Katalog over udgravninger 1987 (PDF-format) - Kulturstyrelsen

418. Staghøj
19.06.01 Grene
Boplads
Y.germ./j./vik.
sb. 79. Udgravning i boligområdet Staghøj viste en bebyggelse fra yngre germansk jernalder og ældre
vikingetid. Bebyggelsen er afgrænset på tre sider, men fortsætter mod øst. Bebyggelsen indeholder to
hovedfaser: den undersøgte del af Staghøjlandsbyen viser, at bebyggelsen i ældre fase består af otte
mindre gårde med et hovedhus samt små nedgravede huse. Gårdene vender ud til en åben plads. Langs
kanten af den åbne plads findes 6 gårde og nord for pladsen to gårde. I bebyggelsens yngre del
fortsætter gårdene syd for den åbne plads, men husene udskiftes med mere tidssvarende bygninger.
Nord for pladsen må disse vige pladsen for en stor gård med mange bygninger. Gården dækker et areal
på 74 x 80 m, og vi formoder, at denne gård har huset landsbyens betydeligste mand. Denne gårds
hovedhus er 32 m langt og findes midt i gårdområdet. På pladsen er fundet et beskedent
oldsagsmateriale, hvilket er almindeligt for den sene del af jernalderen og vikingetiden. Størstedelen af
materialet er potteskår, der i flere tilfælde kan samles til større lerkardele. I de nedgravede huse fandtes
vævevægte, der viser, at man har haft en stor produktion af klæde. Vævevægtene er i langt de fleste
tilfælde af ubrændt ler, og det har ikke været muligt at tage dem med til museet. Enkelte metalgenstande
er der også fundet på pladsen: en rektangulær plade med stil D, en jernbarre og små knive, der er fundet
i flere grubehuse. Importgenstande kendes også fra pladsen, og de er interessant nok fundet i den store
gård. To hvæssesten stammer fra et stenbrud i Eidsborg ved Skien i Sydnorge. Et skår af klæbersten -
en blød stenart, som blev anvendt til kogekar, stammer også fra Norge. Der er sikkert tale om import af
klæberstenskar. Stumper af basaltsten viser, at kværnsten af denne stenart er importeret fra Rhinegnene.
Undersøgelsen ved Staghøj har således vist, at der i ældre vikingetid fandtes en landsby med mindre
gårde og en enkelt storgård med udenlandske forbindelser.
ESM 1520
Palle Siemen
Bebyggelse - Germansk jernalder
Bebyggelse - Jernalder
Bebyggelse - Vikingetid
419. Hejnsvig
19.06.03 Hejnsvig
Høj
ENK/æ.br.
sb. 79. En stor overpløjet høj viste sig på trods af næsten 1 m bevaret højfyld ikke at indeholde
uforstyrrede anlæg. Højen var omkring århundredskiftet udgravet af to unge mænd fra en nærliggende
gård. På trods af dette kedelige faktum, indeholdt højen flere interessante oplysninger. Det var muligt at
udskille 4-5 faser i højen, men kun primærhøjen og den yngste fase kunne tidsbestemmes. Hele højen
var i sin tid blevet undersøgt ved en stribe firkantede huller på tværs af denne; midt i højen fortsatte de
moderne forstyrrelser ned i undergrunden. Under højfylden kunne man iagttage den gamle
væksthorisont som en sort stribe oven på et hvidgråt grumset lag blegsand. Omkring 20 cm dybere
fandtes et ca. 10 cm tykt lag. Der havde været hede på stedet, da højen blev opført. Gravomridset var
rundovalt og graven ca. 3,2 5 x 2,75 m stor, dybden 0,6 m. Alene ud fra disse oplysninger kan det med
en vis sikkerhed fastslås, at der er tale om en grav fra begyndelsen af enkeltgravskulturen. Graven er
formentlig en såkaldt cirkelgrav - navnet givet efter den runde nedgravning. Den yngste høj var
omgivet af en kraftig randstenskæde i flere afsnit. Randstenskæderne tyder på, at den yngste højfase er
anlagt i ældre bronzealder. Bronzealderfolkets tilstedeværelse på egnen ses gennem flere store høje,
hvor der skulle være fundet flere bronzegenstande, bl.a. et sværd, men også andre fund. I området nord
for højen er der fremkommet et depotfund. fra ældre bronzealder. Fundet, som er gjort gennem flere år,
indeholder fire pålstave, bronzeknopsegl og fragmenter af bronzesegl.
ESM 1529
Palle Siemen
Gravhøj - Yngre stenalder
Gravhøj - Ældre bronzealder