Katalog over udgravninger 1987 (PDF-format) - Kulturstyrelsen

302. Langvang
14.09.08 Randers
Boplads
Y.br.el. førrom./vik./midd.
sb. 10. Som fortsættelse af en undersøgelse indledt i 1986 (AUD 1986, 353) forud for anlæggelse af et
atletikanlæg i Randers' nordlige udkant, afdækkedes 24.000 M2 på et areal på ca. 26.000 M2. Der blev
afdækket bebyggelsesspor fra forskellige perioder fra tidligneolitikum til middelalder. Den væsentligste
bebyggelse fordeler sig på sen bronzealder/tidlig førromersk jernalder, vikingetid og middelalder. Fra
bronze/jernalder er udgravet to hustomter og et hegn, samt 49 fundførende affaldsgruber med en
mængde keramik, heriblandt en affaldsgrube med store mængder lys grå, let slagge udgravet af Olfert
Voss, NM. Vikingetidsbebyggelsen udgør dele af mindst tre gårdsanlæg, der dog ikke kan adskilles
præcist, da der ikke er velbevarede hegn på pladsen. De velbevarede vikingetidshuse er alle typer
velkendt fra tidligere danske udgravninger med buede langvægge, rette gavle ofte med tagbærende
stolpepar i gavlene. Et enkelt velbevaret hus har en længde på mindst 47 m, mens de fleste huse i øvrigt
er mellem 15-25 m lange og 6,5-8 m brede. I et enkelt hus fandtes spor efter en væg af nedbankede
planker. Kun et, delvis forstyrret hus af "Trelleborgtype" kunne erkendes. Midt i et hus uden
konstaterede indre tagbærende stolper fandtes en rektangulær grube med trækul, let brændte sten, små
metalfragmenter og en sandsten med slibeflader og en sliberille, sandsynligvis rester efter en smedje
eller lignende. De 21 grubehuse lå i små klynger på to til fire stykker. Enkelte var genrejst flere gange
på samme sted. Grubehusene har leveret de fleste fund af vikingetids oldsager, skår, brændte
vævevægte, tenvægte, metalfragmenter, en enkelt glasperle, jernslagger og en del dyretænder, men
ingen klæbersten, der mangler helt i fundet. Grubehusene viser de sædvanlige tegn på mulige
værkstedsaktiviteter. Størstedelen har spor efter en grube med trækul og brændte sten i bunden og er
muligvis resterne af en ovn med underliggende grube. Middelalderbebyggelsen består af to parallelle
rækker med kraftige bebyggelsesspor. Imellem rækkerne ligger et tyndt bebygget område. Enkelte
hustomter lå så isoleret i forhold til den øvrige bebyggelse, at sikre huse kunne udskilles. De sikre huse
er alle omkring 6 m brede og 15 til 20 m lange. Husene fremstår som to parallelle rækker af forholdsvis
store stolpehuller og uregulære gruber, der kun sjældent er placeret parvis i de to væglinjer. Ved et hus
løb en parallel række stolpehuller ca. 2 m syd for sydvæggen. Der må her være tale om et såkaldt
udskudshus. Til de sikre middelalderhuse kommer en lang række mindre udhuse og stolperækker, hvis
anvendelse ikke er klarlagt. En del affaldsgruber og en kælder eller evt. brønd med flere lag af kraftig
stenlægning hører ligeledes til middelalderbebyggelsen. Den udgravede bebyggelse kan efter de
skriftlige kilder identificeres som landsbyen Voldum. Stednavnet kendes første gang fra et gavebrev,
der i 1367 giver landsbyen til Gråbrødre Kloster i Randers. Dette kloster nedlægges, og ejendomsretten
gives til Mariager Kloster. Herefter nævnes Voldum i en lang række tingsforhandlinger og kongelige
domme, stadfæstelser og mæglinger pga. strid mellem Mariager kloster og Randers by, der begge gør
krav på jorden. Landsbyen nedlægges formodentlig en gang efter reformationen for at blive udlagt til
byjord for Randers.
KHM 351/86
Hugo H. Sørensen
Bebyggelse - Yngre stenalder
Bebyggelse - Yngre bronzealder
Grube - Bronzealder
Bebyggelse - Førromersk jernalder
Bebyggelse - Yngre jernalder
Grube - Jernalder
Bebyggelse - Vikingetid
Bebyggelse - Middelalder