde med hypoteser på, så<br />

er Bertrandos praksis i dag<br />

præget af, at det, der udvikler<br />

sig i terapeutens bevidsthed i<br />

<strong>for</strong>m af hypoteser, deles med<br />

klienten og indgår i dialogen<br />

og bliver <strong>til</strong>, hvad man kan<br />

kalde ”dialogiske hypoteser”.<br />

For Bertrando er betydningen<br />

af det relationelle en<br />

helt grundlæggende ide, og<br />

det gælder også i den terapeutiske<br />

relation. Han er ikke<br />

optaget af den terapeutiske<br />

relation som et værktøj eller<br />

middel <strong>til</strong> terapeutisk <strong>for</strong>andring.<br />

Men han er optaget af<br />

relationen, som den udvikler<br />

sig mellem ham og et andet<br />

menneske, hvor begge er<br />

i <strong>for</strong>andring og relationen<br />

er i <strong>for</strong>andring. Dette fokus<br />

hjælper terapeuten <strong>til</strong> også<br />

at være opmærksom på<br />

de emotionelle aspekter i<br />

relationen, mener han. Og den<br />

emotionelle bevidsthed hos<br />

både terapeut og klient har<br />

Bertrandos interesse. Han er<br />

kritisk over <strong>for</strong> den udgave af<br />

systemisk terapi, der alene<br />

har fokus på familiemønstre<br />

og familierelationer og synes,<br />

at terapeuten bør s<strong>til</strong>e efter<br />

en både kognitiv og emotionel<br />

bevidsthed.<br />

Interessen <strong>for</strong> de emotionelle<br />

aspekter i terapi har ført<br />

<strong>til</strong>, at Bertrando i øjeblikket er<br />

i gang med at skrive en bog<br />

om dette emne. Ind<strong>til</strong> videre<br />

kan vi glæde os over den<br />

<strong>for</strong>eliggende bog, som giver<br />

et billede af en postmoderne<br />

systemisk terapeut i konstant<br />

bevægelse, - en systemisk terapeut<br />

som erklærer sig enig<br />

med Zygmunt Baumann, når<br />

Baumann siger, at løsninger,<br />

teorier og ideologier kun kan<br />

være midlertidige.<br />

Tag og læs den. Den<br />

handler i høj grad om de<br />

strømninger, vi er en del af og<br />

tager del i.<br />

11<br />

SyStemiSk Narrativt Forum

adhd<br />

Susan Hart<br />

Cand.psych<br />

12<br />

SyStemiSk Narrativt Forum<br />

Er tiden moden <strong>til</strong><br />

en mere nuanceret<br />

<strong>for</strong>ståelse af<br />

I de senere år er der <strong>til</strong>tagende flere børn,<br />

der opfylder kriterierne, <strong>for</strong> en ADHD diagnose,<br />

og en stor del af disse børn bliver medicineret<br />

med centralnervestimulerende stoffer.<br />

Mange s<strong>til</strong>ler det centrale spørgsmål, hvad <strong>års</strong>agen<br />

er <strong>til</strong>, at så mange børn får s<strong>til</strong>let diagnosen.

er det Fx på grund af, at<br />

der tidligere var mange børn,<br />

der ikke blev identificeret på<br />

grund af uvidenhed om lidelsen?<br />

Er det på grund af, at der<br />

er sket en samfundsændring,<br />

hvor opdragelsesnormen har<br />

ændret sig? Eller er man i dag<br />

mere ”rundhåndet” og hurtigere<br />

<strong>til</strong> at give diagnoser? Der<br />

rejser sig mange relevante<br />

spørgsmål, som både kan<br />

være relateret <strong>til</strong> genetiske<br />

og miljømæssige <strong>for</strong>klaringer.<br />

Et vigtigt spørgsmål er,<br />

hvilke in<strong>for</strong>mationer ADHD<br />

diagnosen giver om barnet?<br />

Diagnosen er deskriptiv, det<br />

vil sige at den udelukkende<br />

<strong>for</strong>holder sig <strong>til</strong> symptomer,<br />

ikke <strong>til</strong> <strong>års</strong>ags<strong>for</strong>klaringer.<br />

Diagnosen <strong>for</strong>holder sig <strong>til</strong>,<br />

at barnet er motorisk uroligt,<br />

har svært ved at fastholde sin<br />

opmærksomhed, og at mange<br />

ofte reagerer med intense<br />

negative emotioner.<br />

Arv versus miljø<br />

Det er uklart hvorvidt og hvor<br />

meget gener/miljø spiller en<br />

rolle <strong>for</strong> børn med ADHD. Flere<br />

undersøgelser viser, at der er<br />

en tæt sammenhæng mellem<br />

arv og miljø i <strong>for</strong>hold <strong>til</strong> stort<br />

set alle psykiske lidelser. Der<br />

er fx <strong>for</strong>etaget undersøgelser<br />

af mennesker (Caspi m.fl.<br />

2003, Kendler m.fl.2005) som<br />

viser, hvordan personer med<br />

en arvelig disposition, <strong>for</strong> et<br />

allel der begrænser serotoninniveauet<br />

reagerer kraftigere<br />

på negative oplevelser og<br />

krisereaktioner. Meget tyder<br />

på, at den samme mængde<br />

stress påvirker mennesker<br />

meget <strong>for</strong>skelligt, og sandsynligheden<br />

<strong>for</strong> depressivitet<br />

og udadreagerende adfærd er<br />

langt større <strong>for</strong> personer med<br />

denne arvelige disposition.<br />

Undersøgelserne dokumenterer<br />

ligeledes, at den arvelige<br />

disposition ikke i sig selv er<br />

<strong>til</strong>strækkelig <strong>til</strong> at fremkalde<br />

depression eller udadreagerende<br />

adfærd. Arveligt<br />

disponerede personer skal<br />

udsættes <strong>for</strong> stressfyldte begivenheder,<br />

<strong>for</strong> at få lidelsen<br />

<strong>til</strong> at bryde ud, og risikoen er<br />

omvendt lille, hvis de lever et<br />

roligt, stabilt og trygt liv.<br />

Der er en tæt sammenhæng<br />

mellem arv og<br />

miljø, - ingen ressourcer eller<br />

svagheder kan udfolde sig<br />

uden en genetisk disposition,<br />

og vores genetiske disposition<br />

udfolder sig gennem<br />

miljømæssige påvirkninger.<br />

Nobelpristageren og psykiateren<br />

Eric Kandel (2005)<br />

påpeger, at selv den mest<br />

socialt betingede <strong>for</strong>styrrelse,<br />

i sidste ende er biologisk. Alle<br />

psykologiske <strong>for</strong>styrrelser<br />

afspejler specifikke ændringer<br />

i nervecellerne og deres<br />

synaptiske <strong>for</strong>bindelser. Han<br />

beskriver endvidere fra mikrobiologiske<br />

studier, at både ge-<br />

netiske og udviklingsmæssige<br />

processer begge bestemmer<br />

nervecellernes <strong>for</strong>bindelser.<br />

Det er ikke kun arvemassen<br />

der bestemmer variationerne<br />

i mentale lidelser, - sociale og<br />

udviklingsmæssige faktorer<br />

spiller en ligeså afgørende<br />

rolle. Både genetiske kombinationer<br />

og sociale faktorer<br />

spiller en rolle i <strong>for</strong>hold <strong>til</strong><br />

adfærd og i at modificere<br />

genudtryk. Læring, også læring<br />

der medfører uhensigtsmæssig<br />

adfærd, medfører<br />

ændringer i genernes udtryk,<br />

i nervecellernes funktion og i<br />

de synaptiske <strong>for</strong>bindelser.<br />

Michael Rutter påpegede<br />

allerede i 1970’erne<br />

den psykosociale risiko <strong>for</strong><br />

psykologiske lidelser gennem<br />

barndomsoplevelser i<br />

sin undersøgelse af børn fra<br />

Isle of Wight og det indre<br />

London (Faraone & Biederman,<br />

1998). Carlsson m.fl.s<br />

(1995) og Jacobvitz & Sroufes<br />

(1987) <strong>for</strong>skning viser bl.a., at<br />

overstimulation, manglende<br />

afgrænsning og fejlregulering<br />

fra omsorgspersonens<br />

side, ofte er en tidlig <strong>for</strong>løber<br />

<strong>for</strong> hyperaktivitet og opmærksomheds<strong>for</strong>styrrelse.<br />

Omvendt <strong>for</strong>etog Rutter m.fl.<br />

(1999) omfattende undersøgelser<br />

af sammenhængen<br />

mellem arv og miljø i en række<br />

lidelser og konkluderer, at familiemæssig<br />

indflydelse ikke<br />

kan udløse syndromerne<br />

13<br />

SyStemiSk Narrativt Forum

De genetiske <strong>for</strong>udsætninger er<br />

betydningsfulde <strong>for</strong> at vide, hvilken<br />

udvikling der er mulighed, men al<br />

udvikling <strong>for</strong>udsætter et samspil med<br />

miljøet, uanset om udviklingen handler<br />

om motorik, kognition eller følelser<br />

uden der i <strong>for</strong>vejen er en<br />

genetisk sårbarhed. Temperamentsmæssige<br />

træk, som<br />

fx overdreven sensationssøgning<br />

og eksternaliseringsadfærd<br />

i kombination med<br />

et omsorgsmiljø, som enten<br />

er <strong>for</strong> straffende eller <strong>for</strong> lidt<br />

regulerende eller overstimulerende,<br />

kan <strong>til</strong>sammen føre <strong>til</strong><br />

denne <strong>for</strong>m <strong>for</strong> <strong>for</strong>styrrelser<br />

(Bradley 2000).<br />

Derudover konkluderer<br />

Goldberg (2003), at ADHD ikke<br />

er et syndrom, der knytter<br />

sig <strong>til</strong> nogen enkelt, veldefineret<br />

sygdoms<strong>års</strong>ag, og at<br />

de processer, der frembringer<br />

<strong>for</strong>styrrelsen normalt ikke følger<br />

menneskeskabte opdelte<br />

klassifikationssystemer.<br />

ADHD og<br />

personlighedsudvikling<br />

ADHD beskriver som tidligere<br />

nævnt barnets symptomer,<br />

men <strong>for</strong>tæller intet om barnets<br />

personlighedsstruktur.<br />

Barnets personlighedsudvikling<br />

<strong>for</strong>udsætter et samspil<br />

mellem genetiske <strong>for</strong>udsætninger,<br />

neural udvikling og<br />

gensidighed i relationen. De<br />

genetiske <strong>for</strong>udsætninger<br />

er betydningsfulde <strong>for</strong> at<br />

vide, hvilken udvikling der er<br />

mulighed, men al udvikling<br />

<strong>for</strong>udsætter et samspil med<br />

miljøet, uanset om udviklingen<br />

handler om motorik,<br />

14<br />

SyStemiSk Narrativt Forum<br />

kognition eller følelser. Der<strong>for</strong><br />

er det nødvendigt at kende<br />

<strong>til</strong> barnets miljø og personlighed,<br />

<strong>for</strong> at få en <strong>for</strong>ståelse af<br />

<strong>års</strong>agen <strong>til</strong> symptomerne. Det<br />

drejer sig om at <strong>for</strong>stå psykodynamikken<br />

bag symptomerne,<br />

ikke blot om at fjerne<br />

barnets symptomer, <strong>for</strong> at få<br />

barnet i psykisk vækst. For<br />

selv om man af medicinsk vej<br />

er i stand <strong>til</strong> at <strong>til</strong>vejebringe<br />

symptomreduktion, ændres<br />

personlighedsstrukturen ikke.<br />

Derudover er det hensigtsmæssigt<br />

at kende <strong>til</strong> personlighedsudvikling<br />

og hvordan<br />

nervesystemet udvikler sig<br />

hierarkisk, <strong>for</strong> at kunne støtte<br />

psykisk udvikling gennem<br />

barnets nærmeste udviklingszone.<br />

Udvikling af hierarkiske<br />

mentale organiseringer<br />

og udvikling af<br />

selvorganisering<br />

Hughlings Jackson gjorde<br />

allerede ved århundredeskiftet<br />

opmærksom på, at<br />

menneskets hjerne består af<br />

hierarkisk funktionelle niveauer,<br />

hvor funktionerne øverst<br />

i hierarkiet er viljesbestemte<br />

og er i stand <strong>til</strong> at hæmme<br />

ikke viljesbestemte, lavere<br />

funktioner. De strukturer, der<br />

udvikles tidligt i livet, bliver<br />

gennem adskilte udviklingsfaser<br />

progressivt underlagt og<br />

Hjernen er<br />

et selvorganiserende<br />

system,<br />

men det er<br />

afhængigt<br />

af ydre<br />

stimulering<br />

<strong>for</strong> at<br />

udvikle sit<br />

potentiale<br />

inkorporeret i senere udviklede<br />

strukturer, hvilket udvider<br />

hjernens kompleksitet (Schore<br />

2003b). Hvis funktioner<br />

øverst i hierarkiet hæmmes<br />

eller kun er svagt udviklet,<br />

vil de lavere funktioner tage<br />

over, da hjernens hierarkiske<br />

strukturer betyder, at højere<br />

funktioner kun kan arbejde<br />

på basis af lavere funktioner,<br />

mens lavere funktioner kan<br />

arbejde uafhængigt af højere<br />

funktioner. De funktioner, som<br />

var overordnet på de <strong>for</strong>egående<br />

niveauer underlægges<br />

efterhånden de højere og<br />

senere udviklede niveauer<br />

og reguleres af dem (Schore<br />

2003a, 2003b, Hart 2006a).<br />

For et barn med følelsesmæssige<br />

vanskeligheder betyder<br />

det fx, at tankeprocesser altid<br />

vil være influeret af barnets<br />

følelsesmæssige vanskeligheder,<br />

og man vil ikke kunne<br />

ændre på disse vanskeligheder<br />

på baggrund af tankeprocesser<br />

alene. Barnet har<br />

således behov <strong>for</strong> støtte på<br />

et arousalregulerende og<br />

følelsesmæssigt niveau, <strong>for</strong><br />

at kunne ændre sine tankeprocesser<br />

(Hart 2006b).<br />

Hjernen er et selvorganiserende<br />

system, men det er<br />

afhængigt af ydre stimulering<br />

<strong>for</strong> at udvikle sit potentiale.<br />

Den er ligeledes et biologisk<br />

åbent system, som er i stand<br />

<strong>til</strong> at indoptage og integrere<br />

stadig større mængder af meningsfuld<br />

in<strong>for</strong>mation, hvilket<br />

både gør den meget plastisk,<br />

kompleks og velorganiseret.<br />

Selvom menneskets hjerne<br />

er selvorganiserende, kræver<br />

denne organisering en proces<br />

der involverer to hjernesystemer,<br />

idet barnets umodne<br />

nervesystem har en begrænset<br />

evne <strong>til</strong> selvorganisering,<br />

bl.a. på grund af begrænset<br />

hastighed i in<strong>for</strong>mationsbearbejdning,<br />

motorisk kontrol og

kapacitet i de sensoriske og<br />

associative områder. I relationen<br />

skabes et unikt mønster<br />

af neurale kredsløb, og på<br />

den måde er hver menneskes<br />

hjerne helt unik og skabt både<br />

igennem genesen og miljøet.<br />

Når barnet responderer på<br />

stimuli, aktiveres bestemte<br />

neuroner, de indgår i kredsløb<br />

med hinanden og danner<br />

neurale mønstre. Når dette<br />

mønster senere aktiveres,<br />

indgår det i en konstant <strong>for</strong>andringsproces,<br />

som ændrer<br />

og <strong>for</strong>stærker det oprindelige<br />

mønster. Når et neuralt<br />

kredsløb er etableret, vil det<br />

let kunne genaktiveres af<br />

implicitte (ubevidste) hukommelsesspor.<br />

Igennem alle emotionelle<br />

læringsprocesser <strong>for</strong>søger<br />

man at aktivere processer,<br />

der kan regulere passivitet/<br />

aktivitet, angst- og stressniveau<br />

og skabe et optimalt<br />

biokemisk miljø, som udvikler<br />

neural plasticitet. Evnen <strong>til</strong> at<br />

organisere sig er biologisk.<br />

At blive støttet <strong>til</strong> at ud<strong>for</strong>dre<br />

denne evne giver udvikling og<br />

vitalitet og modner personlighedsstrukturen.<br />

Grundlaget<br />

<strong>for</strong> følelsesmæssig og social<br />

udvikling kan findes i den optimaleomsorgsperson-spæd-<br />

barn relation og overføres <strong>til</strong><br />

andre sammenhænge senere<br />

i livet.<br />

ADHD og de<br />

hierarkiske mentale<br />

organiseringer<br />

Hvad betyder hjernens<br />

hierarkiske natur <strong>for</strong> ADHD?<br />

Opmærksomheds<strong>for</strong>styrrelser<br />

betyder generelt, at barnet<br />

har svært ved at udelukke<br />

ikke relevant in<strong>for</strong>mation,<br />

hvilket i sidste ende betyder<br />

tab af fleksibilitet og kognitiv<br />

<strong>for</strong>arbejdning (Gunnar & Barr,<br />

1998, Jacobvitz & Sroufe,<br />

1987, Bradley, 2000). Opmærksomhed<br />

kræver tre elementer,<br />

nemlig aktivering, orientering<br />

og fokusering. Dette<br />

betyder, at der kan være<br />

mange <strong>års</strong>ager <strong>til</strong>, at hjernen<br />

ikke er i stand <strong>til</strong> at koordinereopmærksomhedsfunktionerne.<br />

På et grundlæggende<br />

niveau, kan <strong>års</strong>agen være, at<br />

nervesystemet ikke er i stand<br />

<strong>til</strong> at fastholde fokus og regulere<br />

sig gennem en afstemt<br />

kontakt, da den modulerende<br />

kapacitet, bl.a. i hjernestammen<br />

og i de limbiske områder<br />

er <strong>for</strong>mindsket. Dette<br />

medfører en u<strong>til</strong>strækkelig<br />

stimulering af frontallapperne.<br />

Vermis, den inderste kerne af<br />

på et grundlæggende niveau, kan<br />

<strong>års</strong>agen være, at nervesystemet<br />

ikke er i stand <strong>til</strong> at fastholde fokus<br />

og regulere sig gennem en afstemt<br />

kontakt, da den modulerende kapacitet,<br />

bl.a. i hjernestammen og i de limbiske<br />

områder er <strong>for</strong>mindsket.<br />

opmærksomhed<br />

kræver tre<br />

elementer,<br />

nemlig<br />

aktivering,<br />

orientering<br />

og fokusering<br />

lillehjernen (cerebellum), koordinerer<br />

motoriske, emotionelle<br />

og kognitive aspekter ved<br />

<strong>for</strong>skellige stimuli og er bl.a.<br />

med <strong>til</strong> at balancere dopaminfrigivelsen.<br />

MRI-skanninger af<br />

over 200 børn har vist, at den<br />

største <strong>for</strong>skel imellem børn<br />

diagnosticeret med ADHD og<br />

normale børn er en mindre<br />

lillehjerne volume hos ADHD<br />

børn (Diamond, 2000). Da de<br />

neurale systemer i lillehjernen<br />

indgår i både kognitiv,<br />

emotionel og motorisk koordinering,<br />

kan selv små <strong>for</strong>skelle<br />

i størrelse og differentiering<br />

have store konsekvenser. Vermis<br />

modnes tidligt i barnets<br />

liv og det <strong>for</strong>modes, at dette<br />

område stimuleres ved at omsorgspersonen<br />

bl.a. holder om<br />

barnet og rokker og vugger<br />

det. Således kan både medfødte<br />

faktorer og mangelfuld<br />

stimulation skabe grundlag<br />

<strong>for</strong> visse <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> opmærksomheds-<br />

og hyperkinetiske<br />

<strong>for</strong>styrrelser.<br />

Undersøgelser har også<br />

på det limbisk niveau vist,<br />

at en dysfungerende amygdala<br />

(struktur som regulerer<br />

angst og aggressivitet)<br />

hæmmer vigtige aspekter af<br />

opmærksomhedsfunktionen.<br />

Opmærksomheden fungerer<br />

normalt således, at når<br />

der fokuseres på et stimuli,<br />

ignoreres et andet. Den<br />

selektive opmærksomhed<br />

<strong>til</strong>lader, at nervesystemet<br />

kan fokusere tankerne på én<br />

opgave ad gangen og hvis<br />

et andet stimuli er følelsesmæssigt<br />

vigtigt, kan det gribe<br />

ind i udvælgelses processen;<br />

en sådan udvælgelse finder<br />

ikke sted når amygdala er<br />

beskadiget (LeDoux, 2001).<br />

Amygdala spiller således en<br />

rolle i <strong>for</strong>hold <strong>til</strong> udvælgelse<br />

af stimuli. Ved underaktivering<br />

sker der ingen opmærksomhedsudvælgelse<br />

og ved<br />

15<br />

SyStemiSk Narrativt Forum

overaktivering, som bl.a. ses<br />

ved angst<strong>til</strong>stande, ”indfanges”<br />

opmærksomheden <strong>til</strong> at<br />

håndtere angstsituationen.<br />

Hvis hjernen modtager<br />

stimuli, som opfattes som<br />

truende, frigives adrenalin og<br />

noradrenalin. Det arousalregulerende<br />

system i hjernestammen<br />

(det retikulære<br />

aktiveringssystem) skanner<br />

omgivelserne <strong>for</strong> stimuli,<br />

og eventuelle frygtstimuli<br />

registreres i amygdala, som<br />

igangsætter kamp-flugt<br />

reaktioner, og al anden<br />

aktivitet standses. Hvis <strong>for</strong><br />

meget energi går med en<br />

aktivering af dette system,<br />

får barnet svært ved at<br />

fastholde opmærksomheden<br />

på noget andet. Den kroniske<br />

aktivering af det sympatiske<br />

(energiaktiverende) nervesystem<br />

betyder, at barnet har<br />

sværere ved at fastholde sin<br />

opmærksomhedsstyring og<br />

bevare selvkontrol.<br />

På grund af kredsløbene<br />

fra det limbiske system <strong>til</strong><br />

præfrontal cortex (området<br />

<strong>for</strong> impulshæmning, behovsstyring,<br />

mentaliseringsevne<br />

og planlægnings-og organiseringsfunktioner),<br />

kan stærke<br />

følelsessignaler skabe neural<br />

baggrundsstøj og derved<br />

sabotere de præfrontale<br />

områders evne <strong>til</strong> at fast-<br />

16<br />

holde arbejdshukommelse.<br />

Vedvarende følelsesmæssige<br />

bekymringer svækker barnets<br />

intellektuelle evner og<br />

virker lammende på indlæringsevnen.<br />

Fastholdelse af<br />

opmærksomhed kræver flere<br />

<strong>for</strong>skellige funktioner. Den<br />

selektive opmærksomhed<br />

gennem præfrontal cortex<br />

betyder, at man kan vælge en<br />

aktivitet, og dermed hæmme<br />

udførelsen af andre aktiviteter,<br />

gennem en analyse af<br />

situationen. Denne hæmmende<br />

mekanisme <strong>for</strong>styrres ved<br />

emotionelt pres.<br />

ADHD og medicinering<br />

Det neurokemiske grundlag<br />

<strong>for</strong> opmærksomhed er<br />

<strong>for</strong>mentlig en noradrenalinbaseret<br />

stimulering af sensorisk<br />

cortex og en dopaminbaseret<br />

stimulering af motorisk cortex.<br />

Det noradrenalinbaserede<br />

system fungerer som regulator<br />

<strong>for</strong> hvilke indkommende<br />

stimuli organismen modtager,<br />

hvorimod det dopaminbaserede<br />

system fungerer som en<br />

regulator <strong>for</strong> hvad organismen<br />

s<strong>til</strong>ler op med de indkommende<br />

stimuli. Disse to systemer<br />

skal afbalanceres i <strong>for</strong>hold <strong>til</strong><br />

hinanden og både over- og<br />

underaktivitet kan medføre<br />

opmærksomheds<strong>for</strong>styrrelser.<br />

Systemerne styres af<br />

Vedvarende følelsesmæssige<br />

bekymringer svækker barnets<br />

intellektuelle evner og virker<br />

lammende på indlæringsevnen<br />

SyStemiSk Narrativt Forum<br />

Hvis hjernenmodtagerstimuli,<br />

som<br />

opfattes<br />

som truende,<br />

frigives<br />

adrenalin<br />

og noradrenalin<br />

hjernestammestrukturer, som<br />

koordinerer sig med strukturer<br />

i det limbiske system og<br />

præfrontal cortex. (Schore,<br />

2003a, Teicher, 2002). Som<br />

nævnt tidligere, kan opmærksomheds<strong>for</strong>styrrelser<br />

både<br />

skyldes under- eller overaktivt<br />

i det limbiske system, mens<br />

frontallapperne er underaktive.<br />

Både i <strong>for</strong>bindelse<br />

med hypo- og hyperaktivitet<br />

viser det amfetaminlignende<br />

stof Ritalin af og <strong>til</strong> at have<br />

en positiv affekt, <strong>for</strong>di det<br />

hæver niveauet af aktiverende<br />

neurotransmitterstoffer<br />

både i hjernestammestrukturerne,<br />

i det limbiske system<br />

og i præfrontalcortex, som<br />

<strong>for</strong>øger arousalniveauet og<br />

den cortikale aktivitet. Ritalin<br />

hæver arousalniveauet, så<br />

opmærksomheden samles, og<br />

det letter de impulshæmmende<br />

funktioner (Smith, 2001,<br />

Beauchaine, 2001). Bl.a. har<br />

den amerikanske neurofysiolog<br />

Jaak Panksepp og den<br />

amerikanske børnepsykiater<br />

Bruce Perry kritiseret den<br />

voldsomme medicineringstendens<br />

af centralnervestimulerende<br />

stoffer, bl.a. <strong>for</strong>di de<br />

mener, at barnets spontane<br />

leg hæmmes. De mener, at<br />

en del af disse børn i langt<br />

højere grad har brug <strong>for</strong> at få<br />

nervesystemet beroliget og<br />

såfremt dette ikke udelukkende<br />

er muligt gennem struktureret<br />

omsorg, bør barnet<br />

medicinsk støttes igennem<br />

præparater, der beroliger, fx<br />

gennem præparatet Clonidine<br />

(Panksepp 1998, Perry 2008).<br />

Det er vigtigt at holde<br />

sig <strong>for</strong> øje, at nervesystemet<br />

udvikler selvreguleringskapacitet<br />

igennem gensidig regulering.<br />

Selvregulering starter<br />

som en proces, hvor barnet<br />

reguleres igennem et mere<br />

modent nervesystem. Ydre<br />

regulering bliver således med

Medicinsk behandling kan<br />

således aldrig stå alene<br />

tiden <strong>til</strong> indre regulering. Af<br />

og <strong>til</strong> er barnet så ureguleret,<br />

at det kan være nødvendigt<br />

at støtte barnet medicinsk,<br />

<strong>for</strong> at kunne understøtte en<br />

gensidig reguleringsproces.<br />

Medicinsk behandling kan således<br />

aldrig stå alene. Uanset<br />

om lidelsen er genetisk eller<br />

relationsbetinget, og uanset<br />

om ADHD symptomerne<br />

skyldes en over- eller underaktivering<br />

af nervesystemet,<br />

udvikles selvregulerende færdigheder<br />

i sociale samspil. En<br />

velkendt meta<strong>for</strong> vil således<br />

være, at det ikke er krykken,<br />

der helbreder det brækkede<br />

ben, - krykken støtter benet,<br />

mens det er genoptræningen<br />

af benet, som er den helbredende<br />

faktor.<br />

Er ADHD en<br />

meningsgivende<br />

diagnose?<br />

Som det kan ses oven<strong>for</strong>,<br />

består opmærksomhed<br />

og koncentrationsevne af<br />

en koordinering af mange<br />

<strong>for</strong>skellige neurale kredsløb,<br />

som kan <strong>for</strong>styrres på mange<br />

<strong>for</strong>skellige måder og selvom<br />

symptomerne hos børn<br />

diagnosticeret med ADHD<br />

på mange måder er relativt<br />

ensartede, kan <strong>for</strong>styrrelsen<br />

have <strong>for</strong>skellig <strong>års</strong>ags<strong>for</strong>klaring<br />

og skyldes dysregulering<br />

på <strong>for</strong>skellige hierarkiske niveauer<br />

i de neurale kredsløb,<br />

som bidrager <strong>til</strong> opmærksomhedsevne.<br />

Mirsky & Duncan<br />

(2001) har fx taget udgangspunkt<br />

i hjernens hierarkiske<br />

organisering i <strong>for</strong>bindelse<br />

med opmærksomhedsfunktionen,<br />

og mener, at evnen<br />

<strong>til</strong> opmærksomhedsstyring<br />

er et resultat af en koordineret<br />

aktivitet i flere dele<br />

af nervesystemet. Fokuseringsevne,<br />

som drejer sig om<br />

overhovedet at skabe fokus<br />

på genstande af relevans er<br />

baseret på strukturer på hjernestammeniveau.<br />

Evnen <strong>til</strong><br />

fastholdelse af opmærksomhed<br />

er betinget af arousal og<br />

hæmning af irrelevante stimuli,<br />

som er styres af strukturer<br />

på hjernestammeniveau i<br />

samarbejde med præfrontal<br />

cortex og evnen <strong>til</strong> at <strong>for</strong>etage<br />

opmærksomhedsskift<br />

og arbejdshukommelse er<br />

alle relateret <strong>til</strong> strukturer i<br />

præfrontal cortex. Der<strong>til</strong> skal<br />

fremhæves, at motivation er<br />

styret af emotioner gennem<br />

det limbiske system, som<br />

også har en funktion i <strong>for</strong>hold<br />

<strong>til</strong> opmærksomhedsstyring,<br />

Opmærksomhedsfunktioner<br />

kan således relateres <strong>til</strong> <strong>for</strong>skellige<br />

strukturer i nervesystemet.<br />

Grundlaget <strong>for</strong> opmærksomhedsstyring<br />

befinder sig i<br />

hjernestammen, og <strong>for</strong>binder<br />

sig hierarkisk med <strong>til</strong>tagende<br />

mere avancerede niveauer,<br />

<strong>for</strong> <strong>til</strong> slut at <strong>for</strong>binde sig med<br />

præfrontal cortex, der bl.a.<br />

styrer planlægning og mål.<br />

Arousalniveauet og den hedo-<br />

ADHD er<br />

på mange<br />

måder<br />

en yderst<br />

upræcis<br />

diagnose,<br />

som hverken<br />

kan<br />

<strong>for</strong>tælle om<br />

lidelsens<br />

neurale<br />

grundlag, ej<br />

heller give<br />

en <strong>års</strong>ags<strong>for</strong>klaring<br />

<strong>til</strong> hvad der<br />

fremkalder<br />

symptomerne<br />

niske tone (oplevelsen af behag/ubehag)<br />

<strong>til</strong> at fastholde<br />

opmærksomhed dannes således<br />

på hjernestammeniveau,<br />

den følelsesmæssige valens<br />

<strong>til</strong> at fastholde opmærksomheden<br />

dannes på det limbiske<br />

niveau, mens kontrollen og<br />

regulering af opmærksomheden<br />

styres af frontallapperne.<br />

Opmærksomhed kan<br />

således beskrives som en<br />

cirkulær proces, der involverer<br />

komplekse interaktioner<br />

mellem mange dele af hjernen<br />

(Goldberg, 2003).<br />

Kapaciteten <strong>til</strong> at modtage<br />

stimuli, bearbejdningen,<br />

den affektive farvning og<br />

handlingen er alle aspekter,<br />

der er vigtig <strong>for</strong> opmærksomhed<br />

og psykomotorisk styring.<br />

Mangel på impulshæmning<br />

vil fx altid <strong>for</strong>styrre planlægningsfunktionerne<br />

og <strong>for</strong>hindre<br />

en effektiv kognitiv eller<br />

emotionel bearbejdning.<br />

Som det fremgår af ovenstående,<br />

er ADHD på mange<br />

måder en yderst upræcis<br />

diagnose, som hverken kan<br />

<strong>for</strong>tælle om lidelsens neurale<br />

grundlag, ej heller give en<br />

<strong>års</strong>ags<strong>for</strong>klaring <strong>til</strong> hvad der<br />

fremkalder symptomerne.<br />

Således er diagnosen på<br />

mange måder <strong>for</strong> upræcis <strong>til</strong><br />

at give mening. Desværre ses<br />

ofte, hvordan barnet igennem<br />

diagnosen fastholdes i en<br />

uhensigtsmæssig sygdoms<strong>for</strong>ståelse,<br />

hvor <strong>for</strong>ældre og<br />

det professionelle netværk<br />

kun ser ”apparatfejlen” i barnet,<br />

uden at være nysgerrige<br />

på, hvordan barnets symptomer<br />

er skabt i en dialektisk<br />

proces mellem gener og<br />

miljø. Ved at ignorere dette,<br />

bliver de voksne omkring<br />

barnet ikke i stand <strong>til</strong> at se,<br />

hvordan barnet skal støttes<br />

gennem en regulerende og<br />

omsorgsfuld kontakt, uanset<br />

<strong>års</strong>ags<strong>for</strong>klaring. Barnet<br />

17<br />

SyStemiSk Narrativt Forum

liver ikke set i sin ret <strong>til</strong> at få<br />

hjælp <strong>til</strong> selvregulering, hvilket<br />

nødvendigvis må ske gennem<br />

en asymmetrisk relation, hvor<br />

barnet støttes gennem en<br />

person, der er mere velreguleret<br />

end barnet.<br />

Afslutning<br />

Det er vigtigt, at vi får et langt<br />

mere alsidigt og nuanceret<br />

syn på ADHD. Efterhånden<br />

passer diagnosen <strong>til</strong> så mange<br />

børn, at diagnosen holder<br />

op med at give mening. Motorisk<br />

uro og opmærksomhedsvanskeligheder,<br />

kan betragtes<br />

ud fra et sammenbrud hvor<br />

som helst i opmærksomhedskredsløbet.<br />

Noget kunne tyde<br />

på, at fokuseringsevnen og<br />

arousalfastholdelse etableres<br />

i løbet af barnets første levemåneder<br />

gennem det autonome<br />

nervesystem. Når barnet<br />

er ca. to år modnes frontal-<br />

18<br />

litterAturliSte<br />

Beauchaine, T. (2001)<br />

Vagal tone, development,<br />

and Gray’s motivational<br />

theory: Toward an<br />

integrated model of<br />

autonomic nervous<br />

system functioning<br />

in psychopathology.<br />

Development and<br />

Psychopathology, 13:<br />

183-214.<br />

Bradley, S. (2000)<br />

AffectRegulation and<br />

the Development of<br />

Psychopathology.<br />

New York, London: The<br />

Guil<strong>for</strong>d Press.<br />

Carlson, E. A., Jacobvitz,<br />

D. & Sroufe, L. A. (1995)<br />

A developmental<br />

investigation of<br />

inattentiveness and<br />

hyperactivity. Child<br />

Development, 66: 37-54.<br />

Caspi, A., Sugden, K.,<br />

Moffitt, T.E., Taylor, A.,<br />

Craig, I.W., Harrington,<br />

H., McClay, J., Mill, J.,<br />

Martin, J., Braithwaite,<br />

A. & Poulton, R. (2003):<br />

Influence of Life<br />

SyStemiSk Narrativt Forum<br />

lapperne og tager kontrollen<br />

over de impulshæmmende<br />

funktioner. Det er således<br />

vigtigt, at vi bliver langt mere<br />

nuancerede i vores <strong>for</strong>ståelse<br />

af baggrunden <strong>for</strong> symptomerne<br />

og i stedet <strong>for</strong> at se på<br />

barnets symptomer, som noget<br />

der skal fjernes, giver dem<br />

et ”sprog” og bliver nysgerrige<br />

på, hvad symptomerne vil <strong>for</strong>tælle<br />

os, hvis de havde evnen<br />

<strong>til</strong> at <strong>for</strong>mulere sig.<br />

Det er ligeledes vigtigt<br />

at se på, hvordan arv og miljø<br />

hos mennesket er en uadskillelig<br />

proces. Så i stedet <strong>for</strong>, at<br />

koncentrere sig om hvad og<br />

hvor meget, der er arv eller<br />

miljø, vil det være langt mere<br />

frugtbart at se på, hvordan<br />

vort nervesystem udvikles<br />

gennem en hensigtsmæssig<br />

stimulation af genetiske færdigheder.<br />

Vi bliver <strong>for</strong>mentlig<br />

aldrig i stand <strong>til</strong> at konkludere,<br />

Stress on Depression:<br />

Moderation by a<br />

Polymorphism. The<br />

5-HTT Genitic Science,<br />

301, s. 386-389.<br />

Diamond, A. (2000)<br />

Close interrelation of<br />

motor development and<br />

cognitive development<br />

and of the cerebellum<br />

and prefrontal cortex.<br />

Child Development, 71<br />

(1): 44-56.<br />

Faraone, S. & Biederman,<br />

J. (1998) Neurobiology<br />

of attention-deficit<br />

hyperactivity disorder.<br />

Biological psychiatry, 44:<br />

951-958<br />

Goldberg, E. (2003):<br />

Hjernens dirigent -<br />

Frontallapperne og den<br />

civiliserede bevidsthed.<br />

København: Psykologisk<br />

Forlag.<br />

Gunnar, M. R. & Barr, R.<br />

G. (1998) Stress, early<br />

brain development and<br />

behavoir. Infants and<br />

Young Children, 11: 1-14.<br />

Hart, S.(2006a)<br />

Hjerne, samhørighed,<br />

personlighed <strong>–</strong><br />

introduktion <strong>til</strong><br />

neuroaffektiv udvikling.<br />

København: Hans Reitzel<br />

Hart, S.(2006b)<br />

Betydningen af<br />

samhørighed <strong>–</strong><br />

Om neuroaffektiv<br />

udviklingspsykologi.<br />

København: Hans Reitzel<br />

Jacobvitz, D. &<br />

Sroufe, L. A. (1987)<br />

The early caregiverchild<br />

relationship<br />

and attention<br />

<strong>–</strong> deficit disorder<br />

with hyperactivity<br />

in kindergarden: A<br />

prospective study. Child<br />

Development, 58: 1496-<br />

1504.<br />

Kandel, E. (2005) A New<br />

Intellectual Framework<br />

<strong>for</strong> Psychiatry. I:<br />

E.R.Kandel. Psychiatry,<br />

psychoanalysis, and the<br />

new biology of mind,<br />

s.27-59. Washington DC:<br />

American<br />

Det er<br />

vigtigt, at<br />

vi får et<br />

langt mere<br />

alsidigt og<br />

nuanceret<br />

syn på<br />

ADHD<br />

Psychiatric Publishing,<br />

Inc.<br />

Kendler, K.S., Kuhn, J.W.,<br />

Vittum, J., Prescott, C.A.<br />

& Riley, B. (2005): The<br />

Interaction of Stressful<br />

Life Events and a<br />

Serotinin Transporter<br />

Polymorphism in the<br />

Prediction of Episodes<br />

in Major Depression.<br />

Archives of General<br />

Psychiatry, 62, s. 529-<br />

535<br />

LeDoux, J. (2001)<br />

Synaptic Self: How Our<br />

Brains Become Who We<br />

Are. New York: Viking.<br />

Mirsky, A. F. & Duncan,<br />

C. C. (2001) A nosology<br />

of disorders of attention.<br />

Animals of the New York<br />

Academy of Sciences,<br />

931: 17-32.<br />

Panksepp, J. (1998)<br />

Affective Neuroscience.<br />

The Foundations of<br />

Human and Animal<br />

Emotions. New York:<br />

Ox<strong>for</strong>d University Press.<br />

hvor meget ADHD skyldes<br />

arv eller miljø. Langt det meste<br />

af den evidensbaserede<br />

genetiske <strong>for</strong>skning består<br />

at statistiske beregninger,<br />

og der vil endnu gå mange<br />

år, hvis nogensinde, før vi er<br />

i stand <strong>til</strong> at lokalisere gener<br />

<strong>for</strong> personlighedsmæssige<br />

anlæg og <strong>for</strong>styrrelser.<br />

Ind<strong>til</strong> videre må vi tage<br />

højde <strong>for</strong>, at den faglige<br />

uenighed om ADHD er stor,<br />

og det ville være overordentlig<br />

frugtbart at åbne<br />

op <strong>for</strong> en dialog på tværs af<br />

uenighederne, <strong>for</strong> at skabe<br />

en mere nuanceret <strong>for</strong>ståelse<br />

af ADHD, så vi bliver<br />

langt bedre <strong>til</strong> at støtte de<br />

børn, der har svært ved at<br />

fastholde opmærksomhed<br />

og som er motorisk urolige,<br />

- kort sagt, de børn der har<br />

svært ved selvregulering.<br />

Perry, B. & Szalavitz, M.<br />

(2008) The Boy Who<br />

Was Raised As a Dog:<br />

And Other Stories from<br />

a Child Psychiatrist’s<br />

Notebook - What<br />

Traumatized Children<br />

Can Teach Us About<br />

Loss, Love, and Healing.<br />

New York. Basic Books.<br />

Schore, A. (2003a)<br />

Affect Dysregulation and<br />

Disorders of the Self.<br />

New York & London: W.W.<br />

Norton & Company.<br />

Schore, A. (2003b)<br />

Affect Regulation & the<br />

Repair of the Self. New<br />

York & London: W.W.<br />

Norton & Company,<br />

Smith, L. (2001)<br />

Småbarnsalderens<br />

neuropsykologi. Oslo:<br />

Gyldendal akademisk.<br />

Teicher, M.H. (2002)<br />

Scars that won’t heal:<br />

The neurobiology of<br />

child abuse. Scientific<br />

American, marts: 54-61.

SToKS<br />

juBILæuMSKurSEr<br />

2013<br />

SUSAN HART<br />

Neuroaffektiv<br />

psykoterapi<br />

2-dages workshop<br />

30. sept. <strong>–</strong> 1. okt. 2013<br />

København<br />

PRIS<br />

Medlemmer: 2.700 kr.<br />

Ikke medlemmer: 3.150 kr.<br />

STED<br />

Østerbrogade 29, 3.<br />

2100 København Ø<br />

TILMELDINGSFRIST<br />

27. august 2013<br />

DORTE NISSEN, DORTE<br />

LUND-JACOBSEN, LASSE<br />

OFFENBERG OG THILDE<br />

WESTMARK<br />

Konsulent <strong>–</strong><br />

men hvordan<br />

1-dags workshop<br />

5. oktober 2013<br />

København<br />

PRIS<br />

Medlemmer: 1.000 kr.<br />

Ikke medlemmer: 1.300 kr.<br />

STED<br />

Østerbrogade 29, 3.<br />

2100 København Ø<br />

TILMELDINGSFRIST<br />

1. september 2013<br />

<strong>Dansk</strong> <strong><strong>for</strong>ening</strong> <strong>for</strong><br />

Systemisk og<br />

Narrativ terapi og<br />

konsultation<br />

SUSANNE BARGMANN<br />

Feedback<br />

In<strong>for</strong>med<br />

Treatment<br />

4 dages kursus<strong>for</strong>løb<br />

UNDERVISNING FIT<br />

ÅRHUS:<br />

2013: Onsdag d. 11.12<br />

2014: Mandag d. 3.3, mandag<br />

d. 12.5.,<br />

mandag d. 18.8<br />

UNDERVISNING FIT<br />

KØBENHAVN:<br />

2013: Torsdag d. 12.12<br />

2014: Tirsdag d. 4.3.,<br />

tirsdag d. 13.5 og tirsdag<br />

d. 19.8<br />

PRIS<br />

Alle 4 dage incl.<br />

<strong>for</strong>plejning: 6.000 kr.<br />

STED<br />

Oplyses senere<br />

TILMELDINGSFRIST<br />

10. september 2013<br />

19<br />

SyStemiSk Narrativt Forum

kurSer<br />

SToK’s nye kursus eksperiment løb af stabelen<br />

d. 2.<strong>–</strong>3. april i København og d. 4. april i Århus<br />

vi hAr i <strong>STOK</strong>’s kursusudvalg<br />

og i bestyrelsen haft et<br />

ønske om at gøre det <strong>til</strong> en af<br />

<strong>STOK</strong>’s opgaver, at præsentere<br />

<strong>STOK</strong>’s medlemmer <strong>for</strong><br />

systemiske-og narrative<br />

praktikere fra udlandet, der<br />

ikke tidligere har gæstet os.<br />

Vores invitationer, som netop<br />

en <strong><strong>for</strong>ening</strong> med interesse<br />

<strong>for</strong> systemisk -og narrativ<br />

praksis, er blevet vældig godt<br />

modtaget af dem, som vi har<br />

rettet henvendelse <strong>til</strong>. Dette<br />

gælder bl.a. Stephen Madigan,<br />

der har været vores første<br />

gæst.<br />

Et par ord om Stephen<br />

Madigan samt et par<br />

tips <strong>til</strong> de, der ikke<br />

nåede med<br />

Stephen Madigan præsente-<br />

20<br />

SyStemiSk Narrativt Forum<br />

Fra venstre: Eva Søndergård, Stephen Madigan, Gry Brønholt, Inge Marie Kjeld, Jørgen Skeel-Gjørling,<br />

Bodil Burian, Anette Fuglsang, Kirsten Børsting, Kirsten Bakholm, Tine Nielsen, Anita Bergmann, Inge Kaldahl,<br />

Claus, Solvejg Ruskjær , Stine Venge.<br />

rede sig selv ved at kalde sig<br />

’old school narrative’. Hvad<br />

Stephen Madigan mener med<br />

dette, kan man selv undersøge<br />

lidt nærmere ved at købe<br />

hans anbefalelseværdige og<br />

læservenlige bog ’Narrative<br />

Therapy’, American Psychological<br />

Association 2011.<br />

I denne bog er fokus<br />

narrativ terapi, som Michael<br />

White og David Epston udviklede<br />

den, før Michael White<br />

begyndte at udvikle sine<br />

Maps/kort.<br />

Så her bliver der talt om<br />

’per<strong>for</strong>mance of texts’ , om<br />

diskurser, evner, praksisser,<br />

magt og Foucault og der<br />

bliver talt rigtigt meget eksternaliserende<br />

sprogbrug. Når<br />

et problem træder i centrum<br />

af en persons, et pars eller<br />

families liv, hvad mistes så,<br />

Stephen<br />

Madigan<br />

præsenterede<br />

sig<br />

selv ved at<br />

kalde sig<br />

’old school<br />

narrative’<br />

hvad marginaliseres, hvad<br />

<strong>for</strong>svinder fra centrum af personens,<br />

parets eller familiens<br />

liv? Hvad er blevet taget fra<br />

dig/jer , som er værdifuldt <strong>for</strong><br />

dig/jer? Hvad ønsker du/i dig/<br />

jer <strong>til</strong>bage? Tror du/i stadig at<br />

det er <strong>til</strong>gængeligt <strong>for</strong> dig/jer<br />

i dit/jeres liv eller er det helt<br />

<strong>for</strong>svundet? Hvad synes du<br />

om at vrede har taget kærlighedens<br />

plads i dit /jeresliv?<br />

Etc.<br />

Så som i Stephen Madigans<br />

bog var også hans<br />

workshops og hans mange<br />

live-præsentationer, centreret<br />

omkring ikke at acceptere, at<br />

problemet skulle overtage og<br />

dominere den terapeutiske<br />

samtale. Da vi altid, ifølge<br />

Stephen Madigan, som terapeuter<br />

og med vores spørgsmål<br />

tager en position, er

dette en helt central position<br />

i narrativ praksis, godt hjulpet<br />

på vej af kronjuvelen blandt<br />

narrative spørgsmål <strong>til</strong> problemers<br />

indflydelse : ’Synes<br />

du/i at det er fair/okay?<br />

Dette fører imidlertid ikke<br />

Stephen Madigan i retning af<br />

at eksternalisere alt det normativt<br />

negative og internalisere<br />

alt det normativt positive.<br />

I <strong>for</strong>længelse af Foucaults<br />

begreb om subjektivering /<br />

subjektifikation, som jo bl.a.<br />

indebærer at vi selv i og med,<br />

at vi bliver rekrutteret ind i<br />

bestemte diskurser, bidrager<br />

<strong>til</strong> at skabe, hvad vi måske<br />

faktisk ikke værdsætter, giver<br />

Stephen Madigan identifikationen<br />

af de evner og andet,<br />

der opretholder et givet problem,<br />

samt hvad der på denne<br />

måde er gået tabt, en central<br />

plads i sine samtaler.<br />

Workshoppen blev virkelig<br />

et interessant møde med<br />

’old school’, i den <strong>for</strong>stand, at<br />

Stephen Madigan repræsenterer<br />

en næsten ’nørderisk’<br />

insisteren på at spørgsmål<br />

Det var<br />

den bedste<br />

kursusdag<br />

jeg jeg haft<br />

længe, det<br />

var dejligt<br />

at det var<br />

så praksis-<br />

nært<br />

virkelig er interessante , og<br />

at det faktisk overhovedet<br />

på ingen måde er ligegyldigt,<br />

hvilket spørgsmål man s<strong>til</strong>ler<br />

og at man altid kan s<strong>til</strong>le et<br />

andet spørgsmål end man<br />

gjorde. ’Old school’ betyder<br />

også , lærte vi, at Stephen<br />

Madigan, samt en del af den<br />

amerikanske og canadiske<br />

narrative tradition, er tættere<br />

knyttet <strong>til</strong> David Epston, og<br />

det David Epston og Michael<br />

White udviklede sammen, end<br />

<strong>til</strong> hvad Michael White udviklede<br />

senere ved udviklingen af<br />

sine kort. Så hvis I har glemt,<br />

at David Epston faktisk er en<br />

betydelig del af udviklingen af<br />

narrativ praksis og gerne vil<br />

genopfriske jeres kendskab<br />

<strong>til</strong> ham , så check her Narrativeapproaches.com<br />

hvor<br />

bl.a. hans seneste bog ’Down<br />

Under Up Over’ ligger <strong>til</strong> fri<br />

brug. Desuden er Stephen<br />

Madigan ved at udvikle et<br />

narrativt mødested der hedder<br />

narrativetherapy.tv, som<br />

skal fungere som et narrativt<br />

arkiv og mødested.<br />

Vi eksperimentere <strong>for</strong>tsat<br />

med at bringe ukendte navne<br />

<strong>til</strong> Danmark <strong>til</strong> inspiration fra<br />

<strong>STOK</strong>s medlemmer og er der<strong>for</strong><br />

selvfølgelig meget optaget<br />

af <strong>til</strong>bagemeldingerne<br />

Et par udtalelser fra et<br />

par af kursisterne:<br />

”Jeg synes det er så spændende,<br />

at I trækker ukendte<br />

kræfter <strong>til</strong> landet og meget<br />

inspirerende med noget ”old<br />

school narrative”. Det må I<br />

meget gerne gøre igen! Hvis<br />

jeg ikke havde haft <strong>til</strong>lid <strong>til</strong><br />

<strong>STOK</strong> og kursusudvalget,<br />

havde jeg nok ikke <strong>til</strong>meldt<br />

mig. Det var den bedste<br />

kursusdag jeg jeg haft længe,<br />

det var dejligt at det var så<br />

praksisnært.<br />

Det er en god ide at I<br />

holder prisen så lavt. Hvis I<br />

<strong>for</strong>tsætter med det, kommer<br />

vi flere næste gang” siger<br />

Kirsten Bakholm<br />

”Jeg var så begejstret!. Jeg har<br />

sjældent mødt en person, der<br />

var så præcis i sin <strong>for</strong>midling.<br />

Vi så film, hvor han viste sit<br />

arbejde <strong>–</strong> det var så rent og<br />

ægte, så høj en kvalitet. Han<br />

<strong>for</strong>talte om hvordan han i<br />

årevis har trænet <strong>for</strong> at kunne<br />

raffinere sin praksis og blive<br />

dygtig <strong>til</strong> spørgsmål, han viste<br />

sådan en ydmyghed <strong>for</strong> håndværket”<br />

siger Bodil Burian<br />

Et par efterfølgende<br />

overvejelser<br />

Vi har overvejet hvorvidt det<br />

ville være en ide at sætte<br />

’tolk’, i en eller anden <strong>for</strong>m, på<br />

, så de af vores medlemmer<br />

der ikke føler sig <strong>for</strong>trolige<br />

med engelsk også kan deltage<br />

på kurserne. Vi arbejder<br />

videre med denne ide.<br />

Vi har desuden overvejet<br />

om vores kurser eventuelt<br />

også kunne <strong>til</strong>trække andre<br />

ikke-Stokmedlemmer , som<br />

ad denne vej kunne blive<br />

interesserede i <strong>STOK</strong>, hvor<strong>for</strong><br />

vi i bestyrelsen har besluttet<br />

at annoncere lidt mere ude<br />

i verden i år, <strong>for</strong> at se hvad<br />

det betyder at blive lidt mere<br />

’synlige’.<br />

På kursusudvalgets vegne<br />

Anne Saxtorph og<br />

John Victor Gurnæs<br />

21<br />

SyStemiSk Narrativt Forum

<strong>for</strong>SkNiNg<br />

22<br />

SyStemiSk Narrativt Forum<br />

Laura Tang Jensby<br />

Lidt om Mig: Jeg hedder Laura<br />

Tang Jensby og er uddannet<br />

Cand.Psych fra Københavns<br />

Universitet i 2007. Jeg arbejder<br />

på Gladsaxe Familie- og<br />

Ungecenter og er her med <strong>til</strong><br />

at implementerer Feedback<br />

In<strong>for</strong>med Treatment.<br />

Mads Bonde Ubbesen<br />

Lidt om Mads: Mads Bonde<br />

Ubbesen er uddannet Cand.<br />

Psych fra Århus Universitet<br />

2011, og har lige indleveret en<br />

Ph.D afhandling om indsatser<br />

over<strong>for</strong> udsatte børn.<br />

En dag med<br />

Bruce Wampold<br />

FoKuS pÅ FæLLES<br />

FAKTorErS BETyDNINg<br />

AF LAURA TANG JENSBy OG MADS BONDE UBBESEN, <strong>STOK</strong>S FORSKNINGSGRUPPE<br />

I gennem det sidste år har <strong>STOK</strong>s <strong>for</strong>skningsgruppe<br />

<strong>for</strong>søgt at bidrage <strong>til</strong> en nuanceret <strong>for</strong>ståelse af den<br />

<strong>for</strong>skning, som optager vores felt. Vi har i særdeleshed<br />

været interesseret i at undersøge evidensbegrebet og<br />

dets relevans <strong>for</strong> terapi.

indenFor <strong>for</strong>skning i<br />

psykoterapi har der gennem<br />

mange år været ekstrem<br />

fokus på at skabe evidens<br />

samt at identificere og sammenligne<br />

effekter af <strong>for</strong>skellige<br />

terapeutiske metoder,<br />

hvor fokus har været rettet<br />

mod at identificere den mest<br />

effektive metode. Der har i<br />

mindre grad været fokus på<br />

at identificere de faktorer,<br />

som får terapi <strong>til</strong> at virke på<br />

tværs af teori og orientering.<br />

Bruce Wampold er et af de<br />

store navne inden<strong>for</strong> det felt,<br />

der koncentrer sig om at identificere<br />

og <strong>for</strong>stå betydningen<br />

af fælles faktorer, også benævnt<br />

som de non-specifikke<br />

faktorer 1, i psykoterapi.<br />

Formålet med denne artikel<br />

er at give en kort introduktion<br />

<strong>til</strong> Bruce Wampold og hans<br />

<strong>for</strong>skning i fælles faktorer<br />

i psykoterapi samt kort at<br />

skitsere, hvilke tanker og<br />

refleksioner denne <strong>for</strong>skning<br />

rejser i et systemisk og narrativt<br />

perspektiv.<br />

Med udgangspunkt i<br />

Det var ikke<br />

intelligens,<br />

han var<br />

optaget af,<br />

men mere<br />

den indsats<br />

og de psykologiske<br />

profiler<br />

1 Fælles faktorer bliver også kaldt non-specifikke faktorer. Fælles faktorer refererer <strong>til</strong> de elementer<br />

som eksister i al psykoterapi herunder alliance, empati, mål, positiv opmærksomhed og<br />

overensstemmelse (Duncan, Miller, Wampold & Hubble 2010).<br />

2 API står <strong>for</strong> Akademi <strong>for</strong> Integrerende Psykoterapi.<br />

Bruce Wampold<br />

dette satte to Århusianere,<br />

en bosat i Århus og en i<br />

København hinanden stævne,<br />

da professor Bruce Wampold<br />

holdt et endags seminar på<br />

Århus Universitets Hospital,<br />

Riskov. Seminaret var arrangeret<br />

af API 2, under overskriften:<br />

”Improving Psychotherapy<br />

outcomes by Integrating Common<br />

Factors into Treatment<br />

Protocols.”<br />

Introduktion <strong>til</strong><br />

Bruce Wampold<br />

Bruce Wampold har oprindelig<br />

en Bachelor grad i matematik<br />

fra University of Washington<br />

og har undervist i matematik.<br />

I tiden som underviser<br />

blev han dog mere og mere<br />

optaget af de studerende og<br />

de psykologiske mekanismer,<br />

der determinerer elevernes<br />

præstationer.<br />

Det var ikke intelligens,<br />

han var optaget af, men mere<br />

den indsats og de psykologiske<br />

profiler, som fører <strong>til</strong><br />

toppræstationer. Han besluttede<br />

der<strong>for</strong> at læse videre <strong>til</strong><br />

psykolog.<br />

Interessen <strong>for</strong> at studere<br />

fælles faktorer i psykoterapi<br />

opstod ud fra en undervisningsopgave,<br />

som han gav et<br />

23<br />

SyStemiSk Narrativt Forum

hold han underviste i psykologi.<br />

Opgaven bestod i, at de<br />

studerende skulle splitte et<br />

kapitel i en grundbog ad og<br />

undersøge de studier, som<br />

konklusionerne baserede sig<br />

på. Holdet fandt, at mange<br />

af de præsenterede konklusioner<br />

ikke matchede med<br />

<strong>for</strong>skningen, hvilket gjorde<br />

Wampold vred af to <strong>års</strong>ager.<br />

For det første af <strong>for</strong>skningsetiske<br />

<strong>års</strong>ager idet bevisførelsen<br />

i <strong>for</strong>skning er en hellig<br />

størrelse. Hvis man manipulerer<br />

med denne, undergraver<br />

man hele grundlaget <strong>for</strong> at<br />

have et <strong>for</strong>skningsmiljø. For<br />

det andet blev Wampold vred,<br />

<strong>for</strong>di nogle metoder blev<br />

promoveret som særlig gode,<br />

uden at dette var rigtigt.<br />

Nogle behandlingsmetoder<br />

blev favoriseret over andre,<br />

selvom der ikke var evidens<br />

<strong>for</strong>, at de var væsentlig bedre<br />

end andre behandlingsmetoder.<br />

Det var dette, der skabte<br />

interessen og satte skub i<br />

hans karriere inden<strong>for</strong> <strong>for</strong>skning<br />

i psykoterapi. Igennem<br />

hans karriere har han særligt<br />

bidraget med en lang række<br />

meta-analyser f.eks. inden<strong>for</strong><br />

PTSD behandling og mis-<br />

brugsbehandling (Benish et al.<br />

2007, Imel et al. 2008).<br />

En meta-analyse er kort<br />

<strong>for</strong>talt en metodisk disciplin,<br />

hvor man <strong>for</strong>søger at sammenflette<br />

allerede eksisterende<br />

RCT 3 undersøgelser. De inkluderede<br />

RCT undersøgelser<br />

sammenlignes med henblik<br />

på at identificere effekter på<br />

tværs af undersøgelserne.<br />

Dette bidrager <strong>til</strong> at drage<br />

overordnede konklusioner på<br />

et givent <strong>for</strong>skningsområde 4.<br />

De meta-analyser som Bruce<br />

Wampold har været involveret<br />

i, sammenligner to <strong>for</strong>mer <strong>for</strong><br />

terapeutisk behandling <strong>–</strong> eller<br />

dét som Wampold betegner<br />

som Bona Fide Treatments 5.<br />

For at opnå denne klassificering<br />

skal behandlingen<br />

indeholde psykologiske<br />

principper og være anerkendt<br />

som en anvendelig terapeutisk<br />

behandling f.eks. gennem<br />

manualer og professionelle<br />

bøger mm.<br />

Det ses ofte at udfaldet<br />

ved terapi sammenlignes med<br />

at stå på en venteliste, hvor<br />

der intet sker, hvorefter den<br />

givne terapeutiske metode<br />

hyldes som værende mere<br />

virksom end andre metoder.<br />

For det<br />

andet blev<br />

Wampold<br />

vred, <strong>for</strong>di<br />

nogle metoder<br />

blev<br />

promoveret<br />

som særlig<br />

gode, uden<br />

at dette var<br />

rigtigt<br />

3 RCT står <strong>for</strong> Random Controlled Trails (Duncan, Miller, Wampold & Hubble 2010).<br />

4 For yderligere in<strong>for</strong>mation om meta-analyser henvises <strong>til</strong> Morten Kalluhauge og Kasper Hanghøjs<br />

artikel: Evidens under lup. Systemisk Forum nr.2.2012, p.10-15.<br />

5 Bona Fide Treatments referer <strong>til</strong> ”virkelig” eller ”reel” terapeutisk behandling (Benish et<br />

al.2007).<br />

6 Panteoretiske er oversat fra det engelske ”Pantheoretical” som betyder noget der omfatter<br />

alle teorier (www.wikipedia.org/)<br />

7 Fælles faktorer er de elementer som eksister i al psykoterapi herunder alliance, empati, mål,<br />

positiv opmærksomhed og overensstemmelse (Duncan, Miller, Wampold & Hubble 2010).<br />

8 Ekstraterapeutiske faktorer er klientens egne ressourcer og kompetencer. Det der sker uden<br />

<strong>for</strong> det terapeutiske rum (ibid.)<br />

9 Allegiance faktorer eller håb og <strong>for</strong>ventninger. Er terapeutens evne <strong>til</strong> at vække håb og <strong>for</strong>ventninger<br />

hos klienten ved at <strong>for</strong>midel ”Jeg kan hjælpe dig” (Ibid.)<br />

10 Model- og teknik faktorer indgyder positive <strong>for</strong>ventninger og assisterer klienten. De giver<br />

klienten en <strong>for</strong>klaring på problematikkerne, og hjælper med brugbare strategier <strong>til</strong> løsning af<br />

problematikkerne(Ibid.)<br />

24<br />

SyStemiSk Narrativt Forum<br />

Dette mener Wampold ikke<br />

er fair. Han mener derimod, at<br />

hvis man ønsker, at undersøge<br />

om en terapeutisk metode<br />

er mere virksom end andre<br />

metoder <strong>til</strong> behandling af et<br />

problem, er man nødt <strong>til</strong> at<br />

lave en fair sammenligning.<br />

Når man tager udgangspunkt<br />

i denne måde at <strong>for</strong>ske på,<br />

har det vist sig, at der ikke er<br />

nogen <strong>for</strong>skel i effekt mellem<br />

terapeutiske behandlingsmetoder.<br />

Forskningen støtter<br />

dermed op omkring Saul<br />

Rosenzweigs (1936) hypotese<br />

om, at alle terapeutiske<br />

metoder virker lige godt - den<br />

såkaldte dodo bird verdict<br />

(Duncan, Miller, Wampold &<br />

Hubble 2010).<br />

Sådanne fund må nødvendigvis<br />

have implikationer<br />

<strong>for</strong> <strong>for</strong>skningen inden<strong>for</strong> psykoterapi<br />

- <strong>for</strong> hvis der ikke er<br />

nogen <strong>for</strong>skel i effekt mellem<br />

terapeutiske metoder, hvad er<br />

det så, vi skal kigge efter, hvis<br />

vi ønsker at undersøge, hvad<br />

der bidrager <strong>til</strong> effekten af<br />

terapeutisk behandling?<br />

Fælles faktorer<br />

Der har lige siden psykoterapiens<br />

begyndelse været<br />

spekuleret i, hvad der bidrager<br />

<strong>til</strong> effekten af terapeutisk<br />

behandling. Da <strong>for</strong>skningen<br />

som nævnt peger på, at alle<br />

terapeutiske metoder virker<br />

lige godt, må de elementer<br />

som alle terapeutiske<br />

metoder har <strong>til</strong> fælles, altså<br />

fælles faktorerne, være det,<br />

der bidrager <strong>til</strong> effekten af<br />

terapeutisk behandling.<br />

Michael Lambert <strong>for</strong>eslog<br />

i 1986, at fire ”panteoretiske”<br />

6 faktorer, uafhængigt<br />

af terapeutisk metode, er<br />

ansvarlig <strong>for</strong> effekten af<br />

terapeutisk behandling. De

fire ”panteoretiske” faktorer<br />

bestod af: Fælles faktorer 7,<br />

ekstraterapeutiske faktorer 8,<br />

”allegiance” faktorer 9, samt<br />

model- og teknik faktorer 10.<br />

Lambert ops<strong>til</strong>lede de fire<br />

”panteoretiske” faktorer i et<br />

tærte diagram, og <strong>for</strong>eslog<br />

hvordan de fire, hver især,<br />

procentvist <strong>for</strong>klarer effekten<br />

af terapeutisk behandling.<br />

Han anslog, at fælles faktorerne<br />

udgjorde 30 procent, de<br />

ekstraterapeutiske faktorer<br />

udgjorde 40 procent, allegiance<br />

faktorerne udgjorde 15<br />

procent og model faktorerne<br />

udgjorde 15 procent . Som<br />

det fremgår antog Lambert,<br />

at fælles faktorerne er en<br />

yderst potent faktor i relation<br />

<strong>til</strong> effekten af terapeutisk<br />

behandling (Ibid.).<br />

I 1990’erne satte Scott<br />

Miller, Barry Duncan og Mark<br />

Hubble sig atter <strong>for</strong> at undersøge<br />

de virksomme faktorer i<br />

psykoterapi i et <strong>for</strong>søg på at<br />

bygge bro mellem de rivaliserende<br />

terapeutiske metoder.<br />

Gruppen tog udgangspunkt<br />

i Michael Lamberts arbejde,<br />

men udvidede fælles fak-<br />

torerne <strong>til</strong> at inkluderer alle<br />

fire ”panteoretiske” faktorer<br />

(Ibid.).<br />

Bruce Wampold har bidraget<br />

med et studie af de specifikke-<br />

og fælles faktorers<br />

(non-specifikke) betydning<br />

<strong>for</strong> effekten af psykoterapi.<br />

Han konkluderede på baggrund<br />

af dette studie, at det<br />

ikke er muligt gennem noget<br />

<strong>for</strong>skningsdesign at isolere<br />

relationen mellem de specifikke<br />

faktorer og effekten af<br />

terapeutisk behandling. Han<br />

mener dermed, at det ikke<br />

længere er nødvendigt at<br />

skelne mellem specifikke- og<br />

fælles faktorer; men benytter<br />

i stedet begrebet terapeutiske<br />

faktorer som en fælles betegnelse<br />

<strong>for</strong> de faktorer, der samlet<br />

set bidrager <strong>til</strong> effekten af<br />

psykoterapi - herunder både<br />

specifikke- og fælles faktorer<br />

(Wampold 2001, Wampold<br />

2011, Duncan, Miller, Wampold<br />

& Hubble 2010). Wampold<br />

har lavet en beregning af,<br />

hvorvidt faktorerne hver i sær<br />

<strong>for</strong>klarer effekten af psykoterapi.<br />

Han fandt, at de ekstraterapeutiske<br />

faktorer udgør<br />

Det er der<strong>for</strong> en mis<strong>for</strong>ståelse, at<br />

model og teknik, altså ens metode,<br />

ikke er nødvendig. Det er ifølge<br />

Wampold afgørende at have en<br />

metode, men det er ikke afgørende,<br />

hvilken metode man anvender<br />

Han fandt,<br />

at de ekstraterapeutiskefaktorer<br />

udgør<br />

87 procent<br />

87 procent, hvilket betyder,<br />

at klientens egne ressourcer<br />

har en kolossal betydning. De<br />

resterende 13 procent skyldes<br />

dermed de terapeutiske<br />

faktorer, og af de 13 procent<br />

bidrager alliancen med den<br />

største andel - nemlig 60 procent<br />

(8 procent af 13 procent).<br />

Allegiance faktorer bidrager<br />

med 30 procent (4 procent<br />

af 13 procent) og model og<br />

teknik faktorer bidrager med<br />

8 procent (1 procent af 13<br />

procent). Wampold mener<br />

ikke, at faktorerne kan ops<strong>til</strong>les<br />

i et tærte diagram, som<br />

Michael Lambert oprindeligt<br />

<strong>for</strong>eslog. Wampold ser i stedet<br />

de terapeutiske faktorer<br />

som dynamiske størrelser,<br />

som på kryds og tværs overlapper<br />

hinanden og indgår i<br />

al terapeutisk behandling, og<br />

herigennem gør behandling<br />

effektfuld (Ibid.).<br />

Det er der<strong>for</strong> en mis<strong>for</strong>ståelse,<br />

at model og teknik,<br />

altså ens metode, ikke er<br />

nødvendig. Det er ifølge<br />

Wampold afgørende at have<br />

en metode, men det er ikke<br />

afgørende, hvilken metode<br />

man anvender (Ibid.).<br />

Når man ser på Wampolds<br />

beregning, er alliancen<br />

en meget potent terapeutisk<br />

faktor. Scott Baldwin, Bruce<br />

Wampold og Zac Imel har<br />

studeret dette område, og<br />

beskrevet betydningen af<br />

alliancen mellem terapeut<br />

og klient (Baldwin, Wampold<br />

& Imel 2007). Studiet viser,<br />

at kvaliteten af de alliancer<br />

som den enkelte terapeut<br />

har <strong>til</strong> sine <strong>for</strong>skellige klienter<br />

varierer, og at der er en klar<br />

sammenhæng mellem variationen<br />

og klientens oplevelse<br />

af bedring. Sammenlignet<br />

<strong>25</strong><br />

SyStemiSk Narrativt Forum

Forskningen peger på, at vores egen tro på den<br />

metode vi har valgt, samt det faktum at vi anvender<br />

en metode, som vi er trænet i, en stor betydning <strong>for</strong><br />

effekten af den behandling, vi leverer<br />

med de klienter som rapporterede<br />

en svag alliance med<br />

terapeuterne, var de klienter,<br />

der vurderede at have en god<br />

alliance med terapeuten, også<br />

dem der havde den største<br />

oplevelse af bedring. Studiet<br />

peger endvidere på en<br />

anden interessant ting. Hvor<br />

kvaliteten af alliancen mellem<br />

terapeut og klient varierer <strong>for</strong><br />

den enkelte terapeut, varierer<br />

den endnu mere imellem<br />

terapeuter. Det vil sige, at den<br />

bedste alliance <strong>for</strong> terapeut<br />

X sagtens kan være dårligere<br />

end den dårligste alliance <strong>for</strong><br />

terapeut Y. Det betyder, at<br />

den enkelte terapeut spiller<br />

26<br />

reFerenceliSte<br />

Baldwin, S.A, Wampold,<br />

B.E & Imel Z.E (2007):<br />

Untangling the Alliance-<br />

Outcome Correlation:<br />

Exploring the Relative<br />

Importance of Therapist<br />

and Patiet Variability in<br />

the Alliance. Journal of<br />

Conculting and Clinical<br />

Psychology. Vol. 75,<br />

No.6.<br />

Benish, S.G., Imel,<br />

Z.E & Wampold, B.E<br />

SyStemiSk Narrativt Forum<br />

en stor rolle <strong>for</strong> kvaliteten af<br />

alliancen og dermed effekten<br />

af terapien. Nogle terapeuter<br />

er simpelthen bedre <strong>til</strong> at<br />

<strong>for</strong>me alliance på tværs af<br />

den variation af klienter, de<br />

møder som terapeuter (Ibid.).<br />

Som det fremgår har<br />

<strong>for</strong>skningen i psykoterapi, og<br />

herunder hvad der bidrager<br />

<strong>til</strong> effekt af terapeutisk behandling,<br />

meget at <strong>for</strong>tælle<br />

os som Systemiske- og<br />

Narrative terapeuter. For<br />

det første, peger <strong>for</strong>skningen<br />

på, at vores egen tro på den<br />

metode vi har valgt, samt<br />

det faktum at vi anvender<br />

en metode, som vi er trænet<br />

(2007): The Relative<br />

Efficacy of Bona Fied<br />

Psychotherapies <strong>for</strong><br />

Treating Posttraumatic<br />

Stress Disorder: A<br />

Meta-Analysis of Direct<br />

Comparisons. University<br />

of Wisconsin <strong>–</strong> Madison.<br />

United States.<br />

Duncan, B.L., Miller, S.D.,<br />

Wampold, B.E & Hubble,<br />

M.A (2010): The Heart &<br />

Soul of Change. Second<br />

Edition. Delivering<br />

What Works in Therapy.<br />

American Psychological<br />

Association.<br />

Washington, DC. Unites<br />

States.<br />

Imel, Z.E., Wampold, B.E.,<br />

Miller, S.D & Fleming,<br />

R.R (2008): Distinctions<br />

Without a Difference:<br />

Direct Comparisons of<br />

Psychotherapies <strong>for</strong><br />

Alcohol Use Disorder.<br />

Det betyder,<br />

at den<br />

enkelte<br />

terapeut<br />

spiller en<br />

stor rolle<br />

<strong>for</strong> kvaliteten<br />

af alliancen<br />

Psychology of Addictive<br />

Behaviors. Vol.22, No.4.<br />

Kallehauge, M &<br />

Hanghøj, K (2012):<br />

Evidens under lup.<br />

Systemisk Forum nr.2.<br />

Wampold, B.E (2001):<br />

The Great Psychotherapy<br />

debate: Models,<br />

methods, and findings.<br />

Mahwah, NJ: Erlbaum.<br />

Wampold, B.E &<br />

i, en stor betydning <strong>for</strong> effekten<br />

af den behandling, vi<br />

leverer. For det andet, peger<br />

<strong>for</strong>skningen på, at vores<br />

evne <strong>til</strong> at <strong>for</strong>me alliance<br />

med en bred variation af<br />

de klinter der kommer <strong>til</strong> os<br />

<strong>for</strong> hjælp, udgør en potent<br />

faktorer, i <strong>for</strong>hold <strong>til</strong> effekten<br />

af den behandling vi leverer.<br />

Som vi skrev i indledningen<br />

har fokus gennem lang tid<br />

været rettet mod at identificere<br />

den bedste metode,<br />

hvilket måske har afledt os<br />

fra at kigge på os selv som<br />

terapeuter. Og se os selv<br />

som en væsentlig faktor i<br />

terapi.<br />

Budge, S.L (2011):<br />

The Relationship<br />

and Its Relationship<br />

to the Common and<br />

Specific Factors of<br />

Psychotherapy. The<br />

Counseling Psychologist<br />

XX(X) 1-23. SAGE.

<strong>STOK</strong> vil gerne læserne <strong>til</strong> at kommentere og debattere artikler og<br />

indlæg i bladet. Kisten Muss åbner ballet med dette indlæg.<br />

En kommentar <strong>til</strong> ole Fogh Kirkebys artikel<br />

”opmærksomhedens janusansigt”<br />

i Forum nr. 2 2013<br />

Anette holmgreenS<br />

fine skrift om Nils Christies<br />

bog ”Små ord om store<br />

spørgsmål” (i samme nummer<br />

af Systemisk Narrativt<br />

Forum”) ledte mig på sporet<br />

af, hvad der sker med mig, når<br />

jeg læser Ole Fogh Kirkebys<br />

artikel ”Opmærksomhedens<br />

Janusansigt”. Jeg bliver dum,<br />

mens jeg læser. Ole Fogh Kirkeby<br />

skriver et sprog, jeg ikke<br />

<strong>for</strong>står. Jeg tror, han ved det <strong>–</strong><br />

altså at jeg bliver dum, mens<br />

jeg læser hans artikel, <strong>for</strong><br />

han oversætter en del af de<br />

ukendte ord. Det hjælper bare<br />

ikke så meget. For det er ikke<br />

kun ordene, jeg ikke <strong>for</strong>står.<br />

Det er hans anvendelse af<br />

sproget. Han skriver sætninger,<br />

hvor jeg <strong>for</strong>står ordene<br />

enkeltvis, men jeg <strong>for</strong>står ikke<br />

sætningen. Hvis jeg <strong>for</strong>står en<br />

sætning, hvad jeg (indrømmet)<br />

ind imellem gør, <strong>for</strong>står<br />

jeg ikke den sammenhæng,<br />

den indgår i. Jeg føler mig<br />

<strong>for</strong>tabt.<br />

Allerede i artiklens<br />

første sætning, støder jeg<br />

på et ord, jeg ikke kender.<br />

Jeg må kapitulere over <strong>for</strong><br />

ordet ”protreptisk”. Vores<br />

store fremmedordbog<br />

(Politikkens) kender det<br />

heller ikke. På nettet får jeg<br />

hjælp. Midtvejs i artiklen<br />

kommer Ole Fogh Kirkeby<br />

nok i tanker om, at jeg ikke<br />

<strong>for</strong>står ordet ”protreptisk”,<br />

så <strong>for</strong>klarer han det. Inden<br />

vi når der<strong>til</strong>, er jeg imidlertid<br />

helt koblet fra adskillige<br />

gange. Jeg <strong>for</strong>nemmer nok,<br />

at jeg ikke besidder den<br />

klassiske dannelse, der<br />

<strong>for</strong>udsættes <strong>for</strong> at læse<br />

og <strong>for</strong>stå sammenhængen<br />

Han skriversætninger,<br />

hvor<br />

jeg <strong>for</strong>står<br />

ordene<br />

enkeltvis,<br />

men jeg<br />

<strong>for</strong>står ikke<br />

sætningen<br />

læSerNe<br />

meNer<br />

Kirsten Muus<br />

Terapeut,<br />

supervisor og<br />

underviser<br />

mellem hans henvisninger <strong>til</strong><br />

bibelen, den græske mytologi,<br />

græske filosoffer, græske<br />

og latinske ord, og det, der<br />

synes at være artiklens<br />

udgangspunkt <strong>–</strong> at <strong>for</strong>søge<br />

at indkredse, hvad menneskekundskab<br />

er.<br />

Ole Fogh Kirkeby skriver,<br />

hvad han mener den proteptiske<br />

dialogs opgave er. Det<br />

tror jeg, jeg <strong>for</strong>står, og jeg<br />

<strong>for</strong>nemmer, at jeg fatter håb.<br />

Men i næste spalte er jeg<br />

igen tabt.<br />

”Problemet med ordene<br />

er ikke bare, at nogen kan<br />

dem <strong>for</strong> dårligt, men også at<br />

nogen kan dem <strong>for</strong> godt <strong>–</strong><br />

så godt, at de med ord kan<br />

skjule deres svagheder eller<br />

bringe omgivelserne <strong>til</strong> tavshed”<br />

(Niels Christie). Tavsheden<br />

<strong>for</strong>søger jeg hermed at<br />

undslippe.<br />

27<br />

SyStemiSk Narrativt Forum

ogStafetteN<br />

May<br />

Scharling<br />

Den bog som har<br />

betydet mest <strong>for</strong> mig<br />

de seneste 10 år<br />

Sidst i halvfjerdserne, som ganske ung familieterapeut,<br />

mente jeg at have læst al litteratur om familieterapi-<br />

det var dengang cirka 8 bøger. Siden og<br />

særligt i løbet af de sidste 10 år er der udkommet en<br />

konstant strøm af nye fagbøger, som omhandler terapeutisk<br />

praksis inspireret af postmoderne teori.<br />

Alligevel var det, efter at have kastet et hurtigt blik<br />

hen over mine hylder, ikke svært at vælge en bog :<br />

Trans<strong>for</strong>ming Emotions af engelske Glenda Fredman<br />

fra 2004.<br />

men ville denne lille<br />

sorte paperback med dens<br />

løse sider stadig være interessant?<br />

Ved min genlæsning<br />

kunne jeg pludselig se, hvor<br />

meget bogen må have påvirket<br />

mig i praksis. Den havde<br />

været en <strong>for</strong>løber <strong>for</strong> min<br />

optagethed af, hvordan man<br />

som terapeut skal respondere<br />

i det emotionelle rum i en<br />

metodisk <strong>til</strong>gang, som lægger<br />

vægt på sprog og refleksion.<br />

Bogen har fungeret som<br />

en slags modvægt, når jeg<br />

er stødt på ideer, som jeg<br />

vil kalde ”de <strong>til</strong>syneladende<br />

rigtige spørgsmål, uanset<br />

28<br />

SyStemiSk Narrativt Forum<br />

kontekst”. Disse spørgsmål<br />

frems<strong>til</strong>les ind imellem som<br />

case - <strong>for</strong>tællinger med rækker<br />

af teoridrevne spørgsmål<br />

uden at læseren samtidig får<br />

en <strong>for</strong>nemmelse af tonen eller<br />

stemningen i rummet, som<br />

netop er det, der indikerer, om<br />

det går an at <strong>for</strong>tsætte.<br />

Når jeg synes, at denne<br />

bog er lige så betydningsfuld<br />

i dag som dengang, skyldes<br />

det først og fremmest dens<br />

fokus på det emotionelle hos<br />

familie og terapeut og dernæst<br />

dens metodiske bredde,<br />

som betyder at vi ikke ender<br />

op i handleanvisninger men<br />

får et hav af ideer og <strong>for</strong>ståel-<br />

Bogen<br />

rummer<br />

fine eksempler<br />

fra<br />

Fredmans<br />

samtaler<br />

som psykolog<br />

på et<br />

hospital<br />

ser at <strong>for</strong>nemme ud fra.<br />

Siden jeg første gang<br />

læste bogen, har jeg bl.a.<br />

hentet inspiration i Sarah<br />

Walthers videreudvikling af<br />

kort <strong>til</strong> ud<strong>for</strong>skning af det<br />

affektive landskab (mød<br />

hende på <strong>års</strong>møde 2013) men<br />

også i John Shotters begreber<br />

om relationel respons. Men<br />

disse ideer blev altså allerede<br />

præsenteret <strong>for</strong> mig <strong>for</strong> næsten<br />

10 år siden i denne lille<br />

bog på 123 sider, inklusiv en<br />

invitation <strong>til</strong> at reflektere over<br />

mit personlige ståsted og<br />

baggrund m.h.t. emotioner.<br />

Hvordan <strong>for</strong>står postmoderne<br />

teoretikere emotioner<br />

og kropslig respons? Teoretisk<br />

redegør Fredman <strong>for</strong> to<br />

dominerende og <strong>for</strong>skellige<br />

diskurser: den individualistiske<br />

<strong>for</strong>ståelse af emotioner<br />

som indre <strong>til</strong>stande med et<br />

vist universelt præg inden<br />

<strong>for</strong> samme kultur, sat over<br />

<strong>for</strong> et postmoderne syn på<br />

emotioner, som <strong>for</strong>met i og<br />

af relationer via erfaring med<br />

<strong>for</strong>skellige handlingspraksisser.<br />

Hun beskriver sin praksis<br />

som særligt inspireret af<br />

Gergen, Cecchin, Tom Andersen,<br />

J. og M.Griffith og ikke<br />

mindst af narrativ praksis. Et<br />

kapitel omhandler brug af M.<br />

Whites ideer om eksternalisering<br />

af emotioner herunder<br />

hans tanker om, hvordan vi<br />

kan ud<strong>for</strong>ske såvel emotioners<br />

historiske og kulturelle<br />

baggrunde som den mening,<br />

de <strong>til</strong>lægges af personen. Tom<br />

Andersens helt anderledes<br />

ideer inddrages, og det er<br />

vist ikke nogen hemmelighed,

at hans holdning over <strong>for</strong><br />

brugen af ud<strong>for</strong>skende eller<br />

dekonstruerende spørgsmål<br />

var kritisk, idet han opfattede<br />

en sådan <strong>for</strong>holden sig i<br />

terapeutiske dialoger som<br />

mere teknisk end relationelt-<br />

responsiv. Tom Andersen<br />

var som Fredman inspireret<br />

af John Shotters arbejde og<br />

hans optaget af ”relationel<br />

responsivitet” eller knowing of<br />

a third kind, -en <strong>for</strong>nemmelsen<br />

af, hvordan jeg skal være med<br />

det andet menneske i dette<br />

øjeblik. Dette er en understregning<br />

af, at <strong>for</strong>ståelse <strong>for</strong><br />

andens emotionalitet starter<br />

i min egen krop. Med reference<br />

<strong>til</strong> Tom Andersen s<strong>til</strong>les i<br />

bogen spørgsmålet: Hvad ville<br />

der ske, hvis vi tænkte på os<br />

selv i samtaler som en slags<br />

berøring snarere end som<br />

lytten og talen?<br />

Det postmoderne syn på<br />

det emotionelle vil sikkert <strong>for</strong><br />

de fleste af bladets læsere<br />

være både en velkendt og<br />

fremherskende <strong>for</strong>ståelse.<br />

Imidlertid peger Fredman på<br />

væsentligheden af ikke af se<br />

en postmoderne eller en individualistisk<br />

opfattelse som<br />

virkeligheder, der duellerer.<br />

Hun henleder vores opmærksomhed<br />

på spørgsmålet om,<br />

hvordan henholdsvis klientens<br />

og terapeutens <strong>for</strong>etrukne<br />

teori om emotioner passer<br />

sammen. For ét er, hvordan<br />

terapeuten <strong>for</strong>etrækker at<br />

<strong>for</strong>stå emotioner, noget andet<br />

er, hvordan vi skal være med<br />

personen med udgangspunkt<br />

i, hvad deres <strong>for</strong>ståelse er.<br />

Spørgsmål <strong>til</strong> emotioner er<br />

Bogen har fungeret som en slags modvægt, når jeg<br />

er stødt på ideer, som jeg vil kalde ”de <strong>til</strong>syneladende<br />

rigtige spørgsmål, uanset kontekst”<br />

trans<strong>for</strong>ming<br />

emotions<br />

Glenda Fredman<br />

2004<br />

sensitive <strong>for</strong>stået på den<br />

måde, at hvis personen ikke<br />

oplever sig <strong>for</strong>stået i <strong>for</strong>hold<br />

<strong>til</strong> sit emotionelle udtryk eller<br />

sin <strong>for</strong>ståelse af det emotionelle,<br />

så er der fare <strong>for</strong><br />

at en disharmoni opstår, da<br />

oplevelse af emotioner og<br />

oplevelse af identitet hænger<br />

nært sammen. Bogen rummer<br />

fine eksempler fra Fredmans<br />

samtaler som psykolog på<br />

et hospital, hvori hun viser,<br />

hvor nemt der kan opstå et<br />

”ikke- fit” mellem personens<br />

oplevelse og terapeutens<br />

spørgsmål. Det var en befrielse<br />

med disse ”indrømmelser”<br />

og mindede mig om <strong>til</strong>svarende<br />

øjeblikke af uafstemthed.<br />

Meget rammende skriver<br />

Fredman i en af sine tidligere<br />

bøger Death talk <strong>–</strong> conversations<br />

with children and families<br />

”om end jeg nød <strong>for</strong>nemmelsen<br />

af den sikkerhed og retning<br />

som mit kort gav mig, så<br />

begyndte jeg at registrere, at<br />

jeg fik en tendens <strong>til</strong> at følge<br />

kortet på bekostning af min<br />

relation med mine klienter. Jeg<br />

opdagede, hvordan jeg gik glip<br />

af in<strong>for</strong>mation, som de gav<br />

mig, og jeg mistede <strong>for</strong>bindelsen<br />

<strong>til</strong> dem, da min opmærksomhed<br />

på kortet distraherede<br />

mig fra at koble mig på deres<br />

følelser eller at <strong>for</strong>følge det,<br />

der ikke passede ind eller<br />

bekræftede kortet”<br />

Jeg genkender denne<br />

<strong>for</strong>nemmelse og overvejelserne<br />

om, hvordan jeg <strong>for</strong>holder<br />

mig både som terapeut og<br />

supervisor i mødet med andre<br />

diskurser og responser end<br />

mine <strong>for</strong>etrukne om emotio-<br />

nalitet. Som Fredman skriver,<br />

så har vi regler <strong>for</strong> hvilke<br />

følelser, det er <strong>til</strong>ladt, <strong>for</strong>budt<br />

eller obligatorisk at vise, og<br />

hvordan vi skal gøre det -<br />

også <strong>for</strong> os professionelle.<br />

Den emotionelle diskurs, som<br />

vi trækker på, hjælper os <strong>til</strong> at<br />

skabe <strong>for</strong>ståelse i kommunikationen<br />

mellem os, men kan<br />

også skabe <strong>for</strong>virring eller<br />

problemer, hvis vi prøver at<br />

kommunikere med andre, som<br />

er <strong>for</strong>met af andre regler og<br />

værdier, som måske ikke er<br />

<strong>for</strong>enelige med vores. ”Denne<br />

koordinering af <strong>for</strong>skellige ideer<br />

handler ikke om ”kvaliteten”<br />

af den ene eller den andens<br />

diskurs. Den handler snarere<br />

om det fit, der er mellem det<br />

sprog, vi kommunikerer i, de<br />

værdier og regler vi trækker<br />

på, som enten hjælper eller<br />

<strong>for</strong>hindrer, at vi kan koordinere<br />

og være sammen i emotioner”<br />

ifølge Fredman.<br />

I Trans<strong>for</strong>ming emotions<br />

findes en mængde ideer om<br />

betydningen af det emotionelle<br />

i terapeutiske møder,<br />

men ingen sandheder om,<br />

hvad der er rigtigt eller <strong>for</strong>kert<br />

at gøre, derimod hjælp <strong>til</strong> nuancerede<br />

<strong>for</strong>ståelser af egne<br />

og andres emotioner.<br />

Glenda Fredman kan opleves<br />

på Friday afternoons på<br />

Dulwich Centre ved at klikke<br />

ind på www.dulwichcentre.<br />

com.au- klik i venstre side på<br />

free video presentations og<br />

dernæst på oplægget Coordinating<br />

stories in Conversations.<br />

Jeg vil gerne give bogstafetten<br />

videre <strong>til</strong> Jannike Fogh.<br />

29<br />

SyStemiSk Narrativt Forum

ogaNmeldelSe<br />

Så kan<br />

Kineserne bare<br />

komme an!<br />

EN ANMELDELSE AF BogEN<br />

”NArrATIV prAKSIS I SKoLEN”<br />

Bogens anmeldelse er skrevet af gæsteanmelder<br />

Torben Ramussen, pædagog og afdelingsleder på<br />

døgninstitutionen Nordhøj I Århus med mange <strong>års</strong><br />

erfaring med sårbare børn og unge<br />

dette er ikke en bog om<br />

resultatdokumentation. Den<br />

er det modsatte. Den er det<br />

skæve tårn i alle Pisa undersøgelser.<br />

Det er en bog om<br />

narrativ <strong>til</strong>gang <strong>til</strong> mennesker<br />

og især om, hvordan man kan<br />

bruge denne <strong>til</strong>gang <strong>til</strong> at lave<br />

en bedre skole.<br />

Er der brug <strong>for</strong> det? Det<br />

kan man vist roligt sige.<br />

Skolen har eksisteret i rigtigt<br />

mange år, og alle os som gik<br />

der <strong>for</strong> 40 - 50 år siden får<br />

stadig koldsved af at tænke<br />

på de bank, man skulle have<br />

’i morgen i spisefrikvarteret’.<br />

Ens far sagde bare, at man<br />

bare skulle slå igen. Jeg tror<br />

ikke, det er sådan i dag, men<br />

der er stadig børn/unge som<br />

er hunderæde <strong>for</strong> at komme<br />

der. Dagligt er der traumatise-<br />

30<br />

SyStemiSk Narrativt Forum<br />

Der er ingen<br />

børn/<br />

unge, der<br />

går i skole<br />

med intentionen<br />

om<br />

at have en<br />

dårlig dag<br />

rede børn/unge som bare må<br />

opgive at komme i skole.<br />

Jeg er ikke lærer, og jeg<br />

arbejder ikke på en skole,<br />

men jeg arbejder <strong>til</strong> dagligt<br />

med følgerne af at lærerne i<br />

folkeskolen har svært ved at<br />

<strong>til</strong>byde børn det miljø, og de<br />

samtaler de har brug <strong>for</strong> at<br />

udvikle sig.<br />

Der er ingen børn/unge,<br />

der går i skole med intentionen<br />

om at have en dårlig dag.<br />

Imidlertid kan måden man beskriver<br />

børn med problematisk<br />

adfærd af og <strong>til</strong> komme<br />

<strong>til</strong> at lyde sådan. Alle mennesker<br />

er ude på at få et godt<br />

liv, en god dag, en dejlig time.<br />

Desværre må vi bare konstatere,<br />

at der er nogen børn,<br />

der ikke opnår det, og alt <strong>for</strong><br />

tit bliver sendt hjem med en<br />

følelse af, at det er dem, der<br />

er noget i vejen med.<br />

Der er selvfølgelig nogen,<br />

som laver en levevej ud af ”at<br />

være klovn” hele skoletiden.<br />

Flere stand-up artister <strong>for</strong>tæller<br />

om hvordan det blev deres<br />

lod i folkeskolen. Hvordan de<br />

overlevede hver eneste dag<br />

ved at spille klovn. Men det er<br />

vel ikke <strong>for</strong>målet med skolen?<br />

Det var ikke intentionen med<br />

skolen <strong>–</strong> og de gjorde det ikke<br />

<strong>for</strong> sjov i sin tid!<br />

Skolen i dag er meget lidt<br />

interesseret i at høre elevernes<br />

refleksioner. Det har den<br />

ikke tid <strong>til</strong>. Skolen er mere<br />

optaget af, at eleverne får<br />

højere karakterer end dem på<br />

naboskolen. Det er de bes<strong>til</strong>t<br />

<strong>til</strong> at være, det <strong>for</strong>venter det<br />

omkring liggende samfund af<br />

dem. Det er folkets narrativ<br />

om folkets skole. Et sted hvor<br />

man kan sende sine børn hen,<br />

hvor de kan lære at læse,<br />

regne og skrive, hvilket Allen<br />

Holmgren, i det indledende<br />

kapitel, giver udtryk <strong>for</strong> er det<br />

nederste bevidsthedsniveau<br />

af 5 på vejen fra handlingens<br />

<strong>til</strong> bevidsthedens landskab.<br />

Resten skal de have med<br />

hjemme fra!<br />

For nyligt var der en<br />

tv-udsendelse om, hvordan<br />

en kendt skuespiller <strong>for</strong>søgte<br />

at få en klasse <strong>til</strong> at holde op<br />

med at moppe hinanden. Han<br />

skulle have kendt denne bog!<br />

Hvad handler bogen om<br />

Den handler om, hvordan<br />

man kan tale om og ændre<br />

stemningen i en klasse, uden<br />

at give nogen skylden. Den<br />

handler om narrative landskaber<br />

som først blev introduceret<br />

af Jerome Bruner og<br />

senere videreudviklet af Michael<br />

White. Den handler om

evidsthedens landskab og<br />

handlingens landskab, og om<br />

hvordan man skaber mening<br />

imellem dem. Hvordan man får<br />

skabt en sammenhængende<br />

meningsgivende identitet<br />

mellem de to landskaber.<br />

Hvis nogen kender <strong>til</strong> at<br />

være <strong>til</strong> fest <strong>25</strong>år efter med<br />

de gamle klassekammerater<br />

fra folkeskolen, så vil<br />

man mindes, hvordan man<br />

lyn hurtigt træder ind i den<br />

samme rolle som man havde<br />

dengang. Så stærkt er det<br />

fællesskab, man har i skolen.<br />

Der<strong>for</strong> er den identitet, man<br />

får i klassen ikke sådan en<br />

man bare lige kan <strong>for</strong>andre.<br />

Hvis man en gang er blevet<br />

ballademageren, så er det<br />

svært at ændre. Og så alligevel.<br />

Man kan finde unikke<br />

undtagelser og bygge s<strong>til</strong>lads<br />

omkring dem, så disse nye<br />

narrativer kan blive tykkere<br />

og holde bedre. Det handler<br />

bogen om!<br />

narrativ<br />

Praksis<br />

i Skolen<br />

Anette Holmgren og<br />

Martin Nevers (red.)<br />

2012<br />

Hans Reitzels Forlag<br />

Hvis nogen kender <strong>til</strong> at være <strong>til</strong> fest <strong>25</strong>år<br />

efter med de gamle klassekammerater<br />

fra folkeskolen, så vil man mindes,<br />

hvordan man lyn hurtigt træder ind i den<br />

samme rolle som man havde dengang<br />

I denne bog finder man<br />

også de grundlæggende<br />

teoretiske og praktiske redskaber<br />

i den narrative <strong>til</strong>gang.<br />

Det er ikke en grundbog,<br />

men indeholder alligevel de<br />

grundlæggende begreber..<br />

Eksternalisering og undersøgelse<br />

af problemers indflydelse,<br />

evaluering af problemers<br />

indflydelse og begrundelsen<br />

<strong>for</strong> evalueringen og hvad<br />

man vil gøre på handlingens<br />

landskab.<br />

Også Vygotsky og<br />

nærmeste udviklingszone er<br />

med, også når den ikke følger<br />

normerne. Hvis et barn tror, at<br />

det skal i skole <strong>for</strong> at holdes<br />

uden <strong>for</strong> alt i 6 timer, så er det<br />

ifølge Allan Holmgren i samme<br />

artikel, faktisk en meget sund<br />

reaktion, at barnet vælger<br />

at blive hjemme. En slags<br />

nærmeste og nærliggende<br />

udviklingszone <strong>for</strong> menneske<br />

børn. For verden bliver skabt<br />

igennem de <strong>for</strong>tællinger vi<br />

har om den, og selv<strong>for</strong>tællinger<br />

bliver skabt igennem<br />

de <strong>for</strong>tællinger, som eksisterer<br />

om personen. For børns<br />

vedkommende <strong>for</strong>egår dette<br />

i gensidige fællesskaber.<br />

Spørgsmålet er bare, hvad de<br />

lærer?<br />

Bogen handler også om,<br />

hvordan en skoleklasses<br />

værdisæt kan <strong>for</strong>andres, ved<br />

at skabe opmærksomhed<br />

om, hvad de allerede ved,<br />

men endnu ikke har opdaget.<br />

Bogen handler om hvordan<br />

dette kan ske uden at give<br />

enkelte elever skylden, og om<br />

hvordan man kan kaste sine<br />

kræfter ind på det som virker,<br />

og det som eleverne allerede<br />

kan og er gode <strong>til</strong> og gerne<br />

vil, i stedet <strong>for</strong> at trække to<br />

elever ud <strong>til</strong> hjemsendelse, på<br />

tænkepause, <strong>for</strong> at de kan<br />

komme <strong>til</strong>bage ugen efter og<br />

<strong>for</strong>tsætte hvor de slap.<br />

Man kan godt kalde bogen<br />

<strong>for</strong> en sparebog. Samfundet<br />

kunne spare millioner hvis<br />

denne <strong>til</strong>gang blev udbredt.<br />

Mange psykologtimer, psykiaterbistand<br />

og medicin kunne<br />

spares. Ikke dem alle, men<br />

hvis bare ét barn mere kunne<br />

gå ud i verden som ung og<br />

<strong>for</strong>tælle:’Hold kæft, hvor var<br />

det fedt at gå i skole!’<br />

Men selvfølgelig også<br />

et anmelder-ups<br />

Dette er en bog om mening,<br />

og om hvordan man skaber<br />

mening og sammenhæng<br />

i livet. Så virker det mærkeligt<br />

at Erik Sigsgård skal<br />

skrive om demokrati i sidste<br />

kapitel, <strong>for</strong>di det ikke i denne<br />

kontekst umiddelbart giver<br />

mening. På den anden side er<br />

det vel på en måde ok. Han<br />

skal jo også høres, og det er<br />

jo hele meningen med livet at<br />

finde meningen. God <strong>for</strong>nøjelse!<br />

31<br />

SyStemiSk Narrativt Forum

Scott miller<br />

ScoTT<br />

MILLEr<br />

SCOTT MILLER er en af fædrene <strong>til</strong> FIT. Sidste<br />

år bragte vi i ’systemisk -narrativt <strong>for</strong>um’, en<br />

række artikler om evidensbaseret <strong>for</strong>skning<br />

og om FIT, der nu er blevet godkendt som en<br />

evidensbaseret praksis. Men selv om mange har<br />

hørt om Fit, er det ikke det samme som at have<br />

læst noget af Scott Miller. Det råder vi bod på nu<br />

med 2. del af oversættelsen af Scott Millers og<br />

Mark Hubbles artikel ’Vejen <strong>til</strong> Mestring’, som vi<br />

har fået særlig <strong>til</strong>ladelse <strong>til</strong> at oversætte. 1. del<br />

af artiklen finder du i sidste nummer af ’systemisk-narrativt<br />

<strong>for</strong>um’. Så hvis du læste med der<br />

og kunne tænke dig at blive en endnu bedre<br />

terapeut, så hæng på i det følgende.<br />

32<br />

SyStemiSk Narrativt Forum

2. del<br />

Vejen<br />

<strong>til</strong> mestring<br />

AF ScoTT MILLEr og<br />

MArK HuBBLE<br />

pSycHoTHErApy NETWorKEr MAy/juNE 2011<br />

oversættelse, cand. psych. og medbestyrer af Multiversitetet john Victor gurnæs<br />

Ledelsens betydning<br />

En ’mestringskultur’ opstår<br />

ikke bare af sig selv-ledelse<br />

er afgørende, siger Cynthia<br />

Maeschlack, der har specialiseret<br />

sig i at <strong>for</strong>bedre terapeuters<br />

præstationer. ’Ledere<br />

må tage styringen og sikre at<br />

praksisser der opmuntrer <strong>til</strong><br />

mestring bliver standarder i<br />

hele organisationen’ I dag er<br />

det velkendt at klinikere der<br />

får kontinuerlig feed-back fra<br />

deres klienter og som måler<br />

deres resultater, <strong>for</strong>bedrer<br />

kvaliteten af deres arbejde.<br />

Måling og feed-back er nødvendige<br />

<strong>for</strong> at afstedkomme<br />

en ’mestringskultur’, eftersom<br />

vi mennesker har en tendens<br />

<strong>til</strong> at se bort fra vores fejl og<br />

overdrive vores fremgang.<br />

’Men de fleste ønsker<br />

ikke at måde deres resultater’<br />

<strong>for</strong>tsætter Maeschalck,<br />

’eftersom det er anstrengende-<br />

blot <strong>for</strong>di at det er<br />

er en god ide, såvel som<br />

<strong>for</strong>bedrer resultaterne, er ikke<br />

nødvendigvis nok <strong>til</strong> at gøre<br />

det appellerende. Nogen må<br />

tage føringen og have nok<br />

passion <strong>til</strong> at insistere på, og<br />

fastholde, så høje standarder,<br />

at mestring på højt niveau<br />

bliver en vane. Imidlertid kan<br />

en leder ikke blot handle som<br />

en ’<strong>for</strong>stærker’, der beordrer<br />

medarbejderne <strong>til</strong> at benytte<br />

de måleredskaber de får.<br />

En ’mestringskultur’<br />

opstår<br />

ikke bare<br />

af sig selv<br />

- ledelse er<br />

afgørende<br />

Lederen må gøre dem levende<br />

og nærværende <strong>for</strong> medarbejderes,<br />

så det bliver muligt<br />

<strong>for</strong> medarbejderne at <strong>for</strong>stå<br />

og tro på disse redskaber.<br />

God ledelse kan være det<br />

første princip i skabelsen af<br />

en mestringskultur om end<br />

at man antagelig ikke når<br />

nogen særlige resultater uden<br />

samtidig at etablere en kultur<br />

af <strong>til</strong>lid. Dette begrunder sig i<br />

at mestringens mest betydningsfulde<br />

byggeklodser er<br />

fejltagelser og villigheden <strong>til</strong><br />

at indrømme dem. Fejltagelser<br />

kan, hvis de ikke ledsages<br />

af skam, øge motivationen<br />

<strong>til</strong> at lære noget. Ingen vil<br />

erkende fejl, eller ’lave fejl’,<br />

hvis de frygter at det bliver<br />

33<br />

SyStemiSk Narrativt Forum

Det er en velkendt sandhed fra<br />

sportens, kunstens og videnskabens<br />

verden, at vejen <strong>til</strong> succes går igennem<br />

fejltagelsernes mørke landskab<br />

brugt imod dem eller at det vil<br />

føre <strong>til</strong> at de bliver set på som<br />

inkompetente.<br />

Det er en velkendt sandhed<br />

fra sportens, kunstens<br />

og videnskabens verden, at<br />

vejen <strong>til</strong> succes går igennem<br />

fejltagelsernes mørke<br />

landskab. Studier i psykoterapi<br />

afslører på <strong>til</strong>svarende<br />

måde at effektive terapeuter<br />

rapporterer at de laver flere<br />

fejl, samt er mere selv-kritiske<br />

end deres mindre effektive<br />

kollegaer. Supplerende <strong>for</strong>skning<br />

udført af Carol Dweck<br />

og hendes kollegaer ved<br />

Stan<strong>for</strong>d viser at en bevidst<br />

stræben imod at være fejlfri<br />

er karakteristisk <strong>for</strong> en måde<br />

at <strong>for</strong>holde sig <strong>til</strong> læring og <strong>til</strong><br />

livet på, der ikke alene fører<br />

<strong>til</strong> generelt dårligere præstationer<br />

men også <strong>til</strong> at opsøge<br />

færre og mindre ud<strong>for</strong>drende<br />

opgaver.<br />

’Fejl-centreret’ tænkning,<br />

der leder efter hvad der ikke<br />

helt fungerer, hvor der kan<br />

<strong>for</strong>bedres, er karakteristisk<br />

<strong>for</strong> arbejdsmiljøer, hvor man<br />

<strong>for</strong>søger at <strong>for</strong>bedre kvaliteten<br />

af det terapeutiske<br />

arbejde. Faktisk synes ledere<br />

af mestrings kulturer at være<br />

lige så fokuseret på fejl, som<br />

vi andre er på successer. ’Jeg<br />

rekrutterer bevidst personale<br />

der har gjort fejl, som<br />

34<br />

SyStemiSk Narrativt Forum<br />

har brister etc. men som er<br />

’kommet <strong>til</strong>bage’ siger Belinda<br />

Wilson, der er leder af en stor<br />

behandlingsinstitution i England.<br />

’Forstå mig ret’ <strong>til</strong>føjer<br />

hun, ’de er top-per<strong>for</strong>mere.<br />

Dety ville ikke gå hvis de ikke<br />

var , <strong>for</strong>di vi har så høje standarder.<br />

’Men’ , siger hun, ’jeg<br />

undgår at ansætte <strong>for</strong> unge<br />

og personer der har <strong>for</strong> lidt<br />

livserfaring og som altid søger<br />

efter ’at gøre det rigtige’. I<br />

mestrings kulturer vil sådanne<br />

personer let føle sig truet.<br />

Deres investering i at se dem<br />

selv som smarte, kompetente<br />

og kapable støder sammen<br />

med de handlemåder der<br />

faktisk fører <strong>til</strong> mestring-<br />

nemlig at bemærke og dele<br />

fejltagelser uden skam og<br />

bruge dette som afsæt <strong>for</strong><br />

<strong>for</strong>bedringer. Desværre findes<br />

der i mange organisationer en<br />

lang række regler, principper<br />

og politikker, der modarbejder<br />

medarbejdernes velvilje <strong>til</strong> at<br />

afsløre fejltagelser <strong>for</strong> deres<br />

kollegaer.<br />

Det tredje element i<br />

opbygningen af en mestringskultur<br />

er opbygningen af en<br />

fælles etik omkring præstation<br />

og måling. Hvor end man<br />

arbejder er det en hovedhjørnesten<br />

i en mestrings<br />

kultur, at man let kan se, dele<br />

og sammenligne resultater.<br />

I stedet <strong>for</strong><br />

at blive <strong>til</strong><br />

en kilde <strong>til</strong><br />

modløshed,<br />

viser resultaterne<br />

af<br />

hvert møde<br />

frem mod<br />

det næste<br />

og <strong>for</strong>binder<br />

på denne<br />

måde<br />

de enkelte<br />

terapier<br />

Blandt de bedst præsterende<br />

terapeuter og organisation<br />

er måling lige så almindeligt<br />

som mere velkendte ’benchmarkers’<br />

som effektivitet og<br />

kapital <strong>for</strong>øgning.<br />

Mange terapeuter<br />

udtrykker imidlertid tvivl om<br />

hvorvidt måling kan influere<br />

positivt på deres arbejde og<br />

deres præstationer. Hvordan<br />

skal grove statistikker kunne<br />

reflektere terapeut-klientrelationen?<br />

I organisationer der er<br />

optaget af højne mestrings<br />

niveauet , er målinger imidlertid<br />

en central del af hvordan<br />

medarbejderne tænker over<br />

hvad de gør. I stedet <strong>for</strong> at<br />

blive <strong>til</strong> en kilde <strong>til</strong> modløshed,<br />

viser resultaterne af hvert<br />

møde frem mod det næste og<br />

<strong>for</strong>binder på denne måde de<br />

enkelte terapier. Lige meget<br />

hvor svær en depression, og<br />

hvor paralyserende en angst,<br />

kan være, så kan målinger<br />

hjælpe <strong>til</strong> at afsløre nogle,<br />

måske små, men konkrete,<br />

<strong>for</strong>bedringer. Hvis der omvendt<br />

ikke er fremskridt , eller<br />

måske endda <strong>til</strong>bageskridt ,<br />

opdager terapeuten at <strong>for</strong>andringer<br />

er nødvendige, hvilket<br />

jo er væsentlig in<strong>for</strong>mation,<br />

der kan deles og diskuteres<br />

med kollegaer.<br />

Som tidligere nævnt<br />

betyder det at terapeuter<br />

opdager fremgang i deres<br />

arbejde, at antallet af klient<br />

drop-outs <strong>for</strong>mindskes og at<br />

de generelle resultater <strong>for</strong>bedres<br />

, hvilket selvfølgelig er<br />

motiverende. ’Vi er og har fra<br />

begyndelsen været besat af<br />

målinger’ siger Belinda Wells.’<br />

Jeg <strong>for</strong>venter at medarbejderne<br />

laver målinger og at de er<br />

interesseret i resultaterne’.<br />

Denne ’besættelse’ har ført <strong>til</strong><br />

overraskende resultater. ’Men<br />

det er ikke så meget ’tallene’,<br />

det er nysgerrigheden’ siger<br />

hun. ’Det er det at prøve at

finde ud af hvad der virker og<br />

hvordan vi kan <strong>for</strong>bedre os’.<br />

Mørket før lyset<br />

Hvor godt alt dette end lyder,<br />

er den tid og de anstrengelser<br />

man må lægge i <strong>for</strong> at få<br />

gang i, og opretholde, fokus<br />

på præstation, undertiden<br />

overvældende. ’Det er ikke let<br />

at etablere en mestrings kultur-<br />

medarbejderne køber ikke<br />

ideen automatisk’. Det siger<br />

Robbie Babins-Wagner, der er<br />

chef <strong>for</strong> Calgary Counseling<br />

Cetre(CCC), med en medarbejdergruppe<br />

på 62 terapeuter,<br />

der møder 8000 nye klienter<br />

hvert år. Hun begyndte at<br />

etablere en mestrings kultur<br />

<strong>for</strong> 11 år siden og det er stadig<br />

et igangværende projekt.<br />

’I begyndelsen troede<br />

mange medarbejdere ikke på<br />

ideen og ønskede ikke at blive<br />

holdt ansvarlig <strong>for</strong> deres arbejde-<br />

de var bange <strong>for</strong> at de<br />

havde begået fejl og ikke tog<br />

sig godt ud’. ’Selv da vi <strong>for</strong>talte<br />

dem at deres løn<strong>for</strong>hold og<br />

avancement ikke afhang af<br />

disse målinger indleverede en<br />

stor procentdel af personalet<br />

ikke målinger eller udførte<br />

dem overfladisk’. Robbie Babins<br />

<strong>–</strong>Wagner <strong>for</strong>tæller at der<br />

de første år var udskiftning<br />

af 40% af personalet. Hun<br />

<strong>til</strong>føjer at ændring af en hel<br />

organisations arbejdsvaner<br />

ikke kan gøres uden en vis<br />

del negativitet, modstand og<br />

medarbejdertab. ’Nogen gange<br />

er radikale ændringer kun<br />

mulig ved at et nyt personale,<br />

der ved og acceptere , hvad<br />

de går ind <strong>til</strong>.<br />

Ledelsen på CCC har arbejdet<br />

på at skabe en ’mindful<br />

infrastruktur’. Dette inkluderer<br />

at give personalet mulighed<br />

<strong>for</strong> hele tiden at <strong>for</strong>holde sig<br />

<strong>til</strong> organisationens <strong>for</strong>mål og<br />

målsætninger, samt at bidrage<br />

<strong>til</strong> evalueringen af det<br />

arbejde som den enkelte og<br />

alle udfører. Er der nogen der<br />

mon kan huske en-vejs spejlet?<br />

Et relikvie fra en svunden<br />

tid <strong>for</strong> de fleste terapeuters<br />

vedkommende. Ved CCC er<br />

der fastlagt faste tidspunkter<br />

hvor personalet ser hinanden<br />

arbejde, som del af en kollegial<br />

konsultations-og coachpraksis.<br />

Klinisk supervision er<br />

kontinuerlig og organiseret<br />

omkring de klienters feed-back,<br />

der indikerer mangel<br />

på fremskridt og problemer i<br />

den terapeutiske relation. To<br />

gange om måneden <strong>til</strong>bringer<br />

personalet 2 timer sammen<br />

med en ekstern supervisor,<br />

<strong>for</strong> at gennemgå organisationens<br />

præstationer, de enkelt<br />

klienter samt terapeuterne.<br />

CCC terapeuterne gør samlet<br />

noget rigtigt i og med at<br />

’drop-outs’ efter første session<br />

er det halve af verdensnormen<br />

<strong>for</strong> ’drop-out’. Samtidig<br />

er resultaterne blevet stadig<br />

bedre i den <strong>for</strong>stand at succesraten<br />

er tredoblet siden<br />

starten på projektet.<br />

Ved CCC må terapeuterne<br />

anvende de arbejdsmetoder<br />

de finder bedst egnede <strong>til</strong><br />

dem og deres klienter, hvor<strong>for</strong><br />

en lang række terapeutiske<br />

traditioner er repræsenteret<br />

f.eks. CBT, psykodynamiske<br />

terapeuter , strategiske og<br />

strukturelle familieterapeuter.<br />

’Vi er ikke interesseret i at<br />

kontrollere hvordan terapeuter<br />

arbejder. Ligesom vores<br />

klienter er vores teams ikke<br />

homogene. Men vi er interesseret<br />

i at hver enkel terapeut<br />

er god og bliver bedre. Dette<br />

betyder jævnlig feed-back i<br />

<strong>for</strong>hold <strong>til</strong> den service der bliver<br />

ydet. Babins <strong>–</strong>Wagner <strong>for</strong>står<br />

den mangel på entusiasme<br />

som mange terapeuter<br />

føler i <strong>for</strong>hold <strong>til</strong> effekt-måling.<br />

’Som studerende gjorde jeg<br />

alt <strong>for</strong> at undgå statistik’<br />

Alle engagerede<br />

terapeuter<br />

ønsker at<br />

udvikle<br />

deres ekspertise<br />

og<br />

effektivitet<br />

<strong>for</strong>tæller hun. Men siden da<br />

har hun set lyset.’ Her hos os<br />

er det det der gælder. Den<br />

terapeutiske proces <strong>for</strong>bindes<br />

hele tiden <strong>til</strong> resultatet hvilket<br />

muliggør en dialog om det vi<br />

gør- er det vi gør virksom?<br />

Hvis ikke, hvad andet kan vi<br />

gøre? For Babins <strong>–</strong>Wagner,<br />

som <strong>for</strong> alle mestrings drevne<br />

terapeuter, driver målinger<br />

praktikerne fremad: god,dårlig,<br />

eller ligegyldig, tallene<br />

<strong>for</strong>tæller noget som enhver<br />

terapeut behøver at vide <strong>for</strong><br />

at kunne vokse.<br />

Alle engagerede terapeuter<br />

ønsker at udvikle deres<br />

ekspertise og effektivitet.<br />

De går på efteruddannelser,<br />

træner <strong>for</strong> at blive bedre, går<br />

<strong>til</strong> seminarer og workshops og<br />

ikke blot <strong>for</strong> at få flere meriter<br />

på deres cv. De fleste håber<br />

på at blive rigtigt dygtige i og<br />

med at få mere erfaring og<br />

viden. Resultatet fra et stort<br />

internationalt langtidsstudie<br />

viser at terapeuter såvel ønsker<br />

og ser sig selv som værende<br />

i kontinuerlig udvikling<br />

gennem hele deres karriere.<br />

Forskere der har undersøgt<br />

evidenser <strong>for</strong> dette, finder<br />

imidlertid ikke støtte <strong>for</strong> at terapeuter<br />

faktisk <strong>for</strong>bedrer sig<br />

igennem deres karriere.<br />

Problemet drejer sig ikke<br />

om at professionelle ikke<br />

skaffer sig ny viden eller lærer<br />

sig nye metoder, problemet er<br />

at det man lærer sig ikke er<br />

koblet <strong>til</strong> at <strong>for</strong>bedre resultater.<br />

Over tid, og via deres<br />

træning, <strong>til</strong>egner terapeuter<br />

sig en <strong>for</strong>ståelse <strong>for</strong> deres<br />

praksis, der højner deres<br />

selv-<strong>til</strong>lid og øger deres <strong>for</strong>nemmelse<br />

af mestring. Men<br />

som enhver der <strong>for</strong>søger sig<br />

at lære et nyt fremmed sprog<br />

erfarer, betyder erhvervelsen<br />

af et kæmpe ord<strong>for</strong>råd, og en<br />

lige så stor viden om bøjning<br />

af verber og syntaks, ikke at<br />

35<br />

SyStemiSk Narrativt Forum

denne viden uden videre kan<br />

oversættes <strong>til</strong> at kommunikere<br />

effektivt med mennesker<br />

i alle mulige sammenhænge.<br />

Uden kontekst bliver selv den<br />

simpleste udveksling umulig.<br />

Her ligger den afgørende<br />

<strong>for</strong>skel mellem de bedste og<br />

de øvrige. Denne <strong>for</strong>skel er<br />

hvad <strong>for</strong>skere kalder ’dyb domæne<br />

specifik viden’. De der<br />

virkelig mestrer deres felt ved<br />

ikke kun mere end de øvrige,<br />

men er også bedre <strong>til</strong> at vide<br />

hvornår, hvor, hvordan og med<br />

hvem de skal bruge hvad de<br />

ved. Eksempelvis ser skakmestre<br />

mere end amatører og<br />

kan opfatte mere en 100.000<br />

<strong>for</strong>skellige mønstre på brættet.<br />

Specialsygeplejersker<br />

ved neo-natale klinikker kan<br />

udvikle en sikker evne <strong>til</strong> at<br />

spotte infektioner før symptomerne<br />

er der. Tennis stjernerne<br />

<strong>for</strong>udser hvor bolden vil<br />

lande før modstanderens serv<br />

er fuldført. De mest effektive<br />

terapeuter <strong>for</strong>nemmer langt<br />

flere interpersonelle mønstre<br />

og muligheder <strong>for</strong> at relatere<br />

<strong>til</strong> deres klienter end den<br />

gennemsnitlige terapeut.<br />

I et nyligt udført studie af<br />

Michael Lambert et. all . , der<br />

omhandler den terapeutiske<br />

relation, blev klinikerne bedt<br />

om at respondere på en række<br />

kliniske simulationer. Hver<br />

af disse præsenterede en<br />

vanskelig klinisk situation, der<br />

yderligere blev vanskeliggjort<br />

af klientens vrede, afhængighed,<br />

passivitet, <strong>for</strong>virring<br />

eller behov <strong>for</strong> kontrol over<br />

situationen. Forskerne fandt<br />

at der ikke var nogen relation<br />

mellem terapeuternes<br />

køn, teoretiske orientering,<br />

professionelle erfaring eller<br />

generelle sociale evner og<br />

deres resultater. De bedste<br />

resultater blev opnået hos<br />

dem der udviste dybere,<br />

bredere og mere umiddelbar<br />

36<br />

SyStemiSk Narrativt Forum<br />

<strong>til</strong>gængelig interpersonel<br />

nuanceret viden. Helt uafhængig<br />

af klientens problem<br />

eller måde at relatere sig <strong>til</strong><br />

terapeuten på, var det fælles<br />

<strong>for</strong> dem der mestrede situationerne<br />

bedst, at de var mere<br />

samarbejdende og empatiske<br />

og ikke kommenterede klienten<br />

på en distancerende eller<br />

kritiserende måde.<br />

At erhverve sig denne<br />

<strong>for</strong>ståelse, måde at se på og<br />

sensitivitet er et fælles mål<br />

<strong>for</strong> terapeuter. Forskere har<br />

fundet at ’helende engagement’<br />

dvs. en terapeuts<br />

oplevelse af at føle sig engageret,<br />

bekræftende, stærkt<br />

empatisk, fleksibel og i stand<br />

<strong>til</strong> konstruktivt at håndtere<br />

vanskelige møder i terapirummet,<br />

er det punkt som terapeuter<br />

stræber efter. Imidlertid<br />

viser Lamberts. et.alls.<br />

studie at nogen ender op med<br />

at have denne viden, mens<br />

andre med samme erfaring og<br />

sociale evner, ikke gør det. Så<br />

spørgsmålet er hvordan man<br />

kommer videre fra ens egen<br />

opfattelse af mestring , <strong>til</strong><br />

faktisk at mestre. Litteraturen<br />

på dette område skaber ikke<br />

plads <strong>for</strong> genveje. Det bedste<br />

er at <strong>til</strong>bringe mere tid med at<br />

engagere sig i kontinuerlig og<br />

systematisk træning.<br />

Robbie Babbins Wagner<br />

fokuserede udelukkende på<br />

visse typer sager, ind<strong>til</strong> hun<br />

mentalt havde kortlagt området<br />

i detaljer. ’Jeg udvalgte<br />

klienter med en bestemt type<br />

problems<strong>til</strong>ling og fokuserede<br />

på den i en periode ud fra den<br />

ide at man ikke bliver bedre <strong>til</strong><br />

at håndtere en bestemt type<br />

af problems<strong>til</strong>linger , når man<br />

ønsker det, ved at arbejde<br />

med mange <strong>for</strong>skellige. Jeg<br />

så 50, 100 eller 200 personer<br />

med depression eller som<br />

havde været udsat <strong>for</strong> vold<br />

i familien. Ved at se disse<br />

De bedste<br />

resultater<br />

blev opnået<br />

hos dem<br />

der udviste<br />

dybere,<br />

bredere<br />

og mere<br />

umiddelbar<br />

<strong>til</strong>gængelig<br />

interpersonelnuanceret<br />

viden<br />

’sager’ igen og igen, samlede<br />

jeg de mønstre op der var<br />

fælles og som jeg uden dette<br />

fokus ville have overset.’ Hun<br />

lærte f.eks. i arbejdet med par,<br />

hvor der var vold involveret,<br />

at selv om volden stoppede<br />

og parret fik det bedre, var<br />

der ofte <strong>til</strong>bagefald. Fordi hun<br />

kendte dette mønster, var hun<br />

<strong>for</strong>beredt på det og så det<br />

ikke som tegn på en terapeutisk<br />

fejl eller på at terapien<br />

skulle afsluttes. I stedet så<br />

hun det som tegn på ’et hul i<br />

vejen’, der skal <strong>for</strong>handles på<br />

plads.<br />

På en måde er Babbins-Wagner<br />

ligesom en kirurg,<br />

der udfører en operation<br />

så mange gange at de opnår<br />

et mestrings niveau, som<br />

kollegaerne ikke kan matche.<br />

Muligheden <strong>for</strong> at specialisere<br />

sig på dette niveau er imidlertid<br />

en luksus, der ikke er mulig<br />

<strong>for</strong> de fleste terapeuter i deres<br />

job. Almindeligvis arbejder<br />

terapeuter i en sammenhæng,<br />

hvor de hele tiden skal håndtere<br />

mange <strong>for</strong>skelligartede<br />

problems<strong>til</strong>linger, hvilket gør<br />

det svært at skabe <strong>for</strong>udsætningerne<br />

<strong>for</strong> en egentlig<br />

mestrings kultur.<br />

Virtuelle verdener<br />

Mange terapeuter der arbejder<br />

i offentligt regi starter<br />

privat virksomhed så snart<br />

de kan. På dette tidspunkt<br />

er de på egen hånd og er nu<br />

kun direkte ansvarlige over<strong>for</strong><br />

deres klienter, loven og deres<br />

egen samvittighed. Så hvor<br />

og hvordan kan privatpraktiserende<br />

terapeuter finde et<br />

pålideligt fagligt fællesskab<br />

med kollegaer, der vil ud<strong>for</strong>dre<br />

dem <strong>til</strong> <strong>for</strong>tsat at udvikle sig<br />

som terapeuter og mennesker?<br />

December 2009 startede<br />

the International Center<br />

<strong>for</strong> Clinical Excellence (ICCE)

(www.center<strong>for</strong>clinicalexcellence.com)<br />

og er siden vokset<br />

<strong>til</strong> at blive den største globale<br />

webbaserede sammenslutning<br />

af klinikere, <strong>for</strong>skere,<br />

administratorer og politikere<br />

der er dedikeret <strong>til</strong> at øge<br />

mestringen inden<strong>for</strong> klinisk<br />

praksis. Terapeuter kan vælge<br />

mellem at deltage i en eller<br />

flere af de 100 <strong>for</strong>ums der<br />

findes, de kan skabe deres<br />

egne diskussionsgrupper,<br />

lede i ’biblioteket’ efter<br />

dokumenter og videoer eller<br />

konsultere kollegaer direkte.<br />

Medlemskabet koster ikke<br />

noget og siderne er fri <strong>for</strong><br />

reklamer, annoncer og indbydelser<br />

samt endeløse mails,<br />

der er typisk <strong>for</strong> denne type<br />

web-sider. Gennem blot et par<br />

få klik, kan praktikere <strong>for</strong>binde<br />

sig <strong>til</strong> en gruppe af ligesindede<br />

praktikere, hvis <strong>for</strong>mål med<br />

at være på siden er at hæve<br />

alles mestrings niveau.<br />

Det særlige ved ICCE er<br />

at det her er interessen <strong>for</strong> at<br />

dele ens fejltagelser, stå ved<br />

ens vanskeligheder og ved at<br />

man ikke ved hvad man skal<br />

gøre, eller blot det at man har<br />

en <strong>for</strong>nemmelse af ikke at<br />

være sin klient <strong>til</strong> <strong>til</strong>strækkelig<br />

hjælp, der organisere siden.<br />

Det er netop det at tage<br />

den risiko at stå ved sine<br />

fejltagelser og sin tvivl , der<br />

ifølge psykologen og ICCE<br />

Community Manager Susanne<br />

Bargmann ’er nøglen <strong>til</strong><br />

vækst’. ’Uden at tage chancer<br />

og uden at bevæge sig uden<br />

<strong>for</strong> det velprøvede og sande,<br />

sker der ingenting. Det er kun<br />

gennem vanskeligheder at<br />

man lærer. Det er der<strong>for</strong> at<br />

medlemmer og associerede<br />

<strong>for</strong>tsætter med at arbejde<br />

hårdt på gøre ICCE <strong>til</strong> et<br />

sikkert sted, hvor praktikere<br />

kan dele åbent og kan blive<br />

’skubbet <strong>til</strong> og strakt ud’.<br />

’Jeg føler mig ikke alene-<br />

Det er<br />

netop det<br />

at tage den<br />

risiko at stå<br />

ved sine<br />

fejltagelser<br />

og sin tvivl<br />

... der er<br />

nøglen <strong>til</strong><br />

vækst<br />

jeg føler aldrig at det kun er<br />

klienten og mig.’ Siger Bargmann.<br />

’Jeg har et helt team-<br />

et netværk af kollegaer som<br />

jeg har adgang <strong>til</strong> når jeg har<br />

brug <strong>for</strong> det’. Som i alle andre<br />

fællesskaber der stræber<br />

efter et højt mestrings niveau,<br />

skaber den frihed <strong>til</strong> at stå<br />

ved sine fejltagelser og sin<br />

tvivl, som ICCE <strong>til</strong>byder, en<br />

vældig ’empowerment’ siger<br />

Bargmann.<br />

At møde ud<strong>for</strong>dringen<br />

’Jeg kan ikke blive en perfekt<br />

terapeut’ siger Wendy Amey.’<br />

Lige meget hvor meget erfaring<br />

man har eller hvor meget<br />

man end træner, så er terapi<br />

altid en uperfekt praksis’.<br />

Amey var en af de virkeligt<br />

dygtige klinikere vi mødte i<br />

vores <strong>for</strong>skning i mestring. Ud<br />

fra de resultater hun havde i<br />

sit arbejde med meget alvorligt<br />

traumatiserede personer,<br />

havde vi <strong>for</strong>ventet mere selvsikkerhed<br />

og vished. I stedet<br />

blev vi i løbet af interviewet<br />

mærkeligt nedslåede og<br />

urolige.<br />

’Jeg ser ikke mig selv som<br />

en brillant terapeut’, insisterede<br />

hun , da vi spurgte hende<br />

om hendes resultater. ’Min<br />

hjerne fungerer ikke så hurtigt<br />

og min hukommelse er ret<br />

begrænset. Jeg synes altid<br />

at andre synes at have bedre<br />

evner end mig . Jeg må kæmpe<br />

<strong>for</strong> at holde mig på niveau.<br />

For at bevise sin påstand<br />

<strong>for</strong>talte hun at hun som terapi<br />

studerende blev undersøgt<br />

<strong>for</strong> indlæringsvanskeligheder.<br />

Det var først da hun<br />

begyndte at <strong>for</strong>tælle om hvordan<br />

hun arbejdede at vores<br />

følelse af ubekvemhed <strong>for</strong>andrede<br />

sig <strong>til</strong> nysgerrighed.<br />

’At være begrænset betyder<br />

at jeg må prøve og arbejde<br />

mere end de fleste. Hvad der<br />

kommer let <strong>til</strong> andre tager tid<br />

<strong>for</strong> mig. Hvis jeg havde deres<br />

evner, ville jeg sandsynligvis<br />

ikke skulle arbejde så hårdt<br />

<strong>for</strong> det som jeg gør’.<br />

At lytte <strong>til</strong> denne<br />

top-præsterende terapeut<br />

gjorde os ydmyge. Hun<br />

<strong>for</strong>tsatte og hendes ord<br />

viste omfanget af hendes<br />

ambitioner, såvel som hvilke<br />

konkrete skridt hun ville tage<br />

hver dag <strong>for</strong> at realisere dem,<br />

’ Selv om du altid gør dit<br />

bedste, vil det ikke altid være<br />

godt nok <strong>for</strong> denne klient, på<br />

dette sted og tidspunkt. Så<br />

det jeg gør, <strong>for</strong>di jeg er passioneret<br />

omkring at hjælpe min<br />

klient på den bedste måde<br />

jeg kan, er at få den hjælp<br />

jeg har brug <strong>for</strong>, og at være<br />

åben over<strong>for</strong> alles erfaringer,-meget,<br />

meget åben. Og<br />

jeg engagerer mig konstant<br />

med personer som jeg kan<br />

lære noget fra. Fordi jeg altid<br />

ønsker at være bedre end jeg<br />

er, finder jeg frem med store<br />

evner og rækker ud efter<br />

dem. Hun <strong>for</strong>talte at hun er<br />

’velsignet med 7 fantastiske<br />

kollegaer’, som hun jævnligt<br />

er i kontakt med.<br />

Ved afslutningen af interviewet<br />

<strong>for</strong>talte hun at hun<br />

<strong>for</strong>rige uge havde mødt en<br />

psykolog der utvivlsomt ville<br />

blive en ressource <strong>for</strong> hende i<br />

fremtiden. Hvad kommer hun<br />

<strong>til</strong> at spørge om?’ Hej der, jeg<br />

har et problem. Har du nogle<br />

ideer der kan hjælpe mig?<br />

Hvis du ikke har brug <strong>for</strong> at<br />

virke overlegen, hvor<strong>for</strong> så<br />

ikke bare stå ved at du ikke<br />

ved det, og så spørge?’<br />

’Netop’ tænkte vi, lad os<br />

begynde!!<br />

Ps. Vi har af pladshensyn,<br />

udeladt enkelte dele, hvilket<br />

imidlertid ikke har betydning <strong>for</strong><br />

artiklens budskab.<br />

37<br />

SyStemiSk Narrativt Forum

FEED-BAcK<br />

INForMED<br />

TrEATMENT<br />

38<br />

FIT<br />

Så er der virkeligt<br />

gode nyheder <strong>til</strong> alle<br />

systemiske og narrative<br />

praktikere!!!!!<br />

Læs med her:<br />

1<br />

FIT (Feedback In<strong>for</strong>med<br />

treatment) er blevet<br />

godkendt som evidensbaseret<br />

praksis, af det amerikanske<br />

SAMSHA, der godkender<br />

evidensbaserede praksisser i<br />

USA. Dette betyder at FIT nu<br />

er godkendt på samme niveau<br />

som eksempelvis kognitiv<br />

terapi, Act, Pmto og resten af<br />

bogstavrækken.<br />

At FIT er godkendt betyder<br />

at man kan sige at man arbejder<br />

med en evidensbaseret<br />

praksis, hvis man anvender<br />

ORS(Outcome Rating Scale)<br />

og SRS(Session Rating Scale)<br />

<strong>for</strong>maliseret i sine samtaler.<br />

Man kan med andre ord anven-<br />

SyStemiSk Narrativt Forum<br />

de de metoder man ønsker og<br />

stadig arbejde evidensbaseret.<br />

Hermed vendes der op og ned<br />

på den populære og udbredte<br />

<strong>for</strong>ståelse , at der findes metoder<br />

der er mere overlegne end<br />

andre. Så dette betyder altså<br />

ikke at FIT kan hjælpe systemiske<br />

og narrative terapeuter<br />

med at skaffe evidens <strong>for</strong> at<br />

systemiske eller narrative metoder<br />

er andre metoder overlegne.<br />

FIT kan heller ikke hjælpe<br />

os med at afgøre den lokale<br />

kamp om hvorvidt narrativ<br />

terapi er den systemiske terapi<br />

overlegen eller omvendt. Til<br />

gengæld støtter FIT systemiske<br />

og narrative praktikere, med at<br />

virkeliggøre vores intentioner<br />

om at være ’decentrerede’, eller<br />

’strukturelt koblede’ , samt med<br />

at legitimere vores praksis <strong>for</strong><br />

myndigheder, uden at det skal<br />

være en ekstremt bekostelig<br />

affære. Vi er desuden de eneste<br />

traditioner, der helt eksplicit har<br />

haft de intentioner der ligger<br />

i FIT , som et centralt omdrejningspunkt<br />

<strong>for</strong> vores praksis. At<br />

få en evidensbaseret baseret<br />

’kvalitetssikring’ af at disse<br />

intentioner så også bliver ført<br />

ud i livet, er jo der<strong>for</strong> en helt<br />

<strong>for</strong>rygende ekstra sikring af validiteten<br />

af såvel en systemisk<br />

som narrativ praksis.<br />

2<br />

I denne anledning har vi i<br />

<strong>STOK</strong> , i samarbejde med<br />

Susanne Bargmann og<br />

Laura Tang Jensby, besluttet os<br />

<strong>for</strong> at lave et ’Fit-brugerkursus’<br />

over 4 enkeltdage i henholdsvis<br />

København og Århus. Se vores<br />

annoncering af dette kursus<br />

andet sted i dette blad<br />

3<br />

I <strong>for</strong>længelse af dette har<br />

vi fået speciel <strong>til</strong>ladelse<br />

<strong>til</strong> at oversætte en lille artikel,<br />

Vejen <strong>til</strong> mestring af Scott<br />

Miller og Mark Hubble, som vi<br />

’sender’ over to blade.

KurSuS<br />

SToK udbyder et brugerkursus <strong>til</strong> Feedback In<strong>for</strong>med Treatment (FIT) over<br />

4 undervisningsdage i Århus og København. I løbet af de 4 undervisningsdage opnår<br />

deltagerne viden om anvendelsen af FIT, og det er tanken at deltagerne imellem<br />

undervisningsgangene samler erfaringer, som løbende inddrages i undervisningen,<br />

således at kursisterne igennem <strong>for</strong>løbet bliver <strong>for</strong>trolige med at kunne bruge<br />

FIT systematisk med deres klienter.<br />

FIT<br />

(Feedback<br />

- et effektmålingsskema -<br />

In<strong>for</strong>med Treatment)<br />

består af to skemaer<br />

Outcome Rating Scale (ORS) og et alliance- skema<br />

- Session Rating Scale (SRS). Det bruges<br />

som ”værktøj” <strong>til</strong> sikring af maksimal klientinddragelse,<br />

idet den professionelle og familien ved<br />

hvert møde direkte samtaler om effekt og alliance.<br />

Det gør det muligt at justere og optimere<br />

indsatsen løbende, hvilket øger effekten af det,<br />

som familien ønsker hjælp <strong>til</strong> samt samarbejdet<br />

ved siden af, at det optimerer anvendelsen af<br />

ressourcerne.<br />

Tema <strong>for</strong> de 4 dage vil blandt andet være:<br />

• Introduktion af ORS og SRS - <strong>for</strong>skningsmæssig<br />

baggrund<br />

• Anvendelsen af ORS og SRS i praksis<br />

• ORS og SRS i <strong>for</strong>skellige kontekster (grupper,<br />

familier, par, mv.)<br />

underviSning Fit ÅrhuS<br />

2013: Onsdag d. 11/12<br />

2014: Mandag d. 3/3, Mandag d. 12/5, Mandag d. 18/8<br />

underviSning Fit køBenhAvn<br />

2013: Torsdag d. 12/12,Tirsdag d. 4/3,Tirsdag d. 13/5,Tirsdag d. 19/8<br />

tidSPunkt: 9.00-15.30<br />

Sted: oPlySeS Senere<br />

PriS For Alle 4 dAge incl. ForPlejning:<br />

6000 kr incl. moms<br />

<strong>til</strong>meldingSFriSt:<br />

Senest d. 10. september<br />

• Anvendelse af datasystem og dokumentation<br />

af effekt<br />

• Hvordan kan FIT supplere systemisk-/narrative<br />

tanker?<br />

Dagene vil veksle imellem undervisning, videoeksempler<br />

og øvelser, og der vil være mulighed<br />

<strong>for</strong> at medbringe spørgsmål og eksempler fra<br />

egen praksis, og få konkret sparring / supervision<br />

på anvendelsen af FIT.<br />

underviSere:<br />

Hovedunderviser Psykolog Susanne Bargmann.<br />

Susanne Bargmann er Cand. Psych. og specialist<br />

i psykoterapi. Hun arbejder i privat praksis med<br />

undervisning, terapi og supervision. Susanne underviser<br />

i Danmark og internationalt i Feedback<br />

In<strong>for</strong>med Treatment og samarbejder med Scott<br />

D. Miller, Ph. D. omkring The International Center<br />

<strong>for</strong> Clinical Excellence.<br />

39<br />

SyStemiSk Narrativt Forum

nordjyllAnd<br />

referat fra sæsonens sidste møde<br />

i Stok Nord, den 29. april 2013<br />

eFter oPlægget<br />

”Det fraværende men<br />

implicitte”, fik vi drøftet<br />

mange narrative facetter,<br />

både med hensyn <strong>til</strong> at<br />

s<strong>til</strong>le spørgsmål og selve<br />

tænkningen bag spørgsmålene.<br />

Sidste del af aften blev<br />

brugt på at gøre status<br />

over det <strong>for</strong>løbne år. Jeg<br />

har som kontaktperson<br />

oplevet det frustrerende,<br />

at året har været præget<br />

af afbud fra oplægsholdere,<br />

og der har ofte været få<br />

deltagere.<br />

Der var stemning <strong>for</strong> at<br />

fastholde de 6 gange årlig.<br />

Man ville vægte kontinuiteten<br />

og det at ses oftere,<br />

<strong>for</strong> netop at aftnerne<br />

kunne bruges <strong>til</strong> at skabe<br />

netværk og opnå kend-<br />

40<br />

SyStemiSk Narrativt Forum<br />

skab <strong>til</strong> hinanden, <strong>for</strong> at få<br />

inspiration fra de <strong>for</strong>skellige<br />

praksisser vi befinder<br />

os i.<br />

På mødet fremkom også<br />

mange gode ideer <strong>til</strong><br />

relevante emner. Emner og<br />

oplægsholder kan skifte<br />

i løbet af året, da var lidt<br />

usikkerhed om man nu<br />

kunne de pågældende<br />

dage. Så jeg vil maile ud<br />

nogle dage før med emnet.<br />

Ikke særlig struktureret,<br />

men det var det muliges<br />

kunst.<br />

Jeg vil stadig op<strong>for</strong>dre jer<br />

alle <strong>til</strong> at komme og give<br />

et bidrag <strong>til</strong> at holde de<br />

systemiske og narrativer<br />

ideer levende. Især i disse<br />

år, hvor de individuelle<br />

diskurser er så fremherskende,<br />

er der meget brug<br />

<strong>for</strong> disse ideer.<br />

Der blev <strong>for</strong>eslået at vi<br />

kunne spise sammen i<br />

cafeen inden. Evt. fra kl.<br />

18.00-18.45. Vegetarisk<br />

buffet: Pris ved 10 gange<br />

klippe kort:53, - kr. og 75, -<br />

kr. hvis man kun køber en<br />

enkel gang.<br />

dAtoerne<br />

Bliver:<br />

17/9 <strong>–</strong> 2013:<br />

Tiden kl. 16.30 <strong>–</strong> 18.30<br />

Psykolog John Gurnæs,<br />

Aarhus ”Relationer i behandlingsarbejdet.”<br />

23/10 <strong>–</strong> 2013:<br />

”Brev aften”: Vi deler vores<br />

erfaringer med at skrive<br />

breve, digte og lader os inspirere<br />

af hinanden. Bente<br />

Tranum <strong>–</strong> Anne Hindkjær.<br />

21/11 <strong>–</strong> 2013:<br />

Læs artikel: Bente Jensen<br />

- Kirsten Bakholm. Artiklen<br />

mailes ud 2 uger i <strong>for</strong>vejen.<br />

24/2 <strong>–</strong> 2014:<br />

Fokus på de spørgsmål<br />

vi s<strong>til</strong>ler. Medbring evt. en<br />

kort sekvens fra en af dine<br />

samtaler transskriberet:<br />

Kirsten Bakholm<br />

<strong>25</strong>/3 <strong>–</strong> 2014:<br />

”Barrys billeder”: om at<br />

bruge billeder i samtaler:<br />

30/4 <strong>–</strong> 2014:<br />

En god terapeut, hvad er<br />

det? Efter temaet, evaluering<br />

af sæsonen.<br />

Alle øvrige gange, undtagen<br />

den første i sæsonen<br />

mødes vi fra kl. 19 -21.<br />

Med venlig hilsen<br />

Kirsten Bakholm,<br />

kontaktperson

lokalt<br />

SydSjællAnd<br />

En narrativ <strong>til</strong>gang <strong>til</strong> arbejdet med børn,<br />

unge og familier i grupper<br />

Stok-Sydsjællands<br />

<strong>for</strong><strong>års</strong>arrangement blev<br />

afholdt den 14.maj 2013<br />

med ovenstående tema.<br />

Vi havde den store glæde<br />

og ikke mindst <strong>for</strong>nøjelse,<br />

at Ingelise Nordenhof, der<br />

stod <strong>for</strong> aftenens oplæg,<br />

<strong>for</strong>talte om sine mange og<br />

brede erfaringer i arbejdet<br />

med grupper, - om hvordan<br />

vi kan arbejde med udsatte<br />

børn og unge i grupper på<br />

en måde, der bringer deres<br />

kreativitet og evne <strong>til</strong> at<br />

mestre <strong>til</strong> udfoldelse i et<br />

fællesskab med andre i<br />

samme situation. Ingelises<br />

<strong>til</strong>gang <strong>til</strong> arbejdet med<br />

grupper bygger på narrative<br />

metoder, kombineret<br />

med storytelling og en kreativ,<br />

legende <strong>til</strong>gang, der er<br />

igangsættende i <strong>for</strong>hold <strong>til</strong><br />

at få gruppedeltagerne <strong>til</strong><br />

at komme i bevægelse og<br />

tage ejerskab af gruppen.<br />

Ideen er at sætte fællesskabet<br />

og børn og unges<br />

egen viden og færdigheder<br />

i centrum <strong>for</strong> samtaler om<br />

deres livsvilkår. Tilgangen<br />

kan med visse <strong>til</strong>pasninger<br />

anvendes i de fleste grupper<br />

<strong>for</strong> udsatte børn, unge<br />

og voksne og medtænker<br />

<strong>for</strong>ældre og netværk som<br />

en del af indsatsen.<br />

Ingelise startede sit<br />

oplæg med at invitere<br />

alle deltagere af aftenens<br />

arrangement på indledende<br />

gruppeøvelser, som<br />

smagsprøver på aktiviteter,<br />

der kan bringe en gruppe <strong>til</strong><br />

at arbejde sammen. Ingelises<br />

egen kreativitet, engagement<br />

og viden inden<strong>for</strong><br />

arbejdet med grupper<br />

bidrog <strong>til</strong> en berigende og<br />

oplevelsesrig aften, som<br />

jeg varmt kan anbefale at<br />

andre også får.<br />

Ingelise Nordenhof er socialrådgiver,<br />

familieterapeut,<br />

supervisor og underviser.<br />

Hun har egen klinik i Roskilde,<br />

superviserer familiebehandlere,<br />

sagsbehandlere,<br />

psykiatrimedarbejdere,<br />

gruppeledere og studerende<br />

på Diplomuddannelsen i<br />

Familieterapi. Hun afholder<br />

gruppelederkurser ud fra<br />

en narrativ <strong>til</strong>gang sammen<br />

med familieterapeut Gunnar<br />

Eide fra Norge og har selv<br />

arbejdet med grupper <strong>for</strong><br />

børn med psykisk syge<br />

<strong>for</strong>ældre, børn med <strong>for</strong>ældre<br />

i fængsel, unge med psykiske<br />

vanskeligheder og børn<br />

med angst og bekymringer.<br />

Se mere på www.nordenhof.<br />

com<br />

Kommende<br />

arrangement<br />

Efter<strong>års</strong>arrangementet er<br />

endnu ikke planlagt, men<br />

vil senere blive annonceret<br />

her i bladet, på Facebook<br />

og <strong>til</strong> de medlemmer, jeg<br />

har på min e-mailadresseliste.<br />

Det vil være meget<br />

kærkomment om en eller<br />

flere vil melde sig og stå<br />

<strong>for</strong> arrangementet. Kontakt<br />

mig gerne, - også hvis<br />

du ønsker at komme på<br />

e-mailadresselisten.<br />

Med venlig hilsen<br />

Judith Klitgaard<br />

Kontaktperson<br />

E-mail:<br />

judithklitgaard@yahoo.dk<br />

Telefon: 30 51 50 01<br />

41<br />

SyStemiSk Narrativt Forum

øStjyllAnd<br />

Aftenmøder i efteråret<br />

- alle med indlæg fra lokale medlemmer i <strong>STOK</strong><br />

Det første møde har<br />

fokus på, hvordan det<br />

narrative sprog kan <strong>for</strong>andre,<br />

udvikle og <strong>for</strong>ene.<br />

Narrativ Praksis<br />

i Skolen <strong>–</strong> Martin<br />

Nevers<br />

Onsdag den 4. oktober<br />

kl. 19:00 <strong>–</strong> 21:30<br />

Martin Nevers er<br />

uddannet dansklærer.<br />

Han sætter fokus på<br />

sproget i skolen, og viser<br />

hvordan man med små<br />

sproglige ændringer kan<br />

skabe et mere nærværende<br />

og engagerende<br />

sprog i skolen. Aftenens<br />

pointer vil være relevante<br />

både i <strong>for</strong>hold <strong>til</strong> det<br />

kollegiale samarbejde,<br />

samtaler med børn og<br />

samarbejdet med <strong>for</strong>ældrene.<br />

(Dette møde blev aflyst<br />

i <strong>for</strong>året p.g.a. lærerdemonstration<br />

og konflikten)<br />

42<br />

SyStemiSk Narrativt Forum<br />

De næste to møder<br />

sætter fokus på det<br />

mere sansende i<br />

familiebehandlingsarbejdet.<br />

Psykolog John Gurnæs<br />

har i sin udvikling af<br />

familiebehandling og<br />

narrativ praksis arbejdet<br />

med ideerne fra den brasiliansketeaterpædagog<br />

Augusto Boals ”De<br />

Undertryktes Teater”.<br />

Måske har nogle af jer<br />

deltaget i Johns workshop<br />

på <strong>års</strong>mødet. Vi ser<br />

frem <strong>til</strong> en aften, hvor<br />

John igen inviterer os<br />

med i spillet.<br />

Familieterapeuterne<br />

Kirsten Damgaard og<br />

Ida Jessen har gennem<br />

mange år inddraget krop<br />

og sansning i udvikling<br />

af systemisk og narrativ<br />

familiebehandling. De arbejder<br />

med Eutoni, dvs.<br />

”harmonisk spænding”,<br />

som er udviklet af den<br />

tyske kropspædagog<br />

Gerda Alexander. Det<br />

bliver en aften, hvor Ida<br />

og Kirsten inviterer os<br />

ud på gulvet.<br />

Aftenmøderne <strong>for</strong>egår<br />

i lånte lokaler hos<br />

DISPUK, Kongsvang Alle<br />

17, Aarhus C<br />

Tilmelding bb@burian.dk<br />

(Din <strong>til</strong>melding er vigtig<br />

<strong>for</strong> vores beslutning<br />

om at gennemføre eller<br />

aflyse)<br />

Hvis du ønsker at få en<br />

mere uddybet invitation<br />

pr. mail, kan du kontakte<br />

os.<br />

Inge Kjærgaard, Poul<br />

Gamborg og Bodil Burian<br />

Tre østjyder<br />

siger tak<br />

vi hAr besluttet at<br />

stoppe <strong>til</strong> nytår, og give<br />

plads <strong>til</strong> nye folk med ideer<br />

<strong>til</strong> udvikling af de lokale<br />

<strong>STOK</strong> arrangementer i<br />

Østjylland.<br />

Vi har diskuteret, planlagt<br />

og arrangeret <strong>for</strong>skellige<br />

aftenmøder gennem snart<br />

10 år. Det er blevet <strong>til</strong><br />

mange spændende medlemsbidrag<br />

fra <strong>for</strong>skellige<br />

arbejdspladser, diskussioner<br />

<strong>til</strong> udvikling af systemisk<br />

og narrativ praksis,<br />

rundbordssamtaler, systemisk<br />

Café på Hack, film, en<br />

enkelt <strong>for</strong>elæsning på UNI<br />

og ikke mindst en masse<br />

kaffe og kage i lokaler<br />

venligst udlånt af DISPUK<br />

og ATTRACTOR.<br />

Mange har sluttet op om<br />

møderne, og vi siger tusinde<br />

tak <strong>til</strong> jer.<br />

Bodil Burian, Inge Kjærgaard<br />

og Poul Gamborg

lokalt<br />

veStjyllAnd<br />

Supervision i systemisk-narrativ perspektiv<br />

Kære <strong>STOK</strong>-medlemmer og<br />

øvrige systemisk og narrativt<br />

interesserede.<br />

Som tidligere annonceret er<br />

der en spændende aften i<br />

sigte i <strong>STOK</strong> Vestjylland.<br />

Jeg vil hermed gerne invitere<br />

dig <strong>til</strong> nogle spændende timer.<br />

TEMAET er SUPERVISION<br />

I SYSTEMISK - NARRATIV<br />

PERSPEKTIV<br />

V/ <strong>STOK</strong> bestyrelsesmedlem,<br />

psykolog John Gurnæs.<br />

På sin hjemmeside ( ”Multiversitetet”)<br />

skriver John bl.a.<br />

Hvad er et systemisk-narrativt<br />

perspektiv?<br />

det SyStemiSke<br />

PerSPektiv har sin oprindelse<br />

i systemteorien som<br />

udvikledes af <strong>for</strong>skere under<br />

og efter anden verdenskrig.<br />

Begrebet Systemisk i dag er<br />

en slags paraplybetegnelse<br />

<strong>for</strong> en række beslægtede<br />

teorier, idéer og kundskabs-traditioner.<br />

Hvad disse<br />

har <strong>til</strong>fælles er det perspektiv,<br />

at det ikke er muligt at <strong>for</strong>stå<br />

et menneskes oplevelser,<br />

tanker, følelser, handlinger og<br />

liv uden at man ved hvilket<br />

sammenhæng, eller hvilke<br />

relationer, han/hun befinder<br />

sig i. Dette er velkendt fra de<br />

<strong>for</strong>skellige roller eller positioner,<br />

som vi befinder os i. Vi er<br />

kollegaer, <strong>for</strong>ældre , partnere,<br />

venner, <strong><strong>for</strong>ening</strong>smedlemmer<br />

etc. I alle disse situationer<br />

optræder vi <strong>for</strong>skelligt og der<br />

<strong>for</strong>ventes at vi også gør det<br />

samme. Det er der<strong>for</strong> u<strong>til</strong>strækkeligt<br />

at sige at vi er på<br />

en særlig måde. I stedet gør<br />

eller handler ,føler og tænker<br />

vi <strong>for</strong>skelligt, afhængigt af det<br />

sammenhæng, eller den kontekst,<br />

vi befinder os i. Hermed<br />

bliver de relationer vi indgår<br />

i, væsentlige <strong>for</strong> <strong>for</strong>ståelsen<br />

af hvordan vi handler,føler,<br />

tænker og oplever og således<br />

også <strong>for</strong> hvordan ’problemer’<br />

opstår.<br />

Udover systemteorien er<br />

der som sagt andre <strong>for</strong>mer <strong>for</strong><br />

idéer og teorier som systemiske<br />

praktikere har medinddraget<br />

i det systemiske perspektiv:<br />

Forskellige teorier om<br />

kommunikationens, sprogets,<br />

kulturens, og politikkens indflydelse<br />

på hvordan vi skaber<br />

relationer og mening i vores<br />

liv, er blevet bragt med ind i<br />

det systemiske perspektiv.<br />

Disse har på <strong>for</strong>skellig måde<br />

influeret udviklingen af det<br />

systemiske felt og de praksisser<br />

<strong>for</strong> behandling, terapi,<br />

konsultation, supervision og<br />

coaching og organisationsudvikling,<br />

som er udviklet under<br />

den ’systemiske paraply’.<br />

Det systemiske perspektiv<br />

er udviklet i USA og Europa,<br />

særligt Italien, England og de<br />

nordiske lande, fra 60-erne og<br />

fremad.<br />

det nArrAtive<br />

PerSPektiv deler den systemiske<br />

traditions afstandstagen<br />

fra at <strong>for</strong>stå individer<br />

som værende isoleret fra andre<br />

og andet, men deler ikke<br />

den systemiske traditions<br />

interesse <strong>for</strong> kommunikation,<br />

interaktion og intersubjektivitet.<br />

Det narrative perspektiv<br />

er mere fokuseret på den<br />

måde det enkelte menneske<br />

er kommet <strong>til</strong> at se og tænke<br />

om sig selv på. Det er svært<br />

at gøre dette uden at tænke<br />

på hvordan vores liv har <strong>for</strong>met<br />

os, hvilke historier om os<br />

selv, vores relationer og vores<br />

liv, som vi er bærere af. Disse<br />

historier er ofte righoldige og<br />

nuancerede historier, som vi<br />

kan identificere os med og<br />

som vi, selvom de ikke altid er<br />

’positive’, er glade <strong>for</strong>, <strong>for</strong>di de<br />

rummer vores liv på ’godt og<br />

ondt’. Dog sker det undertiden<br />

at vi udvikler dominerende<br />

og unuancerede negative<br />

<strong>for</strong>ståelser af os selv, vores<br />

relationer og vores liv, som<br />

kommer <strong>til</strong> at dominere vores<br />

liv og på denne måde s<strong>til</strong>ler<br />

sig hindrende i vejen, <strong>for</strong> at vi<br />

kan komme <strong>til</strong> at leve det liv<br />

vi ønsker os. Fra et narrativt<br />

perspektiv er sådanne<br />

unuancerede selv<strong>for</strong>tællinger<br />

mangelfulde, set i relation <strong>til</strong><br />

den righoldighed af erfaringer,<br />

færdigheder, evner,<br />

håb og drømme , som udgør<br />

den enkelte persons liv. Den<br />

narrative terapi ser det der<strong>for</strong><br />

som sin primære opgave,<br />

sammen med klienten, at<br />

skabe mere realistiske righoldige<br />

<strong>for</strong>tællinger om klientens<br />

liv, <strong>til</strong> erstatning af de tynde,<br />

unuancerede negative <strong>for</strong>tællinger,<br />

som har taget magten<br />

over hans/hendes liv. Disse<br />

s<strong>til</strong>ler sig hindrende i vejen<br />

<strong>for</strong> at klienten kan leve det<br />

liv han eller hun ønsker sig.<br />

Social-og udviklingspsykologi,<br />

sprogteori og s.k. poststrukturalistik<br />

filosofi er nogle af<br />

de vigtigste inspirationskilder<br />

<strong>til</strong> narrativ praksis.<br />

Det narrative perspektiv<br />

har sin oprindelse i Australien<br />

og New Zealand. Michael<br />

White og David Epston er de<br />

mest kendte navne derfra.<br />

TID: Torsdag d. 6 juni kl. 19 -<br />

21.30<br />

STED: Familiecenter Spiren,<br />

Godthåbsvej 1, Holstebro.<br />

TILMELDING: inden 4 juni, <strong>til</strong><br />

undertegnede.<br />

Velkommen <strong>til</strong> dig der modtager<br />

Nyt fra <strong>STOK</strong> Vestjylland<br />

<strong>for</strong> første gang. Neden<strong>for</strong> er<br />

der et link <strong>til</strong> <strong>STOK</strong>, hvor du<br />

kan orientere dig yderligere<br />

om <strong><strong>for</strong>ening</strong>en og vores<br />

aktiviteter.<br />

www.danskstok.dk/<br />

VEL MØDT<br />

Bedste hilsener<br />

Mette Westergaard.<br />

tlf.21686976<br />

43<br />

SyStemiSk Narrativt Forum

annoncer<br />

44<br />

www.annesaxtorph.dk<br />

annesaxtorph@gmail.com<br />

NARRATIVE PERSPEKTIVER<br />

Narrativ Supervision - problemet driller opgaven<br />

Workshop • 2 dage • 4 & 5 September 2013 • København• Pris: 3.200,-<br />

I Narrativ supervision er der ikke er tale om et identitetsprojekt, men<br />

rettere et supervisionsprojekt - med fokus på opgaven <strong>for</strong> den professionelle<br />

- blikket der ser med de mange <strong>for</strong>tællinger <strong>til</strong>føjet - med et<br />

fokuspunkt som handler om supervisandens professionelle virke og<br />

centrum <strong>for</strong> sagen.<br />

Narrativ Supervisionsgruppe<br />

- autorisation Psykologer/psykiater<br />

Forløb • 13 dage • Start 20 Sept. 2013 • Kbh<br />

Pris: 17.800,- • rabat <strong>for</strong> 2 fra samme arbejdsplads<br />

Krydsfelt <strong>for</strong> ideer, erfaringer, faglig klarhed over eget repertoire,<br />

udvikling af konkrete anvendelige færdigheder: ‘narrativ lytning’ og<br />

spørgsmåls produktion. Bevidning, dvs.værdsættelse af supervisanden<br />

i gen<strong>for</strong>tællingen af rigere færdigheder i relation <strong>til</strong> arbejdsopgaven.<br />

Narrative Børnegrupper<br />

- når børn ved noget om sig selv og hinanden<br />

Workshop • 3 dage • 2, 3 & 4 Okt. 2013 • København • Pris: 4.900,-<br />

Børnegrupper, “bevægelser og tegninger”, vigtige betydn. andre,<br />

færdigheder, mestring og trivsel. Børnebevidning Anvendelse af leg,<br />

tegninger og figurer i gruppearbejdet.<br />

Undervisere: Trine Marie Madsen & Anne Saxtorph<br />

SyStemiSk Narrativt Forum<br />

TLF 22 16 00 65<br />

Narrativ Pædagogik<br />

- Når pædagogik styrker barnet & den unge i hverdagen<br />

Workshop • 2 dage 30 & 31 Oktober 2013 • København • Pris 3400,-<br />

Narrativ pædagogik og den narrative praksis som et muligt “greb” i<br />

det daglige pædagogiske arbejde, hvor samværet IKKE <strong>for</strong>egår i et<br />

“rum”, men på legepladsen, undervejs i en aktivitet hvor der “spottes”<br />

færdigheder, der er relevante at give større opmærksomhed i kraft af<br />

den mulige identitetsstyrkelse det giver - af barnet, den unge, <strong>for</strong>ælderen<br />

osv.<br />

Narrativ Parterapi<br />

- “Jeg nægter at høre hvad du siger <strong>for</strong> du lytter ikke <strong>til</strong> mig”<br />

Workshop • 2 dage 11 & 12 dec 2013 • København • Pris: 3.400,-<br />

Introduktion af “parkort”. Samtalen med fokus på tale og lyttepositioner<br />

<strong>for</strong> at modarbejde unuancerede kritiske positioneringer i totaliserende<br />

par<strong>for</strong>tællinger.<br />

Narrativ Tværfaglig 1 år (basisåret) 2014<br />

- Underviser med 10 <strong>års</strong> erfaring!<br />

Narrativ Udd. 1 året • 16 hele dage • Start Jan 2014 • København • Pris<br />

20.000,- + moms (rabat v. fl fra samme arb.plads)<br />

Introduktion <strong>til</strong> grundlæggende begreber og teorier <strong>til</strong>knyttet <strong>til</strong> ‘systemisk’,<br />

post- strukturalistisk og narrativ tænkning.<br />

Underviser: Cand.psych. Anne Saxtorph

v<br />

D I SPUK<br />

<strong>Dansk</strong> Institut <strong>for</strong> Supervision, Personaleudvikling, Undervisning og Konsultation<br />

Møder Med effekt - Møder Med Mening<br />

Denne workshop henvender sig <strong>til</strong> ledere, socialrådgivere,<br />

pædagoger, psykologer, lærere med flere.<br />

Kursusdeltagerne vil mellem de to kursusgange arbejde<br />

med initiativer/<strong>til</strong>tag/ eksperimenter i <strong>for</strong>hold <strong>til</strong><br />

udvalgte lokale møder, som vi bl.a. vil tage udgangspunkt<br />

i på den sidste kursusdag.<br />

Snekkersten • Start den 29. august 2013<br />

Holdnr. 806-13<br />

inklusion i skolen<br />

Efteruddannelsen er <strong>for</strong> lærere, pædagoger, socialrådgivere,<br />

psykologer og andre som ønsker et fokuseret<br />

<strong>for</strong>løb, der arbejder målrettet med at håndtere<br />

inklusions-tænkningen i hverdagen, og som vil bevirke<br />

at den enkelte kan opleve sig selv gå <strong>for</strong>rest i inklusionsarbejdet.<br />

Århus med Martin Nevers start den 20. august 2013<br />

Holdnr. 161-12<br />

Snekkersten med Martin Nevers start den 29. august<br />

2013 • Holdnr. 160-12<br />

konflikter og udveje:<br />

den bedst Mulige Historie.<br />

Med john Winslade, new Zealand<br />

Både <strong>for</strong> personer, som vil introduceres <strong>til</strong> narrativ<br />

konflikt<strong>for</strong>ståelse og konflikthåndtering, samt <strong>for</strong><br />

personer, som ønsker <strong>for</strong>nyet inspiration <strong>til</strong> deres<br />

narrative praksis i <strong>for</strong>hold <strong>til</strong> konflikter og mediation.<br />

Snekkersten den 4. september 2013 kl. 9-16<br />

Holdnr. 820-13<br />

ud af tågen og ind i Håbet<br />

<strong>for</strong>tællinger oM at finde sig selv Midt<br />

i en spise<strong>for</strong>styrrelse<br />

Kom og vær med <strong>til</strong> en berigende og bevægende dag om<br />

samarbejdet mellem professionelle og deres klienter.<br />

Maja har i 3½ år været ramt af en spise<strong>for</strong>styrrelse,<br />

som har ført <strong>til</strong> at hendes liv gik på stand by. Martin<br />

Nevers arbejder som underviser, supervisor og terapeut<br />

i DISPUK. De vil på workshoppen <strong>for</strong>tælle om deres<br />

samarbejde imod Majas spise<strong>for</strong>styrrelse og vejen mod<br />

nyt håb.<br />

Århus den 5. september 2013 kl. 9-16 • Holdnr. 834-13<br />

efteruddannelse <strong>for</strong> Mentorer og<br />

støtte-kontaktpersoner - del 1<br />

Snekkersten med Lone Kaae start den 4. september<br />

2013 • Holdnr. 150-13<br />

Århus med Lone Kaae start den 10. januar 2014<br />

Holdnr. 151-14<br />

Hverdagsrevolutionær praksis<br />

Snekkersten & Århus • Telefon 4922 5161 • www.dispuk.dk • e-mail: dispuk@dispuk.dk<br />

annoncer<br />

narrative saMtaler <strong>–</strong> live<br />

DISPUK i Århus har åbnet dørene <strong>for</strong> deltagelse narrative<br />

samtaler (terapi, supervision, coaching o. lign.)<br />

4 x 3 timer i efteråret 2013 i Århus.<br />

Århus • Start den 16. september 2013 • Holdnr. 859-13<br />

refleksionsuge på kreta (uge 41):<br />

ledelse, CoaCHing & organisationspsykologi<br />

En intensiv og sprudlende uge på Kreta med <strong>for</strong>tællinger,<br />

begreber, spørgsmål, dekonstruktion, bevidning og<br />

refleksioner, der kan skabe bevægelse.<br />

For professionelle, der arbejder med menneskers og organisationers<br />

læring, <strong>for</strong>andringsprocesser og udvikling.<br />

Kreta med Allan Holmgren • Start den 5. oktober 2013<br />

Holdnr. 805-13<br />

narrativ praksis i skolen<br />

1-dags konferenCe i årHus<br />

Det narrative perspektiv indebærer, at jo mere man er<br />

i stand <strong>til</strong> selv at <strong>for</strong>tælle eller få andre <strong>til</strong> at <strong>for</strong>tælle,<br />

jo rigere, mere alsidig og nuanceret bliver verden og jo<br />

flere handlemuligheder kan man få øje på.<br />

Med udgangspunkt i bogen: Narrativ praksis i skolen,<br />

som udkom på Reitzels Forlag oktober 2012, vil en del<br />

af bogens <strong>for</strong>fattere på konferencen demonstrere, hvordan<br />

narrativ teori og metode kan inddrages i arbejdet i<br />

skolen.<br />

Århus den 1. november 2013 • Holdnr. 881-13<br />

narrative saMtaler - live Med allan<br />

HolMgren<br />

MiCHael WHite efterMiddage<br />

Allan Holmgren praktiserer narrativ terapi en række<br />

mandage fra januar 2014, hvor man kan overvære<br />

samtalen og drøfte sessionen bagefter.<br />

Snekkersten start den 27. januar 2014 • Holdnr. 846-14<br />

narrativ supervision<br />

ny 1-årig efteruddannelse<br />

Supervision er en spændende praksis. Der er i narrativ<br />

supervision mulighed <strong>for</strong>, at deltagerne kan genvinde<br />

overblik, få nye perspektiver og udsyn i <strong>for</strong>hold <strong>til</strong> deres<br />

opgaver og sig selv.<br />

Supervisionen kan bringe meningen <strong>til</strong>bage i arbejdet,<br />

så både supervisand og supervisor kan få større glæde<br />

og mere mod på arbejdsopgaverne.<br />

Supervisionen kan også være det sted, hvor kolleger<br />

genfinder fælles faglig <strong>for</strong>ståelse, fokus og retning.<br />

Snekkersten med Anne Romer start den <strong>25</strong>. marts 2014<br />

Holdnr. 700-14<br />

stok_juni2013.indd 1 05-06-2013 10:27:51<br />

45<br />

SyStemiSk Narrativt Forum

annoncer<br />

46<br />

SyStemiSk Narrativt Forum<br />

SyStemiSk<br />

Narrativt<br />

Forum<br />

AnnoncePriSer For<br />

medlemmer:<br />

1/1 side: 4.500 kr. (B: 175 x H: <strong>25</strong>2 mm)<br />

1/2 side: 2.<strong>25</strong>0 kr. (B: 175 x H: 123 mm)<br />

1/4 side: 1.1<strong>25</strong> kr. (B: 85 x H: 123 mm)<br />

1/8 side: 500 k.r (B: 85 x H: 58 mm)<br />

Annoncepriser <strong>for</strong> ikke-medlemmer <strong>for</strong>handles.<br />

Besøg<br />

danskstok.dk<br />

Hjemmesiden har fået et løft, og giver bedre overblik over <strong>STOK</strong>s aktiviteter.<br />

Det er nu også mere enkelt at melde sig ind i <strong><strong>for</strong>ening</strong>en og at <strong>til</strong>melde sig<br />

kurser og <strong>års</strong>møde.<br />

Hjemmesiden skal også være arkiv <strong>for</strong> artikler, der har været bragt i bladet,<br />

således at det bliver nemt <strong>for</strong> jer at dele dem med andre eller bruge dem <strong>til</strong><br />

oplæg eller undervisning.<br />

Se det nye www.danskstok.dk

Kursuskalender<br />

2013<br />

juni<br />

20. - 21. Børn- og unge gruppelederkursus<br />

modul II<br />

Arrangør: Ingelise Nordenhof_Terapi<br />

& Supervision<br />

AuguSt<br />

21. - 23. Gruppelederkursus børn- og unge<br />

Modul I<br />

Arrangør: Ingelise Nordenhof &<br />

Tine Kofoed<br />

29. aug. Møder med effekt - møder med<br />

- 21. okt. mening<br />

Arrangør: DISPUK<br />

SePtemBer<br />

2. - 3. Sorg-, krise- og belastnings-<br />

reaktioner<br />

Arrangør: Helene Grau, Narrativ Praksis<br />

4. John Winslade: Konflikter og udveje<br />

Arrangør: DISPUK<br />

5. Spise<strong>for</strong>styrrelser: Ud af tågen<br />

Arrangør: DISPUK, Århus<br />

13. John Winslade: Vejledning,<br />

uddannelse...<br />

Arrangør: DISPUK<br />

16. sep. Narrative samtaler - LIVE. Århus<br />

- 16. dec. Arrangør: DISPUK, Århus<br />

23. ACT & Mindfullness. Børn, unge, famil<br />

Arrangør: BØPS-Karsten Runge & Ingelise<br />

Nordenhof<br />

oktoBer<br />

<strong>Dansk</strong> <strong><strong>for</strong>ening</strong> <strong>for</strong><br />

Systemisk og<br />

Narrativ terapi og<br />

konsultation<br />

kurSer<br />

10. - 11. Gruppelederkursus børn og unge<br />

Modul II<br />

Arrangør: Ingelise Nordenhof &<br />

Tine Kofoed<br />

novemBer<br />

5. - 6. Supervision i et narrativt perspektiv<br />

Arrangør: Helene Grau, Narrativ Praksis<br />

18. - 19. Narrativ praksis i skolen 1 dag.<br />

Arrangør: DISPUK, Århus<br />

47<br />

SyStemiSk Narrativt Forum

S T o K I N V I T E r E r T I L<br />

Fremtidige spor<br />

<strong>–</strong> i en social og<br />

politisk kontekst<br />

hovedoPlægSholdere:<br />

Paolo Bertrando<br />

Milano gruppens <strong>for</strong>tsatte udvikling<br />

Sarah Walther<br />

et narrativt fokus på socialt arbejde<br />

Nana Mik Meyer<br />

et sociologisk perspektiv på fremtidens<br />

sociale arbejde<br />

Herudover vil der være et væld af workshops, der<br />

understreger alle de mulige veje i det systemiske og<br />

narrative arbejde. Har du en ide <strong>til</strong> en workshop, der<br />

passer <strong>til</strong> årets tema, så kontakt <strong>års</strong>mødeudvalget på<br />

workshopstok@gmail.com. Vi hører gerne fra dig!<br />

ÅrS<br />

juBILæuMS<br />

ÅrSMøDE<br />

15. og 16. NoVEMBEr 2013<br />

Praktiske oplysninger<br />

Hvor <strong>for</strong>egår <strong>års</strong>mødet?<br />

Hotel Svendborg,<br />

Centrumpladsen 1, 5700<br />

Svendborg<br />

www.hotel-svendborg.dk<br />

Deltagerpris:<br />

Medlem / (ikke medlem)<br />

Enkeltværelse<br />

kr. 3.295,- / (kr. 3.845,-)<br />

Dobbeltværelse<br />

kr. 3.095,- / (kr. 3.645,-)<br />

Uden overnatning<br />

kr. 2.495,- / (kr. 3.045,-<br />

Tilmelding og betaling:<br />

Tilmeldingen sker direkte <strong>til</strong><br />

Hotel Svendborg på dette<br />

link:<br />

www.conferencemanager.<br />

dk/stok2013<br />

Sidste <strong>til</strong>melding er<br />

<strong>25</strong>. oktober 2013<br />

Nærmere oplysninger:<br />

Dorte Nikolajsen<br />

61 36 41 01<br />

dortenik@gmail.com<br />

Signe B. Johansen<br />

41 11 81 88<br />

sibejo@gladsaxe.dk<br />

Lisa Romlund<br />

41 18 21 00<br />

lisa@romlund.net<br />

Jørgen Malmkjær-Mørch<br />

30 31 11 02<br />

jorgen@danskstok.dk<br />

<strong>STOK</strong> <strong>–</strong> <strong>Dansk</strong> <strong><strong>for</strong>ening</strong><br />

<strong>for</strong> Systemisk/Narrativ<br />

Terapi og Konsultation<br />

Er en <strong><strong>for</strong>ening</strong> <strong>for</strong><br />

personer og grupper,<br />

som interesserer sig <strong>for</strong><br />

og beskæftiger sig med<br />

systemisk og narrativ<br />

terapi, konsultation,<br />

organisation, ledelse,<br />

<strong>for</strong>skning og undervisning.

logo

products

Resources

Company

Terms of service
Privacy policy
Cookie policy
Cookie settings
Imprint
Change language
Made with love in Switzerland
© 2024 Yumpu.com all rights reserved

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!