selvfremstilling og samfund

heder og kæder det herefter sammen med branding. I artiklen fremlægges
modeller, der belyser identitetsbegrebet i relation til organisationer og
deres stakeholders. Artiklen gør op med forestillingen om, at arbejdet
med organisationsidentitet og branding først og fremmest handler om
storytelling.
Efter disse to teoretiske artikler vender vi atter tilbage til empirien.
Christian Kock diskuterer troværdighedsbegrebet i artiklen Troværdighed
– hvad taler vi om? Troværdighed er det store mantra i disse år, men
ofte forveksles begrebet med det at have gennemslagskraft eller være
sympatisk. I artiklen defineres begrebet, og præmisserne for at undersøge
troværdighed diskuteres. Endelig fremlægges resultaterne af en ny undersøgelse
af troværdighed.
Slutteligt sætter Søren Møller Nielsen punktum for diskussionen i denne
omgang med artiklen Når kommunikation bliver politik – om arbejdet
bag en velfungerende kommunikationspolitik. Her beskæftiger han sig med,
hvordan man udarbejder en kommunikationspolitik, der tager højde for
organisationskulturen.
Diskussionen tager afsæt i en analyse af de danske ministeriers kommunikationspolitikker,
der bl.a. viser, at ministeriernes hierarkiske struktur
og langsommelige kommandoveje ofte spænder ben for en effektiv
kommunikation med eksterne interessenter. Hvis de organisationskulturelle
hindringer skal overkommes, kræves der et bevidst, metodisk – og
politisk – arbejde fra ledelsens side. Arbejdet med at lave en kommunikationspolitik
er i sig selv politisk, og så er ringen sluttet: For at kunne sætte
dagsorden eksternt må man først være i stand til at sætte dagsorden internt.
God læselyst!
Mie Femø Nielsen
København, september 2004
11