27.07.2013 Views

Margueritruten viser vejen til naturen og friluftslivet.

Margueritruten viser vejen til naturen og friluftslivet.

Margueritruten viser vejen til naturen og friluftslivet.

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

ænde. De skød igen fra stubben, der efterhånden blev opsvulmet (trunter). Der er artsrig skovbundsflora<br />

med fx Gul <strong>og</strong> Hvid Anemone, Firblad, Skov-Angelik, Eng-Nellikerod, <strong>og</strong> rigt fugleliv (Toppet Lappedykker på<br />

vandet). Dråby Sø er ren med klart vand <strong>og</strong> vandplanter. Gæster må gerne bruge bro, bænke <strong>og</strong> bålsted ved<br />

søbredden.<br />

Koordinater: 56,222149;10,737317<br />

Sporet ved Gl. Estrup<br />

Spor i Landskabet er trampestier, der over hele landet, giver adgang <strong>til</strong> områder, som ellers ikke er<br />

<strong>til</strong>gængelige for offentligheden. Sporet ved Gl. Estrup ligger ca. 20 km øst for Randers. Tag evt. bus 214<br />

mellem Randers <strong>og</strong> Grenå eller 212 mellem Randers <strong>og</strong> Ebeltoft. Den afmærkede rute er ca. 5½ km lang. Der<br />

er bænke undervejs for et hvil, hvor udsigten eller s<strong>til</strong>heden kan nydes. Da sporet går gennem indhegninger<br />

med dyr, kan man ikke tage hunden med. Herregården Gl. Estrup har fra 1340 <strong>til</strong> 1926, været ejet af<br />

slægterne Brock <strong>og</strong> Scheel. Adelsslægterne har haft store rigdomme <strong>og</strong> været blandt de største jordbesiddere<br />

i Danmark. Nu sikrer museerne Gl. Estrups historie, både hvad angår adelslivet <strong>og</strong> landbrugsdriften.<br />

Skoven hørte ind<strong>til</strong> 1928 <strong>til</strong> Gl. Estrup, men ejes nu af Løvenholm Fonden. På de stejle skråninger er det<br />

umuligt at drive agerbrug, <strong>og</strong> der har formodentlig altid været skov eller krat her. De gamle bøge kan være<br />

efterkommere af den oprindelige skov. På dette sted i skoven var en stenkælder, der tidligere blev brugt <strong>til</strong><br />

opbevaring af is. Der er opsat en informationstavle ved Iskælderen, hvor man kan læse mere om stedet.<br />

Herregårdsmarkerne: Nord for skoven <strong>og</strong> hoved<strong>vejen</strong> ses en del af det storslåede herregårdslandskab - store<br />

marker med lange læhegn. Her har mange mennesker været beskæftiget gennem tiderne med hestespand,<br />

såsædskurve, leer eller segl. Nu klarer de store maskiner arbejdet.<br />

Skoven <strong>og</strong> skovbrynet: Skoven byder ikke blot på gode natur-oplevelser. Den er <strong>og</strong>så en virksomhed, der<br />

producerer varer. Derfor er skoven en mosaik af træarter, blandt andet rødgran, sitkagran, bøg <strong>og</strong> eg. I<br />

skovbrynet ses syren, tjørn, slåen <strong>og</strong> gamle forkrøblede birke- <strong>og</strong> egetræer. Et stendige adskiller skov <strong>og</strong> mark.<br />

Diget har i mere end 200 år værnet skoven mod kreaturernes græsning.<br />

Gravhøjene er fredede fortidsminder. Fra højene er der mod nord udsigt over Allingåbro <strong>og</strong> Grund Fjord. Mod<br />

syd ses husmandsudstykningerne fra 1920’erne langs rette nord/syd- <strong>og</strong> øst/vestgående veje. I dag<br />

sammenlægges jorden atter i større enheder, enten ved handel eller forpagtning. Fra skoven går sporet hen<br />

over økol<strong>og</strong>iske marker langs skovbrynet, forbi en gravhøj <strong>og</strong> langs et læhegn på vej mod en gård med<br />

økol<strong>og</strong>isk mælkeproduktion. Der er 45 malkekøer <strong>og</strong> ca. 50 kalve <strong>og</strong> kvier som muligvis går på marken. Som<br />

gæst færdes man på eget ansvar, men dyrene er meget fredelige. Når man kommer ned <strong>til</strong> gården følger man<br />

<strong>vejen</strong> øst for bygningerne <strong>og</strong> derfra op <strong>til</strong> asfalt<strong>vejen</strong> som fører <strong>til</strong>bage <strong>til</strong> Gl. Estrup. Hvis man ønsker at se<br />

dyrene i staldene, skal man kontakte landmanden inden.<br />

Langs stendiget: Det sydvendte skovbryn med stendiget er et yndet levested for smådyr som firben, stålorm,<br />

mus <strong>og</strong> lækat. På den sidste del af turen passeres et gravsted, hvor familiemedlemmer fra slægten Scheel er<br />

begravet.<br />

Koordinater: 56,437951;10,342037<br />

Sporet ved Skellerup Ådal<br />

Spor i Landskabet er trampestier, der over hele landet, giver adgang <strong>til</strong> områder, som ellers ikke er<br />

<strong>til</strong>gængelige for offentligheden. Sporet ligger på det sydvestlige Mols. Fra Randers/Århus kører man via rønde<br />

ad Molsvej mod Ebeltoft. I Egens Havhuse dreje smod syd af Havhusevej mod Knebel. I sydenden af Knebel<br />

passeres først kirken (th.) <strong>og</strong> derefter Skellerup Å. Følg lige derefter skilt <strong>til</strong> Skellerup (tv.). Fra Ebeltoft køres <strong>til</strong><br />

Femmøller Strand. I rundkørslen drejes mod syd langs kysten (Fuglsøvej), som følges ca. 8 km <strong>til</strong> Knebel Vig.<br />

Her følges Holmbjergvej mod nord igennem Knebelbro, følg herefter skilt <strong>til</strong> Skellerup (th.). Busrute 361 fra<br />

Rønde <strong>og</strong> Byhuslinie 1 fra Ebeltoft kan benyttes <strong>til</strong> Knebel Skole. Sporet i Skellerup Ådal er et meget varieret<br />

spor med både å, eng, marker, smålunde <strong>og</strong> stejle dalskrænter med stor udsigt. Der er parkering ved Knebel<br />

Renseanlæg i Skellerup (parker kun mod syd, så tankv<strong>og</strong>ne kan nå påfyldningsrøret!). Ruten er ca. 4 km, men<br />

kan kortes lidt.<br />

Ind<strong>til</strong> 1990’erne var vandkvaliteten meget dårlig i Knebel Vig. Urenset spildevand fra landsbyerne løb via<br />

vandløb ud i den dybe (13-17 m), men lukkede, vig. Hele Mols er nu kloakeret, <strong>og</strong> spildevandet samles <strong>og</strong><br />

renses her. Vandkvalitet, bund- <strong>og</strong> badeforhold i vigen er nu i stærk bedring. Da renseanlægget blev bygget,<br />

fandt man en skaldynge med flint - køkkenmødingen fra en stenalderboplads. Dengang var bakken Holmbjerg<br />

et næs (holm), som skød sig ud i ådalen, der dengang var en fjord.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!