Katalog over udgravninger 1987 (PDF-format) - Kulturstyrelsen

399. Aagaard
19.03.07 Malt
Runesten
Vik./nyere tid/udateret
Den 3. april 1987 indløb den usædvanlige fundanmeldelse, at der ved Kongeåens nordlige bred sydvest
for Vejen var fundet en stor runesten. Fundstedet og den 3,5 tons tunge sten blev besigtiget, og der
fulgte nogle uger med en livlig interesse fra offentligheden og pressen. Fra en arkæologisk synsvinkel
kunne runestenens autencitet ikke umiddelbart drages i tvivl, materialet, indskriftens udførelse,
fundstedets topografi taget i betragtning. Runolog, museumsinspektør Marie Stoklund fra
Nationalmuseets 2. afd. blev tilkaldt og måtte erklære sig usikker m.h.t. indskriftens datering. Dette
spørgsmål er stadig stærkt omdiskuteret blandt filologer; både hjemlige og udenlandske forskere har
arbejdet med teksten, men man er ikke nået frem til en endelig afklaring. Den store sten var i de seneste
år begyndt at genere ved pløjning, og gårdejeren besluttede at lade den grave op. Det var under
bugseringen med gravemaskinen hen mod Kongeåens skrænt, stenen tippede rundt og indskriftsfladen
blev synlig. Den efterfølgende arkæologiske undersøgelse knyttede sig til selve fundstedet. Inden for et
5 x 5 meter stort udgravningsfelt blev der afdækket et antal fyldskifter, delvist forstyrret af den
maskinelle opgravning af stenen. De vestlige partier og dybereliggende fyldskifter var dog uforstyrrede.
Herved kunne det iagttages, hvorledes runestenen var blevet jordfæstet ved gentagne undergravninger.
Umiddelbart syd for disse gruber frilagdes et rundovalt fyldskifte med en dybde af 75-80 cm under
nuværende jordoverflade. Dette måtte utvivlsomt tolkes som standsporet, svarende til runestenens
stærkt afkantede standflade. Det er erkendt, at de arkæologiske iagttagelser vanskeligt kan præcisere
dateringen. Væsentligt er dog, at der i de tre, på hinanden følgende nedgravninger forekom en fyld med
blanding af undergrundsmaterialer og mørke, stærkt humusholdige lommer med morjord samt lyst,
gråsort hedesand
HBV 169, ESM 1592
Svend Aage Knudsen
Runesten - Vikingetid
Runesten - Nyere tid
Runesten - Udateret
400. Domkirken
19.04.08 Ribe Domkirke
Kirke
Middelalder
Sammen med Nationalmuseets 2. afdeling (AUD 1986, 461, 463) har Samlingen fortsat udgravningerne
under gulvet i Ribe domkirke. Disse er blevet mulige efter fjernelse af hovedalteret i kirkens
korsskæring. I første omgang dokumenteredes den situation, der var efterladt ved museumsdirektør
Mollerups udgravning i kirken i 1901. Den sandstenssarkofag og den gravsten, som tilskrives kong
Christoffer I. (død 1259 i Ribe), og som senest var blevet rørt i 1901, blev taget op til nærmere
undersøgelse og konservering (v. konservator T. Clemmensen, Nationalmuseet). Under dette niveau
fandtes en begravelseshorisont med grave, der dels hidrører fra den stående kirkes tid, dels
tilsyneladende fra tiden forud for, at sten toges i anvendelse som byggemateriale i området. Disse
ældste grave er efter alt at dømme anlagt i et påført opfyldslag og afviger fra den nuværende domkirkes
orientering. Deres nøjere datering er endnu ikke kendt. Udgravningen er midlertidigt standset af hensyn
til byggearbejderne i kirken, men genoptages senere. I juli foretoges prøveboringer med geologisk bor i
domkirkens apsis, forud for støbning af fundament til det nye alter. Med det forbehold en sådan
undersøgelse altid må tages med, synes der opnået kontakt med de samme fyldlag, som tidligere på året
påvistes i korsskæringen lidt længere mod vest. I december blev foretaget en gennemfotografering af
den optagne sarkofag og af gravstenen fra udgravningen i korsskæringen. Dette skete med henblik på
en fotogrammetrisk opmåling.
ASR 541
Kirke/Kirkegård - Middelalder
Per Kristian Madsen