Spareplan op af skuffen - Seniorklubben for nuværende og tidligere ...

Spareplan op
af skuffen
11. JUNI 2010 | UGE 23
Fredag eftermiddag får
DR’s bestyrelse besked
om, hvordan direktionen
har tænkt sig at spare et
trecifret millionbeløb de
kommende fire år. Direktionens spareplan og fordelingen af programmer i
radioen er de varme emner på dagens bestyrelsesmøde.
Tilsammen kan de resultere i en afskedigelsesrunde.
DRåben
i denne uge
Føj for en spaghettiret 3
Arbejdsmiljø på blokken 5
Når ryg og arme smerter 8
Ingen overvågning af
cyklerne 10
P4-vært vidner i knallertstrid
12
Ugens debat 13
Jubilæum 13
Ansættelser og
fratrædelser 15
Den har været færdig siden tirsdag i denne uge og ligger
i skuffen. Kun en inderkreds kender den - men engang i
løbet af denne fredag eftermiddag løftes sløret.
Dokumentet, som cirka en snes mennesker har lukket sig
inde i et lokale på P4 Syd i Aabenraa for at diskutere, er
planen for, hvordan DR vil bære sig ad med at spare 80
millioner kroner i 2011 og endnu mere de kommende år.
Besparelserne er en følge af det medieforlig, regeringen
for nylig indgik med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance,
og tirsdag lagde DR's direktion foreløbig sidste hånd på
planen. Nu skal DR's aller-øverste ledelse, den 11 mand
store bestyrelse, diskutere spareplanen på et møde, hvor
det også er på dagsordenen, hvordan DR får klemt indholdet
fra fire FM-kanaler ned i de tre kanaler, der er tilbage,
når de nuværende P2-frekvenser forsvinder fra DR.
Ved redaktionens slutning var mødet endnu ikke slut.
Generaldirektør Kenneth Plummer har allerede i tidligere
DRåben-artikler slået fast, at medieforliget kommer til at
koste stillinger i DR - men afviste at sætte tal på. I mellemtiden
har spareplanen altså set dagens lys i en lukket
kreds, og derfor har DRåben igen opsøgt generaldirektøren:
1

Kenneth Plummer, mange DR-medarbejdere går i øjeblikket
rundt og tænker: Bliver det mig, der mister mit
job i den kommende sparerunde? Får de et svar på det
spørgsmål efter bestyrelsesmødet i dag?
"Det gør de ikke. Det, vi har beskæftiget os med i direktionen,
er at lave de overordnede rammer til spareplanen.
Det bliver først i september måned, at vi er klar
til at løfte sløret for detaljerne i planen, herunder hvilke
afdelinger og hvilke medarbejdere, der kan blive berørt."
Du siger overordnede rammer, men jeg går ud fra, at
I i det store og hele har styr på, hvor I synes, der skal
skæres?
"Ja, det har vi, og det er det, vi skal diskutere og beslutte.
Vores fokus er på, at spareplanen skal berøre vores
programvirksomhed så lidt som overhovedet muligt, og
så har vi også den indfaldsvinkel, at der skal ske så få
stillingsnedlæggelser som muligt. Vi informerer så detaljeret,
det kan lade sig gøre, efter bestyrelsesmødet,
så DR's medarbejdere bliver de første, der får oplysningerne."
Men vil nogen ud fra de oplysninger kunne drage et lettelsens
suk og konkludere, at det bliver ikke mig, der
ryger denne gang?
"Nej, det vil man ikke kunne, det bliver først til september.
Nu skal detailarbejdet laves, og det kommer til at
foregå hen over sommeren."
Medarbejderne tager jo på sommerferie med en stor
utryghed i bagagen. Hvad tænker du om det?
"Jeg synes, at det er meget kedeligt, at vi er kommet i
denne situation som følge af nogle politiske dispositioner,
men DR's ledelses opgave er at lave et så grundigt hjemmearbejde
som muligt, før vi melder noget ud. Det skylder
vi både medarbejderne og DR's brugere. Hastværk
vil virkelig være lastværk i denne situation, og derfor
tager vi den tid, der er nødvendig."
Bestyrelsesmødet fredag eftermiddag holdes hos DR Syd
i Aabenraa - ifølge generaldirektøren ikke for at komme
på afstand af den meget pågående københavnerpresse,
men fordi traditionen byder, at et bestyrelsesmøde én
gang om året foregår uden for København hos et af DR's
distrikter. Undtagelsesvist deltager hele DR's direktion i
dagens bestyrelsesmøde - endda suppleret af flere af de
direktører, der ikke er direktionsmedlemmer.
bnc
2

Føj for en
spaghettiret
DRåbens redaktion blev
screenet af DR’s
arbejdsmiljøeksperter -
og bestod ikke helt.
I denne uge var det
rigtige Arbejdstilsyn på
besøg i DR Byen.
Man kan ikke gøre ordentligt rent,
når der ligger ting på gulvet.
“Det her er altså ikke så godt!”
Susanne Lundbye, arbejdsmiljøplanlægger i DR, er gået
lidt ned i knæ - tilstrækkeligt til, at hun kan kigge ind
under “øen” af skriveborde i midten af DRåbens redaktionslokale.
Det, der møder og støder hendes blik, er en
spaghettiret af sammenfiltrede kabler fra computere,
lamper og andet udstyr, og - ikke mindst - en el-skinne,
der ligger og flyder på gulvet under bordene og leverer
strøm til en del af de apparater, der befinder sig i den
anden ende af lednings-suppedasen.
Indrømmet - kønt er det ikke. Men på den anden side:
lednings-roderiet ligger midt inde under bordene. Så dels
er det ikke noget, man lige ser, og dels er der jo ingen
fare for, at nogen snubler i kablerne og komme til skade?
Men den går ikke.
“Det, der er problemet, er rengøringen. Man kan ikke
gøre ordentligt rent, når der ligger ting på gulvet,” siger
Sunanne Lundbye - og tilføjer, at hvis det havde været
det rigtige Arbejdstilsyn, der var på besøg, ville ledningsroderiet
og ikke mindst elskinnen på gulvet have medført
en løftet pegefinger og en besked om at få ledningerne
bundet ordentligt op.
Heldigvis er det ikke AT men DR’s egne arbejdsmiljøeksperter
Susanne Lundbye og Thomas Bach, DRåben har
fået besøg af. Derfor er det snarere gode råd end påbud
og løftede pegefingre, der er i luften - også da arbejdsmiljøfolkene
konstaterer, at to af computerne i rummet
er uhensigtsmæssigt placeret, fordi der er for kraftige
reflekser fra vinduerne i skærmen på den ene, mens den
anden vender sådan, at medarbejderen ser sin skærm i
modlys, hvilket har den ulempe, at det kraftigere lys fra
vinduerne får pupillerne til at trække sig sammen og gør
det vanskeligere at se det mørkere skærmbillede.
Men i denne uge var det alvor: Arbejdstilsynet havde
meldt sin ankomst og tilbragte både onsdag og torsdag
i DR Byen. To repræsentanter blev vist rundt i alle fire
segmenter, hvor de blandt andet interesserede sig for det
psykiske arbejdsmiljø i DR Nyheder med de mange dead-
3
Fotos: Bent Ketil Christensen

Hammeren falder
lines og skæve arbejdstider,
det fysiske arbejdsmiljø i
studier og værksteder, støjproblemer
for musikerne,
skærmarbejde i afviklingscentralen
MCR og indretningen
af DR’s biler.
Når Arbejdstilsynet dukker
op, skælver virksomheder
ved tanken om mulige på-
Skærmen her står i modlys
bud eller det, der er værre,
- ikke optimalt, påpeger
nemlig politianmeldelser eller
Thomas Bach og
bøder. Heller ikke DR kan
Susanne Lundbye.
føle sig sikker - derom vidner
den røde “smiley”, AT i
2008 tildelte DR for dårligt indeklima i Segment 2 - men
faktisk er der internt i Danmarks største mediehus gjort
ihærdige anstrengelser for at forebygge den slags ubehageligheder:
Susanne Lundbye og Thomas Bach gennemførte
sidste år efter afdelingernes ønske såkaldte
“præ-screeninger” eller arbejdsmiljøgennemgange af
arbejdspladser i DR i stil med den, DRåben bad dem gennemføre.
Og ligesom på DRåben-redaktionen HAR der
været ting og sager at komme efter:
“Vi er måske nok ikke stødt på noget, der ville have
udløst politianmeldelser eller bøder, men der HAR været
ting, der kunne give et AT-påbud. Det kan være ledningshuller
i gulvet, der ikke er proppet til, så man kan falde
i dem - eller ledninger, der ligger og flyder på gulvet,”
siger Susanne Lundbye med et sigende blik i retning af
DRåbens kabel-fuglerede.
“Det er ment som en hjælp til, at man bliver opmærksom
på nogle ting, man måske ikke tænker på i det daglige,
men som godt kan udgøre et arbejdsmiljøproblem og
måske være i strid med lovgivningen. Arbejdsmiljøloven
er meget kompleks, og ikke alle kan have overblikket,
men vi beskæftiger os med det her på fuld tid,” siger
Thomas Bach.
Men ukendskab til loven er ingen undskyldning. Hvis
Arbejdstilsynet spotter forhold, der ikke er i orden, falder
hammeren - og der er ingen diskussion om, hvor ansvaret
bliver placeret:
“Ansvaret er altid chefens. Også hvis det er medarbejderne,
der bryder loven. Det er chefens ansvar at instruere
sine ansatte i at overholde reglerne og reagere, hvis han
eller hun opdager, at noget ikke er i orden,” siger Susanne
Lundbye.
I har stort set været hele DR Byen igennem med jeres
arbejdsmiljøgennemgange - er der så overhovedet noget
at komme efter for Arbejdstilsynet?
“Det er svært at sige - vi kan jo ikke vide, om alle har
4

Arbejdsmiljøet
på blokken
Stress, tunge løft og
indeklima er nærmest
dagligdagskost for Arbejdstilsynet.
Og det er
også tilfældet i DR Byen,
hvor de var på besøg i
denne uge.
fulgt vores råd,” siger Thomas Bach.
På vej ud af DRåbens redaktion falder Thomas Bachs blik
på et tomt skrivebord. Eller næsten tomt: På bordet står
en bærbar computer. Det er en ekstra arbejdsplads, der
blandt andet benyttes, når DRåben hyrer en freelancejournalist
i spidsbelastningsperioder.
“Det er faktisk ikke så godt. Sådan én må man ikke arbejde
på i længere perioder - højst to timer om dagen.
Skærm og tastatur skal være adskilt, så man kan regulere
afstanden imellem dem efter brugerens behov,” lyder
dommen.
bnc
Morten Bisgaard Hansen tager notater, mens David
Wittrock Rathje forklarer om kameraet.
Et 14 kilo tungt, sort kamera er låst på sin skinne i en
udstyrsbil. Fotograf David Wittrock Rathje ruller kameraet
ud fra dets plads og tager godt fat. Man kan se, at han
har gjort det mange gange før, denne skæve bevægelse,
der flytter hvad der svarer til en kasse flaskeøl over på
en lille plade på et stativ.
”Er det noget du gør mange gange om dagen?”, spørger
Morten Bisgaard Hansen. Han er konsulent ved Arbejdstilsynet,
og er med nede i garagen for at se nærmere på,
hvordan en udstyrsbil er indrettet og hvor mange tunge
løft, der er for en fotograf.
David Wittrock Rathje forklarer, at det er forskelligt fra
opgave til opgave, men at det ikke er det, som er det
værste for kroppen, når det gælder om at håndtere et
kamera.
”Under COP15 gik jeg rundt med dette kamera på skuldrene
i fem timer. Jeg havde ellers fortalt, at jeg ikke ville
gå rundt med de store kameraer i så mange timer, men
efter en ”kammeratlig” samtale endte jeg så alligevel op
med det store kamera,” siger han.
5
Foto: Thomas Behrndtz

Fyringsrunder får folk
til at overyde
Indeklimaet er
en gordisk knude
Det er Morten Bisgaard Hansens sidste planlagte inspektion
efter to dage i DR Byen. Han og kollegaen Mette
Bach Hansen har fire ting for øje, når de inspicerer DR
Byen: ulykker, støj, ergonomisk- og psykisk arbejdsmiljø.
I et tætpakket mødelokale med udsigt til nyhedsstudiet
er ni DR-medarbejdere i færd med at svare på Arbejdstilsynets
spørgsmål. Tidligere har DR fået et påbud om indeklimaet
i Segment 2, og derfor var det naturligvis et at
de større emner. Morten Bisgaard og Mette Bach Hansen
spørger ind til de enkelte forbedringer på en lang liste fra
2008, der nu er blevet væsentligt kortere.
Luften i lokalet er tæt efter godt tre kvarters snak rundt
om bordet. Rengøring, rod og uregelmæssige pauser er
ved at være fordøjet fra spisesedlen. Men et emne får for
alvor mundene på gled: Stress.
”Fyringsrunderne gør folk nervøse. For tre år siden
sprang folk pauserne over og arbejdede langt mere og
længere end planlagt. Truslen om fyringer får folk til at
overyde,” forklarer en journalist til mødet. De andre nikker
genkendende til en hverdag, hvor der kommer flere
stresssygemeldinger.
”Det komplekse ledelsessystem her i nyhederne gør det
svært at sige fra, og med de nye nedskæringer in mente
er det lederne, der skal trække linjen,” siger en anden af
de tilstedeværende.
Fotografernes sikkerhedsrepræsentant forklarer også om
de svære vilkår for kameraoperatørerne. ”Vi har tit flere
forskellige kunder i løbet af en dag, og de forventer, at
man står til rådighed med det samme. Derfor mister vi
ofte vores pauser,” fortæller David Wittrock Rathje. Det
giver gnidninger mellem journalister og fotografer, både
på grund af tidspres og dårlig briefing.
De to tilsynsførende fra Arbejdstilsynet noterer livligt i
deres papirblokke. Det er ikke til at tyde, hvad de tænker
om de meldinger, der kommer. ”Hvad bliver der gjort
for at tage hånd om stress?”, ”får I nok at drikke?”, lyder
spørgsmålene, hvis svar skrives med blåt i en notesbog.
Ledelsen er bevidste om problemerne, og henviser til
både stresskonsulent Liza Ott og DRs aftale med Falck
Healthcare. Og forebyggende får nye chefer et introduktionskursus
om stresshåndtering, bl.a. Teknikchefen har
desuden sørget for, at der kommer en fysioterapeut til
fotograferne.
”Ledelsen ved godt, at overbelastede medarbejdere giver
dårligere produkter,” siger en af de deltagende. Men generelt
er stemningen rundt om bordet i mødelokalet, at
problemløsningen mest er gode intentioner.
Notesblokken er bladret om på en blank side, og Morten
Bisgaard Hansen når lige at gøre et sidste besøg i DR
Byen inden inspektionen er slut. Med Bamses hyggelige
dagligstue bag sig undersøger han kontorinteriøret i DR
6

Tilsynets besøg
”Hvad gør I, når der kommer en ubehagelige kunder?”
spurgte Morten Bisgaard Hansen bl.a.
Butikken. Er stolene fleksible nok og kan bordene hæves
og sænkes? ”Hvad med belysningen, er den god nok?”,
spørger han den daglige leder, Maria Christensen.
Hun er fint tilfreds med de fysiske rammer. ”Hvad med
støjen fra de mange kunder, er det til at arbejde i?,”
spørger han, og hun viser Morten Bisgaard Hansen et par
store hovedtelefoner. ”Så får man sit eget private rum på
den måde. De fortæller, at man ikke vil forstyrres.”
Morten Bisgaard Hansen er bekymret for sikkerheden for
personalet. ”Hvad gør I, når der kommer ubehagelige
kunder?” Maria Christensen fortæller om det gode samarbejde
med vagterne, og løber nogle af medarbejderne
ind i problemer, så tager hun sig af dem. ”Det giver en
god tryghedsfølelse for mine medarbejdere,” forklarer
hun.
I DR Butikken er de ikke generet af ret meget andet end
det famøse indeklima. Der bliver let meget varmt, forklarer
den daglige leder. ”Det er en gordisk knude,” konstaterer
hun, og udviser stor forståelse for, hvorfor der ikke
sker noget. ”Cheferne lytter, men jeg ved, det er et kompliceret
system, når en åben dør på fjerde sal påvirker
det os hernede i stueetagen. Det er vanskeligt at løse.”
Notesblokken lukkes, kuglepennen klikkes. Morten Bisgaard
Hansen har set nok for denne gang. Men han vil ikke
kommentere på det, som han har set i DR Byen.
Dommen falder dog hurtigt, da rapporten ventes at være
klar i begyndelsen af næste uge, og hvis der kommer
nogle påbud, vender den tilsynsførende tilbage til DR
Byen indenfor to til seks uger.
thpb
Arbejdstilsynet besøgte DR Byen 9. juni og 10. juni:
- studier, værksteder samt kostume, sminke, mv.
- Musik (test af støjniveau fra musikere)
7

Når ryg og
arme smerter
DRåben har talt med to,
der har fået hjælp af DRs
arbejdsmiljøplanlægger
til at få hverdagen til at
fungere bedre.
- Camopy, studierne og loftet over Koncersalen, Koncerthuset
- Kontorarbejdspladser, radiostudier og pladearkivet i
segment 4
- Liza Ott for at snakke om stresshåndtering
- biler og værksteder i segment 2 samt redigeringsrum
- Event (Nyhavn)
- Reception og butik
- MCCP
- DR Nyheder
Ingeborg Jungild Rørbye fik problemer med højre arm,
nu har hun vænnet sig til at bruge venstre arm,
når hun skal arbejde med musen
I disse dage har DR’s arbejdsmiljøeksperter, som omtalt
i den tidligere artikel besøg af Arbejdstilsynet, som vil
rundt i huset for at se nærmere på, hvordan vilkårene er,
for DR’s medarbejdere.
DRåben har talt med to, der har fået hjælp til at få hverdagen
og samlivet med et af de væsentlige former for
produktionsudstyr – computeren - til at fungere bedre.
Ondt i ryggen – og det i en grad så det endte med en
sygemelding og derefter en tid med arbejde på deltid.
Sådan en periode har musikregistrator Ingeborg Jungild
Rørbye for nylig gennemlevet, men nu går det meget
bedre, fordi hun fik hjælp til at indrette sin arbejdsplads i
DR Musik & Medier, så hun kan holde ud at arbejde der.
Som det gælder for mange andre i foregår størstedelen
af DR Ingeborg Jungild Rørbyes arbejde ved en computer
– og det har haft sin pris:
”Det er efterhånden nogle år siden, at jeg lærte mig selv
at bruge venstre hånd til musen, så højrearmen ikke
bliver så belastet. Men da ryggen og lænden begyndte
at smerte, var det en noget større udfordring, og jeg
8
Foto: Kirsten Stubbe Teglbjærg

Hjælp med det samme
var igennem en lang række
undersøgelser og behandlinger,
inden jeg kunne arbejde
igen,” forklarer hun.
”Da jeg så kom tilbage på
arbejde havde min chef,
redaktionschef Jan Laursen,
indkaldt Susanne Lundbye til
et møde, så vi i fællesskab
kunne finde ud af at indrette
bord, stol, lys og skærm, så
det fungerer bedst muligt for
mig. Det har fungeret rigtig
godt, så det er jeg meget
taknemlig for.”
Også kontorstolen har
Den gamle kontorstol blev betydning for ergonomien -
skrottet som noget af det så Ingeborg Jungild Rørbye
første, og indtil videre benyt- afprøver en anden model.
ter Ingeborg Jungild Rørbye
en anden stol, der giver en
mere fremadrettet siddestilling, mens hun venter på, om
der kan blive råd til den edderdyre, ergonomiske ”klaverstol”
uden ryg, som Susanne Lundbye har anbefalet.
”En stor del af tiden står jeg op, og Susanne har vist mig,
hvilken højde bordet skal være i for at det passer til mig
siddende eller stående – og så har jeg fået besked om at
bruge en konceptholder monteret på bordet, når jeg fx
skal registrere nye cd’er. Tidligere har jeg bare lagt dem
på bordet, men det betyder at hovedet skal flyttes op og
ned – hvilket kan give slidskader i nakken.”
Det er den slags små uvaner, det er værd at lægge mærke
til i hverdagen, mener Ingeborg Jungild Rørbye: ”Hvis
jeg ikke er opmærksom kommer jeg alt for nemt til at
bruge hele dagen ved computeren. Men kan jo for den
sags skyld hente sin frokost og arbejde videre mens man
spiser den. Så jeg er ved at lære mig selv at gå en tur i
Indre Gade eller rundt om huset, når der er brug for en
pause.”
”Det var så dejligt, at der
skete noget stort set med
det samme. Susanne dukkede
op her hos mig selv
samme dag, som jeg havde
henvendt mig og bedt om
hjælp,” fortæller Anders Riis-
Hansen, som kæmpede med
en smertende albue og snurrende
fornemmelser i højre
arm og hånd. En situation
der ikke blev bedre af, at han
har problemer med begyn-
Anders Riis-Hansen fik
hjælp, samme dag
som han bad om det.
9

Ingen
overvågning
af cyklerne
Sæt din cykel ned i IT-
Universitetets kælder,
lyder sikkerhedschefens
råd til DR-medarbejdere.
Men her er der også blevet
stjålet fra.
Også tyveri i kælderen
dende slidgigt i nakken.
Susanne Lundbyes besøg har resulteret i, at stolesædet
er blevet tippet lidt fremad, at Anders Riis-Hansen har
fået en støttepude foran tastaturet, og at han nu arbejder
med venstre hånd, når han skal bruge musen.
”Susanne foreslog, at jeg tog musen ind foran tastaturet
og sad med den der, i stedet for ude til højre for tastaturet.
Men det her fungerer bedre,” synes Anders Riis-
Hansen, der dog overvejer at bede Susanne Lundbye
komme forbi endnu en gang, så han kan få repeteret de
gode råd.
kit
Det er ikke særligt sikkert at
cykle på arbejde i DR Byen.
Det mener to DR-medarbejdere,
som indenfor de seneste
dage har fortalt i DRåbens
debat, at de har mistet
deres cykler ved DR Byen.
Den ene har endda fået
stjålet to cykler, begge
mountainbikes. Også den
anden forsvundne cykel var
en mountainbike, som åbenbart
er en populær cykeltype
blandt cykeltyve.
Denne ene af dem, som har Jacob Snedevig har mistet
mistet deres cykler, efterly- to cykler ved DR Byen.
ser overvågning af cykelparkeringen.
Men det er der ikke planer om.
Sikkerhedschef Søren Sjøgren Stoklund siger: ”Det er
selvfølgelig ærgerligt for dem, der får stjålet deres cykler,
mens de er på arbejde. Men vi har ikke planer om at
overvåge hverken cykelparkeringen eller bilparkeringen.
Vi har overvågningskameraer langs facaderne og på DR’s
biler. Desuden runderer firefigtherne og vagterne bygningerne,
og de holder øje med, om der er noget mistænkeligt
som fx varevogne, der kører rundt på området.”
Sikkerhedschefen kan ikke give DR-medarbejderne andre
råd end at parkere i IT-Universitetets kælder, hvor DR
har en aftale om, at man kan komme ind med sit DR-idkort
- og så naturligvis forsyne sin cykel med en god lås.
Men Søren Sjøgren Stoklunds råd er ikke nok hos de to,
der har mistet deres cykler:
”Jeg har prøvet at parkere min cykel i IT-Universitetets
cykelkælder, og her fik jeg så stjålet både sadel og sadelpind.
Så det du’r heller ikke, for de lidt mere sportsprægede
cykler er jo netop opbygget på en måde, så man
nemt kan fjerne enkeltdele. Og en cykel kan man jo bare
10
Fotos: Eva Birgitte Jensen

Regnvejr kostede
cyklen
løfte væk, der er helt mennesketomt
ved DR Byens
cykelparkering,” siger Jacob
Snedevig, som synes, man
skal være virkelig modig,
hvis man stiller sin cykel ved
metro-stativerne.
Han har fået stjålet to rimeligt
gode mountainbikes,
mens de var parkerede ved
Amagerfælledvej. Tyverierne
ligger dog så langt tilbage,
at der endnu ikke var etableret
cykelstativer. Nu kører
han 13 kilometer hver vej til
arbejde på en ældre model,
for han vil ikke risikere flere
tyverier af gode cykler – til
sin egen store ærgrelse. Og
badefaciliteterne i DR Byen,
når han så når frem, er til gengæld glimrende, hvis man
er så heldig at have fået et skab.
”Men cykelparkeringsforholdene er ikke gode nok. Man
kan få mig til at gå langt for at parkere min cykel, hvis
det er et sikkert, overvåget sted,” siger Jacob Snedevig,
som undrer sig over, at cykelparkeringen ikke er tænkt
bedre ind i DR Byen.
”Det drejer sig bare om at opfylde betingelserne for en
lokalplan, ikke for cyklisternes behov. Hele verden går
i cykelretningen, undtagen DR. CO2 Per Sonne lod sin
mountainbike stå natten
over i cykelstativet, fordi
det regnede voldsomt.
Næste dag var den væk.
, motion og sundt
arbejdsliv, det hele hænger sammen, bare ikke med DR,”
mener han.
Også Per Sonne har mistet en god mountainbike fra cykelstativerne
ved Amagerfælledvej. Han er enig med Jacob
Snedevig i, at cyklister burde have ordentlige forhold
i DR Byen, når de ved at bruge cyklen som transportmiddel
blandt andet bidrager til at mindske forureningen.
Per Sonne fik stjålet sin cykel 1. juni, den dag, hvor regnen
stod som en styrtsø ned over byen. Han havde boltet
cyklen forsvarligt fast og lod den overnatte i cykelstativet.
Per Sonne vidste nemlig ikke, at netop fra 1. juni – og
indtil til 1. september i øvrigt - måtte han gerne have
taget sin cykel med i metroen i myldretiden. Så kunne
cyklen have undgået sin skæbne.
Sikkerhedschef Søren Sjøgreen Stoklund henstiller til
dem, der får stjålet deres cykler, om at melde tyveriet til
ham – udover til forsikringen og politiet.
eva
11

P4-vært
vidner i
knallert-strid
Anders Bisgaard skal
afhøres i Sø- og Handelsretten
i en strid mellem
konsulentfirmaet
Awapatent og Dansk
Supermarked.
Anders Bisgaard (til højre) og med-vært
Britt Berglund med den røde Puch Maxi,
der skulle bringe lytterne mentalt tilbage til 1969.
Det begyndte som en skæg sommerradio-ide med en
gammel, rød Puch Maxi-knallert i en central rolle. Nu,
et år efter, udspilles et nyt kapitel, ikke i radioen men i
Sø- og Handelsretten i København, hvor P4-vært Anders
Bisgaard er indkaldt som vidne.
Radioideen gik ud på at tage et hop 40 år tilbage i tiden
- til 1969. Sommeren igennem satte P4-værterne Monica
Krog-Meyer, Britt Berglund, Dennis Johannesson og
Anders Bisgaard uret tilbage med 60’er-musik, historiske
klip og lytteranekdoter. Omdrejningspunktet var den omtalte
Puch Maxi, som godt en snes lyttere på skift fik lov
til at køre gennem Østdanmark på - og på den måde blev
minder fra lytternes ungdom vagt til live. Radiofolkene
mente nemlig, at netop Puch Maxi-knallerten som begreb
er uløseligt forbundet med voksne danskeres minde-katalog.
Det er der også andre, der mener, nemlig firmaet Awapatent,
der kører en sag mod giganten Dansk Supermarked.
Awapatent, der har specialiseret sig i sager om
plagiater og krænkelser af ”intellectual property”, mener,
at DS uretmæssigt benytter Puch-navnet til cykler, selskabet
producerer og sælger i Bilka og andre varehuse.
Men den går ikke - heller ikke selv om det snart er 20 år
siden, at den sidste Puch-knallert blev produceret, mener
Awapatent, der har indkaldt radiovært Anders Bisgaard
som vidne i retten.
”De vil bevise, at Puch er mere end et varemærke - at
det er noget, der er i alle danskeres bevidsthed, og som
andre ikke bare kan bruge. Det mener de, vores udsendelser
var med til at underbygge,” siger Anders Bisgaard.
Hvordan har du det med at blive trukket ind i en strid
mellem to firmaer om et varemærke?
”Jeg synes, det er spændende - det er et univers, jeg
sjældent har mulighed for at kigge ind i. Og så kan jeg
jo være fuldstændig ligeglad med udfaldet,” siger Anders
Bisgaard
Vi må jo ikke reklamere i DR. Hvordan kunne I egentlig
overhovedet tillade jer at lave en serie udsendelser, hvor
12
Foto: P4 pressefoto

Ugens debat
Jubilæum
et bestemt knallertmærke blev fremhævet som noget
særligt?
”Fordi Puch som jeg ser det mere er et begreb end et
varemærke - og så har firmaet jo altså ikke været aktivt i
mange år, så vores udsendelser har ikke været med til at
øge et salg eller noget i den stil.”
Har du selv nogen Puch Maxi-minder?
”Som dreng nåede jeg aldrig at få min egen Puch Maxi,
men når man er ung, deler man jo gerne, hvad enten
det drejer sig om øl, tobak, piger eller knallerter. Så ja,
jeg har kørt rigtig meget på alle mulige knallerter, også
Puch,” siger Anders Bisgaard.
bnc
I forbindelse med sammenbruddet i overenskomstforhandlingerne
mellem DR og husets faglige organisationer
er det kommet frem, hvilke krav husets ledelse har fremsat.
Det foranledigede en medarbejder til at spørge, hvor
anstændigheden og den gensidige loyalitet er blevet af,
efter at man ved to tidligere overenskomstfornyelser har
bedt medarbejderne holde igen med krav.
Denne uges cykeldebat bestod i indlæg fra to medarbejdere,
der har fået stjålet cykler ved DR Byens facade
mod Amagerfælledvej – den ene har mistet to mountainbikes.
Også parkering af biler kan volde problemer, påpegede
en debattør, som havde haft problemer med at komme
ind og parkere på parkering-øst, selv om han kunne se,
at der var ledige pladser.
Endelig var der debat om det kommende radiolandskab
efter medieforliget.
kit
25. juni kan overassistent Evy
Møller Maegaard, DR Licens og
Programservice, fejre 40 års jubilæum
i DR. Chef for DR Licens-
og Programservice, Rikke Sloth,
skriver:
Kære Evy!
I forbindelse med dit 40 års jubilæum
i DR, vil jeg gerne sige dig
et stort tillykke.
40 års arbejde i samme virksomhed
og i samme afdeling, nemlig
Licens, synes jeg virkelig, at der
er grund til fejre. Du har været en
del af en afdeling, hvis fornemste
Evy Møller Maegaard
13

opgave er at opkræve de danske borgere for licens for
derved at sikre økonomisk grundlag for DRs programvirksomhed.
Du har opkrævet licens fra brugerne i de mange,
mange år – og altid har det bidraget til, at DR har
kunne levere public service til befolkningen i Danmark,
og det må siges at være et vigtigt arbejde at komme af
sted til hver morgen.
Du har gennem tiden oplevet arbejdsrutiner fra opslag i
store hovedbøger, langsommelige processer, fordi mange
ting skulle udføres manuelt til i dag, hvor it er et hovedværktøj
og med samkøring af offentlige registre, som gør
det muligt at opkræve licensen lettere. Det hele startede
på et kontor i Valdemarsgade for nu at slutte i DR’s store
mediehus DR Byen.
I mange år har du håndteret telefoniske henvendelser fra
brugerne, og hver eneste dag har du gjort det med smil
i stemmen, engagement og høflig og hjælpsom behandling.
Du har altid været meget engageret i dit arbejde
– og som kollega er du med dine mange års erfaring en
person, som kan hjælpe med hvad som helst sagsbehandlingsmæssigt.
Jeg har et par enkelte gange haft min ældste søn Mathias
på 10 år med på arbejde. Mathias havde den ene gang
fornøjelsen af at sidde ved siden af dig, hvor han hyggede
sig med ”Oline” på DRs hjemmeside, mens du svarede
på brugerhenvendelser. Du tog telefonen og sagde ”Evy
Maegaard, goddag” – og med som sagt en høflig og imødekommende
stemme, som enhver, der henvender sig til
en kundeservicemedarbejder, kun kan føle sig vel taget
imod af.
Efter mange samtaler blev Mathias ret interesseret i at
vide, hvad det helt præcis var, du lavede og hjalp alle
disse mennesker med. Du var sød og forklarede i detaljer,
at man i Danmark skal betale licens, og at det blev til
rigtig mange penge hver dag. Mathias sugede til sig, og
da vi kom hjem fra arbejde, sagde han, at jeg som chef
måtte være meget, meget rig. For med alle de medarbejdere,
som fik så mange penge krævet ind hver dag, så
fik jeg jo en god løn. Ak, ja.. Jeg måtte jo sige, at pengene
- desværre - ikke gik til min egen lomme, men at de
går til det fantastiske formål at producere alle de herlige
programmer for DR, som han kan følge i fjernsynet hver
dag.
Det sjove i historien er, at Mathias mange gange efter
besøget hos dig har spurgt, hvordan det går med at få
pengene ”hjem” til DR og om hende dersens ”Evy Maegaard,
goddag” stadig er der. Og jeg svarer, at ”ja” - Evy er
her skam, og sammen med alle de andre dygtige kolleger
får hun i den grad ”høstet” penge hjem.
Og nu kan han få syn for sagen, når han hver dag ser
”DR Ramasjang”, som der er kommet penge ind til at
producere for. Så tak, fordi du var med til at give min søn
14

Ansættelser
og
fratrædelser
en oplevelse og en historie, han indtil nu aldrig har glemt
- og sikkert altid vil huske. Jeg vil i hvert fald altid tænke
tilbage på dig som ”Evy Maegaard, goddag” med smil på
læben.
Kære Evy, der er en ting om dig, jeg bare må sige. Du
er et bemærkelsesværdigt positivt menneske, som jeg
holder meget af. Udover at du er utrolig faglig dygtig og
har den mest fantastisk telefonbetjening, så har du som
person en tilgang til livet om at se det positive i tilværelsen
og bevare humøret, hvad end dagen må bringe.
Du mistede din mand gennem mange år for et par år
siden. Vi to har i den forbindelse haft mange og lange
snakke om, hvordan livet kan tage en drejning, som
ingen er herre over, og som ingen nogensinde kan forudse.
Du var naturligvis i dyb sorg. Men fra ét eller andet
for mig ukendt sted i dig, hentede du en uanet energi og
positiv indstilling, som er misundelsesværdig. Du er kommet
videre i tilværelsen på jobbet såvel som privat med
et fortsat engagement og overskud, som jeg ønsker for
dig, vil følge dig hele livet.
Lige om lidt er det for vores relations vedkommende
snart slut. Du har valgt at trække dig tilbage og gå på
pension, og jeg kan love dig for, at det gør mig rigtig ked
af det at skulle sige farvel til en dygtig, dygtig medarbejder
og et fantastisk menneske. Men jeg ved, at det er
den rigtige beslutning for dig, og jeg ønsker og håber
for dig, at du må få en masse herlige år derhjemme. For
dig vil DR jo aldrig være særlig langt væk - du kan blot
tænde for radioen, tv’et eller computeren.
Men for mig og kollegerne vil vi savne ikke lige at kunne
komme forbi dig. Så glem os nu ikke. Jeg håber, du vil
give dig tid til at kigge forbi - det vil glæde os alle meget.
Evy, jeg vil ønske dig et kæmpe stort tillykke med dit 40
års jubilæum. Og jeg vil ønske dig al held og lykke på
hjemmefronten. Tusind tak for al din hjælp i hverdagen.
Tusind tak fordi du har været en fantastisk kollega.
Jeg håber, du får en dejlig jubilæums- og afskedsdag her
i dag i samvær med nuværende og forhenværende kolleger,
venner og familie.
Vi fra afdelingen vil i hvert fald gerne ønske dig et stort
tillykke.
Receptionen holdes 25. juni kl. 13.00 i DR Byen, ”Legegården”
i segment 1, 2. sal.
Fastansættelser
Louise Brincker, kom.chef, DR Kommunikationsafd., 1. maj
Carina Vinther Møller, økonom, DR Danmark, 1. maj
Kristian Ballisager, fagproj.leder, TU Prod.teknik, 1. maj
Johan P. Hansen, it-kons., TU Business intelligence, 1. maj
Ingegerd Christensen, adm. med., DR Intern. salg, 1. maj
15

TBA-ansatte
Sofia Mira, assistent, DR Licens & Programservice, 1. maj
Kristian Bøeck-Nielsen, it-sys.kons., TU Mediesys., 17. maj
Thomas Skyttegaard Hansen, it-kons., TU Ark.sys, 1. maj
Rikke Bergquist Petersen, journalist Udland, 10. maj
Jonatan Placing, journalist DR Nyheder, Politik, 15. maj
Lars Damgaard Nielsen, journ., dr.dk Nyh. & tekst-tv, 1. maj
Janni Brixen, journalist, DR København, 10. maj
Hanne Damgaard, journalist, DR Bornholm, 1. maj
Magnus Bjerg Mortensen, journalist, DR Bornholm, 1. maj
Anne Diklev Pallesen, journalist, DR Østjylland, 1. maj
Rasmus Kjølby, journalist, DR Trekanten, 1. maj
Janni Lundager, journalist, DR Syd, 1. maj
Fratrådte
Lea Thomsen, DR Kommunikationsafdelingen, 31. maj
Bente Jensen, DR Løn. 31. maj
Lone Bach Melander, TU Dotnet, 31. maj
Leif Hansen, TS Teknologi Service Distr., 31. maj
Else Søgaard, DR Internationalt salg, 31. maj
Chr. Peter Ti Skovengaard, DR Nyheder Teknik, 31. maj
Lau Kræn Svensson, DR Nyheder Teknik, 31. maj
Jesper Clemmensen, DR Event, 31. maj
Hjalte Mørch Flagstad, DR Ung Community, 31. maj
Ditte Blædel, Reportage, 8. maj
Gry Louise Kolind, Tema, 31. maj
Susanne Thygaard, TV Produktion, 31. maj
Per Gad-Hansen, DR Prog.ressourcer generelt, 31. maj
Henrik Overgaard Kristensen, DRUO, lønadm. og proj, 7. maj
Jens Boje Hansen, DRSO, 31. maj
Jørgen Jensen, DRSO, 31. maj
Tine Gjellerup Koch, TV Events, 31. maj
Kirsten Koch, DR Fiktion, 31. maj
Daniel Øhrstrøm Poulsen, DR Bornholm, 31. maj
Redaktion
DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C.
E-mail: draaben@dr.dk
Redaktion:
Ansvarshavende redaktør Bent Ketil Christensen
35 20 59 52, bnc@dr.dk
Journalist Eva Birgitte Jensen
35 20 30 37, eje@dr.dk
Journalist Kirsten Stubbe-Teglbjærg
35 20 30 38, kit@dr.dk
Citater fra tekster tilladt med kildeangivelse
16