Margueritruten viser vejen til naturen og friluftslivet.

Margueritruten viser vejen til naturen og friluftslivet. 

Koordinaterne viser de vandrestier som ligger få kilometer fra Margueritruten i hele landet. 

Informationen er hentet fra hjemmesiden www.udinaturen.dk 

Midtjylland: Gul 

Nordjylland: Grøn 

Syddanmark: Blå 

Hovedstadsregion: Lilla 

Sjælland: Sandfarve 

Blokhus klitplantage - "Trimruten" 

9,4 km 

Koordinater: 57,248727;9,601841 

Blokhus klitplantage - Rød rute 

1,7 km 

Koordinater: 57,250049;9,607016 

Faddersbøl Mølle 

(1,5 km) går over engen og omkring hundeskoven. 

Koordinater: 56,930643;8,448131 

Faddersbøl Mølle 

( 3,8 km) går til østkanten af Ålvand Klithede og tilbage gennem Tvorup Klitplantage. 

Koordinater: 56,930934;8,457098 

Fosdal 

Gul rute, udgår fra P-pladsen på Hjortdalvej. Ruten går gennem den centrale del af plantagen med meget 

produktiv skov og passerer undervejs hederne på begge sider af Lilledal samt på Korsbakken med de mange 

gravhøje. Fra Korsbakken følges en gammel hulvej ned til en birkemose, som har været urørt i mere end 60 år. 

På tilbagevejen bevæger man sig lige inden for det bøgebevoksede skovbryn. Turen er 5,5 km lang. 

Koordinater: 57,118977;9,388383 

Fosdal Lerup Kirke 

Rød rute, udgår fra rastepladsen ved Lerup Kirke. Ruten følger selve Fosdalen fra top til bund. Kort efter 

starten passeres Vor Frue Kilde, og herfra går man snart på den ene side, snart på den anden side af bækken. 

Turen tilbage fører gennem krat af eg og bævreasp. Her er flotte kig mod nord og ned i Fosdalens bratte 

sidedale. Turen er 2,5 km lang.

Koordinater: 57,125891;9,417344 

Hanstholm Museum 

Kort rød rute, der udgår fra Hanstholm Museum. 

Koordinater: 57,121165;8,615905 

Hanstholm-Vigsø 

Fra Hanstholm er afmærket en sti til Vigsø langs toppen af den gamle nordvendte kystskrænt. Der er mulighed 

for at starte og afslutte turen flere steder, bl.a. også ved Kællingdal og Febbersted. Turen er afmærket med 

gule pile på hhv røde og grønne pæle 

Koordinater: 57,107634;8,589746 

Hulhøj 

Spor i Landskabet er trampestier rundt omkring i Danmark, der giver adgang til nye dele af landskabet. Turen 

er 1,3 km lang. 

Koordinater: 56,938684;8,911763 

Hune plantage - Nordsøstien 

Regional vandrerute - 0,5 km 

Koordinater: 57,251333;9,643351 

Lild Gl. Aalborgvej 

Udgår fra P-pladsen på Gl. Alborgvej. Følger skovveje i jævnt terræn og passerer blandt andet tidligere 

grusgrave, som nu er små søer omgivet af løvtræer. Her findes en bålplads, som frit kan benyttes. Ruten er 3 

km lang og går gennem skov, eng, kær og hede. 

Koordinater: 57,123511;9,024147 

Lodbjerg nr 1 

Turen udgår fra den østligste P-plads på Lodbjergvej. Der udgår to afmærkede vandreture fra denne plads. 

Turen er 2 km lang. 

Koordinater: 56,815664;8,306947 

Lodbjerg nr 2 

Turen udgår ligesom tur nr 1 fra den Østligste P-plads på Lodbjergvej. Turen er 5 km lang. 

Koordinater: 56,815664;8,306947 

Mosbjerg, "Højen" - "Bjørnager" 

Vandrerute - 2,3 km 

Koordinater: 57,510060;10,305795 

Kollerup Syd 

Udgår fra P-pladsen på Kollerupstrandvej. Stien er en oplevelsessti som ud over at byde på naturoplevelser 

også indeholder enkelte legeredskaber, naturformidling samt borde og bænke. Turen er 4 km lang. 

Koordinater: 57,104409;9,291379 

Nystrup nr 1 

Turen udgår fra rastepladsen ved Vangsåvej/ Kystvejen. Turen er afmærket med hvide pile. 

Koordinater: 57,029219;8,487940 

Sporet ved Buksør Odde 

Spor i Landskabet er trampestier, der over hele landet, giver adgang til områder, som ellers ikke er 

tilgængelige for offentligheden. Sporet ved Buksør Odde ligger på Nordmors ved Dråby Vig, ca. 15 km nord for 

Nykøbing. Turen starter på P-pladsen ved Jørsby Kirke. Den gule rute er ca. 1 km og den røde ca. 5 km lang.

Jørsby Kirke: Denne lille kirke er én af to teglstenskirker fra middelalderen på Mors. Den er bygget i gotisk 

(spidsbuet) stil i 1400-tallet. På marken øst for kirken er udgravet dele af en lille herregård – formentlig den 

første Jørsbygård. 

Beskyttelsesdige: Her går man på et gammelt dige, det har i mere end hundrede år beskyttet Jørsby og dens 

gårde mod oversvømmelser fra fjorden. De fugtige enge, vandhuller, strandenge og -volde udgør et meget 

værdifuldt naturområde. Området er hævet havbund, som jævnligt bliver oversvømmet med saltvand fra 

fjorden. Nærmest fjorden gror strandengsplanter som kveller, sandkryb og strandannelgræs, de kan alle tåle 

saltet fra vandet. Længere inde findes orkideer, bl.a. kødfarvet gøgeurt. I vandhullerne lever strandtudsen – 

en lille tudse med en gul rygstribe. Hannerne kendes på den store kvækkepose under hagen. På stille 

sommeraftener kan man nyde deres højlydte kvækken. På strandvoldene yngler klyder og havterner. På 

strandengene raster der forår og efterår hundredevis af hjejler og de sjældne mørkbugede knortegæs. 

Dråby Vig Vildtreservat: De værdifulde naturtyper med planter og dyr har gjort, at strandengene – sammen 

med resten af Dråby Vig – er udpeget til EF-fuglebeskyttelsesområde (nr. 26), EF-habitatområde (nr. 29) og 

vildtreservat. I reservatet kan områdets mange trækfugle – hjejler og knortegæs – få ro til at æde sig tykke og 

fede, inden de trækker videre til yngleområderne nordpå om foråret og til vinteropholdsstederne sydpå om 

efteråret. Naturen i området er helt afhængig af, at engene afgræsses. Plantevæksten skal holdes lav, derfor 

er strandengene udpeget som SFL-område – Særligt Følsomt Landbrugsområde. Områdets lodsejere kan få 

tilskud til at holde engene afgræsset. Området kan nydes fra en bænk på skrænten. 

Buksør Odde: Her går man på grænsen til et statsejet areal. Af hensyn til ynglefuglene er der adgangsforbud til 

odden i perioden fra 1. april til 15. juli. Geologisk set er Buksør Odde en odde, der fortsat vokser mod syd – 

nedskyllet materiale fra klinterne på det nordøstlige Mors aflejres her. Under 2. Verdenskrig anlagde den 

tyske besættelsesmagt en attrap-by på odden. I store bassiner kunne der afbrændes olie og benzin, alt 

sammen for at vildlede allierede angreb på Limfjords-byerne. 

Limfjordskysten: Går man langs kysten kan man på hele turen nyde udsigten til Fur og Livø. Her findes masser 

af spændende opskyl fra fjorden, f.eks. knivmuslinger. Man kan næsten heller ikke undgå at se sæler. Det er 

spættede sæler, som kommer fra sælreservaterne i Løgstør Bredning på hhv. Ejerslev Røn, Blinde Røn og Livø 

Tap. Skrænterne op mod marken er overdrev, hvor der vokser sjældne overdrevsplanter som Vårpotentil. 

Hjemvejen går ad mark- og asfaltvej gennem den lille charmerende Jønsby. 

Koordinater: 56,886771;8,882985 

Sporet ved Børglum Kloster 


tilgængelige for offentligheden. . Sporet ved Børglum Kloster ligger ca. 3,5 km nord for Vrensted mellem 

Løkken og Vrå. Tag evt. bus 217 Vrå-Løkken og stå af mellem Vrensted og Børglum Kloster. Den afmærkede 

rute er ca. 4 km lang. Ved punkt 7 er det vigtigt at lukke leddet efter passage. 

Bomhuset: Her betalte folk tidligere for at få lov til at passere over det lange flade stykke vej mod Vrensted. 

Gamle kort viser, at der også har ligget en vindmølle på dette sted, og at mølleren har haft til opgave at 

opkræve bompenge. Det nuværende hus er opført som husmandssted for en af herregårdens medarbejdere. 

Markvejen: Vejen er ret ny, den blev lavet i 1940’erne. Dengang blev markernes skel flyttet for at give plads til 

læbælter, markerne skulle tilpasses nye driftsformer. På vejen passeres to store brakmarker. De dyrkes ikke, 

fordi EU’s markedsordninger kræver, at landmænd braklægger en del af deres jord. I marken ses nogle striber, 

det er »vildtagre«, hvor der er sået forskellige planter, som er attraktive for vildtet. På nordsiden af markvejen 

er der en større mark, som slynger sig rundt om et stykke skov. Markens navn er »Ridehusmark«, fordi der i 

1600-1700-tallet lå et ride- og dressurhus til heste. Undervejs passeres nogle nyligt tilplantede læbælter. De 

giver læ til afgrøderne og er gode levesteder for vildtet. 

Teglværket: Ved vejkrydset er vi tilbage på den gammel vej. Forude ligger en skov, plantet på og omkring de 

gamle lergrave. Engang var der et teglværk i skoven, her brændte arbejderne de sten, der skulle bruges til 

byggeri på egnen. Det er sandsynligt, at teglværket har været i brug i begyndelsen af 1900-tallet. I kanten af 

skoven ligger en stor gyllebeholder. Den bruges, når gården modtager gylle fra andre landmænd, der ikke selv 

har jord nok til at opfylde miljøkravene. 

Munkebroen: Gamle kilder fortæller, at Munkebroen muligvis blev etableret af kanikkerne, som var munke 

på Børglum Kloster. Syd for broen er der fundet en del ting, der tyder på, at her har ligget en »birk« - et 

gammelt tingsted. På begge sider af vejen er plantet energipil. De høstes ca. hver 2. år og anvendes til 

brændsel. Senest er man begyndt at anvende dem til fremstilling af plader til byggeri. Marken er anlagt i 1990.

Heden:Heden er oprindelig udlagt til lokale bønder af godsejeren på Børglum Kloster. Her kunne bønderne i 

magre tider hente foder til deres dyr. Siden har heden fået lov at ligge hen med det resultat, at der nu vokser 

plantearter her, som kun findes ganske få steder i landet. I 1990 iværksatte ejerne og de græsningsberettigede 

sammen med Løkken-Vrå Kommune en redningsplan for området. Man indhegnede området og 

sørgede for, at det blev afgræsset først af får og siden af kvæg. Det var i sidste øjeblik heden blev reddet – en 

del af arealet var på det tidspunkt blevet pløjet og opdyrket. 

Knappesengegrøften: Ved mosen gås langs Knappesengegrøften. Den er sandsynligvis anlagt i middelalderen 

af kanikkerne på Børglum Kloster. Kanikkerne havde brug for at regulere vandløbene, så de kunne lede vand 

gennem deres fiskedamme. Fisk og brød var det eneste, de måtte spise i fasten. I mosen blev der gravet tørv 

til brændsel. Senere er området sprunget i skov. 

Koordinater: 57,364029;9,787030 

Sporet ved Frejstrup 


tilgængelige for offentligheden. Sporet ved Frejstrup ligger ca. 17 km vest for Nibe ved Margueritruten. Den 

afmærkede rute er ca. 8 km lang. Frejstrup Vestergård: Sporet begynder ved Frejstrup Vestergård. På 

lejrpladsen er der mulighed for overnatning i telt, og der er adgang til toilet. På Frejstrup Vestergård er der 

etableret en udstilling, som beskriver naturen i mark, skov og på hede. Ejendommen drives med planteavl og 

fårehold. Fårene bruges til afgræsning af naturarealer. Planteavl er med korn og grovfoder til fårene. 

Hovedafgrøderne er vårbyg, vinterhvede, triticale og havre. I år 2002 er der plantet en km 5-rækket læhegn. 

Området blev drænet sidst i tresserne, men de sidste mange år er drænene ikke vedligeholdt. Området er i 

dag sumpet og taget ud af produktion. Nord for sporet på skrænten er der tidligere blevet gravet ler til 

teglsten. Dette har givet navnet Teglgård lidt mod nord. På husene i området ses, at denne lergrav har 

produceret gule teglsten. I 2002 er der etableret en sø. 

Lundby Hede: Overgangen mellem mark og hede er præget af et område med træer, hvoraf en del er naturlig 

voksende blandet løvtræer. Heden vil med tiden vokse til dette, hvis der ikke sker naturpleje / afgræsning. I 

gammel tid var hedearealer en vigtig del af landbrugsdriften. Lyngen blev bl.a. brugt til tækning, vinterfoder til 

dyrene, brændsel, bundmateriale i sengene, vejmateriale og meget mere. Hedearealerne blev desuden brugt 

som græsningsarealer til ungdyrene. I dag drives hederne ikke på samme måde, og det betyder at heden med 

tiden udvikler sig til skov. For at undgå dette er heden blevet fredet. En ny fredning fra 2001 giver mulighed 

for fældning af træerne og anden naturpleje. For at bevare hedelyng skal der ske en afgræsning eller 

afbrænding, idet hedelyng har en levealder på 25-30 år, hvorefter den dør, og græs bliver dominerende. 

Sønderhøje Sønderhøje er en mindre samling gravhøje. Højene er placeret højt i terrænet med milevid udsigt 

over bl.a. Lundby Hede og Bruså dalen. På heden ses mange typiske planter, f.eks. hedelyng, revling 

(sortebær), enebærbuske og tyttebær. 

Den gamle Ålborgvej: Vinkelret på sporet komme den gamle Ålborgvej. Vejen var tidligere hovedfærdselsåre 

mellem Ålborg og Vesthimmerland. Der er etableret stisystem over De Himmerlandske heder, som her 

krydser sporet. I forsommeren ses den plettede gøgeurt, en af Danmarks orkideer. Alle orkideer er fredede 

og må derfor ikke plukkes. Lidt senere på sommeren ses også den smukke guldblomme. Uldblommen er giftig 

og har været brugt som abortfremmende middel. 

Sporet ender ved Bruså. Her ses et naturligt vandløb med kraftige snoninger. Åens forløb ændres med tiden, 

nogle steder udhules brinken og skrider ud i åen, og andre steder aflejres sand, mudder og plantemateriale. I 

2001 er der bygget en spang over åen, så denne nu kan krydses. Sporet følges samme vej tilbage. 

Koordinater: 56,941395;9,423088 

Sporet ved Haarhøj 


tilgængelige for offentligheden. Sporet ved Haarhøj ligger ca. 20 km nord for Nykøbing Mors imellem Ejerslev 

og Hesselbjerg. VAFT rute 32 kører lige forbi Haarhøj. Den afmærkede rute er ca. 1,3 km lang. Molergravning 

Først i 50’erne startede Skarrehage molerværk A/S med at grave moler i Haarhøj til produktion af isolerende 

mursten. De hårde sten blev gravet bort og brugt som opfyld i det nordøstlige hul. Det bløde ler blev kørt på 

lastbiler til Skarrehage, hvor der stadig er molerfabrik. Det blev til fire små råstofgrave, før gravningen blev 

indstillet i 70’erne, fordi det ikke var rentabelt at grave mere af leret her.

Moler/askelag: Det første man lægger mærke til, når køreturen går forbi Haarhøj, er de fantastiske flotte 

molerprofiler. I moleret er der sorte lag af vulkansk aske. I alt findes der over 200 forskellige askelag, som er 

fremkommet ved opsplitningen af Atlanterhavet. De vulkanske askelag har ud over skønheden også stor 

videnskabelig værdi. De 20 meter af moleret, som beses her, er dannet af døde alger, som faldt til bunden i 

det hav, der dækkede Danmark for 55 mill. år siden. Fossile rester af fisk er meget almindelige, men også 

komplette ses tit. Da isen i slutningen af sidste istid (Weichsel) trak sig tilbage, havde den hovedopholdslinie i 

dette område. Den omkring 1 km tykke iskappes vægt, pressede de jordlag op, som var lige foran gletscheren. 

Disse ses i dag som bakker og kystklinter. Samtidig skar smeltevandsfloder sig gennem landskabet og var også 

med til at give landskaberne her omkring sit særpræg. Isen forsvandt fra Mors for ca. 15.000 år siden. 

Hvor der graves moler sker der fra industriens side en løbende reetablering, så der ikke efter endt gravning er 

»kratere« og affald overalt. Der er en enestående aftale om forløbet af disse reetableringsplaner. 

Fra dette punkt, som ligger 41 meter over vandet i Limfjorden, ses det bakkelandskab, som isen dannede. 

Mod nord Han Herred. Mod øst ses den lille ø Ejerslev Røn, hvor mange sæler holder til. Livø ses med 

Himmerland som baggrund. I sydøstlig retning ligger Fur og Nordsalling. Når man ser mod vest, ses i 

baggrunden øens højeste punkt – Salgerhøj 89 m. Molerfabrikken samt Thy ses mod nordvest. Mod syd 

skimtes Nykøbing. 

I og omkring den gamle molergrav er der et mangfoldigt dyre- og planteliv. Birk, hyld og mirabelle er selvsået, 

og sidst på året trives flere svampearter i molergraven. Tit ses musvåger og falke kredse rundt for at fange de 

mus og frøer, som færdes i hullerne. I de senere år er havørn observeret i området. Havørnen er Europas 

største ørn (omtrent dobbelt så stor som musvågen) og er efter stærk tilbagegang nu atter i fremgang. Den 

var indtil for få år siden en meget sjælden gæst herhjemme, men genindvandrede som ynglefugl i 1996. 

Hvis man gerne vil vide mere om molergravningens historie og den enestående geologiske formation, er 

Molermuseet (2,8 km) et fantastisk sted at besøge. Museet rummer adskillige fossiler, som ikke ses 

tilsvarende andre steder i verden. Fossiler af fisk, træ, insekter samt kæmpekrystaller er med til at fortælle 

om, hvordan verden så ud for 55 mill. år siden. Museet arrangerer flere gange i sommerhalvåret fossiljagt i 

molergravene ved museet og rundvisninger i udstillingen. 

Koordinater: 56,932764;8,899963 

Sporet ved Kastbjerg Å 


tilgængelige for offentligheden. Turen starter i Falslev ved kirken. Den gule rute er ca. 5 km lang og den røde 

er ca. 2 km. Begge spor begynder ved kirken, der stammer fra middelalderen. Gårdene ligger tæt omkring 

kirken som før udskiftningen. Flere er dog udflyttet, og der er oprettet nye ejendomme uden for byen. Her 

deler ruten sig. Fra det røde spor kan man opleve kirken og præstegården ovenfor ådalsskrænten. Dalen er 

udgravet af smeltevand, der for ca. 12.000 år siden strømmede mod Mariager Fjord og efterlod de markante 

skrænter langs dalen. Syd for kirken løber gamle hulvejsspor ned over skrænten. Færdslen blotlagde jorden, 

så nedbør og slid gravede dybe render. Når et spor blev for ufremkommeligt, tog man et nyt i brug ved siden 

af. Området afgræsses nu af får. Deres tætte afbidning af græsset får hulvejene til at fremstå tydeligt. Hvor 

sporet krydser åen, bevæger man sig fra Falslev Sogn i Onsild Herred til Vindblæs Sogn i Gjerlev Herred. I 

agerlandet ovenfor ådalen kan man se nye læhegn af løvtræer, de skaber levesteder for fugle og vildt. 

Norup station: Ved den private jernbane fra Hadsund til Randers anlagde man en station vest for landsbyen 

Norup. Vest for stationen kan man se en gammel bro over Kast-bjerg Å ved Tuse Mølle. Møllen kendes i 

skriftlige kilder helt tilbage fra 1462. Efter banens nedlæggelse er strækningen blevet udlagt til sti. Her er en 

smuk udsigt over ådalen, hvor man kan ane de gamle, afsnørede åslyngninger som vandfyldte lavninger i 

græsningsengene. 

Sporet følger stien mod nord. Inden Kastbjerg Å løber ud i Mariager Fjord, er den opstemmet ved Åmølle, der 

kendes tilbage fra begyndelsen af 1300-tallet. Ådalen ovenfor møllen er fugtig, og der er dannet en tæt 

rørskov på dalbunden. Fra Åmølle følger sporet landevejen mod en betagende udsigt over Mariager Fjord og 

området ved Assens. Nedenfor udsigtspunktet breder de lavtliggende, afgræssede strand-enge sig. Her kan 

man se mange af fjordens og engenes fugle. På skrænterne og på strandengene nedenfor ligger vandreblokke, 

som isen har ført med sig fra områder i Sverige og Norge. Markvejen følger et langt, lige ejendomsskel. Lidt 

øst for vejen er der plantet et læhegn af løvtræer i tre rækker. 

Koordinater: 56,674285;10,094260

Sporet ved Klovbakker 


tilgængelige for offentligheden. Sporet ved Klovbakker ligger på Nordmors nord for Sundby, ca. 4 km øst for 

Vildsund-broen. Sporet starter på den store rasteplads på rute 26 mellem Sundby og Vildsund-broen. Den 

afmærkede gule rute er ca. 5 km lang, men den kan, som kortet viser, deles op på midten. NB! Det er en 

meget god ide at have solidt fodtøj på turen – helst gummistøvler: Den første del af sporet går over en mark 

med lerjord, som kan være meget fedtet i vådt vejr. Det samme kan selve molergraven. I Nørrekær skal man 

krydse en meget fugtig strandeng. 

Jorden her på Nordmors er særlig fed og god. Det skyldes moleret i undergrunden. På så god jord kan der 

dyrkes hvede flere år i træk. Det er derfor sjældent nødvendigt med sæd-skifte, dvs. skifte afgrøde for at 

jorden kan hvile. Sporet går forbi en græsmark, hvor der går heste og æsler. Klovbakker og Kloven kommer af 

kløft eller klov og er de gamle navne for dette ret kuperede område. Klovbakker er en gammel molergrav. Her 

blev der gravet moler til 1979. Da man holdt op med at grave, var der en overgang planer om at bruge graven 

til deponering af affald, men det blev droppet. Nu ejes graven af Morsø Kommune, og den bliver kun brugt 

som et rekreativt område. Der er mange selvsåede træer og buske på vej op i området. I de kommende år vil 

flere af disse blive fældet, så man kan bevare udsynet til de gamle molerskrænter. Man kan gå rundt på 

kanten af graven, man kan skyde genvej ned gennem graven eller man kan følge sporet til fjorden. Fra denne 

lille høj har man en fremragende udsigt over Thisted Bredning. Mod nord ligger Thisted, og sydvest for byen 

ses molerklinten ved Silstrup. Øst for Thisted ses Eshøj Skov, Sennels Kirke og flere vindmøller. Mod øst på 

Nordmors ses røgfanen fra Skarrehage Molerværk og Feggeklit. I krattet ved højen holder musvågen til. Det 

kan ses på de mange klumper af "stjernesnot". Det er fedtede klumper, som musvågen har gylpet op. Den kan 

nemlig godt lide frøer og tudser, men ikke deres æggeledere. Der er også en del harer og fasaner i området. 

Kystskrænt med "fårestier": Dette er den gamle kystskrænt. Kæret neden for er hævet havbund. På skrænten 

er der "fårestier" - trådt af de græssende dyr, for tiden skikkelige jersey-kvier. Skrænten er et overdrev, hvor 

der vokser mange overdrevsplanter, fx Kornet Stenbræk. For foden af skrænten er der fugtige væld. Her 

vokser orkide-arterne Maj-Gøgeurt og Kødfarvet Gøgeurt og den kødædende Vibefedt. 

Nørrekær strandenge: Man kan godt krydse den ret fugtige strandeng, men på et kort stykke skal man hoppe 

fra tue til tue. På engen og strandvolden kan man se mange fugle, fx yngler viben og strandskaden her. I 

området kan man se forskellen på græsset og ugræsset eng: Uden græsning bliver engen til rørsump. Her 

findes andre fugle, fx rørspurv. 

Stranden ved Thisted Bredning: Det er en dejlig afvekslende oplevelse at gå langs stranden. På den stenede 

strand kan man let finde forstenede søpindsvin – "sepedejesten" eller "tordensten". Der ligger som regel også 

masser af strandskaller, bl.a. fra knivmuslinger. I krattet for foden af skrænten holder en lille flok rådyr til. 

Molergården: Her lå i moler-gravningens tid en gård - "Dalgaard". Der er nu en lille P-plads med plads til tre 

biler. Man kan se resterne af gården og dens have. Fx vokser der mellem træerne Vintergækker og den her på 

egnen sjældne Hulrodet Lærkespore, som kræver god jord. Herfra kan man enten fortsætte ad asfaltvejen til 

Sundby – og måske aflægge købmanden besøg for en forfriskning. Eller også kan man gå i kanten af marken 

langs hovedvejen tilbage til rastepladsen. 

Koordinater: 56,877744,8,665151 

Sporet ved Lillefjord 


tilgængelige for offentligheden. Du kommer til sporet med bus 235 eller i bil via vej 255 fra Mariager eller 

Hadsund, til vejen mod Dania og til Kongsdal Lystbådehavn. Lystsejlere og kajak kan også bruge sporet, samt 

overnatning i telt på "Tipperne". Ruten er afmærket med blå pile og er ca. 4,5 km lang. Mariager fjord er 39 

km lang og 29 m dyb. Fra Kongsdal til Kattegat er der anlagt sejlrende så større skibe kan sejle til Kongsdal 

Havn, Akzo Nobel og Hobro. Omkring Kongsdal findes store forekomster af højt liggende kridtaflejringer, 

hvilket gjorde det let for skibene i fjorden at få kalken læsset ombord. I 1500- og 1600-tallet var der mange 

kalkovne langs fjorden, hvor der blev brændt kalk. Her hentede Christian d. IV i 1639 kalk til det kongelige slot 

Kronborg, heraf navnet Kongsdal. I 1873 blev cementfabrikken Cimbria anlagt, siden kom Dania og Kongsdal 

til. Der blev også anlagt havne, disse blev dog lukket i årerne 1920-1984. I dag bliver Kongsdal Havn brugt til 

udskibning af pakkesalt og posesalt til udlandet, fra Akzo Nobel. 

Kongsdal Lystbådehavn anlagt i 1988 på jorden fra den nedlagte gård Spilgården. Spilgården blev i ca. 1906 

købt af Kongsdal Cementfabrik for kr. 50.000. Det eneste, der er tilbage fra gården, er det lille havnekontor

Fadeburet (år 1900). Havnens vartegn er det rødstribede fyrtårn - det gamle fyrtårn fra Thyborøn. Fyrtårnet 

blev rejst ved indvielsen af lystbådehavnen den 19. juni 1988. Bakken til højre for klubhuset er Tipperne, her 

er en unik udsigt over fjorden. Landskabet langs fjorden er præget af istidens store moræne og 

smeltevandsflader, gennemskåret af tunneldale. På vejen krydses den lille bæk Vejrbæk, der er opstået af 

væld fra området. Her kan du være heldig at se isfuglen sidde på lur efter bytte. Strandengen bliver i dag 

anvendt til af græsning af ungkreatur. Disse kommer på græs i april og på stald igen i oktober. Engen har et 

rigt fugleliv, her ses bl.a. skarvn - en stor plage for fiskerne i området. Fiskehejren ses også ofte i 

strandkanten. Her ses også almindelige fuglearter som måger, ænder og viber. Sangsvane, knopsvane, 

troldand og blishøns er trækfugle som ses fra oktober til marts. Blomsterfloraen på engen er bl.a. den blege 

lilla Strandasters, Bidende Stenbræk, Gul Stenbræk, Alm. Kællingetand, Engelskgræs, græsser og siv. 

Et skrift fra Ballegård viser at der fra ca. 1830 blev dyrket og udskibet kartofler fra gården til København. Da 

området her er meget lavvandet, kunne udskibningen af kartofler kun finde sted ud for Lillefjord. Ved 

lavvande ses rester af de gamle pæle ud for de gamle stenhøfter. De nuværende stenhøfter har stort set den 

samme størrelse som de gamle. 

Fra 1545 frem til 1693 omtaltes Falslevgård i Kronens Skøder som kongens ejerskab, siden har den været på 

private landmænds hænder. I 1545 får Peder Kruse Falslevgård i forlening efter Jørgen Lycke. Igen i 1579 

omtales gården i Kancelliets brevbøger, da Las Krusse får gården i forlening af kongen for lang og tro tjeneste 

på Holmen. I 1864 blev gården udflyttet fra Falslev by til sin nuværende beliggenhed ved fjorden. "Foged 

slægten" overtager i 1927 gården. Falslevgård er i 2000 blevet omlagt til økologisk drift. Her er 42 ha mark i 

omdrift, 15 ha skov og 15 ha fjordeng. Gården drives med planteavl og fedekreaturer. På markerne dyrkes 

hvede og spelt til mel, havre til gryn, lupin til protein samt tritikaler og byg til foder. På gården er også 

zoneterapiklinik og en gårdbutik, der forhandler gårdens egne produkter. Fra bunden af alléen kan skimtes 

Ballegård, der er fra omkr. 1430. 

Rosenlys jorder er udstykket fra Ballegård i 1912 og har siden været drevet som gartneri og frugtplantage med 

bl.a. æbletræer, blommetræer og kirsebær. Slugten er en karakteristisk smeltevandsdal. De karakteristiske 

skrænter indholder sten og grus fra istiden, her er en vild beplantning af hvidtjørn. Fra den lille dam kan hvert 

forår høres frøer og tudser ligesom æg fra de respektive kan ses i dammen. Senere på sommeren er dammen 

belagt men åkander. 

Koordinater: 56,684463;10,070721 

Sporet ved Paradiset, Gedsted 


tilgængelige for offentligheden. Sporet ved Paradiset ligger 30km nord for Viborg. De afmærkede ruter er 2,5 

km (gul rute) og 7 km (blå rute) og kan begge forlænges med uafmærkede ruter. Sporene starter fra 

rastepladsen ved Viborg-Løgstørvejen 30 km nord for Viborg. Der er en rute i bakkerne ved Paradiset og en 

rute til fjorden ved Lerkenfeldt Å-udmundingen. Der er bro over åen med mulighed for forlængelse af 

gåturen. Gul rute kan være lukket ved jagt (se skiltning). Vejen langs stenalderhavets kystskrænter var 

sammen med hulveje (6) en del af det gamle vejsystem, der førte mod Viborg og hærvejen / oksevejen med 

forbindelse sydpå. Engen ned mod Lovns Bredning er hævet stenalderhavbund. For omkring 7000 år siden var 

området dækket af havvand. Engen steg op over havoverfladen for ca. 2000 år siden. Isens tryk var delvis 

overstået. Strand-engen helt ude ved kysten bliver fra tid til anden oversvømmet af fjorden og derved aflejres 

frugtbart materiale mellem planterne. Længere inde mod land ses en bræmme, hvor fjordens indvirkning ikke 

er så voldsom. Disse arealer kaldes strandoverdrev. Engen op mod vejen bliver delvis afgræsset af kreaturer, 

men hvor det ikke sker dannes strandrørsump. Stien følger en gammel hulvej op over skrænten. Ad denne vej 

blev kreaturerne i gammel tid drevet til græsning på engen. Høet fra engen blev også kørt ad denne vej op til 

gårdene. 

Lovns Bredning: Udsigtspunkt med kik ud over Lovns Bredning mod Lovns Halvø (med Alstrup kirke), Salling og 

Lundø. Mod nord ses Gl. Ullits kirke. Det lave vand i Lovns Bredning virker som en magnet på mange vade- og 

andefugle. Her er store mængder føde. Tidevandet afsætter næringsrigt sediment, som danner grundlag for 

en imponerende fødekæde, der starter med alger: og dyndsnegle, slikkrebs, sandorme og børsteorme i 

millionvis ender i fisk og fugle. Ude i vandet ses spredte store sten, som er ført hertil af isgletcherne som 

løsrevne klippestykker af grundfjeldet fra det nordlige Skandinavien. 

I Paradisskoven og krattet omkring findes et dyreliv, der er anderledes end det man finder ved kysten og 

strand-engene. Den lille skovbevoksning har stor betydning som skjulested for harer og rådyr. De fleste af

vore almindelige småfugle, som er knyttet til skov, yngler her. I det tidlige forår dækker aurikler og anemoner 

skovbunden i Paradiset, som i øvrigt er en blandingsskov med bøgetræet som dominerende karakter. Det er 

uklart hvorfor området lokalt kaldes "Paradiset". Før omfartsvejen skar sig gennem området, blev det opfattet 

som et dejligt og roligt sted lidt uden for byen, og mange udflugter har i tidens løb gået hertil. Oksevejen gik 

her forbi. De tydelige spor efter århundredes oksedrift gennemskærer skoven. Når et spor er blevet opkørt og 

mudret, blev der lavet et nyt ved siden af. Vejen gik ned mod Gedstedbro, der oprindeligt var et vadested 

over Lerkenfeldt Å. 

Lidt afsides oppe på skrænten ses rester af skyttegrave fra 2. verdenskrig. Tyske soldater var udstationeret i 

Gedsted, og som øvelse i at modstå en invasion, blev skyttegravene lavet. Spor viser vejen ud over 

strandengen til gangbro over Lerkenfelt Å med mulighed for at fortsætte langs fjorden. I vinterhalvåret kan 

engen være meget fugtig og svær at passere. 

Koordinater: 56,687562;9,318728 

Sundby Sø 

Koordinater: 56,881149;8,621324 

Svinkløv I 

Stien udgår fra Slette Å Rasteplads. Seværdigheder på turen er blandt andet Kaprifoliedalen, bålpladsen, 

Maries Hus, Skt. Olufs Kilde og Faldet. Der er en storslået udsigt fra kystskrænten mod nord. Turen er 3,2 km 

lang. 

Koordinater: 57,147214;9,344568 

Svinkløv II 

Stien udgår fra P-pladsen ved Hjortdal Kirke eller fra Slette Å Rasteplads. Ruten går igennem den frodigste og 

mest varierede del af plantagen og følger på et langt stræk den stærkt slyngede Slette Å. Ved Skovhaven er 

der lavet en lille sløjfe på ruten (mærket med gule pile). Turen er 4,3 km lang. 

Koordinater: 57,135241;9,344044 

Tranum klitplantage - Nordsøstien 

Regional vandrerute - 5,3 km 

Koordinater: 57,171130;9,592095 

Tranum klitplantage - Overklitten sø 

Vandrerute - 3,3 km 

Koordinater: 57,173726;9,544372 

Tvorup Vest 

Udgår fra P-plads på vestsiden af Kystvejen, ca 300 m nord for Bøgstedrendevej. Turen er 5,5 km lang. 

Koordinater: 56,980996;8,429913 

Tvorup Vest II 

Udgår fra P-pladsen ved Bøgsted Rende. Turen er 2,3 km lang. 

Koordinater: 56,980117;8,408965 

Tvorup Vest III 

Udgår fra P-plads på vestsiden af Kystvejen, godt 1 km syd for Bøgstedrendevej. 

Denne vandrerute kan også påbegyndes og afsluttes ved Bøgsted Rende. Turen er 5 km lang. 

Koordinater: 56,979236;8,410674 

Vandresti i Drastrup Skov 

Drastrup Skov er et ca. 300 ha stort skov- og naturområde i cykelafstand fra Aalborg centrum. Aalborg 

Kommune og Naturstyrelsen har opkøbt arealerne med det formål at plante ny skov tæt ved Aalborg bl.a. for 

at sikre rent drikkevand og skabe nye rekreative tilbud med plads til friluftsliv og naturoplevelser. 

Koordinater: 57,001398;9,866051

Vestkyststien 

Vestkyststien Agger - Bulbjerg er en vandre- og cykelrute på ca 80 km. Cykelruten fortsætter sydpå til grænsen 

og nordpå til Skagen. Vandreruten følger på store strækninger den gamle redningsvej, mens cykelruten følger 

små offentlige veje eller skovveje. Ruterne kan benyttes i deres fulde længde eller etapevis. 

Koordinater: 57,156237;9,026664 

Østerild Tamhøjturen 

Turen udgår fra P-pladsen ved Vesløs Huse, nord for landevejen Thisted - Aalborg, nær ved 18 km- mærket. 

Ruten er 3,4 km lang og afmærket med gule pile 

Koordinater: 57,037635;8,908299 

Blokhus klitplantage - Sti - 100 

4,3 km 

Koordinater: 57,269314;9,626203 

12 dejlige traveture i Søhøjlandet, Alling Vest Fredningen 

7,4 km 

Koordinater: 56,113309;9,730294 

12 dejlige traveture i Søhøjlandet, Skanderborg - købstad med historie 

7,3 km 

Koordinater: 56,036980;9,930614 

Bryrup Langsø og Karlsø 

3 km omkring Bryup Langsø og 1,5 km omkring Karlsø. Den afmærkede rute omkring Karlsø er på ca. 30 min. 

vandring. Ved den østlige side findes et bade- og opholdsareal. Den afmærkede rute langs Bryrup Langsø og 

omkring opholdsarealet ved Grenen tager ca. 1 times tid. Fra udsigtspunktet er der en fin udsigt over 

området. 

Koordinater: 56,018831;9,508364 

Burmlundstien 

ca. 3,5 km 

Koordinater: 56,073957;9,747928 

Dollerup bakker 

Koordinater: 56,369800;9,324927 

Dynæs og Gammelkol 

Med udgangspunkt i P-pladsen ved Himmelbjergvej kan du besøge de to voldsteder, Dynæs og Gammelkol. 

Landskabet er ualmindeligt smukt, og udsigterne er store. Ved Dynæs skal man gennem en låge følge stien 

langs søkanten, bagom beboelsen. Stien er afmærket i fornødent omfang. 

Koordinater: 56,126446;9,702358 

Dyrehaveruten, Skanderborg 

Koordinater: 56,024769;9,925796

E1 i Silkeborg Kommune: Julsø - Engholm 

Den europæiske fjernvandrevej E1 går fra Nordsverige via Grenå-Kruså til Italien, i alt 4.900 km. Der er planer 

om at udvide den til Nordkap. På denne strækning følger vi de afmærkede vandreruter Århus-Silkeborg, 

Bryrupbanestien og Hærvejen. Vi går mod nordvest ud til Julsø og hen til Paradiset, hvor vi drejer ad 

skovvejen mod syd lige før Foldbæk. Ved Sønderskovvej forlader vi vandreruten, går et lille stykke mod øst og 

drejer t.h. ind på en markvej, der fører os rundt om Rødkær Enge. Vi fortsætter mod vest til vi når Naturstien 

Horsens-Silkeborg, også kaldet Bryrupbanestien, som vi følger næsten til Vrads. Her drejer vi mod vest ad 

skovvejen Ansøvej til Hærvejen, som vi følger mod syd ud over Vrads Sandes hedeklitter og gennem Grane 

Plantage til Boest Bæk ved Engholm. 

Koordinater: 56,115950;9,641520 

E1 i Skanderborg Kommune: Fusvad - Julsø 


om at udvide den til Nordkap. På denne strækning følger vi den afmærkede vandrerute Århus-Silkeborg 

bortset fra turen gennem Skanderborg. Vi går mod syd gennem Adslev Skov og Kolskov, derefter ud over 

markerne mod Skanderborg. Kort efter motorvejen hører afmærkningen op, men vi fortsætter ad Sverigesvej 

og under Skanderborgvej til Skolestien, som vi følger til søen. Her går vi t.h. langs søen, drejer op på 

Østergade og kommer via Kirkevej og Vestergade op på hovedgaden. Vi drejer t.h. ad Mossøvej og følger 

vandreruten nord om Mossø, rundt om Øm Kloster og via Emborg Bro mod Ry. Her drejer vi syd om Birksø og 

fortsætter langs Gudenåen forbi Himmelbjerget til Svejbæklund. 

Koordinater: 56,113950;9,995996 

E1 i Syddjurs Kommune: Grenå - Havhuse 

Den europæiske fjernvandrevej E1 går fra Nordsverige via Grenå-Kruså til Italien, i alt 4.900 km. På denne 

strækning følger vi Molsruten, som bortset fra Grenå Strand, er afmærket med blå skilte med en vandrer og 

påskriften »Molsruten«. E1 begynder ved færgen fra Varberg og følger stier gennem klitterne sydpå. Snart 

går det langs kysten til Rugård Camping, hvor vi drejer ind i landet, følger naturstien på det gamle banetracé, 

drejer syd om Stubbe Sø og mod vest gennem plantagerne. Efter Kejlstrup og Egens når vi igen ud til kysten, 

som vi følger forbi Kalø, rundt om Hestehave og så forbi Følle Strand til Havhuse. 

Koordinater: 56,407744;10,921867 

E1 i Aarhus Kommune: Havhuse - Fusvad 

Den europæiske fjernvandrevej E1 går fra Nordsverige via Grenå-Kruså til Italien, i alt 4.900 km. På denne 

strækning følger vi den afmærkede Molsrute til Risskov og den afmærkede vandrerute Århus-Silkeborg fra 

Åbrinken til Fusvad. Ved Vosnæsvej drejer vi ind i landet, rundt om Havskov og igen ud til kysten, forbi 

Studstrupværket og langs kysten til Risskov. Så er det på egen hånd gennem Aarhus. Vi fortsætter langs 

vandet til Nordhavnsgade, krydser Havnegade ved Skibbrogade, og forsætter sydpå. Ved Mindebrogade drejer 

vi t.h. ad Åboulevarden, t.h. ad Thorvaldsensgade og t.v. ad Carl Blochs Gade til broen over åen, hvor vi følger 

Brabrandstien og vandreruten Århus-Silkeborg. Så går det syd om Brabrand Sø og syd om Årslev Engsø, under 

motorvejen og ud over markerne forbi Tarskov Mølle til Fusvad. 

Koordinater: 56,285528;10,380844 

Fussingø Skovene 

Området er varieret og med et rigt dyreliv. Du kommer både igennem nåleskov og løvskov. Spændende 

vandrerutenet som fører dig rundt i et kuperet terræn 

Koordinater: 56,382627;9,304809 

Gang i Silkeborg, Linå Vesterskov 

Den markerede rute er 4,5 km. 

Koordinater: 56,142694;9,684034

Gang i Silkeborg, Vesterskoven 

Hele den markerede rute forløber ad brede, grusbelagte skovveje. Den sydlige del af Silkeborg Vesterskov er 

karakteriseret ved højskov af mange forskellige træarter. Ruten forløber på den nordlige side af Jenskær. En 

mindre opstemmet sø giver den markante tunneldal karakter. Området er udlagt som naturskov og er 

beskyttelsesværdigt på mange måder. Ruten er 4 km fra startstedet ved Gjessøvej. Der er gode muligheder for 

at forlænge ruten 

Koordinater: 56,127022;9,494427 

Gl.Rye - Klostermølle 

Ca. 3 km. Fra Mølle- og Træskomuseet i Gammel Rye starter den afmærkede vandretur til det lyngklædte 

område omkring Galgebakken, der ligger101 m over havets overflade. Fra den afmærkede sti kan man gøre en 

afstikker ind i fårehegnet til Musebakke. Herfra er der flot udsigt over Mossø og området omkring 

Sukkertoppen. De lyngklædte bakkedrag er delvist ryddet for selvsåede træer. Som et led i kommunens 

hedepleje er der indhegnet et område, der afgræsses med får. Der er fri adgang på hedearealerne også inden 

for fårehegnet. 

Koordinater: 56,075882;9,701615 

Husby Klit 

Ruteforløb markeret med gul. 

Koordinater: 56,287076;8,181764 

Husby Klit 

Denne tur går gennem den flotte klit "Mraens Maw" (Marens mave). Herfra er der en storslået udsigt over 

både plantagen, klitterne og havet. 

Koordinater: 56,315124;8,124825 

Husby Plantage 

Ruteforløb markeret med grøn. 

Koordinater: 56,283207;8,172914 

Husbyklit 

Ruten er under normale forhold farbar med kørestol, der er dog et par mindre stigninger undervejs. Ruten er 

markeret med lilla 

Koordinater: 56,284749;8,162930 

Hundslund, Åkjær natursti 

6,7 km vandresti, belagt med græs. 

Koordinater: 55,915548;10,111847 

Inderø Skov 

Koordinater: 56,378941;9,333862 

Kalø - Ringelmose Skov 

Koordinater: 56,299582;10,497419 

Kalø - Slotruinen, Hestehave Skov 

Koordinater: 56,273849;10,468070 

Kalø - Store Bavnehøj 

Koordinater: 56,300506;10,484866

Kaløstien 

Stien går fra Ryomgård til parkeringspladsen ved Kalø Slotsruin. Efter at have passeret den brede flade Ryom 

Ådal krydser stien Saksvad Bæk ved Skummelvad Bro og videre af den gamle Nørreherredsvej. Nord for Kalø 

går stien op over den dramatisk randmoræne og byder her på en af de flotteste udsigter over Djursland. Fra 

Rønde forsætter man ned gennem Ringelmose Skov, og ved Egens har stien forbindelse til Molsruten. 

Koordinater: 56,379591;10,504023 

Knudmosen, Lilla rute 

Vandretur på 3,3 km. Birketræernes lyse stamme blinker og gnistrer i sollyset, der spredes i mosebunden 

gennem træernes fine blade. I et tæt krat kvidrer et par mejser, og fra oppen af birkene markerer sangdroslen 

sit territorium med en række bløde triller. Stien snor sig gennem hundredvis af hvide stammer, og gynger 

svagt under fødderne. Vindens rislen i trækronerne akkompagneres af vandets pludren i en af mosens mange 

kanaler. 

Koordinater: 56,126295;8,952931 

Knudmosen, Orange rute 

Vandretur på 3 km. Birketræernes lyse stamme blinker og gnistrer i sollyset, der spredes i mosebunden 




kanaler. 

Koordinater: 56,130260;8,962499 

Knudmosen, Sort rute 

Vandretur på 3,7 km. Birketræernes lyse stamme blinker og gnistrer i sollyset, der spredes i mosebunden 




kanaler. 

Koordinater: 56,123127;8,964130 

Knudmosen, Sort rute 

Vandretur på 1 km. Birketræernes lyse stamme blinker og gnistrer i sollyset, der spredes i mosebunden 




kanaler. 

Koordinater: 56,127500;8,956758 

Ludvigslyst 

Uafmærket rute udenom eller gennem de fredede engarealer ved Ludvigslyst. For at få en rundtur i området, 

må man gå en strækning ad Julsøvænget og Julsøvej. 

Koordinater: 56,130555;9,642246 

Maskenkol 

Koordinater: 56,106856;9,738259 

Mols Bjerge - Agri Bavnehøj 

Koordinater: 56,232410;10,540906 

Mols Bjerge - Agri bavnhøj 

Koordinater: 56,231302;10,524406 

Mols Bjerge - Fuglsø 

Koordinater: 56,195730;10,541546

Mols Bjerge - Knebel Plantage 

Koordinater: 56,212264;10,503672 

Mols Bjerge - Strandkær 

Koordinater: 56,222922;10,584138 

Mossø, Gudenådalen 

Den afmærkede sti forløber på Gudenådalens første terrasse på østsiden af åen. Mange steder går stien på 

kanten af åbrinken. Nogle steder har Gudenåen gravet sig ind i kanten, og der er opstået op til 10 meter høje 

skrænter. Fra stien er der mange fine kig ud over Gudenåen, og de afgræssede enge. Undervejs passeres den 

privatejede Vilholt Mølle, som engang var træsliberi under Klostermølle. Møllesøen nedlægges, og i efteråret 

2008 genskabes Gudenåens oprindelige forløb. Turen fortsætter til Voervadsbro og over det tidligere Voer 

Vad til Vilholtvej, der går på kanten af terrassefladen vest for Gudenå. Ca. 8 km. 

Koordinater: 56,037349;9,666778 

Mossø, Klostermølle og Klosterkanalen 

Vandrestien går langs den 1300 m lange Klosterkanal. Kanalen blev gravet af munkene i middelalderen for at 

udnytte vandkraften til klostrets vandmølle. Stien fortsætter til Riværket og det nyetablerede fiskestryg. 

Riværket blev i sin tid bygget af munkene for at tvinge vandet ad den gravede kanal. Spærringen bestod 

oprindeligt af ris deraf navnet, Risværket. Kanalen er omgivet af tæt elleskov, og der er et rigt fugleliv. Er man 

heldig, kan man se den farvestrålende Isfugl flyve tæt ved vandoverfladen eller Vandstæren på lur efter føde i 

kanalen. Ca. 2 km. 

Koordinater: 56,039134;9,698251 

Mossø, Pinddal Mose 

I Pinddalen føres vandet fra Fåresø til Gudenåen. Pinddal er en langstrakt mose, hvor der indtil 1950’erne har 

været gravet tørv. Mosen er opdelt i mange smålodder, da samtlige huse og gårde i omegnen havde et 

tørveskifte til forsyning med brændsel. Overalt i mosen findes de små mosehuller med stejle skrænter og 

stillestående vand. Mange af tørvegravene er i dag ved at gro til med pil og birk. Øverst i Pinddalen ligger 

Fåresø omgivet af lyngklædte bakker og næringsfattige mosehuller. Langs Fåresøens bredder gror blandt 

andet Tranebær med sine røde bær og den kødædende plante Soldug. Navnet Fåresø stammer fra dengang 

man vaskede fårene i søen før efterårsklipning. Ca. 4 km. 

Koordinater: 56,030062;9,705582 

Naturstien Silkeborg-Laurbjerg 

Natursti langs nedlagt jernbane. Hele strækningen er 37 km 

Koordinater: 56,164571;9,553314 

Naturstien, Horsens-Silkeborg 

"Danmarks smukkeste jernbane" intet mindre blev jernbanen mellem Horsens og Bryrup kaldt. Banen blev 

sidenhen forlænget til Silkeborg men nu er jernbanen for længst nedlagt og der er i stedet lavet en natursti for 

vandrere, cyklister og ridende hvor banen i sin tid lå. På den største del af strækningen ligger stien samme 

sted som jernbanen forløb men enkelte steder er banenforløbet helt sløjfet. Naturstien er dog afmærket på 

hele strækningen mellem Horsens og Silkeborg. Der er flere overnatningsmuligheder langs stien. Hele 

strækningen er 60 km. 

Koordinater: 55,878810;9,823327 

Nordskoven, Bakketuren 

Fra byen og fra de forskellige P-pladser langs vejene kan du gå op i bakkerne i skoven. En tur fra 

Dronningestolen over Langdalsåsen, Birkehøj og Ulvehoved til Lovisehøj kræver lidt kondition. Men her kan du 

opleve tykninger af gran, fyr og bøg veksle med det ene smukke udsigtspunkt efter det andet. På turen tilbage 

kan du gå under banen og ned til Brassø og følge stierne tilbage mod byen. 7 km. 

Koordinater: 56,154416;9,584946

Nordskoven, Langsøturen 

Rundt om den østlige del af Silkeborg Langsø er der lavet en sti. Hvis du starter ved Den Gamle Papirfabrik 

midt i byen fører stien over den middelalderlige borgtomt af Silkeborg Slot. Resten af turen går gennem 

skoven langs sydsiden af søen. På nordstien kan du følge Trækstien, der i Silkeborg bys første historie blev 

brugt til at transportere gods via åen fra Randers til Silkeborg. Langsøen er omgivet af rørsump og har et 

meget rigt fugleliv. Om vinteren ses bl.a. stor skallesluger og troldand og om sommeren lappedykker og isfugl. 

7 km - ruten er ikke afmærket 

Koordinater: 56,174112;9,599758 

Sporene ved Mellerup Færgehus 

Spor i Landskabet er trampestier, der over hele landet giver adgang til områder, som ellers ikke er 

tilgængelige for offentligheden. Sporene ved Mellerup Færgehus ligger ca. 16 km nordøst for Randers ved 

landsbyen Mellerup. Den gule rute er ca. 2½ km lang, og den røde rute er ca. 5½ km lang. 

Sporene starter ved Mellerup Færgehavn. Færgen sejler biler og cykler til Voer og Djursland. Indtil 1978 var 

færgehuset bolig for færgemanden Niels Hedegaard og hans kone Ragna. Det er hende, der har givet navn til 

færgen. 

Fjorden: Her er en smuk udsigt over Randers Fjord. Fjorden er 30 km lang og en fortsættelse af Gudenåens 

løb. Indtil midten af 1800-tallet var det et uberørt floddelta med mange øer og holme. Et frodigt sted, op til 4 

km bredt, med tusindvis af dyr, fugle og fisk. Fra 1903 og frem er fjordens løb blevet begrænset med 

dæmninger og engene er udnyttet til landbrug. Her kan du afkorte ruten ved at gå til Mellerup ad den gule 

rute på 2½ km. Fiskene i dag kan frit vandre ind i fjorden. I april når vandringen er størst ses den helt oppe i 

havnebassinerne i Randers. I fjorden lever også havørred, helt og skrubber. Helt er en laksefisk, som kræver 

rent vand for at eksistere. Det meste af fjorden er i dag Ramsarområde, d.v.s. et EU-fuglebeskyttelsesområde, 

hvor der bl.a. ikke må drives jagt. Gode lystfiskerpladser er Stenrevet, Kanaløen og Støvringdæmningen. 

Fra pumpehuset ved Støvring Dæmningen går et sidespor ud til fjorden. Her kommer mange lystfiskere for at 

fiske helt og havørred med stang. Drej ind i mod bakkerne og skovene ved Støvringgård. 

Stifterindens Allé: Du kommer nu ind i resterne af en allé, der har navn efter stifterinden af det adelige 

jomfrukloster. Her ses egetræer, der er 300 år gamle, og gamle bøgetræer. Alléen er under kraftigt forfald, om 

få år vil der kun være få levende træer tilbage. Oppe ved landevejen ligger Pebelhuset opkaldt efter kilden 

Pebelen, der føder Støvringgårds voldgrav. I 1760 indrettedes Støvringgård til adeligt jomfrukloster. Her 

kunne 12 jomfruer og én priorinde bo. Helt op til 1981 boede der adelige jomfruer i hovedbygningen. Århus 

Stift har siden 1760 stået for drift og regnskab. I dag er Støvringgård fondsejet og huser 11 moderne 

lejligheder. Arealet er på 520 ha skov og 220 ha landbrug. En del af markerne overfor skoven er udlagt som en 

moderne golfbane, etableret i 2004. 

Kærlighedsstien: Parallelt med landevejen går der en vandresti fra Støvringgård til Mellerup. Skråt overfor 

Pebelhuset går en skovvej ind til stien. 20 meter inde ad skovvejen drejes til højre ad Kærlighedsstien. Ved 

Mejeribækken går du igen ud på asfaltvejen. Du er nu fremme ved Mellerup By. Mellerup er på én gang 

præget af at være færgeby, landsby og grundtvigsk højborg. Byen kan siges at være i tre dele, som præger 

hver sin funktion. Den oprindelige landsby ligger ovenfor bakken, mens området nærmest færgestedet 

indeholder færgekro, lodsgård og fiskerhuse. Højt over by og fjord ligger den store gamle Mellerup 

Folkehøjskole, der i dag er én af landets mest populære musikefterskoler. Husene i landsbyen er ofte 

stråtækte, da rørskoven i engene nedenfor byen er kendt for sin høje kvalitet af tækkerør. Hvis du har god tid, 

kan du gå en tur ovenom bakken og finde mange spændende steder og huse. Ellers drej til højre gennem den 

nedre del af Mellerup, forbi Lodsgaarden og frem til Amtsvejen. Gå til højre igen og fortsæt ad Amtsvejen 

tilbage til startstedet ved Mellerup Færgehus. 

Koordinater: 56,520854;10,223218

Sporet fra Mårslet til Moesgaard Strand 


tilgængelige for offentligheden. Sporet fra Mårslet til Moesgaard Strand ligger cirka 10 km syd for Århus. 

Dette spor forbinder Mårslet og Moesgaard Strand og passerer undervejs Vilhelmsborg og Beder. Mårslet er 

opstået hvor 3 veje krydser Giber Å, cirka 10 km syd for Århus. Byen har bevaret sin oprindelige stjerneform, 

og består af 2 kiler med bebyggelse, adskilt af to grønne kiler der omkring åen går helt ind til byens midte ved 

kirken. 

Giber Å: Med start i Mårslet følger sporet Giber Å. Åen løber i en varieret erosionsdal med afvekslende 

vegetation af løvskov, dyrkede arealer, enge og overdrev. Undervejs passerer Giber Å Vilhelmsborg, Fulden 

Mølle og Moesgaard Skovmølle. På strækningen findes endvidere Rokballe Mølle nord for Beder. Denne mølle 

blev ikke drevet af vand fra åen, men i stedet fra kilder i bakkerne syd for møllen. 

Vilhelmsborg, der er et eksempel på en senere dansk Herregård. Kendetegnene er de højtliggende hoved- og 

avlsbygninger, det omkringliggende parkanlæg, nærliggende lystskov, vandmølledam og alleer. Tidligere lå på 

stedet en større sædegård, Grumstrup, hvis rester ses i parken øst for hovedbygningen. Den nuværende 

hovedbygning er opført i klassicisme i 1842. De markante avlsbygninger i kampesten stammer fra 1853. I 

1973 blev Vilhelmsborg købt af Århus kommune, hvorefter Danmarks Nationale Hestesportscenter blev 

etableret i avlsbygningerne. Nye trænings- og opvisningshaller blev opført, og det engelske parkanlæg fra 

slutningen af 1800-tallet er genskabt med et net af gangstier i og omkring parken. Fra Vilhelmsborg løber 

sporet ad skovstier under Oddervej til Beders sydlige udkant, hvor den private grundejerforenings stier indgår. 

Mølledam: Sporet passerer resterne af en vandmølle, hvor dammene er bevaret og i dag har karakter af en 

skovsø. Vandmøllen er for længst fjernet, men den massive opstemning, bygget i kampesten, er bevaret og 

vandet danner en smuk kaskade, der kan ses fra Hovvejen, hvor denne passerer opstemningen. Ved siden af 

opstemningen er for nyligt opført en fisketrappe, der allerede har bevirket at der er kommet en bestand af 

ørreder i søen. 

Giber Bro: I 1853 opholdt H. C. Andersen sig på Vilhelmsborg og besøgte blandt andet Moesgård. En nat på vej 

tilbage fra Moesgård passerede selskabet den bro over Giber å, som ligger lidt vest for den nuværende 

omfartsvej. H. C. Andersen beskriver hændelsen som følger: »Den vogn, jeg var på, blev kørt af 

kammerherren: i farten tørnede den mod en høj bro over et vand: det ene hjul gik udenfor, jernrækværket på 

broen brast, og hestene rev remme og tøj itu, løb af sted og slæbte kammerherren med: jeg så den ene 

baronesse ligge på ansigtet hen ad vejen: men jeg sad ganske roligt i vognen. Ingen af os kom noget til: men 

De kan tro, at da jeg siden lå i min seng, takkede jeg ret i mit hjerte Vorherre for, at jeg lå der med hele 

lemmer.« 

Markskel Høj: Skrænterne langs Giber ådal var i oldtiden tæt belagt med både gravhøje og stendysser, men 

kun få er bevaret til i dag. Den afgravede Markskel Høj er en af disse, som ud fra højens beliggenhed 62 meter 

over havet, sikkert stammer fra bronzealderen. Fra Markskel Høj er der en formidabel udsigt mod nord mod 

Jelshøj og Holme Bjerge. Fra Beder til Fløjstrup skov udgøres sporet af private grusveje, skole- og kirkestier. 

Moesgaard Strand: Sporet ender ved Moesgaard Strand. Herfra er der sammenhængende stier i skoven langs 

stranden, nordpå til Århus. Markerne som sporet passerer, hører alle ind under større gårde, der fortrinsvis 

drives med planteavl. Afgrødetyperne veksler mellem hvede, byg og raps. Selv om afgrødetyperne ikke er så 

mangfoldige, som mange andre steder, er der et meget frodigt dyreliv. De udyrkede arealer langs åen og 

skoven er hjemsted for hjortevildt, harer, fasaner, agerhøns, ænder og skovduer. Hvis stien benyttes tidligt 

om morgenen eller om aftenen, er der næsten garanti for at træffe vildt undervejs. 

Koordinater: 56,069014;10,173818 

Sporet i Vandborg Ådal 


tilgængelige for offentligheden. Sporet er 4.5 km langt. Der er to muligheder for start: Vandborg fælled, 

Råbjergvej 20, 7620 Lemvig (følg Kirkensgaardvej en km mod syd til sporets start) og Gåskærvej ( parkering i 

svinget ved Ferring sø). Følg naturstien langs søbredden 800 m mod nord – her går sporet østpå langs 

bækken. 

Vandborg Smedeby: I Vestjylland har gårdene aldrig været samlet i landsbyer. Smedebyen er i stedet opstået 

i nyere tid omkring smed og karetmager. Karetmageren udviklede sig til en stor virksomhed – Vandborg 

Karosserifabrik – som nu er flyttet til Lemvig. Kirkebyen er opstået omkring kirke, skole og mejeri. Søen blev 

skabt i 1976 ved at blokere et af afløbene fra en mosestrækning. Vandet er næringsrigt og søen vil gro til med

tagrør, hvis den ikke renses op. Til gengæld er den med til at fjerne næringsstoffer fra bækken via tagrørenes 

rodzone. I søen lever skaller, aborrer og ål. Desuden ses ænder, blishøns og et ynglende svanepar. Sensommer 

og efterår kan der i rørskoven ses store stæreflokke. 

Vandborg Fælled: Fælleden – byens tidligere sportsplads – er til disposition for ophold og overnatning. Der er 

planlagt vand, toilet og hestefenne. Landskabet omkring dalen er bakket istidslandskab med fed lerjord. Dalen 

nedenfor amtsvejen er usædvanlig dyb, og det kunne se ud som om vandet her på et tidspunkt har løbet 

opad. Det skyldes at der er sket en landhævning samtidig med, at bækken har gravet sig ned. Langs 

skrænterne er der såkaldte fårestier, trampet af kreaturer. Oprindelig har bækken slynget sig, men den er 

blevet rettet ud og uddybet. Af og til kommer oddere op i dalen fra Ferring sø. I begyndelsen af maj kan man 

se de store blåsorte oliebiller i ådalen. Den store opspilede bagkrop er fyldt med æg, der graves ned i jorden. 

Når larverne klækkes, kravler de op i en blomst og hager sig fast til en humlebi. I biens bo lever de af æg og 

honning til de kommer frem næste år som voksne biller. I græsset vokser flotte markchampignon, og kigger 

man godt efter kan man finde kraftigt orangefarvede vokshatte. 

Våbendepoter: Under besættelsen var der tyske tropper indkvarteret i Vandborg. Bækkens løb blev lagt om, 

så dalen ovenfor Møllesøen kunne bruges som ride- og skydebane. I sydsiden af skrænterne ses flere 

udgravninger. Her var camouflerede våbendepoter med underjordiske løbegange. 

Møllen og Møllesøen: Vandmøllen ser ud til at have været i drift i hvert fald fra 1664 indtil den hårde vinter i 

1948. Da frøs bækken under amtsvejen, og der dannedes en sø henover den nuværende shelterplads. Da der 

igen blev hul igennem, fossede vandet gennem dalen med en sådan kraft, at møllens dæmning blev ødelagt 

og Møllesøen tørlagt. Den blev først genetableret i 2008. Formålet er nu at opfange næringsstoffer – specielt 

fosfor – fra markerne, inden de når Ferring sø. Lars Lilholt overnattede på møllen i begyndelsen af firserne og 

skrev her teksten til ”Fandens fiol”. 

Ferring sø og stenalderbopladsen: Ferring sø er en strandsø/fjord af samme type som Nissum- Stadil og 

Ringkøbing Fjorde. I 1700-tallet skrev en vandborgpræst, at der lige før bækkens udløb i fjorden var et 

bundløst hul. En sten var blevet sænket derned i et langt reb, men da det blev halet op var stenen væk og 

rebet brændt over. Lidt syd for udløbet, på skrænten, er der en stenalderboplads. Gennem tiderne har der af 

og til været en åbning i fjorden til havet. Nu er der lukket, og det gennemstrømmende vand løber gennem et 

system af søer – Veserne - til Limfjorden ved Hygum Nor. Denne rute kan gennemsejles med kano eller kajak. 

Tidligere brugtes Ferring sø til badning, men det er nu forbudt, da søen er kraftigt forurenet med 

næringsstoffer. Her er vade- og svømmefugle hele året. Der er store flokke af taffelænder om vinteren. Om 

sommeren kan man blandt andet se lille lappedykker. Forår og efterår (og i milde vintre) kan man se store 

flokke af kortnæbbede gæs, bramgæs og knortegæs i luften. 

Koordinater: 56,546199;8,138530 

Sporet mellem Alken, Bjedstrup og Svejstrup 

Koordinater: 56,066795;9,850684 

Rold Skov Vandreruter 

Vandreruter i Rold Skov og Rebild Bakker. 

Koordinater: 56,847877;9,857174 

Sporet ved Bygholm 


tilgængelige for offentligheden. Sporet starter på Dyrskuepladsens parkering. De afmærkede ruter er ca. 9,4 

og 1,9 km lange og er afmærket med henholdsvis gule og røde pile. 

Dyrskuepladsen: Hovedindgangen er en tro kopi af den gamle Hovedindgang fra 1942, hvor dyrskuepladsens 

nuværende beliggenhed blev indviet. Pladsen anvendes til det årlige Dyrskue samt musikarrangementer, 

klubaktiviteter o. lign. "Staldene" benyttes kun under Dyrskuet. 

Bygholm Avlsgård var oprindeligt en del af Bygholm Godskompleks, som blev opkøbt af Horsens Kommune i 

1918. Kommunen delte gården i en hotel- og parkdel samt en landbrugsdel og solgte en del jord fra. Siden 

1947 har Avlsgården været udlejet til Staten, nu Århus Universitet, der driver forskningscenter på arealerne. 

Industriområdet syd for Hattingvej, som man går igennem på hjemturen, har også hørt under Bygholm 

Godskompleks. 

Skindmølledammen: To kunstigt opdæmmede søer, med en mellemliggende sti. Åbjerg Skovvej er anlagt 

ovenpå dæmningen. Som navnet antyder, har dammen tidligere været brugt i forbindelse med

garvervirksomhed. Under 2. verdenskrig havde tyskerne et ammunitionsdepot vest for dammen. Betonrester 

heraf kan stadig ses. Ved Skindmølledammen er der mange smukke blomster og fugle. 

Bygholm Sø (kunstigt opdæmmet): Søen blev etableret i 1918 for at give energi til et jævnstrømsværk (nedlagt 

i 1959). Ved søens udløb er etableret et fiskestryg, som giver fiskene mulighed for opgang til gydebankerne 

højere oppe i Bygholms åsystem. Før 1918 var området et engareal, hvor Bygholm å slyngede sig igennem. 

Økobasen er et åbent hus/hytte, der bruges som udgangspunkt for skoleklassers og daginstitutioners arbejde 

med undersøgelse af naturen. Alle kan benytte den som mål for en udflugt, et sted at spise madpakke eller 

blot et sted at komme i læ. 

Skoven Ny Hestehave: Navnet Hestehave stammer fra den tid, da hestene i den største del af året måtte søge 

deres føde i skovene. Skoven er i 1972 delt i to af jernbanen. Syd for banen ejes den af Bygholm 

Landbrugsskole. 

Eng ved Sverigesvej: Området er eng og mose og ejes af Horsens Kommune. Området er indhegnet og 

påregnes plejet ved afgræsning. Man vil kunne gå gennem arealet via stenter og låger i hegnet, via græssti 

langs skoven til Hattingvej. 

Skovene i Thorsted: Løvskoven er plantet i ca. 1992 og ejes af Horsens Kommune. Mod syd gennem skoven er 

der stiforbindelse til Børneskoven og nye boligområder med mange stisystemer. 

Koordinater: 55,861679;9,822693 

Sporet ved Dråby 


tilgængelige for offentligheden. Sporet ligger nordøst for Ebeltoft by. Fra Ebeltoft Strand køres mod Dråby, 

herfra mod Dråby Strand. Ved Dråby Strand Camping, er der P-plads overfor kiosken. Sporet nås til fods eller 

cykel fra Ebeltoft og forbinder sig til Dråby, Dråby Kirke og smukke bøgeskove nord for Dråby. Sporet ved 

Dråby går langs Dråby Strand, Purbækken i Boeslum Gunger, højdepunktet Karlsbjerg og den fine Dråby Sø. Pplads 

og turstart ved Dråby Strand Camping. Ruterne er hhv. 6,9 km (gul) og 9,6 km (gul+blå). 

Dråby Strand: Ca. 200 m inden for strandkanten ses høje skrænter. Her har landet hævet sig 4,2 m, siden isen 

forsvandt for 12.000 år siden, og Stenalderhavet gnavede disse skrænter. Stranden foran er "marint forland" – 

altså sand, grus og sten aflejret af havet. Derfor er den tør og næringsfattig – men det er netop betingelsen 

for det blomster- og insektrige strandoverdrev. Her græssede der i mange år får, men løse hunde satte en 

stopper for det. Strand og især skrænter er derfor nu under tilgroning. Her er der 1. klasses havbad. 

Ved Pumpehuset møder man Purbækken, afvandingskanalen for Boeslum Gunger. Vandet pumpes herfra i rør 

til havet. I opgravet materiale langs Purbækken ses ofte havmuslinger og snegle, især Hjertemusling. De er 

flere tusinde år gamle og viser Gungernes fortid som fjord i Stenalderhavet. Senere blev fjorden fersk 

lavvandet mose, og der blev aflejret dynd over sandet (Gunger: Jorden gynger, når kvæget bisser). Syd for 

bækken ses stadig de lange smalle englodder, der sikrede hver gård i Boeslum høslæt til vinterfoder. 

Afvandingen i 1954 gav god landbrugsjord, men dræningen får dyndjorden til at "sætte sig" og igen blive 

vådere. Flere marker overgår nu igen til eng/mose, og måske sættes Gungerne igen under vand. Der er spredt 

Grå-Pil, Tagrør og andre moseplanter, og der er ofte Sanglærke, Vibe, Rødben, Strandsskade og Fiskehejre. 

Nyt løvtræshegn og vildt Moderne hegn er 3-rækkede blandede løvtræhegn – her både med Ahorn, Eg, Røn, 

Tjørn og Ask. Under plantningen fandt man en "køkkenmødding" fra Jæger-Stenalder (4000 år f.Kr.) med 

skaller, knogler og flinteredskaber. Nye hegn, vandhuller og nåletræer er gode for vildtet og tegn på 

landmandens jagtinteresse. Her står ofte Rådyr – vis hensyn. Blomster og udsigt på Karlsbjerg Sporet 

passerer store marker med intensiv planteavl. Det flotte Karlsbjerg er områdets højeste punkt (53 m) - 

indgang i hegningens NV-hjørne. Arealet er et arts- og blomsterrigt gammelt græsningsoverdrev – bl.a. med 

den sjældne Smalbladet Klokke. På toppen er der to mindre Bronzealder-høje og stenrevler fra senere tiders 

rydning af marksten. Nutidens velfodrede kreaturer, der er på stald om vinteren, er kræsne, og kan ikke holde 

tornebuskene nede, og Karlsbjerg er under tilgroning med Tjørn, Slåen og Rose. Områdets sidste 

fuldtidslandbrug Det gamle Søgård ligger nede ved Dråby Strandvej. Den ny Søgård opførtes efter brand i 

1961, og er områdets sidste moderne fuldtidslandbrug (127 ha) og har svine- og planteavl. Afgrøderne er de 

"normale" (Byg, Hvede og Raps), men brak- og naturarealer presset af Ebeltoft By, sommerhuse og 

naturhensyn i Gunger og Dråby Kær. Dråby Sø - gammel havn og ellesump Dråby var op til ca. 1200 Mols’ 

vigtigste havneby - derfor den store kirke (indviet til søfolkenes skytshelgen Skt. Nikolaus). Landhævningen 

tørlagde også Dråby Fjord - kun søen er tilbage. Stien følger en eventyrlig gammel ellesumpskov med kig til 

den smukke sø. Træerne, især Rød-El og Ask, blev førhen stævnet (skåret ned) og brugt til gavntræ og

ænde. De skød igen fra stubben, der efterhånden blev opsvulmet (trunter). Der er artsrig skovbundsflora 

med fx Gul og Hvid Anemone, Firblad, Skov-Angelik, Eng-Nellikerod, og rigt fugleliv (Toppet Lappedykker på 

vandet). Dråby Sø er ren med klart vand og vandplanter. Gæster må gerne bruge bro, bænke og bålsted ved 

søbredden. 

Koordinater: 56,222149;10,737317 

Sporet ved Gl. Estrup 


tilgængelige for offentligheden. Sporet ved Gl. Estrup ligger ca. 20 km øst for Randers. Tag evt. bus 214 

mellem Randers og Grenå eller 212 mellem Randers og Ebeltoft. Den afmærkede rute er ca. 5½ km lang. Der 

er bænke undervejs for et hvil, hvor udsigten eller stilheden kan nydes. Da sporet går gennem indhegninger 

med dyr, kan man ikke tage hunden med. Herregården Gl. Estrup har fra 1340 til 1926, været ejet af 

slægterne Brock og Scheel. Adelsslægterne har haft store rigdomme og været blandt de største jordbesiddere 

i Danmark. Nu sikrer museerne Gl. Estrups historie, både hvad angår adelslivet og landbrugsdriften. 

Skoven hørte indtil 1928 til Gl. Estrup, men ejes nu af Løvenholm Fonden. På de stejle skråninger er det 

umuligt at drive agerbrug, og der har formodentlig altid været skov eller krat her. De gamle bøge kan være 

efterkommere af den oprindelige skov. På dette sted i skoven var en stenkælder, der tidligere blev brugt til 

opbevaring af is. Der er opsat en informationstavle ved Iskælderen, hvor man kan læse mere om stedet. 

Herregårdsmarkerne: Nord for skoven og hovedvejen ses en del af det storslåede herregårdslandskab - store 

marker med lange læhegn. Her har mange mennesker været beskæftiget gennem tiderne med hestespand, 

såsædskurve, leer eller segl. Nu klarer de store maskiner arbejdet. 

Skoven og skovbrynet: Skoven byder ikke blot på gode natur-oplevelser. Den er også en virksomhed, der 

producerer varer. Derfor er skoven en mosaik af træarter, blandt andet rødgran, sitkagran, bøg og eg. I 

skovbrynet ses syren, tjørn, slåen og gamle forkrøblede birke- og egetræer. Et stendige adskiller skov og mark. 

Diget har i mere end 200 år værnet skoven mod kreaturernes græsning. 

Gravhøjene er fredede fortidsminder. Fra højene er der mod nord udsigt over Allingåbro og Grund Fjord. Mod 

syd ses husmandsudstykningerne fra 1920’erne langs rette nord/syd- og øst/vestgående veje. I dag 

sammenlægges jorden atter i større enheder, enten ved handel eller forpagtning. Fra skoven går sporet hen 

over økologiske marker langs skovbrynet, forbi en gravhøj og langs et læhegn på vej mod en gård med 

økologisk mælkeproduktion. Der er 45 malkekøer og ca. 50 kalve og kvier som muligvis går på marken. Som 

gæst færdes man på eget ansvar, men dyrene er meget fredelige. Når man kommer ned til gården følger man 

vejen øst for bygningerne og derfra op til asfaltvejen som fører tilbage til Gl. Estrup. Hvis man ønsker at se 

dyrene i staldene, skal man kontakte landmanden inden. 

Langs stendiget: Det sydvendte skovbryn med stendiget er et yndet levested for smådyr som firben, stålorm, 

mus og lækat. På den sidste del af turen passeres et gravsted, hvor familiemedlemmer fra slægten Scheel er 

begravet. 

Koordinater: 56,437951;10,342037 

Sporet ved Skellerup Ådal 


tilgængelige for offentligheden. Sporet ligger på det sydvestlige Mols. Fra Randers/Århus kører man via rønde 

ad Molsvej mod Ebeltoft. I Egens Havhuse dreje smod syd af Havhusevej mod Knebel. I sydenden af Knebel 

passeres først kirken (th.) og derefter Skellerup Å. Følg lige derefter skilt til Skellerup (tv.). Fra Ebeltoft køres til 

Femmøller Strand. I rundkørslen drejes mod syd langs kysten (Fuglsøvej), som følges ca. 8 km til Knebel Vig. 

Her følges Holmbjergvej mod nord igennem Knebelbro, følg herefter skilt til Skellerup (th.). Busrute 361 fra 

Rønde og Byhuslinie 1 fra Ebeltoft kan benyttes til Knebel Skole. Sporet i Skellerup Ådal er et meget varieret 

spor med både å, eng, marker, smålunde og stejle dalskrænter med stor udsigt. Der er parkering ved Knebel 

Renseanlæg i Skellerup (parker kun mod syd, så tankvogne kan nå påfyldningsrøret!). Ruten er ca. 4 km, men 

kan kortes lidt. 

Indtil 1990’erne var vandkvaliteten meget dårlig i Knebel Vig. Urenset spildevand fra landsbyerne løb via 

vandløb ud i den dybe (13-17 m), men lukkede, vig. Hele Mols er nu kloakeret, og spildevandet samles og 

renses her. Vandkvalitet, bund- og badeforhold i vigen er nu i stærk bedring. Da renseanlægget blev bygget, 

fandt man en skaldynge med flint - køkkenmødingen fra en stenalderboplads. Dengang var bakken Holmbjerg 

et næs (holm), som skød sig ud i ådalen, der dengang var en fjord.

Landsbyen Skellerup: I ældste kilde (1446) bliver landsbyen Skellerup kaldt Scielrup. Af olddansk skial (skel) og 

–torp (om udflytterby), dvs. by udflyttet (fra Knebel) til "skellet" mellem Knebel, Vistoft og Tved Sogne. Ved 

landboreformen ca. 1800 flyttede ingen af Skellerups gårde ud af den trygge landsby. Nu er der kun to aktive 

landbrug tilbage – begge med planteavl (korn og raps), det ene også med limousine-kødkvæg, slagtet og solgt 

lokalt, samt slagtesvin. Her og andre steder eksisterer rester af ældre løvtræshegn domineret af tornede 

træer og buske som Slåen (blomster hvidt i april), Tjørn, Mirabel og Skov-Æble. Den høje alder kan ses af 

urterne i bunden, fx hvidblomstrede forårsarter Hvid Anemone og Stor Fladstjerne. Et nyt hegn ovenfor (fra 

omkring 1990) rummer flere frugt- og nødbærende arter til glæde for vildtet, mus samt træk- og ynglefugle. 

Nær toppen ligger en gammel mergelgrav, hvor man har gravet kalkrigt ler til at modvirke forsuring af 

markjorderne. I nutiden ender områdets utallige marksten her – flere hundrede tons. Op over bakken ses 

rester af en gammel agevej, Agerbakken, mellem Knebel og Strands. En anden rest ses sydpå ved Sdr. Molsvej, 

hvor den går over i Randmosevej. 

Sogneskelsgrøften: Helt fra oldtiden foretrak man naturlige grænser, fx vandløb, som skel mellem landsbyer 

(ejerlaug og sogne). Sogneskelsgrøften, et gammelt tilløb til Skellerup Å, danner grænse mellem Knebel og 

Vistoft Sogne. I dag er vandløbet stærkt reguleret, snorlige og dybtliggende, og derfor næsten uden plante- og 

dyreliv. Området har flere små lunde. Alle er fugtige og derfor domineret af Rød-El. De er gamle 

stævningsskove fra en tid, hvor hver gård havde skovlod til selvforsyning med brænde, hegning, skafter mm. 

Den høje skovalder kan ses af den artsrige skovbundsflora med Hvid Anemone, Firblad, Skov-Angelik, Skov- 

Galtetand mm. Der er mange rådyr her (klovspor, barkskrælning og nattelejer). Skellerup Å og enge Skellerup 

Å er reguleret allerede i 1800-årene. Helt op i vor tid beholdt Skellerup, Vistoft og Knebels gårde små skov- og 

englodder. På de våde enge høstede man enghø – det vigtige vinterfoder til husdyrene. Gamle kort viser de 

mange lange, smalle lodder. Øget dræning muliggjorde senere opdyrkning af engene, men nu åbner 

forskellige tilskud mulighed for permanent græs eller brak. Langs åen ses gul Engkabbeleje og skærmplanten 

Kvan. I maj-juni er der nattergal og sommerfuglen Aurora (hvid med orange vingespids. 

Da EU i 1980’erne havde store korn-, kød- og smørlagre, indførtes tvunget braklægning af landbrugsjord. 

Engen her har været braklagt siden da. Da den hverken afgræsses eller slås, gror den til i høje græsser og mod 

syd i birk. Endnu er det åbent terræn, men om kun 20 år kan det være ung birkeskov. 

Koordinater: 56,205486;10,484593

Sporet ved Skjern Hovedgård 


tilgængelige for offentligheden. Sporet ved Skjern Hovedgård ligger ved landsbyen Skjern mellem Randers og 

Viborg. Tag evt. bus 61 Viborg-Løvskal-Tapdrup, eller bus 71 Bjerringbro-Løvskal-Hjorthede. Hvis man er i bil, 

kan man starte turen fra P-pladsen ved Gammel Skjern Voldsted. Den afmærkede rute er ca. 3 km lang. 

Landskabet omkring Skjern Hovedgård og Nørreåen bugter sig gennem et typisk midtjysk ådalslandskab: 

Grønne enge omgivet af kratbevoksede skrænter. Ådalen er dannet i slutningen af sidse istid for ca. 10.000 år 

siden, hvor store smeltevandsmassr skabte en bred, sandet smeltevandsdal. Nørreåen er i dag kun en lille rest 

af datidens kæmpeflod. Natursti Sporet følger Nørreåens bred: her er en fin udsigt mod Skjern Kirke. Der 

findes mange brændenælder langs ruten, men også hanekro og døvnælder, der ligner brændenælder. 

'Skjern Voldsted stammer fra middelalderen. Det nævnes første gang i et skiftebrev fra 1347. Bygningerne 

blev fjernet i 1694, men flere af stenene blev genbrugt ved opførelsen af Skjern Hovedgård. En 

informationstavle på stedet fortæller nærmere om det gamle voldsteds indretning og historie. Læg mærke til 

de mange vinbjergsnegle, som trives særlig godt på grund af den kalkholdige mørtel på voldstedet. 

Læhegn: På den sandede jord er det nødvendigt at sikre afgrøderne læ for vinden. Hegnene er samtidig 

levested for vilde planter og dyr. Her findes en alsidig plantevækst med blandt andet hyld, tjørn, valmuer og 

lucerne. I sommerhalvåret svirrer der mange sommerfugle omkring blomsterne. Tidligere drænede man 

mange vandfyldte lavninger eller fyldte dem op med affald. I dag lader man dem ofte gro til af sig selv eller 

planter dem til, så de bliver til såkaldte vildtremiser (skjul for vildtet). Her i krattet bor der en 

grævlingefamilie. Man kan tydeligt se grævlingernes bo og finde deres let genkendelige spor med de lange 

kløer i den fugtige jord på markvejen. Desuden kan man finde spor af ræv, ilder og vilde mink. Ruten tilbage 

langs åen går ad en smeltevandsterrasse med fin udsigt over engen og åen. 

Mejeriet „Granly": Sidst i 1800-tallet blomstrede andelstanken, og der blev bygget hundredevis af 

andelsmejerier. Nu er de fleste fusioneret og nedlagt, og mælken behandles af nogle få meget store mejerier. 

I 1950’erne byggede man frysehuse, som Løvskal-Tindbæk Frysehus, der ligger ved siden af mejeriet. 

Frysehusene er nu erstattet af hjemmefrysere. Bygningerne ejes af Skjern Hovedgård og bruges til private 

formål. 

Koordinater: 56,453321;9,749946 

Sporet ved Støvringgaard 


tilgængelige for offentligheden. Der er knap 13 km fra Randers C til Støvringgaard Kloster. Der går offentlig 

bus nr. 238 fra Randers Busterminal til Albæk, Støvring og Mellerup. Sporet ved Støvringgaard starter i 

skovbrynet ved Smedekøllen overfor Støvringgaard Kloster. Ruten er ca. 4,5 km lang og er markeret med blå 

pile. I læ af Sønderskoven løber sporet i skovbrynet hen forbi de smukke gamle klosterbygninger og 

skovkirkegården med betagende udsyn over de vidtstrakte marker og enge mod fjorden og videre hen til 

Lodsstien, hvor man kan tage en afstikker ned til fjorden. I skovens sydlige udkant drejer sporet til højre ad 

skovvejen ind gennem Østrup Skov syd om Østrup med det gamle borganlæg til Albæk, som byder på 

formidable udsigter. 

Støvringgaard Kloster: I 1735 forærede Baronesse Christiane Fuiren ved testamentarisk gave Støvringgaard til 

bolig for en priorinde og 12 jomfruer. Efter endnu 25 år kunne klostret indvies i det nyindrettede kapel i 1760. 

Klostret fungerede som frøkenkloster i knap 200 år, men en vaklende økonomi gjorde, at de sidste 

konventualinder måtte flytte ud i 1981. Bygningerne blev herefter ombygget til 12 moderne lejeboliger, men 

historiens vingesus fornemmes stadig i de gamle sale. Længere fremme passeres skovkirkegården, som blev 

anlagt i 1806 som gravplads både for klostrets konventualinder og andre med tilknytning til klostret. 

Urskoven er navnet på et ca. 4.000 m2 stort areal i Hvedelandet, som er bevokset med omkring 30 store ege 

og bøge. Der er ikke foretaget skovning og fjernelse af stormfældede grene og visne træer i 50-100 år, og 

området henstår derfor som et stykke dansk naturskov. 

Tilbage i 1800-tallet og frem til indførelsen af offentlig tog- og bustrafik sidst i århundredet måtte lodserne 

tage turen til fods ad en sti langs fjorden, når de efter lodsningen af et skib skulle tilbage til deres lodsstation. 

Der eksisterede en sammenhængende lodsrute fra Udbyhøj Syd til Randers, som blev brugt etapevis, og i 

betragtning af den store trafik ind og ud ad fjorden er det givet, at stien var flittigt benyttet. 

Borganlægget i Østrup: Hvor sporet slutter ved Østrupvej, kan man tage en afstikker til Østrup by.

Gennemskåret af Borggyden ligger de fredede rester af et middelalderligt voldsted bestående af en 

borgbanke med en ruin samt en delvist bevaret voldgrav. Stedet kendes fra skriftlige kilder i 1100-tallet og 

eksisterede tilsyneladende frem til slutningen af 1500-tallet. Borgbanken, som oprindelig målte ca. 270 x 190 

m, strakte sig på begge sider af vejen. På borgbanken findes fundamentsrester af kampesten fra en kraftig 

bygning, og der er desuden fundet spor af andre bygninger på området. 

Landsbyerne Albæk, Vestrup, Tjærby og en del af Østrup er i nyere tid blevet kaldt "de nedre byer" på grund 

af deres beliggenhed mellem morænebakkerne og de flade engdrag ned mod fjorden. Fra Albæk og Østrup er 

der storslåede udsigter ud over de inddæmmede enge og fjorden. I Vestrup vidner rækken af firlængede 

gårde om tidligere tiders velstand for bønderne på den frugtbare jord. Én af disse gårde, Skjødtgården, er i 

2005 blevet fuldstændig renoveret og ombygget til 14 moderne udlejningsboliger. 

Tjærby Enge består af et inddiget, dyrket område og en uinddiget vådeng. Begge dele har et rigt fugleliv. På de 

inddigede marker er mange viber, en fugl som heldigvis har stor ynglesucces igen. Udover at nyde 

lærkesangen kan opleves gul vipstjert, sangsvane, klyde, gravand og fasan. På vådengen er der igen håb om 

ynglende grågås og sædgås. Her ses pibeand og gråand. Når storken bor i Randers, har den ét af sine 

spisekamre her. I rørskoven lever rørspurv, og fiskehejren står på jagt efter småfisk. Svævende over området 

ses jagende fiskeørn, rørhøg og musvåge. Udover fugle kan rådyr og ræv opleves på markerne. 

Koordinater: 56,502144;10,201544 

Sporet ved Vestermølle 

Sporet er 4,4 km 

Koordinater: 56,028747;9,959076 

Stanghede og Dollerup 

Koordinater: 56,382627;9,304809 

Stanghede og Hald 

Området er flot kuperet med bakker og dale. Der findes flere forskellige naturtyper inden for et ret lille 

område. 

Koordinater: 56,389065;9,337498

Sporet ved Høgsgård og Hundkjær 


tilgængelige for offentligheden. Sporet ved Høgsgård og Hundskær ligger ca. 8 km. øst for Lemvig. Den 

afmærkede rute er ca. 2½ km lang. For køernes skyld er det vigtigt at du holder hunden i snor. 

Sporet starter ved Gejlgård Bakke. Her fra har man gennem generationer nydt den storslåede udsigt over 

Nissum Bredning. I klart vejr kan du se både Thy, Mors, Salling og Thyborøn. Gejlgård Bakke ligger på en 

højderyg dannet under den sidste istid. Det var hertil, at isbræen nåede, og bakken er dannet af det jord, grus 

og sten, som isen skubbede foran sig. Nord for vejen er landskabet ud mod Limfjorden karakteristisk med de 

mange smeltevandsdale med vandløb. Endnu et spor fra istiden - man ser dalene skære sig gennem 

agerlandet, så vandet fra den smeltende is kunne løbe ud i fjorden. 

På nordsiden af skrænterne møder du et helt andet og barskere landskab end ved sporets start. De lerede 

klinter rejser sig 25-30 meter over Limfjordens smalle strand. Ned mod stranden går du gennem skoven af 

tjørn, der som regel ses som buske. Her er det de græssende kvier, der har opstammet træerne på denne 

karakteristiske måde. Ved højvande æder bølgerne af klintens fod. Især i vinterhalvåret skrider store stykker 

ned, så lerklumper, træer og buske gør det vanskeligt af færdes på stranden. Visse steder kan Limfjorden tage 

op til flere meter landbrugsjord om året. Træer og buske er skåret til af den salte blæst, og kun det mest 

robuste kan gro her. For eksempel havtorn, hvis gule bær lyser op om efteråret og vinteren. I det tætte krat 

finder mange fugle og dyr føde og skjul. 

På turen rundt i sporet ved Høgsgård er det de grønne græsmarker, der dominerer. Græsset er en vigtig 

afgrøde som foder til malkekøer, kvier og kalve, der går ude i sommerhalvåret. Vinkelret på kysten møder du 

her nogle jorddiger. Der findes ingen optegnelser, som kan komme med et bud på deres alder, men de er 

formodentlig flere hundrede år gamle. De er etableret af græstørv, og har givetvis været noget højere end de 

fremstår i dag. Digerne har dels tjent som skel mellem de to ejendomme dels som værn mod den barske vind. 

Digerne er i dag fredede. På Hunskjærs store græsarealer er der flere steder plantet blandede hegn, som 

giver levesteder og skjul for vildtet. Kreaturerne på markerne søger også læ, når vestenvinden bliver alt for 

skarp. 

Koordinater: 56,560532;8,423381 

Vandrerute i Grane Plantage 

Afmærket vandrerute ad skovveje og spor rundt om Rævsø. På syd- og vestsiden af Rævsø har ruten fælles 

forløb med hærvejsvandreruten. 

Koordinater: 56,030114;9,458431 

Vandreruten Århus - Silkeborg 

ca. 64 km 

Koordinater: 56,036046;9,885364 

Velling Skovene, Snabe Igelsø 

Snabe Igelsøturen er en tur rundt om den lille skovsø Snabe Igelsø. Søen der ikke har hverken tilløb eller afløb, 

ligger omgivet af stjejle skrænter. Trods den beskedne størrelse er søen op til 9 m dyb. Turen rundt om søen 

opleves bedst "mod uret" og stiforløbet omkring søen foregår dels i vandkanten dels oppe ad skrænterne. 

Ruten er ca. 4 km lang. 

Koordinater: 56,034242;9,473967 

Viborg Plantage 

Koordinater: 56,417449;9,343536 

Koordinater: 56,417513; 9,368028 

Koordinater: 56,399604;9,347490 

Viborg plantage - Hald Ege 

Koordinater: 56,411822;9,357131 

Viborg Plantage - Hundeskoven 

Koordinater: 56,423665;9,380733

Øster Kærvej 

Naturstien på Øster Kærvej løber mellem Aale og Uldum Kær. Fra P-pladsen i Aale og det første stykke er det 

en off asfalteret vej. Den sydlige stihalvdel er på private arealer og er gusbelagt. Strækningen har hvide 

afmærkninger. 

Koordinater: 55,872762;9,565379 

Trehøje Bakker, hvid rute 

Med sine beskedne 102 m skaber den, på den ellers flade hede, mulighed for en betagende udsigt over et af 

de få store hedeområder, der endnu findes i Danmark. I området findes hyggelige vandrestier, hvor man kan 

opleve hedens ophøjede fred og ro. Toilet og borde/bænke findes v. P-pladsen. Ruten er på 2,5 km. 

Koordinater: 56,182723;8,664927 

Trækstien Randers-Silkeborg 

Trækstien er en 70 km lang natursti – egentlig blot en ret til at færdes, og dens kvalitet er derefter. På 

delstrækninger kan stien være våd eller endog i vinterhalvåret oversvømmet. Der er heller ikke broer over alle 

grøfter. Urtevegetationen slås flere gange, men i perioder er den høj. Oplevelsen af at færdes her ligner den 

lejemændene fik, så vær forberedt på sumpe, nælder, grøfter og hegn. 

Koordinater: 56,456346;10,030819 

Adelvej 

Ruteforløb markeret med rød. 

Koordinater: 56,471671; 8,481071 

Augustenborgstien 

Vandrerute ved Augustenborg Skov. Augustenborg Skov ligger ud til Augustenborg Fjord og grænser mod øst 

op til Augustenborg Slot og by. Skoven er præget af at have været en del af parkanlægget omkring 

Augustenborg slot, og de store gamle lindealleer giver stadig skoven et særligt præg. Omkring Augustenborg 

ligger også naturområderne Mjangdam og vikingebopladsen Brovold som ruten går forbi. 

Koordinater: 54,945592; 9,860692 

Blåbjerg - Gule ruter 

Koordinater: 55,746911;8,243733 

Blåbjerg - Rød rute 

Koordinater: 55,746893;8,243876 

Christiansdal og Teglholt 

Teglholt ligger ca. 6 km vest for Haderslev. Skoven er udlagt som naturområde og værdifuldt landskab. 

Igennem skoven går en række biologiske korridorer. Den består af hovedsageligt løvskov på kuperet terræn, 

der indgår i et lysåbent skov- og landbrugslandskab. I Teglholt ligger desuden et område med et værdifuldt 

kulturmiljø, bl.a Christiansdal Elværk. 

Koordinater: 55,229575;9,400723 

Draved Østlig tur 

Den østlige vandretur (ca. 4 km): Turen går både på større stier og små vandrestier gennem moseområder. Du 

passerer gammel løvskov på relativt tør bund vest for Hans Eskildsens Vej og har mulighed for at gå op til 

”Svedjestykket”, hvor der i 1950’erne blev foretaget forsøg med at rydde skov med stenaldertidens redskaber 

og dyrke primitive kornsorter på den afbrændte skovbund. Senere er området igen groet til med skov. I 

Gråbjerg Mose kan du følge træernes indvandring i en tidligere åben højmose og mellem Peder Juuls Vej og 

Østre Korsvej ses et stort område, der efter hugst af nåletræerne er udlagt til naturlig tilgroning. 

Koordinater: 55,021965;8,973707

E1 i Haderslev Kommune: Stursbøl Plantage - Immervad Bro 


om at udvide den til Nordkap. På denne strækning følger vi de afmærkede vandreruter Hærvejen og 

Pilgrimsruten. Vi går tværs gennem Stursbøl Plantage, som er ved at komme sig efter orkanen i 1999. Vi 

fortsætter sydpå gennem flere skove og et smukt stykke langs Nørreåen, som vi krydser via Slevad Bro. Ruten 

fortsætter ud over markerne til Jegerup og over flere marker til Vojens, som kan være lidt svær at passere 

pga. isarena-byggeriet. Vi kommer ud sydøst for Vojens og fortsætter gennem plantager til Tørring Mølle og 

voldsted. Igen går det ud over markerne, forbi Vedsted sø, Abkær Mose og Stengelmose til Immervad Bro. 

Koordinater: 55,341913;9,197545 

E1 i Vejle Kommune: Kovtrup - Nordbæk 


om at udvide den til Nordkap. På denne strækning følger vi den afmærkede vandrerute Hærvejen. Vi følger 

Hærvejen sydpå og passerer snart Margrethediget. Lidt syd for Kollemorten drejer vi mod vest, men ved 

Givskud er vi tilbage på Hærvejen igen. Vi passerer Hygum og er snart i Jelling, hvor vi går hen forbi kirken, 

runestenene og højene. Vi fortsætter mod øst ad Thyrasvej og så går det stik syd ved golfbanen og gennem 

skoven mod Fårup Sø. Vi fortsætter sydpå gennem Kærbølling og vestpå gennem Vejle Ådal forbi 

Vingstedcentret til Ravningbroen. Vi går gennem ådalen til Tågelund og lander igen på Hærvejen. 

Koordinater: 55,907657;9,395961 

E1 i Aabenraa Kommune: Immervad Bro - Kruså 


om at udvide den til Nordkap. På denne strækning følger vi de afmærkede vandreruter Hærvejen, 

Pilgrimsruten og Gendarmstien. Vi følger Oksevejen sydpå og passerer Hærulfstenen og småskovene øst for 

Hovslunde. Vi fortsætter gennem Øster Løgum og Andholm til Rødekro, hvor hovedgaden hedder Hærvejen. 

Vi følger banestien til kirken og fortsætter ad sogneveje til Hjordkær, hvor vi passerer den sjældne ringgrav 

midt i industriområdet. Vi drejer ind ad Urnehovedvej, der snart går over i Oksevejen, som vi følger til Kliplev. 

Her går turen mod vest langs banen, og derefter sydpå gennem Bommerlund Plantage og Bov til 'Den krumme 

vej' ved Rønsdam. Her fortsætter ruten mod øst ad Gendarmstien til Kruså, hvor den tyske del af 

Fjernvandrevej E1 begynder. I Rønsdam kan man også gå mod syd over grænseovergangen (husk pas!), og 

følge Pilgerroute (Pilgrimsruten) til Rendsburg, eller Ochsenweg (Hærvejen) til Wedel. 

Koordinater: 55,157104;9,350292 

E6 i Svendborg Kommune: Hesselager - Svendborg 

Den europæiske Fjernvandrevej E6 går fra Finland via Kastrup-Kruså til Grækenland, i alt 5.200 km. På denne 

strækning følger vi Øhavsstien, som er afmærket med blå skilte med en vandringsmand med rygsæk og 

påskriften »Øhavsstien«. Turen begynder ved Herregården Hesselagergård, der er landets ældste 

renæssancebygning. Snart passerer vi Tange Å områdets jættestuer og Herregården Broholm, hvor der er 

adgang til dele af hovedbygningen og til kammerherre Sehesteds samling af oldsager. Så går det ud over 

markerne forbi Vejstrup og Klingstrup og gennem ådalen ud mod kysten. Vi drejer syd om Ågård, passerer 

Ulkensdal og drejer mod vest ad Skårupøre Strandvej. Via Rubjergskov, Halling Skov og Christiansminde når vi 

Svendborgs havn. Her går færgen til Ærø, hvor E6 fortsætter. 

Koordinater: 55,158570;10,765164

E6 i Sønderborg Kommune: Fynshav - Høruphav 

Den europæiske Fjernvandrevej E6 går fra Finland via Kastrup-Kruså til Grækenland, i alt 5.200 km. Denne 

strækning er uafmærket. Ruten starter ved færgelejet i Fynshav, men drejer snart t.h. ind i en lille skov, 

svinger hen i nærheden af den tidligere Danebod Højskole, der nu er efterskole, og drejer igen t.h. ind ad en 

gammel markvej, der munder ud lidt øst for Notmark kirke og den smukke præstegård fra 1688. Lige før 

Hundslev drejer ruten ind på det gamle banetrace, som fortsætter til Asserballe Station: siden 1933 kun af 

navn. Efter et lille stykke mod øst på landevej 8, drejer ruten nedad en markvej, rundt om en lille gård og ad 

sognevejen op i bakkerne. Ved Gammmelgård drejer ruten igen ind på en markvej gennem den østlige del af 

Mjang enge og over Pulverbækken. Herefter skal man rundt om en lille plantage, og hen ad en privat grusvej. 

Så går det ad asfaltvejen op over bakkerne, hvor der er en fin udsigt over engene, og derefter henad Mjang 

Nedergade. Efter endnu en bakke kommer man gennem Kirke-Hørup og forbi kirke, idrætshal og skole. Her er 

den gamle Vestervej blevet forfremmet til cyklesti helt til Knøs' gård i Høruphav. Ved brugsen går man over 

landevejen og ned ad Vimmelskaftet og Havbo til havnen. 

Koordinater: 54,994111,9,985107 

E6 i Ærø Kommune: Ærøskøbing - Søby 


strækning følger vi Øhavsstien, som er afmærket med blå skilte med en vandringsmand med rygsæk og 

påskriften »Øhavsstien«. Ruten er meget varieret, og man har til fulde udnyttet den særlige kvalitet ved 

mange danske øer: de mange bakker. Det giver en god afveksling undervejs, og man kan ofte glæde sig over 

de herligste udsigter. Ruten er hovedsageligt lagt på markveje, bræmmer og trampestier, flere steder efter 

aftale med private lodsejere. Hvis vejret er til det, kan det anbefales at tage badetøj med: der er flere gode 

badestrande undervejs. I Søby går færgen til Fynshav på Als, hvor E6 fortsætter. 

Koordinater: 54,891504;10,412405 

E6 i Aabenraa Kommune: Munkemølle - Kruså 


strækning følger vi Gendarmstien, som er afmærket med blå skilte med en gendarm og påskriften 

»Gendarmstien«. Ruten fortsætter mod vest. De gode kort i brochuren dækker disse etaper: Sandager til 

Sønderhav - Sønderhav til Kollund - Kollund til Kruså. I Kruså fortsætter vi ad Flensborgvej mod grænsen lidt 

forbi den gl. toldgård, hvor der er en sti t.h. til Alte Zollstraße. 

Koordinater: 54,877756;9,525774 

Frøslev Plantage 

Frøslev Plantage er en meget sammensat skov. Skovens store, ensformige granbevoksninger har sin egen 

skønhed, og blandt granerne findes egekrat, løvtræer, småsøer og indlandsklitter. På Finkehede midt i Frøslev 

Plantage, græsser skovkvæg for at holde vegetationen nede. 

Koordinater: 54,846384;9,325731 

Gråsten, vandrerute 

Vandrerute i Gråsten Skovene. 

Koordinater: 54,925389;9,589716 

Hærvejen-vandrerute 

Hærvejen vandrerute 

Koordinater: 54,833882;9,375838 

Kiskelund Plantage 

Kiskelund Plantage og Smedeby Grube er et spændende og varieret naturområde med skov, enge og 

vådområder. Området ligger på en randmoræne fra sidste istid. Den gule rute går igennem skoven, og i den 

nordlige del gennem en privat skov – her må man kun gå på stierne! Den sydøstlige del af skoven er udlagt til 

hundeskov, her kan hunden, under opsyn, få lov til at gå uden snor. 

Koordinater: 54,855272;9,395259

Kiskelund Plantage, rød rute 

Kiskelund Plantage og Smedeby Grube er et spændende og varieret naturområde med skov, enge og 

vådområder. Området ligger på en randmoræne fra sidste istid. Røde rute går langs Smedeby Grube. Den 

sydøstlige del af skoven er udlagt til hundeskov, her kan hunden, under opsyn, få lov til at gå uden snor. 

Koordinater: 54,855103;9,400180 

Nyminde - Gule ruter 

Koordinater: 55,787979;8,240019 

Pamhule 

Vandrerute i Pamhule Skov. Pamhule Skov på ca. 300 ha er den største af skovene i området. Navnet 

refererer til "skoven ved kløften (hulen) i de kuperede (pamp) bakker". Skoven er en god lokalitet for fugle, og 

Pamhule Skov er udlagt som et EF fugle- beskyttelsesområde for skovfugle for at beskytte levestederne for 

bl.a. hvepsevåge, isfugle, bjergvipstjert, vandstær, grønspætte, flagspætte og sortspætte. 

Koordinater: 55,230783;9,388376 

Pamhule syd 

Vandrerute i den sydlige del af Pamhule Skov. 

Koordinater: 55,207131;9,413225 

Paradisruten 

Inde i Bommerlund Plantage, ikke langt fra Gejlå broen, ligger Paradiset… Paradiset er navnet på et smukt 

åbent hede- og moseareal, fyldt med små søer og et fint dyre- og planteliv. Godt nok ligner Paradiset ikke, 

som navnet måske kunne antyde, en have, men der er alligevel utroligt smukt på stedet. 

Koordinater: 54,892984;9,362325 

Sandkule 

Vandrerute i Sandkule ved Tørning Mølle. 

Koordinater: 55,239896;9,373682 

Sporene ved Jegum Ferieland 

Der er flere spor i landskabet: den gule rute er ca. 1,6 km og den røde ca. 1,4 km lang. 

Jegums historie: Det sagnomspundne Jegum ligger mellem Blåbjerg, Blåvandshuk og Varde Kommuner. Jegum 

var tidligere kun landfast mod øst i sommerhalvåret, hvor en dårlig og ofte mudret vej udgjorde kirkevejen til 

sognebyen Janderup. Indtil Fiilsøs udtørring for godt hundrede år siden var det en halvø i den dengang store 

Fiil Sø. De første mennesker bosatte sig i Jegum i det 3.-4. århundrede. 

Koordinater: 55,666791;8,316724 

Sporene ved Lindeballe 

Sporene ved Lindeballe ligger ved landevejen mellem Vejle og Skjern - Tarm (rute 473) ca. 23 km vest for 

Vejle. Det centrale stykke af Sporene ved Lindeballe er en genetablering af den gamle kirkesti (ca. 3,9 km), 

som har været brugt i flere hundrede år helt indtil ca. 1960. Den starter ved Lindeballe kultursti ved kirken og 

slutter ved Gødsbølskovvej. To spor, der begge er rundture, er markeret i landskabet. Det røde spor er 8,8 km 

langt og det gule er på 4,9 km. 

Karpesøen: Den er privat udgravet, her kan man finde Gul Iris og Flydende Vandaks. Hvor skov og mark mødes 

som her, hører man både sanglærken, der hører til på åben mark og stor flagspætte, der hører til i skoven. 

Gulspurven, der "tæller til 7" ses og høres på hele turen. 

Bænken ved Præsteengvej: Man går i ege- og bøgeskov, til man når bænken ved Præsteengen med udsigt til 

Lindeballe Kirke. Navnet har engen fået for ca. 200 år siden fordi præsten fra Gadbjerg lod sin hest græsse 

her, mens han prædikede i Lindeballe Kirke. Her mødes/deles sporene, fortsætter man lige ud kommer til et 

stykke granskov, hvor der klippes pyntegrønt. Sporene fortsætter ned til bækken med bævreasp og ask over 

en lille bro. Ved broen går en sti fra til højre (blå spor) ned til en primitiv overnatningsplads med shelters (ca. 

500 m.). Mellem broen og bænken har man passeret nogle falske rævegrave, som bliver brugt i forbindelse 

med at træne hunde til rævejagt. Ved bænken er der en storslået udsigt over bakkerne til Give og hele fjorten

vindmøller. 

"Æ’ kistebænk’": Ifølge den mundtlige overlevering er der på den skovklædte høj til højre gravet en kiste med 

sølvmønter ned. Under Svenskekrigene i 1600-tallet skjulte folk på egnen deres formue her for fjenden. Efter 

krigen ville folk grave deres sølvmønter op igen, men kunne ikke finde dem, og skatten er såvidt vides aldrig 

blevet fundet! På den anden side af Æ’ Kistebank’ kan man fortsætte ad det røde spor eller tage det gule spor 

til venstre og gå tilbage. 

Dalen ved gården Birkelund: Her går sporet tværs over markerne. Her kan man se både land- og bysvaler, som 

har deres reder på gården. 

Den gamle lade: Lige før Gødsbølskovvej kommer man forbi en gammel lade med stråtag ned til jorden. Det er 

et såkaldt spændhus eller knæhus. Byggestilen har været brugt lige siden oldtiden og var almindelig her på 

egnen op til 1930érne. Laden her er fra 1940érne. Herfra fortsættes ned til Gødsbølskovvej hvor der drejes 

til venstre, godt en kilometer længere fremme drejes til venstre ad Amlundvej der følges frem til Åstvej 

(asfaltvejen) der så følges ned til Præsteengvej, hvor man møder det gule spor igen efter ca. 50 m. Herfra 

følges sporet til højre mod Lindeballe. 

Bænken ved skoven: Har man valgt at gå ad det gule spor, kommer man til den tredje bænk, der er sat op 

langs sporet. Her har man udsyn over både bakkerne til Give og Lindeballe Kirke. Ved gården Lerkær er der 

islandske heste. I Lindeballe Skov er der både gammel løvskov og nåleskov/ juletræer. Desuden er her mange 

rådyr og harer. Et stykke af sporet følger en hulvej, der viser, hvor svært det har været at rejse ad vejene i 

tidligere tider. 

Koordinater: 55,771481;9,241794 

Sporene ved Søllinge 


tilgængelige for offentligheden. Sporet ved Søllinge ligger 7 km fra Ringe og 5 km fra Ferritslev. Sporet starter 

ved Søllinge Kirke. Man parkerer ved kirken, hvor man kan se bystævnet og bymidten. Den gule rute er 3 km 

lang, den røde rute er 1 km lang. 

Søllinge er en hyggelig landsby med gadekær, kønne gamle huse, et interessant bystævne og en smuk gammel 

kirke. Der er mange småfugle ved kirken, samt natugler om aftenen. Ud over kirken kan man se Kronprins 

Frederiks eg. Der er også en gammel fredet skole fra 1793, som er en af de første skoler på Fyn. Skolen står, 

som den blev forladt i 1962. Den gamle frugthave Turen fortsætter gennem den gamle frugthave, ned ad 

skolestien langs det levende hegn, hen ad sportspladsen, ud på marken bag Engdal og hen til det næste 

levende hegn. Man krydser hegnet og går på venstre side af grøften, mellem kornmarkerne, ned mod engen. 

Sporet deler sig ved hjørnet af engen deler sporet sig i to retninger. Det gule spor fortsætter til højre, hvor du 

følger engen om til Havndrup Å. Det røde spor fortsætter langs hegnet mod Havndrup. 

Havndrup Å: Kryds åen på den gamle bro og følg åen på Sønderhøjgårdens jord. Om foråret er åen en 

brusende flod, om sommeren er det blot en stille bæk. De vilde planter Gå over broen og fortsæt til venstre. 

Nyd de blomstrende kulsukker og alle de andre vilde planter. Man kan ofte møde rådyr, harer og fasaner i 

landskabet. 

De levende hegn: Fortsæt nu til venstre langs de levende hegn på Ellegårdens jord. Ellegården drives økologisk 

med korn og frøavl. Tag et hvil på toppen af bakken og nyd udsigten over landskabet, hvorfra du kan se de 

levende hegn samt dyre- og fuglelivet. Følg åen. Gå ned langs hvidkløveren til Havndrup Å. Følg åen hen til 

markvejen, og gå tilbage til Søllinge. 

De islandske heste: Her går du langs med engen, hvor du ser de islandske heste, (du må godt gå inde i engen, 

når der ikke er dyr). Først skal du gå langs med hegnet. Når du møder vejen mod Rødebro, skal du fortsætte 

ad den et lille stykke, hvorefter du går ind i granplantagen langs skoven. Følg stien inde i plantagen langs med 

skoven. (Husk at lukke begge led ind til plantagen). Sporet slutter ved Havndrup Vandværk. 

Koordinater: 55,285266;10,537650 

Sporet ved Egtvedgård 


tilgængelige for offentligheden. Sporet ved Egtvedgård ligger sydvest for Egtved, der ligger mellem Billund og 

Kolding. Den afmærkede rute går især på Egtvedgårds og Mosegårds jorde og er ca. 4 km lang. Turen kan 

startes fra P-pladsen på Dulmosevej ved Egtvedgård, eller fra P-pladsen ved Skoven. Sporet går i et skiftende 

landskab, hvor slugter skærer sig gennem stiv lerjord mod øst, og flade marker åbner sig i sandede jorde mod

vest. De skiftende jordbundsforhold viser, at vi er tæt på det sted, hvor isranden nåede til under sidste istid. 

Egtvedgård Egtvedgård – tidligere også kaldet Krogården – er en af Egtved landsbys store gamle gårde. Der 

var tilknyttet både en kro og en mølle til gården. Med Egtved-Koldingbanen i 1898 blev Egtved stationsby og 

dele af Egtvedgård blev udstykket. Gården blev i 1912 flyttet fra Vestergade 9-13 til Vestergade 61, hvor den 

ligger nu. Læg mærke til hegn og diger i landskabet, de fortæller landbrugshistorie og markerer 

ejendomsgrænser, græsningsdrift, skaber læ og deler – eller har delt - landskabet i driftsenheder. Af 

Dulmosevej langs "Sporet ved Egtvedgård" kan I se et nyt løvtræshegn i seks rækker fra 2003 samt de gamle 

selvgroede løvtræskelhegn og gamle beskyttede markdiger. 

Kørespor i afgrøderne: Køresporene er lavet ved at lukke to grupper såpiber på såmaskinen under såningen. 

Når landmanden senere bruger køresporene til at udbringe gylle, gødning eller behandler afgrøder med 

plejemidler, kan hele marken behandles ens uden overlapning. I køresporene er det også let at gå marken 

systematisk igennem, når afgrøderne skal efterses for skadedyr, ukrudt eller flyvehavre, eller når der samles 

sten. Kørespor kan være utilgængelige, når der er sået raps i marken. 

Fritstående ege: De fritstående ege er et typisk landskabstype, der især ses i visse danske 

herregårdslandskaber. De 13 gamle fritstående egetræer på række på den stive lerjord nordvest for Hejlskov 

Sø markerer et gammelt tidligere skelhegn og giver et fint landskabsudtryk ned mod søen. 

Hejlskov sø: Søen ligger smukt omgivet af skov og tilgroende enge. Søen er ca. 5 ha stor med en veludviklet 

rørsump med hvid og gul åkande i søen. I rørsumpen vokser Danmarks mest giftige plante, skærmplanten 

gifttyde. Ved søen er der, via de blå pile, forbindelse til et andet vandrespor, beskrevet i brochurer som 

"Sporet ved Hejlskov Sø". Hvor pilene står i et skel, følger man skellet og respekterer afgrøden, som står på 

marken. Det har landmanden altid selv gjort. Det er ægte bondekultur, at færdes her i gåsegang. De fugtige 

hø-enge Hø-engene vest for Hejlskov Sø blev afvandet af Hedeselskabet i 1902 for at øge udbyttet af enghø til 

præsteembedet. Det kostede 860 kr. at afvande præstegårdsengen, og det var en alvorlig investering, der 

krævede et 15-årigt lån. I en tid hvor landbruget manglede næringsstoffer, var en større høproduktion 

afgørende for vinterfodring af kreaturerne. I 1917, under første Verdenskrig, overvejede man at sælge engen: 

men da der var godt tørveskær i en tredjedel af engen, blev salget standset. Der er i mindre omfang gravet 

tørv ved søen under 2. verdenskrig. 

Arbejdsspor i ny skov: Skovene er plantet af flere omgange, hvor den meget lette sandjord var urentabel at 

dyrke på anden måde. Det lige spor gennem den tætte skov er skovejerens arbejdsspor og ændres ofte i takt 

med at skoven vokser. 

Forbindelse til cykelsti: Sporet med de gule pile fortsætter langs grøften mod nord. Her er forbindelse med 

cykelstien til Egtved og over brakmarken i trampespor til Veerstvej. 

Koordinater: 55,616178;9,294803

Sporet ved Fiskbæk 


tilgængelige for offentligheden. Sporet ved Fiskbæk ligger ca. 1 km fra Gråsten. Den gule rute er ca. 4 km lang, 

og den røde rute er ca. 2 km lang. 

Gråsten Landbrugsskole: Sporet er beliggende omkring Gråsten Landbrugsskole, og udgår fra skolens p-plads. 

Skolen åbnede i 1924. Gården "Fiskbæk", hvortil der hører ca. 200 ha jord, ejes af landbrugsskolen. Gården 

har 140 malkekøer og 400 grisesøer som årligt producerer 9.600 smågrise. Omkring gylletankene er der 

plantet en 6-rækket vildtremise. Her drejer sporet til venstre ad en markvej imod syd. 

Fiskbæk Gods: Her lå indtil omkring 1608 den første landsby Fiskbæk. Ved landsbyens nedlæggelse dannedes 

godset Fiskbæk med ca. 300 ha jord. De små udyrkede arealer i agerlandet er af stor betydning for vildtet. 

Denne lille vildtremise indeholder også en mindre sø. I den ene side er bevoksningen lav, så der er 

indflyvningsmulighed for ænder. Vildtremisse og diger indgår som en del af gårdens overordnede naturplan. 

Sporet krydser her et gammelt herregårdsdige. Det fungerede tidligere som skel mellem Fiskbæk og Gråsten 

Hovedgård. (Sporet går på marken parallelt med skoven). 

Roden Skov: Den store »Hesselholmeg« står ved sporets indgang til Roden Skov, som hører under Gråsten 

Statsskovdistrikt. Roden Skov er på 146 ha. På grænsen mellem skov og mark ses ofte ræv og råvildt. I skoven 

er planten tandrod ret almindelig. Tandrod, der har lyslilla blomster, er karakteristisk ved at have mørke 

yngleknopper på stænglen. 

Græsningsskov: I en del af skoven, på højre side af sporet, græsser landbrugsskolens kreaturer. Skoven er i 

1995 udlagt til såkaldt græsningsskov. Formålet er at skabe et eksempel på en driftsform og en skovtype, der 

tidligere var meget udbredt. 

Husmandssteder »Husmandsleddet« afslutter turen gennem statsskoven. Sporet passerer nu nogle af de 25 

husmandssteder, som omkring 1924 blev udstykket fra Fiskbæk. Her er en fin udsigt over Nybøl Nor. Bemærk 

teglværkernes skorstene, som er meget karakteristiske for området. 

Sporet følger og krydser flere steder Fiskbækken, der løber ud i Nybøl Nor. I regionplanen ønskes bækkens 

vandkvalitet så god, at der kan leve laksefisk i den. Dette er nu nået, og lystfisker organisationer udsætter 

yngel derfra. Fra sporet er der godt udsyn over Adsbøl Dam, der også drives som græsningsskov. To steder 

langs Fiskbækken kan der ses rester af stemmeværker, der tidligere dannede to søer. Søerne blev oprindeligt 

etableret til karpedrift. 

Koordinater: 54,939955;9,600887 

Sporet ved Gravendal 


tilgængelige for offentligheden. Sporet ved Gravendal ligger på sydøstkysten af Ærø ud til Marstal Bugt. 

Sporet er delt i to ruter - gul tur på 2,5 km og rød tur på 7,5 km - begge med start på den vestlige 

parkeringsplads ved Volden på Drejet og begge med fælles forløb et stykke af vejen. Parker bilen på Gråsten 

Skanse ved Drejet. Skansen er oprindelig et fæstningsværk fra begyndelsen af 1300-tallet anlagt som værn 

imod Venderne, som terroriserede Østersøen. Ved lavvande kan resterne af egepælene stadig ses i havet. 

Skansen blev senere befæstet med kanoner i forbindelse med Englandskrigen i begyndelsen af 1800-tallet, 

hvor Danmark var i alliance med Napoleon. Denne kanonstilling skulle sammen med en tilsvarende kanon 

stilling på den anden side af Noret - Absalons Skanse - beskytte Ærø mod den engelske flåde. Gå nu ad 

landevejen mod Ærøskøbing. På højre hånd ligger Gråsten Nor, der i 1856 blev inddæmmet af Doktor Biering. 

Mindestenen står i højre vejside. Gråsten Nor er det største sammenhængende lavbundsområde i Fyns Stift. 

På venstre hånd passeres marken, hvor den hertugelige gård "Gråsten" i sin tid lå. Gråsten var en del af den 

hertugelige administrationsenhed på Ærø. Jorden blev solgt på aktion i 1767, og bygningerne blev revet ned i 

1780. For inden havde hertugerne nedlagt administrationen og flyttet navnet til "Gråsten Slot" i 

Sønderjylland. 

Gravendal og Gråsten: Der drejes nu til venstre ad Møllesøvej og op mod "Gravendal". Kong Frederik den V, 

der som slesvigsk hertug i 1750 samlede Ærø og Slesvig under den danske krone, udstykkede i 1767 "Gråsten". 

Hovedparcellen udgøres i dag af gården "Gravendal", som i den slesvigske periode frem til 1864 oprindeligt 

hed "Gravenstein". Gården blev opført i 1769 som en firelænget dansk inspireret ejendom. Den 4. juli 1857 

udbrændte hele gården. I 1858 opførtes den nuværende trelængede ejendom af J.C. Klestrup, som var 

landdagsmand i Kiel. Arkitekturen er inspireret af den slesvigske byggestil. På Gravendals gårdsplads går 

sporet til venstre mellem avlsbygningerne og fortsætter til højre ned igennem haven. Den fantastiske udsigt 

over Marstalbugten ses på venstre side. Man får hurtigt en forståelse for, hvorfor hertugerne i sin tid valgte at

lægge deres beboelse på dette sted. Følg sporet mod havet (gul rute), fortsæt ligeud af sporet mod havet og 

drej til venstre tilbage mod start stedet. Gravendals have (rød rute): ved det sydlige hjørne af Gravendals 

have drejes til højre ad den anlagte sti op langs haven. Her er det muligt at nyde den flotte udsigt til både den 

fynske og tyske kyst efterhånden som man kommer frem. Sydspidsen af Langeland og Bregninge Kirke på 

Tåsinge ses tydeligt i klart vejr. 

Den ærøske højderyg: Sporet fortsætter op på toppen af bakken, som også kaldes for den ærøske højde ryg. 

Her lå oprindeligt 11 sten- og langdysser, og det er bare i Rise Sogn! Da Frederik den VII i 1848 blev konge, var 

de ærøske landmænd bange for at hans store interesse for udgravninger skulle føre ham til Ærø. Derfor 

fjernede landmændene en del stendysser, hvor af mange af stenene blev genbrugt til at bygge diger. Blandt 

andet muren omkring Rise Kirkegård. Området har været beboet i flere tusind år og har ændret sig i pagt med 

de forskellige tidsaldre. Det nuværende landskab er et kulturhistorisk fredet landbrugsområde. Der er stadig 

synlige stendysser på højderyggen. 

Oltidsminder ved Lindsbjerg: Efter et hvil på bænken følges sporet mod Lindsbjerg, hvor der ligger flere 

oldtidsminder. Det er dels en langdysse med to gravkamre og en dobbelt jættestue fra Bondestenalderen. 

Højdepunktet på Lindsbjerg blev under 2. Verdenskrig benyttet af tyske besættelsesstyrker som luftmeldepost 

mod de allierede fly. Sporet fortsætter ned mod Kalvehave, langs med vejen og til venstre helt ned til 

stranden. Ved stranden drejes til højre ad sporet langs kysten. Her er det muligt at opleve, hvordan vinden og 

havet nedbryder kysten, når det stormer. En boplads fra Yngre Stenalder er lokaliseret i området. Fra 

parkeringspladsen ved Sankt Albert følges stien videre op langs kysten. Sankt Albert er et gammelt forsvars 

anlæg fra Vikingetiden. På stedet blev der i begyndelsen af 1300-tallet opført en kirke. Kirken har aldrig tilhørt 

noget sogn, men var sandsynligt en kirke for hertugens familie på "Gråsten". Kirken blev indviet til de 

søfarendes skytshelgen Sankt Albert. På denne baggrund er navnet "Albert" meget udbredt på Ærø. I 1600tallet 

hed op mod halvdelen af befolkningen Albert eller Albertsen. Fra Sankt Albert følges sporet op langs 

kysten. Det er muligt at følge sporet enten langs strandkanten eller ad asfaltvejen til højre tilbage til start 

stedet. 

Koordinater: 54,836735;10,448112 

Sporet ved Gråsten Nor 


tilgængelige for offentligheden. Den afmærkede rute er ca. 8 km lang. Turen kan afkortes ved at følge de røde 

pile på tværs af Noret umiddelbart nord for flyvepladsen Noret var oprindeligt et stort, fladvandet 

havområde. I 1856 blev det inddæmmet og tørlagt, da man anlagde dæmningen fra Grønnæs til Kragnæs. 

Noret adskilles fra Østersøen af Drejet, et naturligt marint forland. Gråsten Nor består i dag af dyrkede 

marker, mindre moser og græsningsenge, som oversvømmes vinter og forår. Herregården Gråsten, der 

tidligere lå ved Noret, er opkaldt efter en stor, grå sten, der blev bortsprængt og formentlig brugt til 

bygningen af herresædet. Her var 16 bygninger og fire haver, heriblandt en tornehave. Husmandsstedet 

Tornehave er opkaldt efter denne. Gråsten er faktisk det samme som det sønderjyske Gråsten, for indtil 1864 

hørte Ærø til Gråsten amt. Herregården Gråsten blev sidenhen flyttet til det sønderjyske, hvor den ligger den 

dag i dag. 

Sporet starter ved p-pladsen, hvor der er opstillet en informationstavle. Her har du har mulighed for at læse 

mere om de rovfugle, sangfugle og planter, der er mulighed for at se i Noret. Du kan også starte ved P-pladsen 

til Naturcentret. Gråsten Nor har store bestande af padder, bl.a. springfrø og grøn frø. I de senere år er der 

blevet færre af dem, fordi sænkningen af grundvandet udtørrer deres tilholdssteder. Springfrøen ses i engene, 

hvor den søger efter insekter. Den kommer kun til vandhullerne i det tidlige forår for at lægge æg. Den grønne 

frø kan høres i maj og juni på over én kilometers afstand. Det lyder, som om den "gnaver" sten. De grønne 

frøer holder til i Norets vandhuller. Også krybdyrene er godt repræsenteret i Noret. Man kan se både 

markfirben og almindelige firben, samt stålorm og snoge. Man behøver ikke at frygte for hugorme - de findes 

ikke på Ærø. Fra dæmningen har man en god udsigt over vandet. Her er opstillet en informationstavle med 

nogle af de mange havfugle, man kan se herfra. Det fugtige Nor tiltrækker mange fugle i deres yngleperiode, 

og det er desuden en vigtig rasteplads om foråret og efteråret for en lang række trækfugle. Ved at foretage en 

afstikker fra sporet har du mulighed for at læse mere herom på informationstavlen. 

Området ved Gråsten Nor har altid tiltrukket mennesker. Her findes bl.a. bopladser fra ældre stenalder (ca. år 

5000 f. Kr.). Ved at gøre en kort afstikker fra sporet, kan man besøge jættestuen i Kragnæs. Jættestuen er fra 

yngre stenalder (ca. år 3200 f. Kr.). Højen er 17 m i diameter og 2,5 m høj. I kammeret er der 15 bæresten og 5

overliggere – nogle vejer omkring 10 tons. 

Ærø natur- og energiskole, Drejcentret Naturcentret er indrettet med udstillings- og undervisningsfaciliteter. 

Herfra arrangeres ture ud i Noret og naturen omkring Drejet. Drejskoven er på 12 ha. Den blev plantet i 1917 

og er i dag statsskov. Ved Drejet er der rastepladser og en god badestrand. Desuden er Drejet et yndet mål for 

lystfiskere. Her findes mange spændende fortidsminder, bl.a. voldanlægget fra omkring 1330, der ses tæt ved 

toiletbygningen. Lidt længere rundt langs Drejet kommer man til Skt. Alberts Kapel. Sagnet fortæller, at 

kirken skred i havet under præstens prædiken, og han og det halve sogn druknede. Men kirken står her 

endnu! Omkring kapellet er volde fra 700-tallet. De er en del af de mange forsvarsværker, der blev bygget i 

Danmark på den tid. 

Koordinater: 54,853695;10,457832 

Sporet ved Hejlskov Sø 


tilgængelige for offentligheden. Sporet ved Hejlskov Sø ligger umiddelbart syd for Egtved ca. 17 km sydvest for 

Vejle. Den afmærkede rute er ca. 2 km lang. 

Korbenhøll og Korbenhøj: Sagnet fortæller, at høvdingen Korben grundlagde det ældste Egtved ved 

Korbenhøll og Korbenhøj. Før udskiftningen i slutningen af 1700-tallet havde byens gårde hver et engareal 

langs Egtved å. For 100 år siden hed engstykkerne Tyreeng, Hestkjær, Rydeng og Gåsekær, navne der tydeligt 

fortæller om benyttelsen. Sporet går stejlt op over Vinkelgårds jorder. Her går skotsk højlandskvæg, der 

holder buske og krat nede. De færdes i al slags terræn uden at sætte dybe spor. Kvæget går ude hele året, og 

kræver kun lidt læ for vinden og et skyggefuldt sted på varme sommerdage. Hornene er med til at give kvæget 

den karakteristiske fremtoning. Allerede når kalven er et par måneder gamle, bliver hornene synlige, og de 

vokser så længe dyret lever. 

Den dybe dal hedder Rumlepotten. Et sagn fortæller, at man om aftenen ofte kan se en hare komme løbende. 

Man kan ikke få ram på den, og den fortsætter ind i en tjørnebusk og forsvinder. Måske er det en heks? 

Over et lille vandløb kommer man til Hejlskov sø, som er oval af form, 400 m lang og 200 m på det bredeste 

sted. Søen er et af istidens dødishuller. Da bønderne var fæstere under Koldinghus, skulle de levere 

friskfangede fisk til kongeslottet. Det var de imod og slæbte derfor store træer ud på isen om vinteren. Når 

træerne sank i søen om foråret, kunne de ikke drage vod. Søen er flere steder fyldt med store træer, der gør 

lystfiskeri meget besværligt, så sagnet kan være rigtigt. I gamle dage, inden man havde badetøj, badede 

drengene i den vestlige og pigerne i den østlige ende. 

Sporet fortsætter i mod Hejlskovgård, hvor vejen går til Egtved Skov, Knudsbøl og Skærsø. Man passerer 

vandløbet, der afvander Hejlskov sø, og går over en bakke omkranset af jordvolde. Det er skeldiger fra 

slutningen af 1700-tallet. Da havde rovdriften på skovene nået et omfang, så man i stedet for skelgærder af 

træ pålagde bønderne at lave skeldiger af sten eller jord. 

Energipil: På vej tilbage mod Vinkelgården går sporet gennem en mark med energipil. Energipil bliver brugt til 

brændsel som et alternativ til olie og naturgas. Energipil kræver ingen sprøjtning eller gødskning. Markerne 

med energipil er gode levesteder for regnorme, bier, andre blomstersøgende insekter og en række forskellige 

dyr, blandt andet mus. Afgrøden er delt ind i 4 marker, hvor man høster en mark om året. I løbet af 4 år bliver 

afgrøden op til 7-8 meter høj. 

Koordinater: 55,611591;9,311295

Sporet ved Hovvejen 


tilgængelige for offentligheden. Sporet i Hovvejen ligger på Sydfyn, ca. 3 km nord for Faaborg. Den 

afmærkede rute, Østrup-Svanninge Bakker, er ca. 5 km lang. Ruten kan benyttes fra begge retninger. Mellem 

Nørremarken og skovvejen i Svanninge Bakker benyttes Skov- og Naturstyrelsens cirkelafmærkning. Sporet er 

forbundet med stisystemet i Svanninge Bakker. 

Hovvejen fra Svanninge til Østrupgård eksisterer i dag kun på enkelte strækninger. Når man færdes på den 

nye ridesti, der går fra Svanninge Bakker til vejen i Østrup, er det kun en lille del af Hovvejen man rider på. 

Sporene af den oprindelige hovvej ligger i jorden på markerne og beretter gennem bevarede 

hoveriprotokoller om hovbøndernes liv og færden frem til udskiftningen af Svanninges gårde der begyndte i 

1801 hvor hoveriet blev afløst af en pengeydelse. Gennem århundreder forrettede Svanninges bønder hoveri 

på Østrupgård og på herregårdens marker. Bønderne havde en mil at gå fra Svanninge til gårdspladsen på 

Østrupgård, hvor de samledes tidligt om morgenen og af ladefogeden fik tildelt deres arbejdsopgaver. Når 

solen, efter en lang dags arbejde, var ved at gå ned, gik de så den lange tur tilbage til Svanninge. 

Kronborghuset: Bønderne mødtes om morgenen ved den nuværende Gl. Byvej, der dengang var kirkevej og 

forbandt Svanninge, Østerby, Millinge og Faldsled. Hovvejen fulgte Gl. Byvej, men gik så langs skellet mellem 

Østerby og Svanninge marker og overdrev frem til Bøllebæk. Her var der lagt en stenkiste over, og hovvejen 

gik videre gennem skoven Enemærket, frem til Kronborghuset, der trods sit voksende forfald, stadig ligger på 

Kronborgvej. Tæt derved var en lade hvor hovbønderne opbevarede deres personlige arbejdsredskaber for nu 

var vi på Østrupgårds marker. Markerne havde navne som Stubbedam, Lille Marken, Malsdam, Hestehaven og 

Nye Vænge. Hovvejen gik fra Kronborghuset til Malsdam og derfra til højre over Hestehaven til Østrupgård. 

Fra Nørremarken er der udsigt over Horneland og Helnæsbugten. De åbne arealer har indtil midten af 

1990érne været i almindelig landbrugsdrift. Siden er de udlagt til vedvarende græsning. Meningen er at 

bevare det åbne landskab og give gode betingelser til en plantevækst domineret af græs og urter. Denne 

naturtype kaldes »overdrev«. Nørremarken er rig på vandhuller og levende hegn med f.eks. navr, brombær, 

tjørn og slåen. Dyrelivet er rigt. Her er masser af insekter og andre smådyr. Blandt de større dyr er der chance 

for at se agerhøns, harer og rådyr. Tårnfalk og musvåge ses ofte i Nørremarken. 

Koordinater: 55,132937;10,250739 

Svanninge Bakker og Svanninge Bjerge 

Området består af Svanning Bakker , Svanninger Nørremark, Hammerdammen, Sollerup Skov og Egnene ved 

Arraskov Sø. Svanninge Bjerge. 

Området dækker knap 1.000 ha 

Koordinater: 55,147292;10,264353 

Sønderhavskovene 

Vandrerute i Hønsnap Skov. 

Koordinater: 54,865325;9,498657 

Ål plantage - Gul rute 

Koordinater: 55,626747;8,273841 

Ål plantage - Rød rute 

Koordinater: 55,626783;8,273777

E6 i Nyborg Kommune: Nyborg - Hesselager 


strækning følger vi indtil videre cykelrute 50. Vel ude af Nyborg Station følger vi alleen, drejer t.h. ved 

Svanedammen og går rundt om fæstningsringen og ad Tårnvej til banestien. Ved Kastanievej drejer vi vestpå 

og herefter mod sydøst til hovedvejen. Så går det sydpå over Nyborg Fjord, forbi renæssanceborgen 

Holckenhavn og via Kogsbølle, Tårup og Blæsenborg til Bøsøre Strand.Så går det igen ind i landet til Vormark. 

Lidt syd for Vormark kan man lave en lille afstikker til Dammestenen, Danmarks største sten, som blev fredet i 

1846. Vi forsætter mod Hesselager, vi drejer mod Lundeborg, og slutter ved vejkrydset nordøst for 

Hesselagergård. 

Koordinater: 55,313771;10,802420 

Bidstrup skovene, Ravnsholte Skov 

Vandrerute Ravnsholte Skov, blå rute 5 km 

Koordinater: 55,546557;11,863987 

E6 i Lejre Kommune: Kornerup - Avnstrup 

Den europæiske Fjernvandrevej E6 går fra Finland via Kastrup-Kruså til Grækenland, i alt 5.200 km. Vi går 

langs Kornerup å, krydser Holbækmotorvejen og fortsætter ad stien forbi Dronning Margrethes sten, 

Grydehøj og skibssætningen og drejer ad dæmningen ned forbi Gl. Lejre Museum. Nu går det stik vest forbi 

Mysselhøj med den betagende udsigt over Gl. Lejre, gennem Herthadalen og til Sagnlandet Lejre (tidl. 

forsøgscenter). Vi drejer sydpå mod Ledreborg, derefter mod vest gennem skoven, og så igen sydpå. Vi går 

gennem den smalle jernbaneviadukt, op ad markvejen og t.h. ad Bispegårdsvej. Efter et smut gennem 

Indelukket fortsætter vi ad Vernersmindevej og drejer t.h. ad Tjørnehusvej, som vi følger sydpå. Vi går ind i 

Bidstrup skovene, passerer Avnsø og Ravnsholte og slutter på Valdemarsvej. 

Koordinater: 55,629794;11,990029 

Faksinge skov, Præstø 

Ved Even sø, umiddelbart vest for Præstø by, ligger Faksinge skov med en afmærket vandrerute i skoven og 

langs søen. I skoven findes desuden en lejrplads med shelters og en afmærket motionsbane 

Koordinater: 55,133626;12,009215 

Gl. Lejre, Roskilde 

Vis hensyn ved færdsel i området. Dele af Gl. Lejre er fredede arealer og alle skove, en stor del af jordene 

samt huse og haver er privatejede. Ved tvivl om færdselsret bør du spørge om lov. 

Koordinater: 55,615027;11,968843 

Højbjerg skov, Korsør 

I skovorejsningsmrådet ved Musholm Bugt og Korsør ny station er der anlagt afmærkede stier og vandreruter i 

afvekslende terræn ved kysten og i den nye skov. Flere af stierne er anlagt, så de kan benyttes 

af kørestolsbrugere. P-pladserne på Tårnborgvej, 4220 Korsør er også gode udgangspunkter for vandreture i 

området. 

Koordinater: 55,354307;11,144582 

Klinteskoven på Møns Klint 

I Klinteskoven ved Møns Klint findes der ialt 25 km afmærkede vandreruter. De 7 ruter er alle afmærket med 

gule mærker som er nummererede, således at hver rute har sit eget nummer. Ved Geocenter Møns Klint 

findes foldere med kort, hvor ruterne er indtegnet. Geocenteret og p-pladserne ved Havrelukke og Jydelejet 

er gode udgangspunkter for vandreture på ruterne. 

Koordinater: 54,966165;12,547591 

Kongskilde 

Naturstier ved Tystrup sø og Kongskilde.Med udgangspunkt i p-pladserne ved Kongskilde 

Friluftsgård, Skælskørvej 34, Frederikskilde skov, Slettevej og Suserupgård, Suserupvej 14, alle 4180 Sorø, er 

der adgang til ca. 10 km afmærkede vandreruter i kuperet natur omkring Kongskilde syd for Sorø.

Koordinater: 55,312743;11,878766 

Sammenhængen mellem 4 spor syd for Sorø 


tilgængelige for offentligheden. 

Koordinater: 55,430445;11,560484 

Sporet ved Bønnet Slotsruin 


tilgængelige for offentligheden. Sporet ved Bønnet Slotsruin ligger på Østfalster ca. 15 sydøst for 

Stubbekøbing. Tag bus 37, Nykøbing - Stubbekøbing og stå af i Bønnet. Den afmærkede røde rute er ca. 3 km 

lang og den gule er ca. 6½ km. Begge ruter udgår fra slotsruinen. 

Bønnet Slotsruin: Ruinen ligger gemt væk i en gruppe træer i Slotshavegårds have. Med lidt god vilje kan man 

forestille sig den rektangulære borgplads omgivet af en dyb voldgrav. Slottet har været et kort, solidt stenhus 

med hvælvet kælder og to stokværk. Det blev bygget i begyndelsen af 1500-tallet, sandsynligvis af Oluf 

Holgersen Ulfstand (død 1529). Da slottet blev bygget for knap 500 år siden, var det omgivende landskab 

sandsynligvis domineret af moser og smådamme. Dette har gjort det vanskeligt for en eventuel fjende at 

trænge frem til slottet, der derfor lå godt beskyttet i landskabet. Omkring 1700 begynder områdets beboere 

at føre mursten fra Bønnet Slot til slottet i Nykøbing og til et hus ved Grønsund. I årene forinden var Bønnet 

Slot blevet delvis nedbrudt af brand og storm. Spredningskorridor Forhøjningen, som udgør skellet, fungerer 

som en vigtig spredningskorridor for agerlandets vilde planter og dyr. I det levende hegn kan man se ask, 

hvidtjørn, navr, slåen og vilde roser. 

Herslebslund Gården: Herslebslund har et meget karakteristisk udseende, idet den er beklædt med strå på 

ydermuren. Samme byggestil finder man blandt husene omkring Hesnæs. Herslebslund hører under godset 

Corselitze, der ligger ca. 12 km syd for Hesnæs. Corselitze omtales første gang i Kong Valdemars jordebog. Fra 

1354 til 1604 var godset privat ejet: derefter blev det overtaget af Kronen, der beholdt det i godt 160 år. Fra 

1766 til sin død i 1792 ejet af generalmajor Classen Corselitze. Han testamenterede alle sine besiddelser til en 

velgørende fond, »Det Classenske Fideicommis«, der endnu hvert år uddeler store summer til almennyttige 

formål. Bøgeskov Sporet følger her skovvejen langs Bønnet Skov, en smuk dansk bøgeskov. Skoven hører 

under Corselitze. 

Koordinater: 54,820179;12,100119 

Sporet ved Højgård 


tilgængelige for offentligheden. Sporet ved Højgård ligger umiddelbart vest for Hårlev, ca. 13 km syd for Køge. 

Tag evt. bus 255 Køge - Karise. Den afmærkede rute er ca. 3,5 km lang. Den første del af sporet går ad privat 

markvej langs jorden tilhørende Højgård. Sporet følger herefter Tryggevælde Å ca. 750 m, og fortsætter langs 

marker og vildtbeplantning. 

Anne-Lise og Jens-Henning Krogsgaard har ejet Højgård siden 1985. Gården er oprindeligt bygget i 1906. Der 

hører 52 hektar jord til Højgård, og på markerne dyrkes der vår- og vinterbyg, vinterhvede og vinterraps, hvor 

størstedelen bruges som foder til gårdens dyrehold bestående af Antonius-grise.Der leveres årligt ca. 4000 

grise til slagteriet. Du har mulighed for at komme tæt på landbrugsproduktionen på Højgård ved at følge 

Sporet på Højgård. Langs markvejen er der plantet et trerækket læhegn bestående af forskellige slags træer 

og buske, blandt andet hassel, ask, fjeldribs og birk. 

På højre siden af vejen ses marker hørende til Højgård, hvor der dyrkes byg, hvede og raps. Langs denne del af 

sporet ses de karakteristiske stynede piletræer. At de er stynede betyder, at grenene på piletræerne er 

beskåret. De stynede piletræer er et godt levested for især ugler. Arealerne benyttes blandt andet til græsning 

og af den lokale jagtforening, der har flugtskydning hver mandag aften i sommerhalvåret. Af hensyn til dette 

er sporet ikke gangbart mandag efter kl. 16 i sommerhalvåret. 

Tryggevælde å er et af Sjællands største åsystemer. Denne brede ådal var i oldtiden en fjord, hvor skibene 

kunne sejle helt ind i bunden af fjorden. Åen har gennem tiderne været et vigtigt grundlag for menneskene i 

området, hvilket de mange kulturminder i området vidner om. Ådalen er meget våd og har et rigt plante- og 

dyreliv. I disse områder er der en meget blandet bevoksning, som oprindeligt er vildtbeplantning. Der er

landet løv- og nåletræer, birketræer, elletræer og rødgran - et godt levested og spredningskorridor for 

forskellige dyr og planter. På venstre side af vejen ligger Hothers høj ved Hårlev Kirke. Højen er en uudgravet 

gravhøj, der formodes at være fra bronzealderen. Højen er opkaldt efter sagnkongen Hother, som 

overleveringen påstår ligger begravet i højen. Der er en infotavle på kirkens parkeringsplads hvor der er 

yderligere informationer om gravhøjen. 

Koordinater:55,348537;12,245184 

Sporet ved Lynge-Frederiksberg 


tilgængelige for offentligheden. Sporet ved Lynge-Frederiksberg ligger ca. 4 km syd for Sorø. De afmærkede 

ruter er hhv. 4 (hvid), 6 (rød) og 10 (gul) km. 

Kirkestien har gennem skoven forbindelse til Broby og har formodentlig fået sit navn, fordi Lynge og Broby 

sogne altid har ligget i samme pastorat. Det var og er en genvej for beboerne til Lynge kirke og for børnene, 

der går til konfirmationsforberedelse i præstegården. 

Elseengen har tidligere skovfoged Bang (kom til Ørnholm omkring 1900) døbt engen, fordi hans niece Else var 

meget glad for at lege her. Kendt for en rig flora med bl.a. orkideer. På grund af åbent græsområde var stedet 

meget brugt til vildtparade i forbindelse med jagter. Der fandtes ligeledes en sådan »Paradeeg« ved 

Kristiansminde. 

Hestehavevej - tusindårsegene Øst for vejen står resterne af den sidste af tusindårsegene. Tilbage i 1920’erne 

stod der flere gamle træer. En med et stort hul – så stort, at man kunne cykle igennem. De gamle træer 

stammer – efter sigende – fra tiden, hvor Absalon byggede Klosterkirken, som stod færdig ved Absalons død i 

1201. Da Valdemar Atterdag blev bisat i Sorø Klosterkirke (1375), skulle det have været »et pænt stort træ«. 

Kastanievej - smedelinien Bl.a. Kastanievej og Smedelinien er opbygget på granlægter, idet der i 30’erne ofte 

blev skovet flere graneffekter (lægter og stager), end man kunne afsætte til omegnens landmænd. Man 

benyttede derfor i disse år ofte disse effekter, hvis der var tale om et blødbundsområde. Man gravede en 

vejkasse på ca. 10 cm’s dybde og lagde derefter store lægter på langs med ca. 140 cm’s afstand. Herpå 

sømmede man på tværs 2,5 m lange stakitter (træstager, 5-8 cm i diameter), så der dannedes en træbro, og 

hertil blev anvendt en betydelig mængde pr. km vej. Man dækkede endelig trævejen med sand eller fint grus, 

som ved regnens hjælp kunne udfylde hulrummene omkring træet. Træmmesporet – navnet på flere skovveje 

på distriktet vidner om denne måde at lave veje på. Det var voldsomt arbejdskrævende at anlægge denne 

type vej, og det var nok kun i tider med den lave timeløn på ca. 70 øre i timen, det lod sig gøre. 

Hele området var i 30’erne bevokset med rødgran på ca. 25 år. Men den meget kalkrige jord gav ikke optimale 

vækstbetingelser for grantræerne. I området havde man tidligere gravet kalk til brug ved gødskning. 

Dyrevandringen: Navnet ses i de fleste skove og betegner et område, hvor kreaturerne fra engene og vildtet i 

fred og ro har kunnet finde drikkevand. Tidligere var området udlejet til omegnens landmænd, der enten 

satte ungkreaturerne ud om foråret eller anvendte parcellen til høslæt. Engtypen er sjælden, bl.a. kan 

kalklaget ses i grøfterne, og samme typer eng findes bl.a. på Øland – det er en meget interessant flora. 

Dødemandsmosen: Vil du tæt på Dødemandsmosen og få en speciel natur- oplevelse, kan du fravige ruten på 

fast sti og gå langs grøften. En ekstra pæl med rød pil viser stedet. Her er tæt fodtøj nødvendigt. Før 

tørvegravningen var området ret utilgængeligt, og sjældent kom der mennesker her. Der fortælles dog en trist 

historie om en karl fra Broby, der en mørk vinteraften var på vej hjem fra Sorø og tog fejl af vejen og kom ind 

på moseområdet, hvor han faldt i. Han blev aldrig fundet, men fodspor i den nyfaldne sne skulle efter sigende 

bevidne den triste historie. 

Krongården: Det grønne areal med den kunstigt anlagte sø hører med til Krongårdens udstykning. Krongården 

var en flot bondegård, der inden udskiftningen lå i Lynge by. Kommunen købte den for flere år siden, alle 

bygninger blev nedrevet, og jorden blev udlagt til parcelhusgrunde og børnehave. 

Gang- og cykelsti mellem Lynge og Frederiksberg: Stien blev anlagt for ca. 30 år siden, for at den »bløde 

trafik« kunne komme væk fra den stærkt trafikerede Skælskørvej. Over for gadekæret lå en smedje, nu Lynge 

Savværk. Efter gadekæret, hvor der nu er indgang til Lynge Fælled, var Bybrønden, hvorfra alle havde ret til at 

hente vand. Oppumpningen foregik ved håndkraft vha. et såkaldt Posttræ – en udhulet træstamme, ca. 35 cm 

tyk og 2 m lang, hvori var indbygget et stempel, udløbstud og pumpestang. I tørre perioder blev den flittigt 

brugt. På Lynge Fælled har lokalrådet indrettet festplads med Petanque-bane og legeplads for alle 

interesserede. På venstre side ligger Lyshøjgård, der er et meget aktivt landbrug med stor svineproduktion. 

Koordinater: 55,411658;11,594520

Ulkerup Skov 

Ulkerup Skov er en af Odsherreds fem "gamle" skove. Den gule rute fører forbi mange spor efter livet og 

arbejdet i skoven gennem tiden. Turen er handicapegnet bortset fra tøbrudsperioder og når der 

transporteres træ på vejene. Gangbesværede frarådes at gå til punkt 4 og 9 men bør i stedet følge skovvejen. 

Turen kan gøres kortere eller længere ved brug af skovens tætte vej- og stisystem. Ruten er 4 km lang. 

Koordinater: 55,870178;11,669931 

Bidstrup skovene, Storskoven og Valborup Skov 

Vandrerute Storskoven og Valborup Skov, gul rute 5 km. Med udgangspunkt fra den nordlige p-plads byder de 

gule mærker på træerne på en tur rundt i Storskoven og Valborup Skov. 

Koordinater: 55,583131;11,869159 

E6 i Region Hovedstaden: Kastrup - Hedeland 

Den europæiske Fjernvandrevej E6 går fra Finland via Kastrup-Kruså til Grækenland, i alt 5.200 km. Vel ude af 

lufthavnsstationen går vi mod vest ad Ellehammersvej og krydser motorvejen, som vi følger til Tårnby. 

Derefter går vi ad villaveje til Kalvebod Fælled, til højre ad Svenskeholmvej og over Kalvebodløbet. Vi følger 

motorvejen, går gennem Mågeparken og drejer så ned mod Brøndby Havn, hvor vi fortsætter gennem 

Strandparken ad Svingelstien og Nældestien. Ved Ishøj drejer vi ind i landet og følger den nye natursti til 

Hedeland via Ishøj Naturpark, Lille Vejleå, Benzonsdal, Torslunde, Solhøj Fælled og Reerslev. Herefter 

fortsætter ruten gennem Hedeland til Stærkendevej. 

Koordinater: 55,629855;12,649264 

E6 i Ringsted Kommune: Avnstrup - Alsted Mølle 

Den europæiske Fjernvandrevej E6 går fra Finland via Kastrup-Kruså til Grækenland, i alt 5.200 km. Vi 

begynder ved det gamle dige på Valdemarsvejen, fortsætter gennem skoven forbi golfbanerne og drejer t.h. 

ad Skjoldenæsvej, som vi følger 150 m til den gule markering. Her drejer vi t.v. ned gennem skoven og følger 

markeringen til gårdsøen, hvor vi igen drejer t.v. og følger trampestien ud til asfaltvejen. Vi passerer 

indkørslen til Sporvejsmuseet. Ved t-krydset drejer vi t.h. ad Knud Lavards Vej, som vi følger forbi Valsølille til 

Haraldsted med et par små afstikkere gennem Klaringen og Haraldsted Skov. Undervejs passerer vi krucifikset 

og stien til kapelruinen. I Haraldsted drejer vi sydvest ad Haraldsted Sandvej, og derefter går det ned ad 

trappen til søen. Vi fortsætter langs søen, går over dæmningen ad Ejlstrupvej og t.h. ad Holbækvej. Vi krydser 

hovedvejen og går ind på den fine sti langs Ringsted Å, som vi følger til Høm Møllevej. Vi går sydpå ad 

hovedvejen, og drejer ind på Englerupvej. Så går det ellers ud over markerne til Tuel Å. 

Koordinater: 55,545545;11,872634 

E6 i Roskilde Kommune: Hedeland - Kornerup 

Den europæiske Fjernvandrevej E6 går fra Finland via Kastrup-Kruså til Grækenland, i alt 5.200 km. Denne rute 

begynder midt i Hedeland og fortsætter gennem Vindinge med den gamle landsbykirke. Så går det mod 

Roskilde, under Holbækmotorvejen og hen forbi vandtårnet, hvor der også er svømmehal og restaurant. Efter 

villakvarteret ved den gamle landevej skal vi gennem Røde Port og ad Algade gennem city til Stændertorvet 

med den kendte domkirke. Nu går det gennem byparken ned mod fjorden, hvor der er både vandrehjem, 

restaurant, vikingeskibsmuseum og lystbådehavn. Vi fortsætter ad Fjordstien og tager en stor bue gennem 

Boserup Skov, passerer Roskilde Golf Club, drejer vestpå til Svogerslev Sø og følger Skjoldungestien mod syd 

langs Kornerup Å. 

Koordinater: 55,619819;12,163310

E6 i Sorø Kommune: Alsted Mølle - Lorup 

Den europæiske Fjernvandrevej E6 går fra Finland via Kastrup-Kruså til Grækenland, i alt 5.200 km. Vi går ad 

Alstedvej gennem Alsted by, ind i Alsted Skov og drejer t.v. ved første skovvej. Vel ude af skoven følger vi den 

travle Næstvedvej sydpå, og tager første vej t.h. Her ved Næsby Bro er der er mulighed for at sætte sin kano i 

Susåen. Vi fortsætter ad Strandvejen forbi Kongsgården. I udkanten af Vester Broby drejer vi ind mod Broby 

Vesterskov og følger sporet forbi Munkedamshuset tæt ved Susåen. Vi går ud til Suserupvej, som vi følger til 

rastepladsen nord for Tystrup Sø. Her drejer vi ind på stien ned mod søen, går gennem Fredskilde Skov og 

kommer op forbi Kongskilde Friluftsgård. Vi fortsætter til Lynge-Eskilstrup, hvor vi drejer vestpå ad Lorupvej 

og ind i Lorup Skov. 

Koordinater: 55,413165;11,705908 

E6 Nordsjællandsruten, Helsingør - Roskilde 

Den europæiske Fjernvandrevej E6 går fra Finland via Kastrup-Kruså til Grækenland, i alt 5.200 km. Ruten 

starter i Helsingør, hvor den går forbi det nye Kulturværft og med udsigt til Kronborg forbi Øresundsakvariet 

og Marienlyst slot. Nyd også udsigten over Øresund før vi går ind i skovene. I Teglstrup Hegn ligger 

Hammermølle og andre rester fra industrialiseringens tid. Turen går ned mod Esrum Sø, gennem Fredensborg 

Slotspark og forbi slottet og den hyggelige by. Afvekslende mellem skove, moser og åbent land, langs flere 

søer og gennem gamle landsbyer strækker ruten sig ned til Furesøen og følger Mølleådalen. I Ganløse Eged 

går ruten sydpå, passerer Slagslunde og Stenløse og krydser grænsen til Roskilde kommune ved Stenløse Bro. 

Vi fortsætter sydpå og går langs med Gundsømagle sø, passerer Ågerup og Trekroner og slutter ved Røde 

Port. - Her kan man fortsætte ad Fjernvandrevej E6 mod vest til Korsør eller mod øst til Kastrup. 

Koordinater: 56,034011;12,614539 

Frederiksværk, Sonnerup Skov 

Med udgangspunkt fra 6 parkeringspladser i området er med gul farve på lave pæle eller træer afmærket 

forslag til vandreture. Turene følger overalt stier, skovveje og på en kortere strækning offentlig vej. Nord for 

Sonnerup Skov forløber turen over den private ejendom Dragebjerggård, over hvilken der er adgang for 

gående færdsel ad den afmærkede sti langs de fredede gravhøje. Følges den afmærkede rute hele periferien 

rundt, svarer det til en rutelængde på ca. 7 km, men de besøgende kan efter eget ønske afkorte turen på 

forskellige steder. 

Koordinater: 55,970086;12,054170 

Gribskov, Stenholt Indelukke 

Den gule rute er præget af vand. Våde engarealer, damme og Esrum Sø. Der kan være vådt på visse 

strækninger, og det er vanskeligt at have barnevogn med på de små stier i Odderdamsengen. Hele turen er ca. 

8 km lang. Fra fugletårnene(det ene til kørestol) kan du få et indblik i fuglelivet i reservatet og Esrum Sø. Ikke 

mindst livet i skarvkolonien. Odderdams Enge bliver græsset af kreaturer hele sommeren. Det giver et væld af 

blomstrende urter og græsser. Går du ud af den lille stikvej, kan du nyde den flotte udsigt over engene. 

Fønstrup bæk er et lille, men meget rent vandløb, som leder vand fra Fønstrup damme ud i Esrum Sø. Her 

lever bl.a. den sjældne bæklampret, der ligner en svømmende stålorm med sugemund. Store Fønstrup Dam 

med sin ellesump ligger smukt flankeret af gamle flerstammede, mosbeklædte bøgetræer. I flere træer langs 

vandet hænger ynglekasser til hvinænder. Derfor har du en stor chance for at se et kuld ællinger i løbet af 

foråret. 

Koordinater: 55,962381;12,336534 

Natursti fra Strandparken til Hedeland 

Naturstien fra Strandparken til Hedeland forbinder Vestegnens to største friluftsområder. Til fods eller på 

cykel kan man undervejs opleve storslåede landskaber og vild natur. Stien indgår som en del af fjernvandresti 

E6, der snor sig gennem Europas bakker og sletter. Stiforløbet er i Ishøj og Høje-Taastrup Kommuner på 20 km 

og er hele vejen markeret med små pæle påsat et blåt pictogram. 

Koordinater: 55,608013;12,377750

Præstevang 

Den gule rute er 2 km og ligger i Præstevang: et meget kuperet område med flere søer. Hunden må gerne gå 

uden snor i Præstevangen, men skal være under kontrol. I Brededam ligger Fantasiens Ø. Her byggede 

Frederik VII et lille lystpalæ, hvor han bl.a. kunne fiske i fred og ro. Resterne af en af palæets gavle står der 

endnu. På den anden side af Brededam ligger en grillplads helt med til søen. Sorte Dam er en opstemmet sø, 

hvor du kan fiske smådyr, hvis du tager et net med. 

Koordinater: 55,926873;12,316104

Margueritruten viser vejen til naturen og friluftslivet.

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?